„Den nye moral“ — høster den hvad den har sået?
„GUD har erstattet ild og svovl med AIDS,“ skrev en harmfuld læser til New York Post. Mange mener ligeledes at den epidemiske hastighed hvormed AIDS, herpes og andre kønssygdomme spredes, ikke udelukkende er en følge af den såkaldte seksuelle revolution. De betragter det som Guds straf for promiskuitet.
Epidemien med disse kønssygdomme er skræmmende. Men Bibelen siger ikke noget om at Gud gør brug af sygdomme som en straf for egensindig opførsel i dag. Sygdomme er en uundgåelig følge af den synd som hele menneskeheden har arvet. (Romerne 5:12) Selv gudfrygtige mennesker med en ret adfærd bliver derfor syge fra tid til anden.
Ikke desto mindre kan man ofte forbedre sin lod i livet — helbredet indbefattet — ved at leve efter Guds normer. Bibelen fordømmer for eksempel overdreven nydelse af alkoholiske drikke. (1 Korinter 6:9, 10; 1 Timoteus 3:8) I Ordsprogene 23:29-34 finder vi nogle af grundene til at dette er en fornuftig vejledning:
„Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, . . . [den] bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle; dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet, som lå du oppe på en mastetop.“
Ja, kvæstelser, ødelagt helbred og hallucinationer hører til drukkenskabens ubehagelige konsekvenser. Man kan imidlertid ikke give Gud skylden for disse lidelser. Den enkelte pådrager sig dem ved at ignorere Guds normer. I Galaterbrevet 6:7, 8 læser vi: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“
Det samme princip gælder i forbindelse med seksualmoral. I Første Korinterbrev 6:18 advarer Bibelen: „Flygt fra utugt. . . . den der øver utugt synder imod sit eget legeme.“ „Utugt“ dækker en lang række seksuelle synder, deriblandt kønsligt samvær før ægteskabet samt homoseksualitet. Læg mærke til at utugt er en synd mod ens eget legeme. „Legemet er ikke bestemt for utugt,“ skrev Paulus. (1 Korinter 6:13) Menneskets forplantningsevne blev dannet med en hellig hensigt: at befolke jorden med en retfærdig slægt. (1 Mosebog 1:28) Det seksuelle samvær skulle også tjene som en kilde til gensidig glæde for ægtepar. — 1 Korinter 7:3-5; Ordsprogene 5:18-20.
Kønsligt samvær med skiftende partnere er en hån mod denne velsignede ordning. Det virker derfor moralsk nedbrydende og gør én uren i Guds øjne. I sidste ende vil det føre til den dom der beskrives i Første Korinterbrev 6:9, 10: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd . . . skal arve Guds rige.“ En der ’synder mod sit eget legeme’ kan også ’høste hvad han har sået’ i fysisk og følelsesmæssig forstand. Kønssygdommene er kun et enkelt af en lang række problemer som mennesker med en umoralsk livsform kan komme ud for: skilsmisser eller ustabile ægteskaber, gentagne hjertesorger, frygt for graviditet, mistillid til andre. Også homoseksuelle ’pådrager sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjener,’ læser vi i Bibelen. (Romerne 1:27) Deres højst uanstændige seksuelle handlinger — hvad enten de udføres med flere forskellige partnere eller i et „monogamt“ forhold — er „unaturlige“. (Romerne 1:26) Bør det da overraske os at deres livsform medfører adskillige fysiske problemer?
’Fri kærlighed’ kræver sin pris
Vore dages pest, kønssygdommene, har ikke blot været årsag til fysisk ubehag for nogle få. Den har kastet sin skygge over en livsform der gav løfte om frihed, men som for mange kun har betydet hjertesorger og ulykke. Den opfattelse at man med p-pillen og penicillin kan give sig af med uret kønslig omgang uden konsekvenser har vist sig at være naiv og absurd. Naturligvis glæder kristne sig ikke over andres lidelser. Men de håber at de der fører et umoralsk liv, alvorligt vil overveje deres livsform og hvad den kan føre med sig. Det er ikke for sent — eller for svært — for disse at foretage de nødvendige forandringer. Det lykkedes fortidens kristne at slippe ud af umoralitetens snare; og i vor tid har Jehovas vidner hjulpet tusinder til at gøre det samme. — 1 Korinter 6:9-11.
Desværre lader det til at de fleste har besluttet at fortsætte ad deres selviske vej. I det lange løb er der ikke større sandsynlighed for at frygt for kønssygdomme vil fremme kyskheden end der er for at frygt for atombomber vil fremme freden. En college-studerende siger: „Jeg tror bestemt at folk tænker på AIDS og herpes. Men jeg tror ikke at sygdommene på nogen måde har begrænset den seksuelle revolutions virkninger blandt ret mange på min alder.“
Om AIDS, herpes og de andre kønssygdomme fortsat vil være i epidemisk vækst eller ikke, er i og for sig ligegyldigt. Skaden på ’den nye morals’ strålende facade er uigenkaldeligt sket. Den er blevet afsløret som en tom, værdiløs og farlig livsform. Fortalerne for ’fri kærlighed’ har til deres forfærdelse opdaget at uret „kærlighed“ ikke er så „fri“ endda.
Prisen er alt for høj.