Vi må ikke være en del af verden
„De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:16.
1. Hvilken behandling sagde Jesus at hans disciple kunne forvente?
JESUS KRISTUS blev forkastet, hadet og endda forfulgt af denne verden. Hvordan kunne hans disciple da forvente at blive behandlet? Han sagde til dem: „Når verden hader jer, så ved I at den har hadet mig før jer. Hvis I var en del af verden, ville verden holde af sit eget. Men fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer; hvis de har holdt mit ord, vil de også holde jeres.“ — Johannes 15:18-20.
2. (a) Hvad er den „verden“ som Jesu disciple i høj grad adskiller sig fra? (b) Hvad gør Jehova for Jesu disciple, i stedet for at tage dem ud af verden?
2 Ja, Jesu sande disciple adskiller sig meget fra denne verden — dette syndige menneskesamfund der ikke kender Gud. De adskiller sig i så høj grad at de hades og forfølges af denne verden. Men idet Jesu disciple tager afstand fra verden, følger de hans enestående eksempel, og Jehova Gud våger over dem i overensstemmelse med Kristi bøn: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden. Hellige dem ved hjælp af sandheden; dit ord er sandhed.“ — Johannes 17:15-17.
3. Hvilke spørgsmål angående denne verden søger vi nu svar på?
3 Hvad vil det sige ikke at være „en del af verden“? Betyder det at Jesu disciple må undgå al kontakt med ikke-kristne?
Kristne kan ikke isolere sig
4. Hvilket arbejde som indebar at disciplene ikke kunne isolere sig, gav Jesus dem?
4 Jesus forventede bestemt ikke at hans disciple isolerede sig i afsondrede religiøse samfund. Han gav dem derimod et verdensomspændende arbejde at udføre: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Han gav dem også dette bud: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19, 20) „Folk af alle nationer“ ville altså blive disciple, men der er ingen baggrund for at forvente at selve nationerne med samtlige indbyggere vil acceptere Jesu Kristi lære.
5. På hvilken bibelsk måde omvendes folk til kristendommen?
5 Her vil nogle måske sige: ’Er hele lande da ikke blevet omvendt til kristendommen? Og udgør de ikke det vi kalder kristenheden?’ Nogle herskere har ganske vist afgjort hvilken trosretning deres undersåtter skulle tilhøre og har ikke tøvet med at gennemtvinge denne afgørelse med grusomme og barbariske metoder. Frygt for pinsler i et mytisk brændende helvede har desuden haft stor indvirkning på de såkaldte omvendelser til navn-kristendommen. (Jævnfør Prædikeren 9:5, 10.) Men dette har intet at gøre med den eneste bibelske måde at sprede den sande kristne tro på! Denne ophøjede gerning skal udføres ved at nogle virker som aktive forkyndere der underviser og gør disciple. Eneboere, eller munke og nonner der bor i klostre, kunne aldrig udføre dette arbejde eller følge Jesu bud om at ’lade deres lys skinne for folk’. (Mattæus 5:14-16) Og tvungne „omvendelser“ har intet tilfælles med den forkyndelse og undervisning der hjælper oprigtige mennesker fra alle nationer til at træffe en velovervejet beslutning om helhjertet at indvi sig til Jehova Gud.
Hvorfor vi ikke skal være „en del af verden“
6. Hvordan kan vi sige at Jehovas vidner svarer til Jesu beskrivelse af sine disciple, ifølge Johannes 13:35?
6 Benævnelsen „kristen“ har i mange tilfælde vist sig at være en falsk varebetegnelse. Hvilke begærlige handlinger, hvilke erobringer, hvilke nedslagtninger i krige og hvilken undertrykkelse af masserne må de såkaldte kristne mennesker og lande ikke bære ansvaret for! Helt anderledes forholder det sig med Kristi sande disciple. „På dette skal alle kende at I er mine disciple,“ sagde Jesus, „hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Der findes nogle i dag der svarer til denne beskrivelse — Jehovas vidner. Deres indbyrdes kærlighed betyder at der ikke findes nogen ubarmhjertig kappestrid blandt dem, ingen provokationer og ingen der udnytter andre i selvisk øjemed. Kærligheden resulterer derimod i at de kan føre enig tale, undgå splittelser og „være helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Korinter 1:10; 13:4-8) Jehovas vidner har lært Guds og Kristi tænkemåde at kende og lader sig lede af den. (Romerne 12:1, 2; 1 Korinter 2:16) En meget betydningsfuld del af denne tænkemåde går ud på at kristne ikke må være „en del af verden“. — Se Jakob 1:27.
7. Hvordan fremgår det af Paulus’ ord i Apostelgerninger 17:30, 31 at det vil være upassende for kristne at være „en del af verden“?
7 Der er mange gode grunde til at Jesu disciple ikke skal være „en del af verden“. I omkring 4000 år har størstedelen af menneskeheden været uden håb og „uden Gud i verden“. (Efeserne 2:12) Men den lange periode uden forbindelse med Jehova på grund af menneskets synd, vil ikke fortsætte i al evighed. For 1900 år siden sagde apostelen Paulus at Gud ’meddelte menneskene at de alle og overalt skulle ændre sind’, fordi han havde ’fastsat en dag på hvilken han havde i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han havde udnævnt’, nemlig Jesus Kristus. Paulus tilføjede at Gud „har . . . givet alle en garanti for [dette], idet han har oprejst ham fra de døde“. (Apostelgerninger 17:30, 31) Dette er et sikkert vidnesbyrd om at denne uretfærdige verden, inklusive den frafaldne kristenhed, vil blive dømt til evig udslettelse. Hvor upassende ville det da ikke være om de der hævder at være kristne var en del af denne verden!
8. Hvilket arbejde vidner om at „enden“ er nær, og hvordan er det endnu en grund til at Jehovas folk ikke skal være „en del af verden“?
8 Der er nu gået over 1900 år siden Jesus blev oprejst, og Gud vil uden tvivl snart eksekvere sin dom over den frafaldne kristenhed og den øvrige del af Satans verden. (2 Peter 3:10; 1 Johannes 5:19) I mellemtiden forkynder Jehovas vidner Guds budskab i hele verden, og de der ændrer sind og forstår at værdsætte budskabet, nyder ’forfriskende perioder fra Jehova’. (Apostelgerninger 3:19-21) I overensstemmelse med Jesu profetiske ord om vor tid er der nu over 2.680.000 vidner for Jehova der forkynder „denne gode nyhed om riget“ i 203 lande. Når der er blevet aflagt „et vidnesbyrd for alle nationerne“ i det omfang Gud ønsker, „vil enden komme“. (Mattæus 24:14) I betragtning af at enden på denne onde ordning er nært forestående, er der afgjort al grund til at Jehovas folk undgår at være „en del af verden“.
9. (a) Hvordan bør vi betragte Rigets interesser og krav, nu da Satans verden går sin afslutning i møde? (b) Hvilke spørgsmål fortjener nu vor overvejelse?
9 Da Satans verden går sin afslutning i møde er det vigtigt at vi sikrer os at vi virkelig søger Guds rige først. (Mattæus 6:33) Uanset vor alder, uddannelse eller øvrige forhold skal vi alle „træde frem for Guds dommersæde“. (Romerne 14:10) Opfylder vi Rigets krav i vort liv? Eller stræber vi i virkeligheden stadig efter at leve i harmoni med denne verden, der hader sande kristne? Har vi verdslige ambitioner og håb? Efterligner vi verdens ubibelske modeluner? Beundrer vi verdens idoler? Husk at „venskabet med verden er fjendskab med Gud“. (Jakob 4:4) Hvordan kan vi da undgå at blive besmittet af verden og blive Guds fjender? Hvad er det vi først og fremmest må undgå?
Undgå kærlighed til verden
10. Hvilke tre ting som Jehovas tjenere ikke må elske, nævnes der i Første Johannesbrev 2:15, 16?
10 Apostelen Johannes skrev: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (1 Johannes 2:15, 16) Johannes nævner her tre grundlæggende ting i verden som Jehovas tjenere ikke må elske.
11. Hvorfor må kristne ikke bukke under for „kødets begær“?
11 „Kødets begær“ kunne føre os ud i mange skadelige eller ligefrem dødbringende handlinger der er meget udbredte i denne onde verden der styres af Satan. Blandt disse kan nævnes det syndige køds „gerninger“ — „utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse“. Vi kan ikke ustraffet ignorere Paulus’ advarsel om at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Ja, de der øver „kødets gerninger“ uden at angre, hører denne verden til og vil ikke få del i det lovede rige der vil hævde Jehovas navn og omdanne jorden til et paradis. (Lukas 23:43) Kristne må tydeligvis ikke bukke under for „kødets begær“.
12. (a) Hvad er „øjnenes begær“, og hvordan kan det påvirke én åndeligt? (b) Hvilke spørgsmål kan vi passende stille os selv angående „øjnenes begær“?
12 „Øjnenes begær“ er et andet kendetegn for dem der hører denne verden til. De samler sig rigdomme og ejendele, men synes aldrig at få nok. Selv mange der har lyttet til den bibelske sandhed som forkyndes af Jehovas vidner, giver til sidst efter for „øjnenes begær“ og gør derfor ingen fremskridt i åndelig henseende. Deres ønske om nyt tøj, en ny bil, et nyt hus, forskellige nye apparater og redskaber, og mange andre ting der tiltaler øjet, bliver så stærkt at, som Jesus sagde, „rigdommens bedragende magt samt begæret efter alle andre ting trænger ind og kvæler ordet, og det bliver uden frugt“. (Markus 4:18, 19) Det er i denne forbindelse interessant at Satan netop fristede Eva ved at få hende til at begære noget forbudt som hun kunne se med øjnene. Det lykkedes ham imidlertid ikke at få Jesus til at række ud efter noget han kunne se med øjnene, og derved synde. (1 Mosebog 3:1-6; Lukas 4:5-8) Hvordan forholder det sig med dig? Følger du Jesu glimrende eksempel? Eller tager tilfredsstillelsen af „øjnenes begær“ så meget af din tid, opmærksomhed og energi at Rigets interesser forsømmes? Hvis åndelige anliggender er ved at blive trængt i baggrunden, må du hurtigt rette op på situationen!
13. Hvad kan „øjnenes begær“ føre med sig, som det fremgår af Paulus’ ord og visse ordsprog?
13 Øjnenes umættelige begær kan føre til uærlighed, misundelse, havesyge og andre synder. Som apostelen Paulus sagde, hører de „havesyge“ til dem der ikke skal „arve Guds rige“. (1 Korinter 6:9, 10) Den advarsel der ligger i følgende ordsprog, er også på sin plads: „Ærlig mand velsignes rigt, men jag efter rigdom undgår ej straf. Misundelig mand vil i hast vinde gods; at trang kommer over ham, ved han ikke.“ (Ordsprogene 28:20, 22) Grådige, misundelige personer rammes måske ikke straks af fattigdom, men vil enten dø før afslutningen uden at have Guds velbehag eller møde deres sørgelige endeligt sammen med denne tingenes ordning. — Mattæus 24:3; Lukas 12:13-21.
14. (a) Hvordan kan „praleriet med de midler man har at leve af“ ytre sig? (b) Hvad er roden til dette praleri og denne stræben efter ’at være noget’? (c) Hvorfor må vi modstå fristelsen til at skilte med vore ejendele eller brillere med det vi mener at have udrettet?
14 „Praleriet med de midler man har at leve af“ er også noget som Jehovas tjenere må undgå. Hvor kan det være fristende at prale med kostbare nyanskaffelser! Et sådant forkert ønske fører ofte til at man ikke blot forsøger at holde trit med andre men også stræber efter at komme langt foran dem rent materielt. Dette er nært beslægtet med praleri med det man mener at have udrettet. Man håber måske at opnå en vis position eller status, og søger derfor fremtrædende menneskers venskab og støtte. Men disse handler uklogt hvis de lader sig udnytte på denne måde; og de overdrevent ambitiøse bliver måske til sidst som de „ugudelige“ på Judas’ tid, hvis mund ’talte overmodige ting, mens de beundrede personligheder for egen fordels skyld’. (Judas 4, 16) Roden til alt dette praleri og hele denne stræben efter ’at være noget’ er syndig stolthed. (Ordsprogene 8:13; 16:18; 21:4) Vi må derfor modstå fristelsen til at skilte med vore ejendele eller brillere med det vi mener at have udrettet. I den forbindelse kunne vi tænke på ordsproget: „At spise for meget honning er ikke godt, og at nogle søger deres egen ære — er det ære?“ (Ordsprogene 25:27, NW) Og da de fleste vandrer på den brede vej der fører til ødelæggelse, er Jesu ord meget aktuelle: „Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer“! — Lukas 6:26.
„Verden er ved at forsvinde“
15. (a) Hvilken fundamental grund til ikke at være „en del af verden“ nævner apostelen Johannes? (b) Hvad bør loyale kristne først og fremmest bestræbe sig på?
15 Johannes giver os en fundamental grund til ikke at være „en del af verden“, idet han siger: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) „Verden“, det uretfærdige menneskesamfund, nærmer sig sin afslutning i den nært forestående ’store trængsel’. (Mattæus 24:21) Til den tid vil ethvert spor af denne verdens politiske, kommercielle og falske religiøse elementer blive ødelagt. Hvordan skulle et sandt vidne for Jehova da kunne bruge alle sine kræfter og ressourcer foruden al sin tid på disse ting der snart vil blive til intet? Nej, loyale kristne vil først og fremmest bestræbe sig på at fremme Rigets interesser og bruge deres kræfter på noget der vil vare evigt. Ved hjælp af en sådan loyalitet og tro vil Jehovas folk ’besejre verden’, det uretfærdige menneskesamfund, ligesom Jesus Kristus gjorde. (Johannes 16:33) Og når Gud udsletter denne verden vil de overleve, ligesom Noa og hans familie overlevede Vandfloden. — 2 Peter 2:5.
16. Hvilke spørgsmål bør vi nu overveje?
16 I betragtning af at denne verden er ved at forsvinde, hvordan bør kristne da se på det at involvere sig i dens samfundsmæssige forhold? Hvilken indstilling bør de have til uddannelse, forretningsanliggender og fritidsaktiviteter? Disse spørgsmål bør vi omhyggeligt overveje. I næste nummer af dette blad vil vi fortsætte behandlingen.
Hvad vil du svare?
■ Hvad er den verden som Jesu sande disciple ikke er en del af?
■ Hvilket arbejde som Kristi disciple har fået overdraget, indebærer at de ikke kan isolere sig?
■ Nævn nogle grunde til at Jehovas vidner ikke er „en del af verden“.
■ Hvilke tre ting i verden må Jehovas vidner ikke elske, i overensstemmelse med vejledningen i Første Johannesbrev 2:15-17?
[Illustration på side 26]
Jehovas vidner er ikke „en del af verden“, men er travlt optaget af at hjælpe folk af alle nationer åndeligt
[Illustration på side 28]
Hvis vi holder os adskilt fra verden vil vi hverken bukke under for kødets eller øjnenes begær eller prale med vore midler