Hvad siger Bibelen?

Hvorfor er nogle født handicappede?

LILLE Karen på fire år var ved at dø af leukæmi. Dette var et alvorligt slag for hendes forældre. De var kommet i den katolske kirke regelmæssigt, men nu var de holdt op, fordi, som de sagde: „Man begynder at spekulere på hvorfor sådan noget skal overgå én når man har prøvet at leve et pænt liv.“ — New York Times, 2. februar 1973.

Karen var født handicappet, skønt der gik tre år før man blev klar over det. I De forenede Stater fødes ét af hundrede børn med et synligt handicap, enten vanskabte eller blinde, eller med defekt hjerne eller hjerte. Ved etårsalderen er skaderne blevet synlige hos flere, så at antallet forøges til syv ud af et hundrede. Hvorfor sker sådan noget? Hvem har skylden? Hvad kan man gøre?

Også på Bibelens tid blev nogle født handicappede. Apostlene Peter og Johannes helbredte mirakuløst en mand som var „lam fra moders liv“. (Ap. G. 3:1-10) Jesus Kristus gav en blindfødt mand synet tilbage. Hans disciple havde spurgt ham om hvorvidt mandens blindhed skyldtes hans forældres synder eller hans egne. Tilsyneladende troede Jesu disciple som visse rabbinere tror, at et menneske kan synde i moders liv før fødselen. Jesus svarede at mandens blindhed hverken skyldtes hans egne eller hans forældres synder, men, som han sagde: „Det er sket, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.“ Ikke sådan at forstå at det var Gud der fra først af havde forårsaget blindheden. Nej, men mandens blindhed var en anledning til at gøre Guds gerninger kendt. — Joh. 9:1-7; Rom. 5:12.

Det er højst sandsynligt at denne mand var født blind på grund af en eller anden kromosomfejl eller genetisk defekt, akkurat som det var tilfældet med lille Karen. Hvis forældre for eksempel har en alvorlig hjertefejl, er risikoen for at deres børn vil få en lignende fejl 21 til 37 gange større end normalt. På samme måde vil en mand som har hæmofili (blødersygdom) videregive denne genetiske defekt til sine mandlige børnebørn gennem sine døtre. I alle sådanne tilfælde kan forældrene ikke lastes, da det ikke er noget de selv har herredømme over.

Men der er også en anden mulig grund til at børn fødes deforme, nemlig uvidenhed hos moderen. Dette var tilfældet med de gravide kvinder som, under graviditetens første stadium, tog sovepiller indeholdende thalidomid, et syntetisk lægemiddel. Det var skyld i at 12.000 kvinder i mange forskellige lande fødte vanskabte børn, hvoraf halvdelen var så misdannede at de enten var dødfødte eller kun levede nogle få timer eller dage. Man har kaldt dette „en af de største tragedier i lægevidenskabens historie“.

Af de seks tusind ’thalidomidbørn’ som overlevede, blev mellem en tredjedel og halvdelen født enten med manglende lemmer eller med misdannede lemmer. De livsvarige udgifter til hvert af disse handicappede børn er blevet anslået til halvanden million kroner. Gud kan i sandhed ikke lastes for det mennesker gør.

I tilfældet med ’thalidomidbørnene’ afgjorde domstolene at medicinalvarefabrikkerne snarere end mødrene havde skylden. Men der er endnu flere handicap som kan føres tilbage til forældrene, og især til moderen. Mange børn bliver således født med defekter fordi deres mødre har haft en kønssygdom. Ved at hengive sig til en løs moral enten før eller efter ægteskabets indgåelse har nogle forældre givet deres børn et handicap i arv. Gravide kvinder som ryger cigaretter øger risikoen for at deres børn vil være dødfødte eller vanskabte. Man har også fundet en vis forbindelse mellem aspirin og fødselsdefekter. Selv en gravid kvindes malplacerede bestræbelser for at holde vægten nede kan skade hendes ufødte barn.

At et barns handicap i nogle tilfælde skyldes moderen, ses af en nylig udarbejdet rapport angående virkningen af blodskam. Blodskam fordømmes skarpt i Bibelen. Ifølge Moseloven var det forbundet med dødsstraf. (3 Mos. 18:8-17) En tjekkoslovakisk lægevidenskabsmand har foretaget sammenligninger mellem det afkom som en kvinde havde fået som følge af blodskam og det den samme kvinde havde som følge af en naturlig forbindelse. Undersøgelsen viste „dramatiske tegn på at der blandt det afkom der var født som følge af blodskam, var forfærdende stor risiko for abnormitet“, og afslørede „den umiskendelige indavlspåvirkning som giver sig udslag i børnedødelighed og medfødte misdannelser samt påvirker intelligensniveauet“. (Newsweek, 9. oktober 1972) Disse resultater understreger det bibelske princip: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet.“ — Gal. 6:7, 8.

En af de mest ulykkelige omstændigheder der følger af at nogle fødes handicappede, er at det ofte får forældre til at spekulere på hvorfor Gud har tilladt det eller hvorfor han har forårsaget det — som om han var ansvarlig for tingenes tilstand. Andre har anlagt et fatalistisk syn på sagen, idet de har betragtet det som Guds vilje med dem eller ment at de har fortjent denne ulykkelige skæbne. Andre igen siger om et vanskabt barns tidlige død at ’Gud ønskede at tage dette barn til sig’.

Men Jehova Gud, Skaberen, kan ikke gøres ansvarlig. Han skabte det første menneskepar fuldkomment, for alle hans gerninger er fuldkomne. (5 Mos. 32:4) Da vore første forældre syndede, blev de ikke alene ufuldkomne og måtte betale med livet, men alle deres efterkommere er siden blevet født ufuldkomne og i en døende tilstand. (Rom. 5:12) Disse ufuldkommenheders natur er afgørende for om et barn fødes handicappet. Det var således ikke alle gravide kvinder som havde taget thalidomid i svangerskabets første fase, der fødte misdannede børn, men kun de der samtidig havde en genetisk defekt. Og som vi har set, kan andre faktorer også have spillet ind.

Bibelen siger at „Gud er kærlighed“ og at han har gjort det muligt for menneskene at genvinde deres fuldkommenhed ved hjælp af det offer Jesus Kristus har givet som løsesum og ved hjælp af Kristi rige. Under dette riges herredømme vil der ikke være gråd, sorg, pine eller død — for det vil befri menneskene for fysiske og mentale lidelser. Selv de døde vil stå op og få gavn af disse velsignelser. — 1 Joh. 4:8; Joh. 5:28, 29; Ap. G. 24:15.

Men hvad så i mellemtiden? Ved at være lydig mod Guds love og anvende praktisk visdom, kan man gøre meget til at undgå sandsynligheden for at et barn fødes helt eller delvis handicappet. I dag findes der også specialister som i et vist omfang kan oplyse ægtepar om hvilke risici det kan indbefatte at de får børn.

Men hvad kan der gøres i de tilfælde hvor tragedien allerede har ramt en familie? Man bør tage det som en udfordring. Hvordan? Ved at resten af familien lægger uselvisk kærlighed, tålmodighed og udholdenhed for dagen, idet alle gør hvad de kan for at den handicappede kan glæde sig ved livet trods sin lidelse, og behandler ham på samme måde som de selv ønsker at blive behandlet.