Guds rige — menneskenes eneste håb
ALDRIG før har menneskene i den grad trængt til et sikkert håb for fremtiden. Kan menneskene ved deres megen talen om nedrustning og forsvarsprogrammer og ved deres bestræbelser for at skabe en verdensregering give os et sådant sikkert håb? Eller har Gud et andet håb for menneskene?
Da det amerikanske selskab til videnskabens fremme for nogle måneder siden afholdt sin 128. kongres i Denver i Colorado var det netop spørgsmålet om menneskets overleven i atomalderen der var hovedemnet for de mange tusinde videnskabsmænds drøftelse. Det blev fremhævet hvor tiltrængt det var at oprette en videnskab for menneskets overleven, for at forberede menneskeheden på en krig med kernevåben. For nylig anslog den berømte filosof Bertrand Russell at chancerne for at overleve var „fyrre procent mod tres“.
De skridt der er blevet taget og som kan føre til menneskeslægtens udslettelse har gjort jordens befolkning syg på hjerte og sind. Man har foreslået forskellige måder hvorpå verdens problemer kunne løses. Men det store spørgsmål er: Hvilket håb vil vise sig at være et sundt og godt håb?
Håb for fremtiden
Millioner af mennesker har sat deres håb til de strålende løfter om overflod, velstand og lighed for alle under kommunismen. De ser de håndgribelige beviser på kommunismens vældige magt og forledes derfor til at tro at kommunismen vil holde sine løfter. Har Sovjetunionen måske ikke sendt mennesker ud i rummet og endog ramt månen med en af sine raketter? Jo, og ikke nok med det; læg også mærke til at dets våbenlagre er fyldt med multimegatonsbomber!
På den anden side er der mange mennesker der ser hen til Vestens demokratiske regeringer efter beskyttelse. De sætter deres håb om at overleve, om velstand og velsignelse til de løfter disse magter giver. Der er millioner af mennesker der nyder de håndgribelige goder der følger med at leve under disse regeringer og derfor føler de at disse er de bedste for menneskene og at de bør være de rådende. De sætter forhåbningsfuldt deres lid til De forenede Staters våben, om hvilke De forenede Staters forsvarsminister McNamara for nylig sagde at de „er i stand til at ødelægge Sovjets raketsystem, selv om Amerika skulle blive angrebet først“.
Til trods for at det kommunistiske Østen og det demokratiske Vesten står som hinandens modstandere, tilhører de begge en organisation der ironisk nok har fået navnet De forenede Nationer. Mange hylder denne organisation som det bedste håb for fred fordi dens formål, til trods for hvad der i virkeligheden finder sted, ikke er at stille den ene part op imod den anden, men at forene dem. Kort efter at De forenede Nationer var blevet dannet kaldte pave Pius XII denne organisation for „alle retsindige menneskers kære og hellige håb“. For nylig sagde en presbyteriansk præst at „De forenede Nationer er vort sidste og bedste håb om at kunne opbygge en fredelig verden og undgå tilintetgørelse ved en atomkrig“.
Størstedelen af menneskene sætter deres håb for fremtiden til disse regeringer og verdslige organisationer. Man bør imidlertid ikke ignorere det håb Gud giver. Gud lovede for lang tid siden at oprette et rige, en virkelig regering, over menneskene, og dette rige skulle bringe dem frelst igennem denne trængselstid og ind i en ny verden, hvor de ville blive velsignet med en overflod af alt. Bibelen lover at „Himmelens Gud [vil] oprette et rige“, og at „det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed“. — Dan. 2:44.
Det betydningsfulde problem der må løses er: Hvad skal man sætte sit håb og sin lid til for at overleve? Der er kun ét håb der vil føre til virkelig glæde og lykke; alle andre vil føre til skuffelse og død. Hvorfor? Fordi Jehova, der er den Almægtige, erklærer at hans rige vil knuse og tilintetgøre regeringerne både i Øst og Vest, De forenede Nationer indbefattet, og „selv stå i al evighed“. Der vil ikke blive tale om sameksistens med selviske menneskers regeringer. Hvad vil vi vælge? Hvem vil vi støtte? Hvad sætter vi vort håb til?
Guds rige kontra denne verdens regeringer
Vil vi se hen til jordiske regeringer og sætte vor lid til dem? Det er der mange der gør. Ikke sådan at forstå at de helt har ladt Gud ude af betragtning, men de mener at mennesker skal indføre Guds rige ved at vinde de verdslige regeringer for Guds sag. De tror at det er på den måde Guds rige bliver oprettet. Men det er ikke tilfældet. Det er ikke den fremgangsmåde Gud har valgt. Det fremgår ganske klart af det eksempel Herren Jesus gav de kristne. Under hele sin jordiske tjeneste tog han aldrig del i den tids politiske bevægelser. Han søgte ikke at reformere eller omvende den romerske regering, og han unddrog sig endog jødernes forsøg på at gøre ham til deres konge der skulle befri dem for det romerske åg. Jesus sagde at hans rige ikke var en del af denne verden og at hans efterfølgere, der skulle efterligne hans handlemåde i disse henseender, heller ikke skulle være en del af den. De skulle betale deres skat, adlyde de af de verdslige regeringers love som ikke var i modstrid med Guds lov, og gå foran i at vise kærlighed til næsten. Men hvad de forskellige landes politiske bevægelser angik skulle de være absolut neutrale. — Joh. 6:15; 15:19; 17:16; 18:36; Matt. 22:17-21, 39.
Andre mennesker nærer ingen illusioner om at kunne fremme retfærdigheden ved deres bestræbelser, men de har alligevel ikke opgivet håbet om at overleve. De siger måske endog ja til følgende udtalelse, der fandtes i den engelske avis Daily Express for den 27. juli 1961: „Efter sigende skulle Folkeforbundet sikre freden og fremgangen i verden. Det bestod i tyve år og fik et ulykkeligt endeligt. De forenede Nationer . . . er en endnu større fiasko end Folkeforbundet var.“ Men så længe der findes en organisation som De forenede Nationer der arbejder for freden føler disse mennesker at det eneste der er at gøre er at støtte den og håbe at ulykken trods alt kan afværges. De indrømmer at udsigterne ikke er lyse. Sagen er imidlertid at det de klynger sig til i virkeligheden slet ikke er noget håb. Der findes ikke nogen menneskelig regering der på nogen mulig måde kan garantere menneskene den sikkerhed de længes så meget efter. Hvorfor ikke?
Fordi der skal meget mere til for at indføre varig fred end forhandlinger nationernes herskere imellem. Selv om alle mennesker kunne blive enige om et eller andet fredsprogram, er de ikke i stand til at gøre en ende på „denne verdens gud“ Satan Djævelens krigsophidsende virksomhed. De kan heller ikke udrydde synden, som gør det lettest for menneskene at følge en ugudelig adfærd. Her må menneskene se hen til Gud. — 2 Kor. 4:4; Åb. 12:9; Hebr. 2:14, 15.
Dertil kommer at Gud ikke har bemyndiget menneskenes politiske herskere til at skabe den nye verden. Han har salvet sin søn Jesus Kristus til konge. Når mennesker derfor formasteligt opkaster sig til befriere der vil bringe menneskeheden fred og fremgang, søger de ikke deres medmenneskers bedste men jager efter personlig ære, idet de søger at tilrane sig den plads Gud har overdraget sin søn. Følgelig vil de aldrig få held med sig. — Sl. 2:6-12.
Menneskenes eneste håb ligger i Guds rige, hans himmelske regering, der skal styre jordens anliggender i retfærdighed. Det var dette rige Jesus lærte os at bede om: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:9, 10.
Det langt skønnere håb om Riget
Gud begyndte at træffe foranstaltninger til dette riges oprettelse straks efter at det første menneskepar havde gjort oprør i Edens have. Han vidste „at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“. (Jer. 10:23) Derfor lovede han at der skulle komme en sæd som skulle knuse oprørets anstifter, Satan Djævelen, og som skulle blive en retfærdig hersker til velsignelse for alle mennesker. Denne sæd, den længe ventede Messias, blev for omkring 1900 år siden født som barnet Jesus i Betlehem. Den engel der bekendtgjorde at han skulle fødes, sagde: „Han skal være konge . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ — Luk. 1:30-33; 1 Mos. 3:15; 22:17, 18; Gal. 3:16.
Efter Jesu død og opstandelse tog han „sæde ved Guds højre hånd“ for at vente på at hans ’fjender skulle lægges som en skammel for hans fødder’. (Hebr. 10:12, 13) Denne ventetid skulle vare flere hundrede år. Det gav Jesus til kende da han fremholdt profetien om sin anden nærværelse i Rigets magt. Han forklarede at han i en fjern fremtid ville begynde at herske midt under verdens trængsler. En undersøgelse af denne profeti, som står nedskrevet i Mattæus det 24. kapitel, Markus det 13. kapitel og Lukas det 21. kapitel, fastslår med sikkerhed at vi nu lever i den generation der, som Jesus sagde, skulle opleve en trængselstid af hidtil ukendt omfang. Bibelens vidnesbyrd fastsætter året 1914 som det tidspunkt da Guds rige, hvis komme menneskene så længe har bedt om, blev oprettet i himmelen. Dette rige står som en garanti for at alle der sætter deres håb og lid til det vil overleve denne trængselstid og komme ind i den retfærdige nye verden.
I modsætning til mennesket er Jehovas magt og evne til at holde sine løfter ikke begrænset. Tænk et øjeblik på hans uendelige magt! Når mennesket frigør den energi der findes i en lille ladning usynligt atomstof, kan det lægge hele byer øde. Hvor ufattelig er da ikke Guds magt, han som skabte hele det fysiske univers med dets umådelige stjernesystemer! Videnskabsmænd har udregnet at blot en af de orkaner der sidste efterår hjemsøgte forskellige områder af jorden, udviklede mere energi end femogfyrre 100-megatonsbomber ville have gjort. Jehova Gud, der behersker alle naturkræfterne, vil snart anvende sin magt til at knuse alle modstandere af sit rige.
Der er al mulig grund til at stole og håbe på Jehovas magt til at frelse. Husk hvordan fortidens Israel befandt sig ved Det røde Hav mens de ægyptiske hære bagfra halede ind på dem. Frelste Jehova ikke sit folk ved at åbne en vej gennem havet så det kunne undslippe, mens vandet slog sammen om de ægyptiske forfølgere? Jo! (2 Mos., kap. 14) Jesus anvendte to andre eksempler for at skildre hvordan Gud er mægtig til at udfri sit folk og samtidig tilintetgøre alle dem der modstår hans hensigter. „Thi ligesom i Noas dage,“ sagde Jesus, „de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort — sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.“ „Eller som det gik til i Lots dage,“ fortsatte Jesus, „på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle — på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.“ På samme måde som Gud i fortiden handlede til gavn for dem der håbede på ham, vil han nu atter handle over for dem der sætter deres håb til hans rige. — Matt. 24:37-39; Luk. 17:28-30.
Hvilke vidunderlige velsignelser venter der ikke dem der overlever og bliver dette riges undersåtter! Menneskene har ikke formået at skabe fred indbyrdes. Men Gud lover ikke alene at „han gør ende på krig til jordens grænser“, men han forsikrer os om at endog menneskene og dyrene vil komme til at leve i fred med hinanden. — Sl. 46:10; Es. 11:6, 9.
Under Guds rige, hvor menneskenes kræfter udelukkende vil blive sat ind på at løse fredelige opgaver, vil jordens udseende blive forvandlet så den kommer til at ligne en paradisisk have. „Jorden selv skal visselig give sin afgrøde,“ så der vil aldrig mere blive hungersnød. Under den guddommelige læges ledelse vil menneskene efterhånden blive befriet for de sygdomme og skrøbeligheder der har betydet så store lidelser. Selv døden må give op over for Rigets uimodståelige magt, for Gud lover at han vil „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet“. — Sl. 67:6, NW; Åb. 21:4.
Dersom du ønsker at overleve og opleve disse vidunderlige velsignelser i form af fred, fremgang, sundhed og tryghed, så gør Riget til dit håb, for det er det eneste håb der ikke fører til skuffelse. Studér Guds ord Bibelen regelmæssigt og bliv overbevist om Jehovas magt til at udfri sit folk. Sæt ikke din lid og dit håb til menneskers svage bestræbelser for at tilvejebringe Rigets velsignelser, men lad din indstilling være den samme som den profeten Esajas gav udtryk for: „Se! Her er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han vil frelse os. Her er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os glæde os og juble over frelsen fra ham.“ — Es. 25:9, NW.