skulle opstå fra de døde og modtage livet igen, i åndeverdenen sammen med sin himmelske Fader. Eftersom Jesus ikke ved ulydighed havde forspildt retten til sit liv som menneske, modtog han også retten til et fuldkomment menneskeliv for at han kunne frembære den for Jehova Gud i hans himmelske tempel og skaffe soning for hele verdens synder.

26. (a) Hvad var vejen nu blevet åbnet til for alle jordens slægter? (b) Fra hvornår især begyndte ’den store skare’ af Jesu „andre får“ at blive velsignet?

²⁶ På denne måde blev vejen åbnet til at alle jordens slægter og folk kunne blive velsignet ved hjælp af den ypperste af „Abrahams sæd“. (1 Mos. 12:1-3; 22:15-18) Medlemmerne af ’den store skare’ af den rigtige hyrdes „andre får“ begyndte at blive velsignet ved hjælp af ham da de indviede sig til Jehova Gud gennem ham og symboliserede denne indvielse ved vanddåben. De hørte efter den rigtige hyrdes stemme og fulgte ham, sammen med den salvede rest af Abrahams sæd. Dette tog navnlig sin begyndelse ved stævnet i Washington, D.C., i 1935. Siden da har den salvede rest hilst alle ’de andre får’ velkommen, og der er, nøjagtig som Jesus forudsagde, blevet „én hjord“ under „én hyrde“.

27. Hvem andre end ’den store skare’ der overlever „den store trængsel“, vil blive regnet med blandt den rigtige hyrdes „andre får“, og hvornår vil det ske?

²⁷ Under Hyrdens, den indsatte konge Jesu Kristi, tusindårige styre vil alle de genløste døde blive oprejst fra deres søvn i døden og få lejlighed til at blive velsignet, idet de også vil blive regnet med blandt den rigtige hyrdes „andre får“. Blandt disse vil være den tidligere ’dørvogter’ ved den ’fårefold’ der er et billede på den abrahamitiske pagtsordning, nemlig Johannes Døber. (Joh. 10:1-3) Jesus vil føre de lydige til „kilder med livets vand“. ’Den store skare’ af dem der overlever den kommende „store trængsel“ vil være en velsignelse for de milliarder af opstandne som da vil blive hjulpet til at nyde godt af ’kilderne med livets vand’. (Åb. 7:9-17) Sammen med ’den store skare’ vil alle de symbolske får da kunne sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ — Åb. 7:10; 20:11-14.

Hvad var „en alabastkrukke“?

Jesus Kristus blev ved to lejligheder salvet med vellugtende olie. Det skete én gang i en farisæers hus i Galilæa (Luk. 7:37, 38) og en anden gang i Simon den Spedalskes hus i Betania. (Matt. 26:6, 7; Mark. 14:3) Den kostbare olie blev i begge tilfælde hældt ud af en alabastkrukke.

Disse små, flaskelignende parfumebeholdere blev oprindelig lavet af en bjergart som fandtes i nærheden af Alabastron i Ægypten. Materialet består af kalciumkarbonat (må ikke forveksles med moderne alabast, som består af vandholdigt kalciumsulfat [gips]). Den oprindelige alabast er sædvanligvis hvid, men eftersom den er en drypstensdannelse, får den undertiden anstrøg af andre farver.

Billedet viser en gammel hellenistisk alabastbeholder fra Ægypten. De kvinder der salvede Jesus ved de nævnte lejligheder, havde begge „en alabastkrukke“ med kostbar, vellugtende olie. Disse krukkelignende beholdere kan udmærket have lignet beholderen på billedet, som bærer indskriften „kanel“.