Sådan lader Jehova sin gerning lykkes

Jehovas vidners enestående vækst i 179 lande har fået mange til at spørge: Hvem finansierer deres arbejde? Selskabet vil med glæde besvare dette og lignende spørgsmål i følgende artikel.

Sp. Betaler Jehovas vidner tiende?

Sv. Nej. I Jehovas førkristne menighed var tiendeordningen det middel hvorved Gud lønnede sine tempelarbejdere, levitterne, der ikke havde nogen jordlod bortset fra visse byer. Selv dengang var det frivilligt om Jehovas tilbedere ville bringe gaver til udførelsen af særlige arbejder som for eksempel tabernaklets og senere hen templets opførelse. (2 Mos. 35:29; 1 Krøn. 29:17) Jehova naglede den gamle lovpagt til Jesu marterpæl. Som Paulus siger: „Kristus er lovens ophør.“ (Rom. 10:4) Kristen gavmildhed skyldes udelukkende kærlighed, aldrig tvang, som vist i Andet Korinterbrev 9:7: „Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver.“ Det er denne bibelske fremgangsmåde Jehovas vidner benytter.

Sp. Sanktionerer De indsamlinger, arrangering af festmiddage og lignende metoder til rejsning af penge?

Sv. Når kristne får den rette undervisning fra Guds ord og kommer til at kende Jehova og forstå hans hensigter, støtter de villigt hans riges sag. Det er ikke nødvendigt at tvinge dem til at give ved at appellere til deres trang til fornøjelser eller ved at tigge dem. Da kristenheden har forsømt at give sine medlemmer åndelig føde må den nu ty til sådanne midler som spil, basarer, lotteri, karnevaller og udlejning af kirkestole; der må sendes kollektbøsser rundt og der må holdes særlige prædikener som tager sigte på at få folk til at give. Jesus lod sig aldrig forlede til at benytte sådanne metoder og nutidens Jehovas vidner gør det heller ikke. — Matt. 10:8.

Sp. Hvordan får De penge til at opføre sådanne bygninger som for eksempel Deres nye skole i Brooklyn, og nye afdelingskontorer rundt omkring i verden? Er det hovedkontoret der finansierer alt dette?

Sv. Jehova Gud har åbenbaret sine vidunderlige egenskaber, kærlighed, visdom, retfærdighed og magt, over for sine børn i ethvert land. (Joh. 6:45) Alle der har indviet sig til at gøre Guds vilje har den forret at give af sin tid, sine kræfter og sine materielle midler til Jehovas sag, ophøjelsen af hans navn ved hans rige med Kristus Jesus som konge. Jehova udøser sin hellige ånd over alle sine vidner, hvilket sætter dem i stand til „at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv“. (1 Tim. 6:18, 19) Denne uselviskhedens ånd tilskynder Jehovas vidner til at støtte Rigets arbejde i deres eget land så meget som det er dem muligt. Sidste år ydede 916.332 vidner i 179 lande 131.662.684 timer i arbejdet med at undervise andre i Guds ord. De aflagde 44.440.977 genbesøg hos interesserede mennesker og hver uge ledede de 640.458 hjemmebibelstudier. Vidnerne dækkede selv omkostningerne ved at komme til og fra disse hjem. Desuden ydede de økonomisk støtte til opretholdelsen af lokale rigssale, hvor Jehovas vidner holder deres møder. Jehova belønnede sine tjenere fordi de havde udført dette arbejde i kærlighed; han føjede 69.027 nydøbte vidner til deres rækker.

For nogen tid siden blev Selskabet klar over at der i De forenede Stater var behov for endnu en bygning med værelser og en skole. Byggeplanerne blev foreholdt menighederne og vidnerne fik lejlighed til at yde deres bidrag. Det var glædeligt at se deres reaktion. Mange sendte gaver. Alle disse udtryk for kærlighed blev i høj grad værdsat. I dag er Vagttårnets nye bibelskole Gilead i gang, og i den nuværende klasse er der 101 elever fra hele verden. I forskellige lande har Selskabet desuden oprettet Rigets Tjenesteskoler, hvor menighedstjenere får gratis undervisning og udrustes til at varetage deres opgave som hyrder for Guds hjord. Pengebidrag som indsendes til de forskellige afdelingskontorer sætter Selskabet i stand til at underholde 742 missionærer i 266 missionærhjem og 1299 heltidstjenere der arbejder på otteogfirs afdelingskontorer. Sidste år hjalp Selskabet 5148 specialpionerer til at forblive i deres isolerede distrikter så de kunne udbrede Bibelens lære og oprette nye menigheder. Undertiden lider Jehovas vidner selv afsavn for at kunne støtte dette arbejde med frivillige bidrag. I Danmark kan man indsende sine bidrag til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, Kongevejen 207, Virum, eller indsætte dem på girokonto nummer 3468. Vidnerne i andre lande sender deres pengegaver til afdelingskontoret i det land hvor de bor. Samtlige adresser findes som regel på bagsiden af Selskabets bøger og brochurer. Jehovas vidner giver af kærlighed, og derfor finder de glæde i at være med til at udvide Selskabets verdensomfattende bibelundervisningsarbejde.

Sp. Hvorfor driver De ikke missionshospitaler, og hvorfor deltager De ikke i socialt hjælpearbejde?

Sv. Jehovas vidner yder ofte hjælp når der opstår en nødsituation som følge af krig eller naturkatastrofer. Fødevarer og klæder sendes til vort afdelingskontor i det katastroferamte område, så man derfra kan foretage en uddeling til dem man ved er nødstedte. Imidlertid driver vi ikke hospitaler, ligesom vi heller ikke driver brandstationer eller opretholder en politistyrke, der jo også har til formål at bevare liv og lemmer. Vi er indviede forkyndere af evangeliet og vort livreddende arbejde går ud på at forkynde og lære den gode nyhed om Jehovas rige i hele verden inden afslutningen på denne tingenes ordning i Harmagedon. (Matt. 24:14; Åb. 16:14, 16) Som Jesus sagde, arbejdet er stort men arbejderne er få. Det ville være utilgiveligt om vi forsømte dette yderst vigtige arbejde til fordel for anden virksomhed, hvor fortjenstfuld denne end måtte være. Nogle Jehovas vidner er læger eller sygeplejersker, men desuden deltager de i forkyndelsen, som er det vigtigste.

Sp. Har nogen af Selskabets funktionærer eller medlemmer økonomisk udbytte af Deres omfattende trykkerivirksomhed?

Sv. Afgjort nej. Til tider har vore modstandere insinueret dette, sandsynligvis for at bringe vort hurtigt voksende arbejde i miskredit. Ifølge loven er Selskabet en uegennyttig korporation. Det har ingen aktionærer og udbetaler ikke dividende, ja end ikke løn. Hver eneste medarbejder på hovedkontoret, det være sig Selskabets præsident, bestyrelsesmedlemmer eller øvrige stab, modtager en godtgørelse på $14 (98 kroner) om måneden plus kost og logi, samt rejsegodtgørelse ved foredragsrejser. Ingen steder i verden modtager vore forkyndere betaling for at forrette vielse, dåb eller begravelse. Der er gratis adgang til vore offentlige foredrag og stævner, og der optages ikke kollekt. Dette ville næppe have været tilfældet dersom vi søgte økonomisk vinding.

Ved en retssag som Selskabet for nylig førte i U.S.A. for at sikre sig fritagelse for at betale skat, en fritagelse som uretmæssigt var blevet os nægtet, foretog skattemyndighedernes sagfører en grundig undersøgelse af Selskabets regnskaber for om muligt at bevise at det trykker i erhvervsøjemed og følgelig ikke er berettiget til at blive fritaget for at betale skat. Den 17. november 1960 afsagde appelretten i New York kendelsen; Selskabet fritoges for at betale skat eftersom det er en velgørende, filantropisk, uegennyttig organisation. Sagføreren fandt intet hvormed han kunne dokumentere den falske påstand, at Selskabets funktionærer eller medlemmer høster kommercielt udbytte af dets trykkerivirksomhed.

Sp. Hvordan klarer de lokale menigheder deres udgifter når der aldrig sendes kollektbøsser rundt?

Sv. Det gør de på samme måde som de støtter arbejdet i almindelighed — ved frivillige bidrag. Der findes en bidragsbøsse i nærheden af indgangen til rigssalen. (2 Kong. 12:9) Alle pengegaver, deriblandt enkens „to småmønter“, er med til at dække menighedens udgifter, hvad enten det er til opførelse eller leje af rigssal, til brændsel, lys eller vand. (Mark. 12:42) Der afkræves ingen løfter, og der udfærdiges ingen bidragslister. En gang om måneden aflægger regnskabsføreren en kort beretning for menigheden, idet han oplyser hvor meget der er indkommet i bidrag og hvilke udgifter der har været. Så snart et nyindviet vidne forstår denne ordning kommer han også frivilligt og giver „hvad han får lykke til“. (1 Kor. 16:2) Sådan er fremgangsmåden i alle 21.008 menigheder verden over.

Sp. På Pinsedagen havde de første kristne alle ting fælles. Har Jehovas vidner også det?

Sv. Lige efter Pinsedagen opstod der en nødsituation i Jerusalem da de nyomvendte kristne blev i byen for at få mere oplysning om åndelige spørgsmål; de måtte naturligvis både have noget at spise og et sted at sove. Dette foranledigede at mange solgte deres ejendom og delte med andre i denne periode hvor de nød et særligt fællesskab. (Ap. G. 2:1, 38-47; 4:32-37) Ingen var forpligtede til at sælge eller at give, men hvis de gjorde det forventedes det at de holdt sig til sandheden. Ananias og Safira blev enige om at lyve angående det beløb de skænkede; derfor lod Gud dem dø. (Ap. G. 5:1-11) At de kristne havde alting fælles var ikke en form for kommunisme, som nogle mener. Det var et arrangement som kunne sammenlignes med hvad der sker når Jehovas vidner der bor i en by hvor der holdes stævne, indbyder delegerede til at bo og spise hos sig. Selskabet er i flere tilfælde blevet tilskødet ejendom og nævnt som arving i giverens testamente. Sådanne former for gavmildhed bidrager også til at der spredes åndelig oplysning, nøjagtig som på Pinsedagen. Jehovas vidner har ikke fået befaling til at give, og man kan ikke betragte deres fællesskab som kommunisme.

Sp. Lærer De at et menneske opnår syndsforladelse ved at give materielle gaver?

Sv. Nej. Bibelen siger: „I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod som med blodet af et lam uden plet og lyde.“ — 1 Pet. 1:18, 19.

Jehovas vidner er klar over at der skal mange penge til hvis den gode nyhed om Guds retfærdige nye verden skal udbredes effektivt. (2 Pet. 3:13) De er også klar over at det er Jehova der har skænket dem det privilegium at bidrage til denne forkyndelse. De siger som David: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit; . . . Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen hånd har vi givet dig det.“ — 1 Krøn. 29:11, 14.

Sådan lader Jehova sin gerning lykkes.