Sandheden om Guds rige

Hvad er Guds rige? Hvad vil det gøre for menneskene?

„VOR Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige.“a

Dette er uden tvivl nogle af de ord menneskene kender bedst. Måske du har lært dem udenad som barn på moders knæ. Selv nu vækker de måske visse følelser i dig hver gang du hører dem, følelser som er forbundet med noget man kender godt og holder af. Måske hører du til dem der selv i vor materialistiske tid stadig bruger disse ord og lærer dine børn at bruge dem. Hvis det er tilfældet er det tegn på at du interesserer dig for det der hører Gud til, deriblandt hans rige.

Men har du alvorligt tænkt over betydningen af disse ord i bønnen Fadervor? Hvad betyder ordet „rige“ for dig? En regering med en konge som hersker over et bestemt område? Det er det ordet „rige“ normalt betyder, ikke sandt?

Det er vigtigt at du overvejer denne sag, for kun nøjagtig kundskab om Guds rige vil sætte dig i stand til at følge Guds vilje og opnå hans velsignelse når hans rige er ’kommet’ og hans vilje sker på jorden. Ja, hvordan skulle man kunne underlægge sig et riges styre, følge dets politik og derved få gavn af dets administration, hvis man ikke har nogen idé om hvad dette rige er, hvor det ligger og hvilket formål det har?

Men, spørger du måske, kan jeg ikke få svar på disse spørgsmål i min kirke? Hvis kundskab om Guds rige har så stor betydning for den kristnes velfærd, skulle man forvente at præsterne havde noget at sige om den sag; men forbavsende nok er Guds riges komme ikke et emne som præsterne siger ret meget om. Dette er så meget mærkeligere som Jesus forudsagde at „dette evangelium om Riget“ skulle „prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“ i endens tid, og alt tyder på at vi nu befinder os i denne tid. — Matt. 24:14.

Præsteskabets syn på Guds rige

Hvad er grunden? Som du sikkert ved fra aviser, radio og fjernsyn forkaster flere og flere gejstlige den opfattelse at hele Bibelen er inspireret af Gud. De er tilbøjelige til at betragte Bibelen som en bog med moralforskrifter eller som en livsfilosofi. Som følge heraf mener de at dens profetier, også profetierne om Guds rige, kun udtrykker menneskers forhåbninger og ikke Guds udtalte hensigt. De der ikke erkender hvad Guds rige er, kan naturligvis heller ikke opfordre folk til at ’søge Riget først’, hvor vigtigt dette end er. — Matt. 6:33.

Du har måske hørt præster omtale Guds rige som „noget personligt og åndeligt, en oplevelse i hjertet“. (The Encyclopaedia of Religion and Religions, under emnet „Jesus Christ“, ved Royston Pike, 1951-udgaven) Men er det alt hvad der er at sige om Guds rige — at det er en åndelig tilstand i folks hjerter?

Til støtte for dette synspunkt har man citeret Jesu ord fra Lukas 17:21: „Guds rige er inden i jer.“ Men det kan ikke være det Jesus mente. Sammenhængen viser nemlig at Jesus henvendte disse ord til sine fjender, til farisæerne, og det kunne vel næppe siges at de erfarede en „oplevelse i hjertet“, „noget personligt og åndeligt“. Nej, de forkastede direkte Guds rige og dets konge Jesus Kristus da de sagde: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ — Joh. 19:15.

Mens Guds rige afgjort ikke var noget inden i dem, kunne det siges at være mellem dem eller midt iblandt dem. Hvorfor? Fordi Rigets udnævnte konge var til stede. Derfor gengiver nyere bibeloversættelser korrekt denne passage med: „Guds rige er midt iblandt jer.“ — Fodnoten; se også New World Translation, New English Bible og Jerusalem Bible.

Et styre som vil bringe den nuværende onde ordning til ophør

Da Kristus var til stede på jorden som den udnævnte konge, kunne man forkynde budskabet: „Himmeriget er kommet nær!“ (Matt. 10:7) Farisæerne afviste dette budskab og forsøgte at hindre andre i at tage imod Jesus og troen på Guds rige. Som Jesus sagde til dem: „I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke.“ — Matt. 23:13.

Læg imidlertid mærke til at der er tale om et himmelsk rige — det kaldes „Himmeriget“. Jesus lovede sine salvede disciple at de skulle få del i det himmelske styre og være med til at herske over jorden. Som en „lille hjord“ skulle de tages op til himmelen for at være „Guds og Kristi præster og være konger med ham“. (Luk. 12:32; Åb. 20:6) Under dette himmelske styres gode administration vil en stor skare troende mennesker fra „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“ opnå livet og få del i mange velsignelser i Rigets jordiske område eller domæne. — Åb. 7:9; Matt. 25:34.

Ja, Guds rige vil sige en regering i himmelen med en himmelsk konge, Kristus Jesus. Dets styre vil udstrække sig til jorden, som vil blive omdannet til et fredens og lykkens paradis, og salmistens ord vil blive opfyldt: „De sagtmodige skal arve landet [jorden, NW], de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.

Det vil sandelig blive en forandring i forhold til de tilstande der nu præger verden! Hvordan vil denne forandring ske? Ved at Guds rige i kraft af Jehova Guds store magt ganske simpelt men effektivt udsletter den nuværende ordning med dens indbyrdes stridende politiske og nationale regeringer. Forudsiger Bibelen virkelig det? Ja, klart og magtfuldt siges der: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.

De der støtter Guds rige er ikke af denne verden

Måske den tanke strejfede dig da du læste ovenstående at du aldrig har hørt noget om dette i kirken. Hvorfor har du ikke det? På grund af de to ting vi allerede har nævnt: præsternes manglende tro på at Bibelen er Guds ord, og en fejlagtig opfattelse af hvad Guds rige er.

Der findes endnu en vigtig grund til præsternes indstilling til Bibelens lære om Guds rige. Du husker sikkert de ord som vi før citerede og som blev udtalt af de jødiske religiøse ledere: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ Dette betød simpelt hen at farisæerne og de andre gjorde fælles sag med kejseren, den tids menneskeskabte politiske stat. De foretrak dens synlige og øjeblikkelige beskyttelse og godkendelse fremfor de farer der var forbundet med at følge Jesus som kongen og at sætte sin lid til et fremtidigt, kommende himmelsk rige. På denne måde gjorde disse religiøse ledere sig til en del af den daværende verdensordning.

Om dem der fulgte ham og virkelig troede på det rige han lærte dem at bede om, sagde Jesus derimod: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ — Joh. 17:16.

Som historien viser, var de kristne i de første få hundrede år efter vor tidsregnings begyndelse ikke en del af verden, og de holdt sig fri af dens politiske stridigheder. Denne holdning var ikke begrænset til kun at omfatte deres tankegang men kunne ses og iagttages af andre, idet de fulgte ovennævnte ord af Jesus i deres liv.

De første kristne holdt sig ikke fri af politik på grund af et stædigt ønske om at være anderledes, men fordi Guds lovede rige var en realitet for dem. De troede på dette rige og tjente det som den eneste regering der kunne give dem et varigt liv med mange velsignelser. Som Eugene A. Colligan og Maxwell F. Littwin siger i deres bog From the Old World to the New: „De valgte at tjene Guds rige fremfor et hvilket som helst jordisk rige. De første kristne var villige til at dø for deres tro.“

Finder vi at kristenhedens religiøse ledere i dag har denne indstilling til Guds rige? Har de samme syn på indblanding i denne verdens politiske spørgsmål som de kristne havde i de første få hundrede år efter Kristus? Viser deres ord og handlinger klart og tydeligt at de foretrækker Guds rige fremfor menneskers riger?

Ser vi ikke snarere at præsterne gerne vil blande sig i politiske spørgsmål, med andre ord gerne vil være en del af verden? Hvordan kan vi da forvente at de der giver sig ud for at undervise i kristendom, skal forkynde klart og kompromisløst om Guds rige, der, som vi har set, vil bringe den nuværende verdensordning til ophør?

Den troløshed som kristenhedens præster for øjeblikket udviser over for Bibelens lære, stammer fra det frafald som satte ind efter Jesu apostles død. Dette frafald berørte ikke kun lærespørgsmål men kom også til udtryk i de frafaldne kristnes indstilling til verden. Angående kirkens situation efter Konstantins „omvendelse“ og efter at „kristendommen“ var blevet statsreligion i romerriget, siger Henderson og Bucks Theological Dictionary:

„Det enkle evangelium blev forvansket; der indførtes højtidelige ritualer og ceremonier; kristendommens lærere fik ærefulde titler og betaling for ydede tjenester, og Kristi rige blev i høj grad omdannet til et rige af denne verden.“

Hvis du skal være ærlig, synes du så ikke at disse ord stadig passer udmærket på dem der skulle undervise i kristendom i dag?

Guds rige vil velsigne menneskeheden

’Guds riges komme’ vil resultere i de glædeligste velsignelser for troende mennesker. Som før nævnt bringer Riget først den nuværende onde tingenes ordning til ophør. Det betyder at ondskab, had, diskrimination, uretfærdighed, vold og krig — alt det som nu truer menneskets fred og sikkerhed og berøver det dets glæde — vil blive fjernet fra jorden.

Guds rige vil indføre fred og tryghed i hele verden. (Es. 9:6, 7; Sl. 46:9-12) Tryghed betyder at man selv, ens familie og ens ejendom er sikret mod tyve og bøller, ja selv mod ulykker som dem der nu sker på grund af andres tåbelighed eller selviskhed. Længes du ikke efter en sådan fred og tryghed? Du kan komme til at opleve sådanne forhold i nær fremtid hvis du bringer dit liv i overensstemmelse med Guds vilje og sætter din lid til hans rige som menneskenes eneste håb. Det betyder at du må rette dig efter Jesu formaning i Bjergprædikenen om ’først at søge Guds rige og hans retfærdighed’. — Matt. 6:33.

Nogle som søger Guds rige først

Det er i virkeligheden dette der især adskiller Jehovas vidner fra andre trossamfund: at de søger Guds rige først. Når du tænker efter, kommer der så andre regelmæssigt til din dør for at forkynde ’evangeliet om Riget’? I sin bog These Also Believe siger C. S. Braden: „Det kan i sandhed siges at ingen enkelt religiøs gruppe i verden har lagt større iver og udholdenhed for dagen i et forsøg på at udbrede den gode nyhed om Riget end Jehovas vidner.“

Jehovas vidner anerkender Bibelen som Guds ord. De kommer ikke med undskyldninger for at gøre det. De har undersøgt Bibelen og nærer tillid til at den taler sandt, trods den voksende materialistiske indstilling der gør sig gældende hos flertallet i dag og trods den manglende tro på Bibelen som mange af kristenhedens ledere udviser.

Jehovas vidner accepterer hvad Bibelen siger om Guds rige. De udvander ikke Bibelens lære for at kildre selviske menneskers ører. I stedet opfordrer de dem der stadig tror på en almægtig Gud og på hans søn Jesus Kristus, til at undersøge Bibelen og lære Guds vilje at kende og derved grundfæste deres tro solidt på Bibelens løfter.

Hvad vil du nu gøre? Det er noget du selv må afgøre. Men som en hjælp til at træffe en klog afgørelse kunne du overveje disse aktuelle spørgsmål: Har den kirke du nu er tilsluttet, givet dig kendskab til Bibelen? Har den givet dig en stærk tro på Guds rige, en tro som har udrustet dig med et positivt og optimistisk syn på fremtiden? Forkynder den ligesom Bibelen at menneskenes eneste håb er Guds rige? Lærer den dig at Guds riges velsignelser ifølge bibelprofetien snart skal realiseres på jorden?

Hvis ikke, er det da ikke på tide alvorligt at overveje at ændre sit religiøse tilhørsforhold? Ville det ikke være fornuftigt at finde frem til dem der tror på Guds rige og gerne vil hjælpe dig til at forstå hvad Bibelen lærer om dette rige? Vær forvisset om at Jehovas vidner med glæde vil hjælpe dig med dette. Ja, de indbyder dig hjerteligt til at komme sammen med dem, til at undersøge Bibelen sammen med dem, til at få del i det tillidsfulde håb de har om Guds rige.

[Fodnote]

[Illustration på side 356]

Det er velkendt at præster blander sig i politik. Er dette forklaringen på hvorfor de ikke understreger troen på Guds rige som menneskenes håb?

[Illustration på side 357]

Guds rige vil omdanne denne jord til et fredens og lykkens paradis