vi anstrenger os, gøre resten. Jeg ved at dersom man ikke har bibelske forpligtelser der hindrer en, findes der ingen større glæde end at tage pionertjenesten op i helhjertet tro på Jehova og hans løfter, således som det udtrykkes i Malakias 3:10: „Sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers [Jehova], om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“ Jeg er i sandhed taknemmelig for at jeg, der er jøde og engang var uden forståelse af Jesus Kristus og kun havde lidt kundskab om Gud, fik lejlighed til at lære Jehova at kende, og jeg er lykkelig over at jeg tog imod hans nåderige foranstaltning gennem hans søn Jesus Kristus og efterlignede det eksempel han satte os! — 1 Pet. 2:21.

(Søster Helen Griffiths døde fredag den 4. november 1966 da hun var næsten femogfirs år gammel. Begravelsen blev holdt søndag den 6. november, og der var mere end 165 til stede for at høre det foredrag som en nær ven af hende, Russell Kurzen, et medlem af betelfamilien i Brooklyn, holdt. Søster Griffiths var en af Herren Jesu Kristi salvede efterfølgere hvis håb om himmelsk lykke omtales i løftet i Åbenbaringen 14:13.)

De første kristnes hjem

IKKE alle huse er ens. De varierer meget, alt efter hvad ejerne har råd til at ofre. Sådan var det også for nitten hundrede år siden. De fleste menneskers huse bestod af ét rum, der som regel var temmelig mørkt, idet der, bortset fra døren, måske kun var en eller to små åbninger der tjente som vinduer. Hvis beboerne tabte en mønt på gulvet ville det være nødvendigt at tænde kunstigt lys for at finde den igen. Det var det Jesus hentydede til i en af sine lignelser: „Hvis en kvinde . . . taber én drakme, tænder hun så ikke lys og fejer huset?“ — Luk. 15:8.

Husene, som var lerklinede eller bygget af soltørrede eller brændte mursten og havde stampet lergulv, havde et fladt tag som man kunne komme op på ad en udvendig trappe. Taget var et behageligt sted at trække sig tilbage til, især hvis et nærliggende træ kastede sin skygge over det på den varmeste tid af dagen. Her kunne man meditere og bede, ligesom apostelen Peter gjorde i Joppe da han besøgte garveren Simon som havde et hus ved havet. — Ap. G. 10:9.

Fattige folk havde kun få møbler. Som seng brugte man en eller flere måtter mens en kappe ofte tjente som tæppe om natten. Mange husstande havde et bord, og nogle havde skamler og stole.

Købmænd, godsejere og embedsmænd boede i større stenhuse, som havde en midtergård og værelser der vendte ud mod denne. De velhavende havde måske et springvand i midtergården og en have. Det var i gården til ypperstepræstens hus at Peter satte sig blandt dem der havde arresteret Jesus Kristus, og det var her der blev tændt et bål. (Luk. 22:54, 55) Den slags huse havde ofte en anden eller tredje etage med store gittervinduer der var udstyret med vinduessæder, og det var fra et sådant vindue i Troas at den søvnige Eutykus styrtede ned mens apostelen Paulus talte til en gruppe kristne. — Ap. G. 20:9, 10.

I de mere velstående hjem var møblerne mere kunstfærdige. Sengen var udstyret med ben, og det var øjensynlig en sådan seng Jesus hentydede til i en lignelse da han talte om at man ’ikke sætter et lys under en seng’. — Mark. 4:21, NW.

Hjem som Jesus besøgte

Det var i disse omgivelser at den første kristendom blev født. Mange af de første kristne boede i almindelige huse, mens