Jeremias
10 Hør Jehovas ord imod jer, Israels hus. 2 Jehova siger:
“Tag ikke ved lære af nationerne,+
og bliv ikke skræmt af himlens tegn
selvom nationerne bliver skræmt af dem.+
3 For folkenes skikke er meningsløse.*
En håndværker fælder et træ i skoven
og bearbejder det med sit værktøj.+
Frygt dem ikke, for de kan ikke gøre nogen skade,
og de kan heller ikke gøre noget godt.”+
Du er stor, og dit navn er stort og mægtigt.
7 Hvem skulle ikke frygte dig, du nationernes Konge,+ for det er det eneste rigtige;
blandt alle nationernes vise og i alle deres kongeriger
findes der jo ingen som dig.+
8 De er alle dumme og tåbelige.+
Vejledning fra et træ er ikke andet end et bedrag.*+
Deres tøj er af blåt garn og purpurfarvet uld.
De er alle sammen lavet af dygtige arbejdere.
10 Men det er Jehova der er den sande Gud.
Han er den levende Gud+ og den evige Konge.+
Hans vrede får jorden til at skælve,+
og ingen nation kan udholde hans fordømmelse.
“De guder som ikke har skabt himlen og jorden,
vil forsvinde fra jorden og under himlen.”+
12 Det var ham der skabte jorden ved sin kraft,
ham der grundfæstede den frugtbare jord ved sin visdom,+
og ham der udspændte himlen ved sin forstand.+
14 Alle mennesker opfører sig dumt og uden fornuft.
Alle smede vil blive gjort til skamme på grund af deres gudebilleder,+
for deres støbte afguder* er en løgn,
15 De er en illusion,* en parodi.+
Når regnskabets dag kommer, vil de blive ødelagt.
16 Jakobs Andel er ikke som dem,
for han er den der har dannet alt,
Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.+
17 Saml din bylt op fra jorden,
du kvinde der bor under belejring.
18 For Jehova siger:
19 Stakkels mig der er ramt af dette sammenbrud!*+
Mit sår kan ikke læges.
Og jeg sagde: “Det er min sygdom, og den må jeg bære.
20 Mit telt er blevet ødelagt, og alle mine teltsnore er revet over.+
Mine sønner har forladt mig og er ikke mere.+
Der er ikke nogen tilbage til at rejse mit telt og spænde mine teltduge ud.
Derfor har de ikke handlet klogt,
og alle deres får er blevet spredt.”+
22 Hør! Der er kommet en melding!
En vældig dundren høres fra Nordens land,+
den vil lægge Judas byer øde, gøre dem til huler for sjakaler.+
23 Jehova, jeg ved godt at mennesket ikke kan finde vej på egen hånd.*
På sin vandring har mennesket ikke ret til selv at styre sine skridt.+