„Dit ord er sandhed“

Er det for vanskeligt at skifte tro?

ER DU en af de mange der er blevet skuffet over deres kirke? Har du opdaget at din tro ikke er så solidt grundlagt på Bibelens sandheder som nogle ville give det udseende af? Men finder du det til trods herfor vanskeligt at skifte tro? Hvis det er tilfældet, så mist ikke modet. Kærlighed til Gud kan give dig den åndelige styrke der er nødvendig for at gøre en sådan forandring. Gud ønsker at de der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. (Joh. 4:23) Derfor er det vigtigt at slutte sig til dem hvis tro er grundlagt på sandheden fra Bibelen.

Måske har du i nogen tid læst Bibelen sammen med et af Jehovas vidner. I løbet af kort tid har du lært Bibelens grundsandheder at kende, noget som du ikke har lært i alle de år du har været tilsluttet det trossamfund du nu tænker på at forlade. Du har opdaget at Bibelen er fyldt med oplysninger som kan føre mennesker til et evigt liv i lykke. Hvorfor så tøve nu med at skære de bånd over der binder dig til et trossamfund som du ved undlader at prædike hele sandheden om Guds hensigter?

Er det fordi dine slægtninge har overtalt dig til ikke at bryde fuldstændigt med kirken? Siger de at hvis din gamle tro var god nok til din bedstefader og hans forældre, burde den også være god nok til dig? Men hvis dine bedsteforældre havde levet i dag, hvilken kurs ville de så have fulgt? Var de årvågne, tænkende mennesker? Tror du så ikke de ville have lagt mærke til alle de forandringer som er sket i verden og i kirkerne? Tror du ikke de ville have foretaget sig noget?

Lad os antage at din bedstefader var vidne til den tiltagende mangel på respekt for Bibelen der i dag præger præster og lægfolk, at han kunne se den hurtige forværring i moralen blandt kirkens medlemmer og iagttage præsternes og folkets oprør mod kirkens fremgangsmåde — mon han så blot ville lade stå til? Hvad tror du han ville gøre hvis han kunne få den nøjagtige kundskab fra Bibelen som du har fået? Ville han lade familiemedlemmer hindre ham i at følge en vej han vidste var rigtig?

Det kan være at dine forældre ser alle disse drastiske forandringer uden at gøre noget, og at de forventer at du indtager den samme holdning. Du har lært at børn skal adlyde deres forældre. (Kol. 3:20) Men hvor meget omfatter det? Hvad hvis nu dine forældre forlangte at du skulle gøre noget som er i strid med det Gud forlanger? Hvad ville du så gøre? Hvis du virkelig elsker Gud, vil du sætte hans vilje først. Det ville være det rigtige at gøre. (Matt. 10:37) Og det er Guds vilje at retsindige mennesker skiller sig ud fra den falske religions babyloniske verdensimperium — helt og fuldstændigt. — Åb. 18:4.

Måske er det ikke familien der holder dig tilbage, men snarere frygten for at miste dine venner. Du føler måske at du ikke er stærk nok til at gå imod strømmen. Du frygter måske hvad de vil sige når de hører at du har i sinde at melde dig ud af kirken. Men ét er sikkert: Frygten for små mennesker skulle intet betyde i sammenligning med frygten for at mishage den sande Gud. Derfor siger Bibelen: „Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjærget.“ (Ordsp. 29:25) Hvis du stoler på Jehovas løfte om at han vil beskytte dig, behøver dine tidligere venners synspunkter og meninger ikke at give dig bekymringer i den retning.

Desuden vil du i rigssalen, når du er sammen med den menighed hvor Jehovas sande tilbedere findes, være blandt virkelige og ægte venner som vil stå dig bi i godt og ondt. Kun blandt sådanne venner vil du kunne se sandheden i dette inspirerede skriftsted: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ — Ordsp. 17:17.

Det kan også være gamle traditioner i samfundet der gør det vanskeligt for dig at bryde med kirken. Disse traditioner binder dig måske til en form for falsk religion, måske fordi du frygter at du ikke til sin tid vil få en rigtig begravelse. En sådan frygt er ubegrundet, for de der har overværet begravelser som er blevet foretaget af Jehovas vidner, kan bevidne at det altid foregår på opbyggende og værdig måde. Håbet om en opstandelse bliver overbevisende fremholdt og giver virkelig trøst til de efterladte; og Jehovas vidner tager ikke imod betaling for at holde en begravelse.

„Nej,“ siger du måske, „men jeg er for gammel til at skifte religion.“ Og dog! Er du for gammel til at gå til læge når du er syg? Hvis du værdsætter livet er det ikke for sent at foretage en forandring. En mand ved navn Suba Sesay fra Port Loko, i Sierra Leone skiftede religion da han var 107 år gammel! Og ved du hvad han sagde? „Hvis Jehova Gud kan se gennem fingre med min tidligere levemåde og acceptere mig nu, hvorfor skulle jeg så føle mig for gammel til at foretage en forandring?“

En sådan forandring kræver ganske vist en ændring i ens levemåde. Folk der har dårlige vaner og skikke tøver måske med at aflægge dem for at kunne gøre denne forandring. Skikke som for eksempel polygami, der er i modstrid med Guds vilje, tillades i de fleste kirkesamfund. Men de tillades ikke blandt dem der tilbeder Jehova. Hvis du indser at disse skikke og vaner er forkerte, er du ansvarlig over for Gud. Husk Jesu Kristi advarende ord: „Dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde. Thi enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres.“ — Joh. 3:19, 20.

Tænk over denne illustration: Et lastet æsel må adlyde dets herres vilje. Det hjælper ikke dyret noget at stoppe op eller sparke bagud efter pigkæppen, for det bliver nødt til at adlyde dets herres vilje. Da farisæeren Saulus vedblev med at forfølge de kristne, sagde Herren Jesus derfor til ham: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver strengt for dig at slå bagud mod pigkæppen.“ (Ap. G. 26:14, fodnoten) Enhver der ’slår bagud’ og ikke ønsker at følge den kurs der er klart afstukket for sande tilbedere af Gud, giver kun sig selv flere vanskeligheder og risikerer at miste livet.

Det er meget lettere at antage den sande tro. Det gjorde Abraham, til trods for at han var vokset op blandt tilbedere af måneguden, og det gjorde skøgen Rahab, moabitterinden Rut og Jesu jødiske moder Maria og en mængde andre. Vil du ikke foretrække at følge sådanne gudfrygtige mænds og kvinders eksempel og blive regnet med blandt dem, i stedet for blandt de feje, som aldrig vil opnå Guds riges velsignelser? (Åb. 21:8) Når du søger Guds hjælp gennem bønnen og beslutsomt gør fremskridt i forbindelse med at gøre hans vilje, vil du ikke have svært ved at overbevise dig selv og andre om at en forandring til den sande tro ikke er for vanskelig.