I løbet af kort tid sluttede mange hedninger sig til dem, og sammen kom de til at udgøre et folk for Jehovas navn. Som disciplen Jakob fortalte den kristne forsamling i Jerusalem: „Simeon [Peter] har nøje fortalt, hvorledes Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for ud af dem at tage et folk for sit navn.“ Nu stod det til disse kristne at bevise, at de ikke som de kødelige jøder misbrugte Jehovas navn. — Ap. G. 15:14, NW.

10. Hvorledes har oversættere af Bibelen søgt at fjerne Jehovas navn fra Den hellige Skrift, men hvad har sande kristne gjort for hans navn?

¹⁰ I årevis har Bibelens oversættere gjort sig umage for at fjerne Jehovas navn fra den engelske og andre oversættelser. De søger at gøre ham til en navnløs gud, der ikke havde speciel tilknytning til den jødiske nation under navnet Jehova i over femten århundreder. Herigennem påstår disse oversættere at hæve ham op over at være en stammegud eller national gud og gøre det lettere for ham at blive en universel gud. De tillægger kun hans navn ringe betydning, navnlig når man tager hans egen udtalelse i betragtning: „Enhver, som påkalder Jehovas navn, skal frelses.“ „Thi da vil jeg give folkene et rent sprog, for at de kan påkalde Jehovas navn og tjene ham endrægtigt.“ (Joel 3:5; Ap. G. 2:21 og Rom. 10:13, NW; Zef. 3:9, AS) Modsat dem har kristne, der er knyttet til Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, forkyndt og ophøjet Jehovas navn i mange år forud for 1931. I det år og i lyset af Bibelens profetier har de offentligt antaget navnet „Jehovas vidner“. Lige siden har de levet op til dette navn.

11. Hvorfor har disse vidner ikke handlet formasteligt ved at antage Jehovas navn?

¹¹ Har det været en formastelighed fra disse vidners side rent bogstaveligt at antage Jehovas navn? Nej; en sand søn skammer sig ikke over sin Faders agtværdige navn. Navnet svarer til det arbejde, de udførte inden 1931 og siden har udført. Vi bør ikke tro, at det kødelige jødefolk, som forkastede ham, der lærte dem Herrens bøn, stadig har Jehovas navn nævnet over sig. Jehovas forkastelse af dem nåede sit højdepunkt med Jerusalems tilintetgørelse i det første århundrede og adspredelsen af jøderne blandt andre nationer. Da de blev forkastet, blev de trofaste kristne det udvalgte folk „for hans navn“. Det er derfor ikke formasteligt for kristne at antage dette navn og gøre det kendt vidt og bredt. Hvis Jehovas vidner har bragt vanære over hans navn, så lad deres fjender sige hvordan.

12. Hvad skete der med Jehovas navn, da han forkastede jøderne?

¹² Kristenhedens religionsdyrkere påstår at være folket for hans navn, og dog bekender de ikke dette navn eller herliggør det, men forfølger dem, som bærer dette navn og forkynder det. Det var ikke tanken, at Jehovas navn skulle uddø med hans forkastelse af jøderne. Det blev videregivet til de kristne, der blev åndelige israelitter, og som modtog sønneudkårelsens ånd, hvormed de råber til ham: „Abba, Fader.“ (Gal. 4:4-7) At hans navn er over dem betyder, at de er hans ejendom, at de tilhører ham. De, som i oprigtighed beder Herrens bøn om, at Guds navn må blive helliget, vil passe på ikke at bringe forhånelse over det eller latterliggøre det, fordi visse personer, som de ikke kan lide, bærer det. De agter og elsker det.

13. Hvorledes har Jehova helliget sit navn i forbindelse med sin rest?

¹³ Som Guds børn kan vi naturligvis hellige hans navn i vort liv, men helliggørelsen af dette navn i hele universet vil ske ved Guds indgriben gennem Jesus Kristus. Jesus bad engang: „Fader, herliggør dit navn!“ (Joh. 12:28, NW) Gud forsikrede ham om, at han ville gøre det. Siden året 1919 har den himmelske Fader gjort det. Hvordan? Ved at genindsætte sin trofaste rest af åndelige israelitter i sin organisation og dens arbejde på hele jorden som forudsagt i Ez. 36:21-32. „Folkene skal kende, at jeg er Jehova, lyder det fra den Herre Jehova, når jeg helliger mig på jer for deres øjne.“

14. Hvordan vil den endelige helliggørelse af hans navn snart finde sted?

„Lad dit rige komme“

 1, 2. a) Hvad påstår de gejstlige, at Rigets komme betyder, og hvori er deres anvendelse af Romerne 14:17 ukorrekt? b) Hvad betyder dette vers?

GUDS rige er det magtfulde middel, hvorved han vil hellige sit navn og bevise for al skabningen, at han er universets øverste hersker. Kristenhedens gejstlighed påstår, at det rige, der her bedes om, er inden i de kristnes hjerter og udgør den åndelige tilstand, hvori de befinder sig, og at Rigets komme betyder, at mennesker skal omvendes til Kristus, og Gud indføres i denne gamle verdens riger og regeringer. Som støtte for denne tanke citerer de Romerne 14:15-17: „Bliv ikke ved din mad til fordærv for den, som Kristus døde for. Lad derfor ikke det gode, I gør, blive omtalt til skade for jer. Thi Guds rige er ikke at spise og drikke, men retfærdighed og fred og glæde med hellig ånd.“ (NW) Hvis derfor Riget skal komme ved, at denne verden omvender sig og giver Gud plads i sine politiske regeringer ved præsteskabets formidling, så vil bønnen: Lad dit rige komme, aldrig blive opfyldt. Betragt kristenheden i dag, for slet ikke at tale om den hedenske verden. Læg mærke til dens frygt for såkaldt