Kapitel 2

Hvordan bogen med den gode nyhed blev til

 1. Hvordan må en bog være for at kunne gavne alle mennesker?

HVAD må man forvente af en bog der indeholder en god nyhed til alle mennesker? Først og fremmest må den foreligge på mange sprog. Desuden må dens budskab være praktisk; det må hjælpe folk af alle nationaliteter til at få det bedste ud af livet nu, og give dem et håb for fremtiden. Disse krav opfyldes af den bog vi omtalte i det første kapitel, nemlig Bibelen.

 2. (a) Hvor gammel er Bibelen? (b) Hvorfor kan de fleste mennesker læse den på deres eget sprog? (c) Hvor stort er Bibelens oplag i sammenligning med andre bøgers? (Romerne 10:14, 18)

² Hvilken slags bog er Bibelen? Det er en meget gammel bog, for det er over 3400 år siden man begyndte at skrive den. Den er blevet udbredt til hvert eneste land, ja selv til fjerne, afsidesliggende øer. Man finder den i simple hytter og i moderne huse. Hele bogen eller dele af den er blevet oversat til mere end 1575 sprog og dialekter, så næsten enhver kan læse den på sit eget sprog. Ingen anden bog er udkommet i tilnærmelsesvis det samme oplag. Den er blevet trykt i flere milliarder eksemplarer, og hvert år udsendes der millioner og atter millioner af nye bibler.

 3. (a) Hvorfor er „Bibelen“ et passende navn for denne bog? (b) Hvilket materiale blev den oprindelig skrevet på?

³ Bibelen består i virkeligheden af seksogtres små bøger der er samlet i én bog. Ordet „bibel“ kommer af det græske ord bibli‛a, som betyder „små bøger“. Ordet bibli‛a er beslægtet med bi‛blos, som var navnet på den bløde marv i papyrusplantens stængel. Heraf fremstillede man i de bibelske lande i oldtiden en slags papir, kaldet papyrus, som i en periode var det materiale Bibelens bøger blev afskrevet på. De oprindelige bøger blev formodentlig skrevet på behandlede dyreskind.

 4. (a) Hvor mange skribenter var med til at udarbejde Bibelen? (b) I hvilken periode skrev de? (c) Hvorfor indeholder Bibelen en enestående visdom? (Johannes 17:17)

⁴ Bibelens seksogtres „små bøger“ blev udarbejdet af cirka fyrre skribenter over en periode på mere end 1600 år, nemlig fra 1513 f.v.t. til 98 e.v.t. Alle skribenterne er indbyrdes enige med hensyn til lærespørgsmål, og hele vejen igennem behandler de det samme tema. Resultatet er en bog med en forbløffende, ja enestående visdom.

 5. Hvilke betegnelser må foretrækkes fremfor „Det gamle Testamente“ og „Det nye Testamente“, og hvorfor?

⁵ Nogle deler Bibelen op i to „testamenter“ og siger at „Det gamle Testamente“ ikke har lige så stor, betydning som „Det nye Testamente“. Men det er ikke rigtigt, for Bibelen er et samlet hele. Med ordet „testamente“ menes for øvrigt en pagt, og der forekommer mere end blot to pagter i Bibelen. Det er derfor bedre at omtale Bibelens to dele som „De hebraiske Skrifter“ og „De græske Skrifter“, eftersom hovedparten af Bibelen oprindelig blev skrevet på disse to sprog. De hebraiske Skrifter danner en uundværlig baggrund for forståelsen af De græske Skrifter, og De græske Skrifter er en videreførelse af de hebraiske og påpeger deres opfyldelse. Hver enkelt af de seksogtres „små bøger“ er med til at udbygge vores forståelse af Skaberens hensigt med menneskene.

 6. (a) Hvem var de mænd der skrev Bibelen? (b) Hvorfor blev disse ting skrevet? (1 Korinter 10:11)

⁶ I overensstemmelse med at den gode nyhed i Bibelen er for alle mennesker, kom de mænd der har nedskrevet den, fra mange forskellige livsstillinger. Der var hyrder, fiskere og landmænd imellem. Én var læge, én var skatteopkræver, og mindst to var konger. Andre var præster, profeter eller skriftlærde. En af skribenterne havde engang været en voldsom forfølger af dem der troede på den gode nyhed, men han forandrede sig og blev en af dens mest nidkære forkæmpere. Efter sin omvendelse skrev denne tidligere tilhænger af falsk religion, apostelen Paulus, følgende om de bøger i Bibelen der fandtes på hans tid:

„Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4.

 7. Hvorfor kan Bibelen kaldes en østerlandsk bog? (Romerne 3:1, 2)

⁷ Selv om Bibelen har fået sin største udbredelse i de vestlige lande, er den i virkeligheden en østerlandsk bog. Alle som var med til at nedskrive den, var orientalere som boede i det mellemste østen. Det meste af dens handling foregår i orientalske lande, og den bærer præg af deres kultur. For eksempel skildres den fremtidige Hersker over menneskeheden som en østerlandsk hyrde der viser omsorg for sin hjord:

„Han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. Når han har fået alle sine egne ud, går han foran dem, og fårene følger ham, for de kender hans stemme. En fremmed vil de slet ikke følge, . . . den rigtige hyrde sætter sin sjæl til for fårene.“ (Johannes 10:3-5, 11)

Hvilken lykkelig tid når vi får denne kærlige østerlandske Hyrde til hersker over os!

Hvordan den gode nyhed blev skrevet ned

 8. I hvilken henseende var bibelskribenterne ikke anderledes end mennesker i dag?

⁸ De mænd der nedskrev Bibelen var ufuldkomne. Ligesom alle andre havde de deres fejl og svagheder. En af dem, apostelen Paulus, sagde følgende til nogle der med urette anså ham og hans missionærfælle Barnabas for at være guder: „Vi er også mennesker og har de samme svagheder som I.“ (Apostelgerninger 14:15) Hvordan kunne de da skrive en beretning der i virkeligheden var Guds budskab?

 9. Hvordan kunne ufuldkomne mænd affatte et fuldkomment budskab til menneskeheden?

⁹ Det kunne de fordi de ikke skrev efter egen tilskyndelse, men var inspireret af Gud. Hvad vil det sige at de var „inspireret“? Det vil sige at Gud, himmelens og jordens Skaber, med sin ånd eller usynlige kraft virkede på dem og indgav dem hvad de skulle skrive som hans „ord“ eller budskab til menneskene. For eksempel skrev salmedigteren David:

„Ved mig talede [Jehovas]a Ånd, hans ord var på min tunge.“ (2 Samuel 23:2)

Og hvad profetiske budskaber angår, skrev apostelen Peter:

„Ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:20, 21.

10. (a) Hvorfor ville det ikke være svært for Gud at overbringe budskaber til trofaste mænd? Belys med et eksempel. (2 Mosebog 34:27, 28; Jeremias 1:1, 2, 9; Ezekiel 1:1; Daniel 7:1) (b) Under hvis ledelse blev Bibelen samlet, og hvad kalder man den komplette bibel? (Åbenbaringen 22:18, 19)

¹⁰ Det var ikke vanskeligt for Gud, den Højeste, hele universets Skaber, at overbringe budskaber til trofaste mænd på jorden. I vor tid har man landsat mennesker på månen, og de radiomeddelelser de har sendt tilbage til jorden er gået klart og tydeligt igennem, over en afstand på mere end 400.000 kilometer. Man har også transmitteret TV-billeder hele den lange vej, så vi her på jorden har kunnet sidde hjemme i vores egen stue og se astronauterne gå rundt oppe på månen. Hvis mennesker kan transmittere budskaber på denne måde, hvor let må alle tings Skaber da ikke kunne overbringe budskaber og syner til mennesker på jorden, selv fra et sted der ligger uden for „Himlenes Himle“! (1 Kongebog 8:27) Gud indgav altså bibelskribenterne sine tanker, og de skrev dem ned som „Guds ord“ — Guds budskab. (Hebræerne 4:12) Ved sin ånd ledede Gud også mennesker til at samle disse seksogtres „små bøger“, og kun dem, så de kom til at udgøre én bog, Bibelen, det man kalder den bibelske „kanon“.

EN NØJAGTIG OG PÅLIDELIG BERETNING

11. Giv et eksempel på at oplysningerne i Bibelen er nøjagtige og skrevet i logisk rækkefølge.

¹¹ Et forbløffende træk ved Bibelen er den omhu den ofrer på detaljerne, og den fuldkomne harmoni der kendetegner den. For eksempel indeholder Første Mosebog, kapitlerne 5 og 10, en fortegnelse over de slægtled der fører fra det første menneske, Adam, frem til Noas sønner — omspændende en periode på mere end 2000 år. Senere skrev præsten Ezra Første Krønikebog, hvor han i de første ni kapitler gentog og udvidede disse slægtsregistre og førte dem 1500 år videre, frem til den tid da israelitterne vendte hjem fra fangenskabet i Babylonien. Endnu senere gentog både Mattæus og Lukas i deres evangelier væsentlige dele af disse fortegnelser og førte de bibelske slægtsregistre helt frem til Jesus Kristus. (Mattæus 1:1-17; Lukas 3:23-38) Under Guds ånds ledelse udarbejdede bibelskribenterne altså en fortegnelse over slægtslinjen lige fra vores første forfader, Adam, op gennem mere end 4000 års historie til Jesus, „Menneskesønnen“. Angående sin egen evangelieberetning skrev lægen Lukas:

„Jeg [har] besluttet, efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, at skrive dem ned . . . i logisk rækkefølge.“ (Lukas 1:3)

Ja, beretningen er både nøjagtig og logisk.

12. Hvordan kan Moses have fået oplysning om den tidligste historie?

¹² Bibelen taler også om nogle gamle ’slægtebøger’ eller historiske beretninger. (1 Mosebog 2:4; 5:1) Disse beretninger er muligvis blevet overleveret fra mund til mund. Hvordan kunne man da sikre sig mod unøjagtigheder? Gud skabte det første menneske, Adam, fuldkomment. Senere gjorde Adam oprør mod Gud, og Gud dømte ham til døden. Der gik imidlertid mange år før hans engang fuldkomne legeme blev så nedbrudt at han døde. Han levede i 930 år, helt ind i Lemeks levetid. Det betød at Lemek kunne lære den tidligste historie at kende fra Adam selv og videregive den til sin søn Noa og til Noas søn Sem, der med sin næsten fuldkomne fysik levede i 500 år efter Vandfloden. Sem kunne give Abraham og hans søn Isak detaljerede oplysninger om den verden der fandtes før Vandfloden. Isak kunne bringe oplysningerne videre til sin sønnesøn Levi, og Levi sandsynligvis til sin sønnesøn Amram, Moses’ fader. For at den tidligste historie kunne gå fra mund til mund behøvedes der altså kun fem led mellem Adam og Moses — Lemek, Sem, Isak, Levi og Amram.

13. Hvorfor sørgede Skaberen for at den tidligste historie blev skrevet ned? (Salme 102:19)

¹³ Men på grund af den nedarvede ufuldkommenhed, og sikkert også på grund af de ændrede forhold efter Vandfloden, svækkedes menneskene mere og mere. Isak levede kun 180 år, og Moses 120 år. Efterhånden gik menneskets levetid ned til omkring halvfjerds-firs år, og Skaberen fandt det derfor bedst at den tidligste historie blev bevaret i en skreven beretning, så vi altid kunne have pålidelige oplysninger om menneskehedens start. Skaberen benyttede Moses til under inspiration at samle denne beretning, der kom til at udgøre den første del af Bibelen.

14. (a) Hvem var Moses? (Hebræerne 11:23-27) (b) Hvorfor var Moses og senere skribenter kvalificerede til at udarbejde den bibelske beretning? (Apostelgerninger 3:21)

¹⁴ Hvem var denne Moses? Han var en efterkommer af hebræeren Abraham, og han blev født mens hans folk, israelitterne, var trælle i Ægypten. Som lille blev han adopteret af Faraos datter, og han blev opdraget og oplært ved kongens hof. Men da det kom til stykket satte han de åndelige rigdomme han kunne nyde sammen med Guds folk, langt højere end alle de materielle rigdomme han kunne nyde i Ægypten. Han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk. Mens han levede i Ægypten og senere som hyrde i ørkenen, opdyrkede han en stærk tro på Gud og blev „sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“. (4 Mosebog 12:3) Han var velkvalificeret, ikke alene til at føre det israelitiske folk på flere millioner ud af Ægypten, men også til at tjene som Guds sekretær og under ledelse af hans ånd skrive den første del af den bibelske beretning. Efter ham fortsatte andre mænd med samme stærke tro med at føje Efberetninger til Bibelen, indtil den 1600 år senere var fuldført. Det er af virkelig interesse og værdi for os i dag at undersøge hvad disse bibelske beretninger indeholder.

[Fodnote]

[Oversigt på side 12]

Bibelen går længere tilbage i menneskehedens historie end andre gamle skrifter

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FREMTRÆDENDE RELIGIØSE SKRIFTERS ALDER — 1976

(med året for deres fuldførelse)

År f.v.t.

4026 Menneskets skabelse

2370 Vandfloden

1473 Mosebøgerne (Bibelen): 3448 år

 500 Hinduismens „kundskabsbøger“ (Vedaerne): 2475 år

 480 Konfucianismens „Den store lære“: 2455 år

 443 De hebraiske Skrifter fuldført (Bibelen): 2418 år

  43 Buddhistiske skrifter, „Tre kurve“: 2018 år

År e.v.t.

  98 Hele Bibelen fuldført: 1878 år

 650 Koranen (Islams hellige bog): 1326 år

 720 Shintoismens Kojiki og Nihongi: 1256 år

1830 Mormons bog: 146 år

(Ikke-bibelske årstal er baseret på „Encyclopædia Britannica“, 1971-udgaven.)

[Illustrationer på side 16, 17]

Gud skrev de ti bud

Engle talte Guds ord

Nogle fik syner i vågen tilstand

Guds ånd overvågede udvælgelsen af oplysninger fra tidligere beretninger

Nogle modtog budskaber i drømme