Hvad siger Bibelen?

Døde Jesus på et kors?

VAR det en misforståelse? Havde præsterne taget fejl? Sådanne spørgsmål kan godt være dukket op blandt beboerne i Cartagena i Spanien. Hvorfor? På grund af en plakat der blev brugt i forbindelse med „den stille uge“; plakaten afbildede Jesus Kristus, ikke hængt på et kors men på en opretstående pæl uden tværbjælke.

Bekendende kristne har i århundreder lært at Jesus Kristus blev henrettet på et kors. For mange har krucifikset — der fremstiller Jesus naglet til et kors — stor religiøs betydning. Er det alligevel muligt at Kristus ikke døde på et kors?

Forskellige slags kors har været almindelige fra de ældste tider. The Encyclopædia Britannica skriver: „På grund af dets enkle form er korset blevet brugt, både som religiøst symbol og som udsmykning, lige fra civilisationens daggry. Man har i næsten alle dele af den gamle verden fundet forskellige genstande fra perioder længe før den kristne æra, indgraveret med kors af forskellig udformning.“ (Ellevte udgave, bind VII, s. 506) Korset har således ikke det nogle kalder en „kristen“ oprindelse. Det udelukker naturligvis ikke at Jesus døde på et kors.

Nogle mennesker er blevet henrettet ved at blive hængt på et kors. Romerne henrettede imidlertid ofte mennesker på pæle der ikke havde nogen tværbjælke. Kan det være sket i Jesu tilfælde?

Hvis en samtidig kunstner havde overværet Jesu død på Golgata, kunne han have efterladt os et autentisk maleri af denne særdeles betydningsfulde begivenhed. Men der eksisterer ikke et sådant kunstværk, og senere tradition er på ingen måde afgørende. Ikke desto mindre har vi et øjenvidnes nedskrevne ord. Hvem var det?

Da Jesus så ned fra dette tortur- og henrettelsesredskab så han „den discipel, han elskede“, apostelen Johannes. Jesus overgav sin moder Maria i hans varetægt. (Joh. 19:25-30) Johannes var der altså. Han har vidst om Jesus døde på et kors.

For at betegne det redskab der blev brugt ved Kristi henrettelse brugte Johannes det græske ord staurosʹ, der gengives med „marterpæl“ i New World Translation. (Joh. 19:17, 19, 25) På klassisk græsk betegner staurosʹ det samme som på De kristne græske Skrifters fællesgræsk — først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe uden tværbjælke. John Denham Parsons skriver meget interessant i bogen The Non-Christian Cross: „Der er ikke en eneste sætning i nogen af de utallige skrifter der udgør Det nye Testamente, som på originalsproget græsk giver så meget som et indirekte vidnesbyrd om at den ’stauros’ der blev brugt i Jesu tilfælde var andet end en almindelig ’stauros’; og endnu mindre om at den bestod, ikke af ét stykke tømmer, men af to stykker naglet sammen så de dannede et kors.“

The Interpreter’s Dictionary of the Bible siger i forbindelse med staurosʹ: „Bogstaveligt en opretstående stolpe, pæl, stang . . . Som henrettelsesredskab var korset en pæl gravet lodret ned i jorden. Ofte, men på ingen måde altid, blev et vandret stykke fastgjort til den lodrette del.“ Et andet opslagsværk siger: „Det græske ord for kors, staurosʹ, betegnede egentlig en pæl, en opretstående stolpe, eller et pæleværk som man kunne hænge noget på eller som kunne bruges til at indhegne et stykke jord med. . . . Selv blandt romerne synes crux (hvorfra kors er afledet) oprindelig at have været en opretstående pæl, og denne forblev altid den mest fremtrædende del.“ — The Imperial Bible-Dictionary.

I bogen The Cross and Crucifixion af Hermann Fulda siges der: „Jesus døde på en simpel henrettelsespæl; til støtte for dette taler (a) den dengang almindelige brug af denne henrettelsesmetode i orienten, (b) indirekte selve beretningen om Jesu lidelser og (c) mange udtalelser fra de tidlige kirkefædre.“ Fulda fremhæver også at nogle af de ældste illustrationer af Jesu henrettelse afbilder ham på en ganske almindelig pæl.

Den kristne apostel Paulus siger: „Kristus har løskøbt os fra Lovens forbandelse ved at blive en forbandelse i stedet for os, for der står skrevet: ’Forbandet hver den, der hænger på et træ [en pæl, New World Translation].’“ (Gal. 3:13) Hans citat var fra Femte Mosebog, som omtaler det at hænge en henrettets legeme op på en pæl, og hvor der så videre siges: „Så må hans lig ikke blive hængende natten over i træet [på pælen, NW]; men du skal begrave ham samme dag; thi en hængt er en Guds forbandelse, og du må ikke gøre dit land urent.“ — 5 Mos. 21:22, 23.

Var dette „træ“ et kors? Nej. Hebræerne havde slet intet ord for det traditionelle kors. For at betegne et sådant redskab brugte de „rendegarn og islæt“, der hentyder til garn som løber på langs i et stykke stof og andet der går på tværs på en vævestol. I Femte Mosebog 21:22, 23 er det hebraiske ord som er oversat med „træ“ eller „pæl“ ‛ets, der først og fremmest betyder et træ eller et stykke træ, specielt en træstolpe. Henrettelseskors blev ikke brugt af hebræerne. Det aramaiske ord ’a‘, der svarer til det hebraiske udtryk ‛ets, forekommer i Ezra 6:11, hvor der siges angående overtrædere af en persisk konges dekret: „En bjælke [skal] rives ud af hans hus, og til straf skal han hænges op og nagles fast på den.“ Det er klart at en enkelt bjælke ikke ville have nogen tværbjælke.

Ved oversættelsen af Femte Mosebog 21:22, 23 („træ“ eller „pæl“) og Ezra 6:11 („bjælke“) har oversætterne af Septuaginta brugt det græske ord xyʹlon, det samme udtryk som Paulus brugte i Galaterbrevet 3:13. Det var også det Peter anvendte da han sagde at Jesus „bar selv vore synder i sit legeme op på pælen“. (1 Pet. 2:24, NW) Xyʹlon bruges flere gange for at henvise til det stykke „træ“ eller den „pæl“ på hvilken Jesus blev hængt. (Ap. G. 5:30; 10:39; 13:29) Dette græske ord har grundbetydningen „træ“. Der er intet i forbindelse med Jesu pælfæstelse der antyder at det betød en pæl med en tværbjælke.

Vidnesbyrdene tyder således på at Jesus ikke døde på det traditionelle kors. Jehovas vidner, som engang havde en gengivelse af korset på forsiden af deres blad Vagttårnet, bruger derfor ikke længere et sådant symbol. De ærer imidlertid heller ikke pælen. Selve dette redskab som blev brugt til en pinefuld henrettelse af Jesus fortjener absolut ikke mere ærbødighed og ære end den galge i hvilken en elsket måske uretfærdigt har lidt døden. Desuden forbyder Guds ord at vise døde ting en sådan ære, for det siger: „Fly afgudsdyrkelsen!“ og: „Tag jer i vare for afguderne!“ — 1 Kor. 10:14; 1 Joh. 5:21.

Betyder dette at Jehovas vidner er ligeglade med Jesu Kristi død? Nej. De ved at det var ved hjælp af den at Gud tilvejebragte den løsesum som befrier de troende mennesker fra syndens og dødens trældom. (1 Tim. 2:5, 6) Denne dyrebare sandhed drøftes ofte ved deres møder. Og ligesom de første kristne, mindes de hvert år Jesu død ved at fejre Herrens aftensmåltid. (1 Kor. 11:23-26) Ved alle sådanne møder i den lokale rigssal vil De få en hjertelig velkomst.