Spørgsmål fra læserne

■ Gælder Jesu løfte om evigt liv som vi læser om i Johannes-evangeliet 11:25, 26, kun for de salvede, eller omfatter ordene også ’den store skare’, hvis håb er at komme til at leve i paradiset på jorden?

Vagttårnet har tidligere nævnt den mulighed at dette skriftsted måske kun gælder de kristne der opnår himmelsk liv. Denne opfattelse skyldes sikkert at Jesus her talte til nogle der senere fik dette håb. Men en omhyggelig undersøgelse af stedet viser at Jesus ikke skelnede på denne måde. Som det fremgår af studieartiklerne i Vagttårnet for 1. januar 1984, må vi opfatte ordene i Johannes 11:25, 26 i bred forstand, sådan at løftet indbefatter dem hvis håb er at opnå evigt liv i paradiset på jorden. Hvordan kan vi sige dette?

Bemærk hvad Marta siger i Johannes 11:24 om Lazarus, som var død: „Jeg ved han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.“ Hvilken opstandelse tænkte hun her på? På den opstandelse som Abraham og andre jøder der bevarede deres uangribelighed, så hen til i tro — nemlig den jordiske opstandelse. Hvordan ville Marta da opfatte det svar Jesus gav hende? Det ville lede hendes tanker hen på den jordiske opstandelse.

Jesus erklærede at det var ham der ville oprejse de døde. Men han sagde ikke at han kun talte om nogle af de døde der viste tro på ham. Han er „opstandelsen og livet“ for alle der opnår liv, hvad enten det er i himmelen eller på jorden. Hele det svar fra Jesus som vi læser i versene 25 og 26 kan anvendes på begge grupper, om end på forskellig måde. De salvede kristne ’kommer til live’ på den måde at de oprejses til udødeligt liv i himmelen. De af de døde der skal leve evigt på jorden får del i en opstandelse og bliver derefter ført frem til fuldkommenhed lidt efter lidt. — Se også Åbenbaringen 20:4.

Det gælder i høj grad for de salvede at de, som der står i vers 26, ’aldrig i evighed skal dø’ når de er blevet oprejst. De vil da ’se Gud som han er’, så de til den tid ikke længere ’vandrer efter det de tror’. (1 Johannes 3:2; 2 Korinter 5:7) Når Jesus siger: „Enhver som lever og tror på mig,“ peger han altså nu på en faktor der især gælder dem der lever i dag og hvis håb det er at opnå evigt liv på jorden. Disse, der udgør „en stor skare“, har allerede fået tilkendt retfærdighed, for „de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“. De lever allerede i det håb at overleve den store trængsel, og deres liv regnes for at være retfærdigt, som det var tilfældet med Abraham i fortiden. Sammen med den del af menneskeheden der får en opstandelse, må de fortsat vise deres tro under Kristi tusindårige styre for at få evigt liv som fuldkomne mennesker. — Åbenbaringen 7:9, 10, 14, 15; 21:3, 4.

Dette er i øvrigt ikke nogen helt ny forståelse. I Vagttårnsselskabets publikationer har der fra tid til anden været nævnt den mulighed at ordene i Johannes 11:24-26 havde en bredere betydning. For eksempel stod der i Vagttårnet for 1. september 1959, side 400: „Da de forventer at komme til at leve på jorden håber de også at overleve denne verdens ende og leve videre i den nye verden uden nogen sinde at dø.“ Som støtte for dette var der henvist til Hebræerbrevet 11:1, 6 og Johannes 11:26. Og i Vagttårnet for 15. april 1976, på side 186, blev både de der får en opstandelse og ’den store skare’ der overlever Harmagedon, nævnt som grupper der omfattes af Jesu ord: „Enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du dette?“

Tror du dette?