blive omdannet til et paradis. Som belønning er han blevet oprejst til liv i himmelen, hvor han befinder sig ved den øverste Dommers højre hånd, den Gud der har magt til at oprejse fra de døde. Jesus Kristus kaldte sig selv Guds „enestefødte søn“ og „Guds skaberværks begyndelse“. (Joh. 3:16; Åb. 3:14) Af hvilken grund?

¹⁴ Fordi han var det første Gud skabte i himmelen. Gud benyttede ham derefter som medarbejder til at skabe alt andet, deriblandt vores jord og de første mennesker på den, Adam og Eva. (Kol. 1:15-18) De usynlige engle i himmelen blev skabt før mennesket. Da Gud således har skabt denne „enestefødte søn“ og alle de hellige engle, er han ikke forblevet ene i sit åndelige rige. Bibelen fortæller at der findes hundreder af millioner af disse overmenneskelige engle. — Sl. 104:4, NW; Dan. 7:9, 10; Hebr. 1:7; 12:22.

15. Hvordan blev Guds enestefødte søn engang „lidt ringere end engle“?

¹⁵ Disse myriader af engle er rede til at adlyde Guds vink når dagen kommer hvor han vil gøre op med nationerne på jorden. De står også til tjeneste for hans meddommer, gennem hvem han vil dømme den beboede jord på sin fastsatte dag. (Matt. 25:31, 32) Da Gud mirakuløst sendte sin enestefødte søn til jorden ved at lade ham blive født som et fuldkomment menneske af en jødisk jomfru, blev denne søn af Gud „lidt ringere end engle“. — Hebr. 2:9; Sl. 8:5, 6, fodnoten.

16. Til hvilken stilling blev Jesus Kristus oprejst, og med hvilket formål?

¹⁶ Men hvilken status har Guds enestefødte søn da i dag — netop nu? Han er blevet oprejst af Gud til en himmelsk stilling som er langt højere end englenes, som belønning for at han viste sig trofast mod Gud og led døden som et uskyldigt offer. For at dette offerlam, Guds søn, kunne give hele menneskeheden del i goderne af sit offer, blev han oprejst på tredjedagen efter sin død, men ikke som et menneske, for han havde ofret sit menneskeliv for evigt. Gud oprejste ham til himmelsk liv, til udødelighed, og til en stilling der stod langt over englenes. (1 Pet. 3:22) Han kunne således blive den „sæd“ der skulle være til velsignelse for alle jordens folk. — 1 Mos. 22:18; Gal. 3:8-16.

17. Hvad skrev Paulus i Hebræerbrevet 1:3-9 om Jesu Kristi herliggørelse?

¹⁷ Bør vi da ikke være glade for at Jesus Kristus er blevet herliggjort i himlene? Jo, for det gør vores fremtid lysere. Den kristne apostel Paulus, som mirakuløst fik et syn af den opstandne Jesus Kristus, skrev om hans herliggørelse. I et brev til de hebræere der havde antaget Jesus som bibelprofetiernes Messias, skrev Paulus: „Efter at han havde skaffet renselse for vore synder satte han sig ved Majestætens højre hånd i det høje. Han er blevet så meget bedre end englene som han har arvet et navn der er ypperligere end deres. . . . Og med henblik på englene siger han: ’Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere til en ildslue.’ Men med henblik på Sønnen: ’Gud er din trone i evighedens evighed, og dit riges scepter er retskaffenhedens scepter. Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed. Derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie mere end dine partnere.’“ — Hebr. 1:3-9.

18. Hvad vil Gud sørge for ved hjælp af denne søn?

¹⁸ Ved hjælp af denne meddommer og konge der står over englene, vil Gud sørge for at den dag da regnskabet gøres op med alle nationerne, bliver til varig gavn for os.

Hvorfor honning ikke måtte bringes som offer

● I Guds lov til Israel stod der: „Surdej eller honning må I aldrig bringe som røgoffer, som ildoffer for [Jehova]. Kun som offergave af førstegrøde må I frembære disse ting for [Jehova], men de må ikke komme på alteret til en liflig duft.“ (3 Mos. 2:11, 12) Den honning der omtales her er åbenbart sukkerholdig frugtsaft, idet det kun var en sådan „honning“, og ikke bihonning, der kunne betegnes som en førstegrøde. (2 Krøn. 31:5) Frugthonningen kunne gære og var derfor med rette forbudt som offer på alteret.