Lær af den store Lærer
1. Hvorfor skulle det være en fornøjelse for mennesker i alle aldersklasser at lære noget?
HVAD enten vi er unge eller gamle kan — og bør — det være en fornøjelse for os at lære noget. Hvorfor det? Fordi vi derved åbner vort sind. Undervisning er ensformighedens og kedsomhedens fjende. Der er så meget at lære. Verden omkring os er fyldt med interessante mennesker, spændende steder og en mangfoldighed af forskelligartede dyr og planter. Ja, jorden, for ikke at tale om den stjernebesatte himmel over os, er et kundskabens skatkammer. Her kan der hentes studieemner til de første tusind menneskealdre eller mere. — Ordsp. 9:9.
2. Hvad bør vi også stræbe efter at lære, foruden at øge vore kundskaber, og hvorfor?
2 Imidlertid behøver vi ikke at begrænse os til at lære blot for at øge vore kundskaber. Vi kan også lære at gøre noget, både for os selv og andre — og når alt kommer til alt består livet jo i at gøre noget. Her gælder det atter at der næsten ingen ende er på alle de fornuftige ting et menneske kan lære at gøre. Der er ingen tvivl om at det kan berige os umådeligt at lære noget nyt, det kan øge livets interesser og glæder tusindfold. — Præd. 3:12.
Hvordan man finder „visdommens og kundskabens skatte“
3. Hvor vigtig er lærdom?
3 Men vigtigst af alt er det at lærdom kan betyde liv. I Ordsprogene 8:35, 36 siger den personificerede visdom ifølge den inspirerede skribent: „Den, der finder mig [visdommen], finder liv og opnår yndest hos [Jehova]; men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker døden.“ Vil du gerne finde liv? I så fald er du nødt til at finde visdom. Hvordan gør du det? Og hvor? Guds søn anviste vejen da han sagde: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.
4. (a) Fra hvem kommer al sand lærdom, og hvorfor? (b) Hvad fortæller Kolossenserbrevet 2:3 os om Guds søn?
4 Jehova Gud, som har skabt universet og alt hvad det rummer, er den sande kilde til al lærdom. Han ved alt hvad der er at vide, langt mere end vi nogen sinde kan komme til at vide. Men Gud har sørget for at vi kan lære det væsentligste. (Ordsp. 2:6) I sit ord Bibelen fortæller han os hvad vi skal lære af hensyn til vor lykke nu og i fremtiden. Han har udnævnt en stor lærer til os, Kristus Jesus, sin egen søn. Betegnende nok omtales sønnen i Kolossenserbrevet 2:3 som den „i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede“. Hvad vil det nu sige?
5, 6. (a) Hvor omfattende er Jesu viden? (b) På hvilken måde brugte Jesus denne viden til gavn for menneskeheden, som forklaret af apostelen Johannes?
5 Da Jesus er Guds førstefødte søn kender han Faderen bedre end nogen anden. Af alle Guds sønner kan man kun om denne ene sige at „i ham skabtes alt i Himlene og på jorden“. (Kol. 1:15, 16) Derfor overgås den viden Jesus har om universets historie kun af hans Faders. Ingen kender Faderens veje som han. Et af formålene med at han kom til jorden var at han skulle hjælpe menneskene til at lære Gud bedre at kende end nogen sinde før. Som apostelen Johannes siger: „Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“ — Joh. 1:14, 18, fodnoten.
6 Med sin lære åbnede Jesus menneskers sind for vidunderlige sandheder de aldrig før havde forstået. Denne lære udgik i virkeligheden fra Gud selv, for Jesus sagde: „Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; . . . De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.“ (Joh. 8:38; 14:10) Vi der lever i dag kan takke Gud for at han lod mænd i fortiden nedskrive beretninger om sin søns liv, ord og gerninger til gavn for os, så også vi kan hente belæring hos den store Lærer som Gud har tilvejebragt.
7. Sammenlign Jesu undervisning nu med kong Salomons.
7 Jesu lærergerning var ikke forbi med hans død som menneske. Oprejst og opsteget til himmelen sidder han nu ved Guds højre hånd som Jehovas salvede konge. Ifølge Mattæus 12:42 sagde Jesus at dronningen fra Syden kom fra jordens fjerneste egne for at høre kong Salomons visdom, og han tilføjede: „Se, her er mere end Salomon.“ Så længe kong Salomon var trofast underviste han sit folk ved hjælp af vise ordsprog, råd og domme. Den større Salomon, Kristus Jesus, underviser også alle der vender sig til ham i tro og anerkender ham som konge. — Joh. 14:25, 26.
8. (a) Hvorfor kan Jesus omtales som den „i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede“? (b) Hvorfor forringer dette ikke hans Faders stilling?
8 Forstår vi nu hvorfor Jesus kan omtales som den „i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede“? Det kan han fordi han indtager nøglestillingen i åbenbaringen af og gennemførelsen af alle Guds hensigter. Derfor kunne apostelen Paulus også omtale ham som „Guds kraft og Guds visdom“. Ja, eftersom Guds vise hensigt så magtfuldt er blevet åbenbaret og samlet i denne søn, Jesus, må det i sandhed siges at han „er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning“. (1 Kor. 1:24, 30) Forringer det på nogen måde hans Faders stilling som den alvise Gud? Nej, absolut ikke. For ved at opfylde Guds hensigt og tjene som den store Lærer henleder Kristus Jesus til stadighed opmærksomheden på den sande Gud og ærer hans navn. Han fører os til Gud.
9. Læs Ordsprogene 8:35, 36 og forklar hvilken forbindelse dette har med Guds søn.
9 Husk hvad visdommen sagde i det inspirerede ordsprog: „Den, der finder mig, finder liv.“ Eftersom visdommen er personificeret i Guds søn kunne Jesus i det væsentlige sige det samme, nemlig: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Kunne vi tænke os at finde den visdom der fører til livet? Så er vi nødt til at lære af den store Lærer som Gud har udnævnt til os. Der gives ingen anden vej. Undlader man at lære af ham, ’skader man sig selv og elsker døden’, som ordsproget videre siger. — Ordsp. 8:35, 36.
Er du virkelig en af hans disciple?
10. Nævn nogle af de ting vi har lært af den store Lærer. Hvordan har dette berørt vort syn på fremtiden?
10 Har du lært af den store Lærer? Vi har alle haft mulighed for at lære af ham, og de der har benyttet sig af denne mulighed har lært hvad der er Guds vilje og hvilke veje der er afstukket for os; desuden er vi blevet gjort bekendt med Guds normer, hvordan vi skal opføre os over for ham og andre, hvordan vi skal leve et rent liv også i moralsk henseende. Og på grundlag af det vi har lært af Jesus har vi et lysende håb for fremtiden, et strålende håb om liv i en retfærdig ny orden.
11. Hvem har Jesus lært os at vi skal dele vort håb med?
11 Men Jesus har også lært os at vi skal dele vort håb med andre — vore slægtninge, vore venner og folk i almindelighed — og at vi skal gøre det hvor som helst. Ja, udover først og fremmest at sørge for sin menighed, der er som en brud for ham, leder Jesus nu personligt den største undervisningskampagne i hele menneskeslægtens historie, idet han lader den gode nyhed om Riget forkynde på hele den beboede jord og overvåger et arbejde med at gøre disciple som allerede har berørt millioner af menneskers liv. — Ap. G. 1:8; Matt. 28:19, 20.
12. Hvad vil det sige at være en sand discipel af Jesus?
12 Hvis vi har lært af den store Lærer, kræver han at vi skal bevise at vi er hans sande disciple. Er du en sand discipel? Hvordan viser du at du er det? At være en sand discipel af ham vil sige at leve et liv som det han levede, et liv der er fuldstændig i harmoni med Guds inspirerede ord, et liv der genspejler Guds hellige ånds frugter og er til ære for vor himmelske Fader. Det betyder også at vi elsker vore brødre med den samme kærlighed som Kristus udviste, at vi gør alt hvad vi formår for at hjælpe dem til at vinde livet. Det indebærer også at vi forkynder den gode nyhed for de mennesker der endnu ikke er vore brødre, og at vi er med til at gøre disciple af alle der er villige til at blive undervist. Hvem har lært os den rette måde at gøre alt dette på? Det har Jesus, for han satte personligt eksemplet da han virkede som den store Lærer her på jorden. — Joh. 15:8, 12.
Hvordan man følger hans råd om den ugifte stand
13. (a) Hvorfor opmuntrede Jesus andre til at forblive ugifte? (b) Hvordan viste Paulus at den ugifte stand havde sine fordele?
13 Som menneske viede Jesus sig af hele sit sind og hele sit hjerte til det arbejde hans Fader havde givet ham at gøre og som gik ud på at herliggøre Guds navn og genløse menneskeslægten. Han giftede sig ikke. Han sagde at ’nogle mennesker gør sig til eunukker på grund af himlenes rige’. Han opfordrede endog andre til at forblive ugifte idet han sagde: „Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ (Matt. 19:10-12, NW) Hans apostel Paulus tilrådede ligeledes den ugifte stand så man kunne rette sin opmærksomhed helt og fuldt mod „det, der hører Herren til“. Paulus viste at det kunne have sin fordel for den kristne ikke at være gift, på grund af den større frihed det gav. — 1 Kor. 7:32-35.
14. (a) Hvad bør man tage i betragtning når man som ugift skal afgøre om man følger Jesu og Paulus’ råd? (b) Hvordan har nogle ugifte brugt deres ugifte stand på en yderst gavnlig måde?
14 Du er måske ugift. Er det dermed sagt at du følger Jesu og Paulus’ råd? Ikke nødvendigvis. Det afhænger af hvad du benytter din ugifte stand til, hvordan du bruger din frihed. Bruger du den, som Paulus sagde, til at bekymre dig for „det, der hører Herren til“ og søge det åndelige fremfor det materielle? (1 Kor. 7:35) Holder du dig selv åndeligt stærk ved alvorligt at studere Bibelen og drøfte den med andre? Bidrager du til andres åndelige velfærd, hjælper du dem til at bære Guds ånds frugter, og sætter du selv et godt eksempel i denne retning? Hvilken tjeneste yder du den menighed som Jesus Kristus er hoved for? Hvilken tjeneste yder du dem der er uden for menigheden, dem der hører menneskehedens verden til? Nogle ugifte yder i dag en god tjeneste i de lokale menigheder; andre tjener på et af Vagttårnsselskabets mange betelhjem som findes jorden over. Atter andre er heltidsforkyndere som pionerer, og nogle af disse tjener som missionærer i fjerne lande. Ved deres helhjertede indstilling til det åndelige viser de at de ’giver rum for den ugifte stand’ i den retning Jesus tænkte på. De har opnået rige velsignelser. De har intet at fortryde.
Hvad Jesus lærte om den gifte stand og det at have børn
15. Hvordan kan ægtepar vise at de er sande disciple af den store Lærer?
15 Mange blandt Jehovas vidner er gift. Er de derfor i mindre grad sande disciple af den store Lærer? Nej, for mange af Jesu apostle var også gift. (1 Kor. 9:5) Det afhænger igen af hvad de udretter i deres stand. Nogle ægtepar yder en god tjeneste i de lokale menigheder, på betelhjemmene, eller i det evangeliske arbejde, heri indbefattet tjenesten i fremmede lande. De viser at de er sande disciple ved det liv de fører i tjenesten for Gud og hans søn, ved deres kærlighed til brødrene, og ved deres medfølelse med de retsindige i menneskehedens verden over for hvem de holder fast ved livets ord. — Fil. 2:12-16.
16. Hvordan så Jesus på spørgsmålet om forældre kunne være disciple?
16 Adskillige af disse ægtepar har ingen børn; andre har. Er de ægtepar som har børn, på nogen måde mindre sande disciple af den store Lærer end ugifte personer eller gifte par uden børn? Nej, på ingen måde. Som vi har set gav Jesus, både personligt og ved sin apostel Paulus, udtryk for at den ugifte stand for den kristne havde visse fordele fremfor den gifte. På den anden side overlod Jesus det helt til ægtepar selv at afgøre om de ville have børn eller ej; han tilskyndede dem hverken i den ene eller den anden retning hvad det angår.
17. (a) Hvad betyder Jesu udtalelse i Mattæus 24:19? (b) Men hvad må kvinder være på vagt over for?
17 Men sagde Jesus ikke i sin profeti om den store trængsel: „Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage“? (Matt. 24:19) Jo, det gjorde han, for i første instans gjaldt denne profeti trængselen over byen Jerusalem og provinsen Judæa. De der ville undgå den kommende ødelæggelse måtte flygte fra området, op i bjergene. Det var uklogt, ja farligt, at blive. Hvad nu om nogle kristne kvinder udsatte afrejsen og netop blev gravide eller havde småbørn ved den tid da lejligheden til at flygte næsten var forpasset? De ville få det meget svært. I den nutidige opfyldelse foregår flugten imidlertid ikke fra en bogstavelig by eller provins og op i bogstavelige bjerge. Det er en åndelig flugt der består i at tage fuldstændig afstand fra det modbilledlige Jerusalem, kristenheden, ja fra alt det der symbolsk kaldes Babylon den Store, som kristenheden er en del af, for alt dette er dømt til ødelæggelse i den kommende trængsel. I forbindelse med denne større opfyldelse af Jesu profeti gives der dog den samme besked: tøv ikke med at forlade det modbilledlige Jerusalem, kristenheden. Men der kræves altså ikke at vi rent geografisk drager andre steder hen, og gravide kvinder og kvinder med små børn er derfor ikke ringere stillet end andre, eftersom det ikke er i bogstavelig men åndelig forstand de skal drage ud af kristenheden og Babylon den Store i øvrigt. Men hvis de går så højt op i familielivet at de forsømmer at opdyrke et godt forhold til Jehova, da er det en anden sag. Til sådanne kvinder og til alle andre vil vi sige: Udsæt ikke jeres åndelige flugt fra farezonen, for hvis I venter kan der indtræffe uforudsete omstændigheder som gør det endnu vanskeligere at flygte.
18. (a) Hvordan omtaler Bibelen det at have børn? (b) Hvorfor betyder det ikke at de der har familie kan påtage sig alle de samme former for tjeneste som andre kan udføre? (c) Hvordan bør vi alle, uanset vore vilkår, udføre vor tjeneste for Gud og hans søn?
18 Guds ord siger at „sønner er [Jehovas] gave, livsens frugt er en løn“. (Sl. 127:3-5) Det gælder stadig. Det at have børn omtales med ære overalt i Bibelen; den store Lærer som blev sendt af Gud, sagde intet som kunne formindske denne ære. På den anden side er der visse opgaver — som for eksempel den apostelen Paulus havde — der kræver at man rejser meget og bruger megen tid til at forkynde og til at undervise disciple og andre, og det er tydeligt at det praktisk taget vil være umuligt at påtage sig en sådan opgave, hvis man har en stor familie at forsørge. Det er derfor et spørgsmål om hvilken gren af tjenesten de gifte kristne søger at stille sig til rådighed for, eller hvilken gren af tjenesten de føler deres omstændigheder tillader dem, for så vidt som de i øvrigt er i stand til selv at styre forholdene. Men uanset hvad vi stræber efter, eller hvordan vore vilkår er eller måtte blive, bør det være en helhjertet tjeneste vi yder Gud og hans søn. Er det det, kan vi være sikre på at vi regnes som sande og trofaste disciple af den store Lærer. — Luk. 10:27.
Hvordan man gør sine børn til kristne disciple
19. Hvad følger der også med den forret at have børn? Forklar.
19 Ja, det er en gudgiven forret at have børn. Men det medfører også et stort ansvar, som ligeledes er gudgivent. Med et barns fødsel indledes en „tyveårsplan“, som en fader har kaldt den opgave at sørge for et barn til det er voksent. Det er ikke nogen let opgave. Det er næppe muligt at opregne hvad det koster i tid, penge og arbejde at sørge for et barn, passe det med renlighed, give det et sted at bo, klæder, mad, beskytte det, pleje det under sygdom, og holde det i skole. Det er en kæmpemæssig investering der kræver megen kærlighed og selvopofrelse. Og de nuværende forhold i verden — den tiltagende lovløshed og ungdomskriminalitet, de usikre økonomiske tilstande — gør det mere påkrævet end nogen sinde at gifte folk ser nøgternt på udsigten til at skulle opdrage børn.
20. Hvorfor rækker forældres ansvar længere end til blot at give barnet hvad det har brug for i fysisk henseende og sørge for at det får en uddannelse?
20 Mange forældre i verden er tilfredse med at give deres børn hvad de har brug for i fysisk henseende og at sørge for at de kommer i skole så de kan udvikle deres forstandsevner. Men rækker vort ansvar ikke længere? Jo, afgjort. Hvis vi er disciple af den store Lærer, ved vi at det ikke har ret megen værdi at et barn vokser op med et sundt legeme og en hjerne der er fyldt med skolekundskaber, hvis dets sind bliver fordærvet og hjertet ikke er oprigtigt eller retfærdigt. Forældre som virkelig ønsker at give deres barn en god start i livet vil ikke kortsynet ignorere dette.
21. (a) Hvad må forældre gøre hvis deres børn skal blive Jesu Kristi disciple? (b) Hvor ofte er det nødvendigt at tale med et barn om det kristne syn på verdens adfærd?
21 I forældre, røgter I jeres ansvar? Gør I jeres børn til disciple? Leder I dem hen til den store Lærer, så han kan give dem den visdom der fører til evigt liv? (Luk. 18:15, 16) Tro ikke at jeres børn automatisk bliver disciple fordi I er det. De bliver ikke Jesu Kristi disciple medmindre I lærer dem det. Før eller siden kommer jeres børn i kontakt med andre uden for hjemmet. De kommer i kontakt med børnene i kvarteret og i skolen. Lærer de noget om den store Lærer af disse børn? Det har vi ingen grund til at tro. De hører folk tale et dårligt sprog og lyve; de ser mennesker med en dårlig moral, folk hvis opførsel røber det faldne køds gerninger og ikke Guds ånds frugter. Har I forberedt jeres børn på dette? Har I hjulpet dem til at opbygge den åndelige styrke de må have for at kunne undgå at blive besmittet? Måske siger du: ’Ja, jeg har talt med mit barn om disse farer.’ Men hvor ofte har du gjort det? Én gang? To gange? Nogle få gange? Husk, dit barn kommer ikke ud for disse ting én gang, to gange eller nogle få gange, men gang på gang, dag efter dag. Hvis dit barn skal modstå dette daglige pres og ikke give efter, må dets åndelige udsyn og styrke fornys med en regelmæssighed der svarer til det pres det udsættes for. Kærlige forældre vil yde en sådan hjælp.
22. Hvordan kan børn blive rustede til at stå de prøver igennem som opstår i skolen?
22 Dine børn vil sikkert høre om evolutionsteorien i skolen; man forsøger måske også at tvinge dem til at lægge en nationalistisk ånd for dagen; eller det kan være man frister dem til at tage del i falske religiøse ceremonier og fester af hedensk oprindelse. Er dine børn rustede til at stå disse prøver igennem og holde fast ved det den store Lærer har sagt og ved hans Fader, Jehova Gud? Har du oplært dem til dette? Eller vil du vente til den dag dit barn kommer grædende hjem fordi et af disse problemer opstod i skolen og barnet ikke var forberedt på det, blev forvirret og bange og måske gjorde noget det havde mistanke om var forkert? Forestil dig hvor oprivende dette kan være for et lille barn. Føl med dine børn. Du har levet længe nok til at vide hvilke problemer der næsten uvægerlig vil opstå i dit barns liv. Hjælp i kærlighed dit barn til at forstå hvad vor himmelske Fader forventer af det. Opelsk hos dit barn ønsket om at behage Jehova Gud fremfor alle andre, og hjælp det til at forstå at det der betyder noget er hvad Gud mener om os. — Ordsp. 29:25; Sl. 119:11.
23. (a) Hvilke fordele har kristne forældre fremfor dem der kun ledes af verdslig visdom? (b) Hvad har børn brug for hvis de skal kunne klare sig i livet, og fra hvornår må de begynde at lære dette?
23 Som disciple af den store Lærer har I kristne forældre umådelige fordele fremfor dem der kun ledes af verdslig visdom. De mangler jo den visdom, trøst og opmuntring som Guds ord giver. I kristne forældre ved at I kan regne med Guds støtte mens I røgter det hverv at forsørge, beskytte, undervise og opdrage jeres børn. I forledes ikke til at tro at I har gjort jeres pligt når I har givet jeres børn føde, klæder og husly og sendt dem i skole. I ved at hvis jeres børn skal kunne klare sig i livet må de have moralsk vejledning, principper at leve efter, og disse principper må de begynde at lære helt fra de er ganske små, hvis de skal have den nødvendige ledelse og beskyttelse.
24. Hvordan understreger Ordsprogenes bog nødvendigheden af at oplære barnet på rette måde?
24 Guds ord siger: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Men det hedder også at „uvorn dreng gør sin moder skam“ og at „tåbelig søn er sin faders sorg, kvide for hende, som fødte ham“. (Ordsp. 29:15; 17:25) Tåbelighed og visdom går ikke i spand sammen. Hvis forældre forsømmer at lede deres børn til den store Lærer, „i hvem alle visdommens og kundskabens skatte er skjult til stede“, er det så ikke dem der må bære det tunge ansvar hvis børnene følger denne verdens meningsløse og tåbelige handlemåde? Det mest fortvivlende kan ske hvis et barn ikke får hjælp, eller det ikke får den tidligt nok i livet.
[Illustration på side 248]
Kan du sige at du følger Jesu råd angående den ugifte stand hvis du blot af og til besøger andre for at dele „den gode nyhed“ med dem? Hvad er det største i dit liv? Giver du dig selv helhjertet i tjenesten for Gud?
[Illustration på side 249]
Forældre må aldrig glemme at det ikke er nok at sørge for barnets fysiske udvikling og for at det kommer i skole. Hvad gør du for at lede dets sind og hjerte ad retfærdighedens vej?