Hvad siger Bibelen?

Er det en synd at skifte religion?

„SKIFTE RELIGION? Ikke jeg. Vores familie er igennem mange generationer kommet i den samme kirke. Hvis den var god nok til dem, er den også god nok til mig. Jeg er godt tilfreds med min religion.“

Ræsonnerer De også sådan? Tror De at det ville være forkert at skifte fra én religion eller trosretning til en anden? Det er der mange der tror. Nogle føler faktisk at det ville være en synd mod Gud og en fordømmelse af deres forældre hvis de skiftede religion.

Er den indstilling rigtig? Det er vigtigt for Dem at vide, da De for at få Guds gunst og velsignelse må tilbede ham på den rigtige måde.

Man skal ikke tænke så meget på om man selv er tilfreds med sin religion eller man ikke er det. Det er ikke det vigtigste. Det der betyder noget er hvordan Gud ser på sagen. For at finde ud af det må vi henvende os til Bibelen.

Vidste De at Gud godkendte at nogle af Bibelens mest kendte personer skiftede religion? Patriarken Abraham blev ikke ved med at følge sin faders religion. Om Abraham og hans fader Tara læser vi: „Hinsides floden boede eders forfædre i gamle dage, Tara, Abrahams og Nakors fader, og de dyrkede andre guder.“ (Jos. 24:2) Men Abraham tilsluttede sig ikke sin fader Taras hedenske religion; han begyndte at tilbede den sande Gud, Jehova. Moabitterinden Rut er et slående eksempel. Hun forlod den falske gudsdyrkelse i sit hjemland og blev en tjener for Jehova. — Rut 1:16.

I det første århundrede e.v.t. var der mange som skiftede religion med Guds anerkendelse. Til nogle der før havde tilhørt jødedommen skrev apostelen Peter: „I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra forfædrene.“ (1 Pet. 1:18) Apostelen Paulus siger om sin tidligere tro: „Og i jødedommen var jeg mere yderliggående end mange af mine jævnaldrende i mit folk og langt mere nidkær for mine fædrene overleveringer.“ (Gal. 1:14) Men da disse oprigtige jøder blev klar over at de traditioner som de havde arvet fra deres forfædre var forkerte, skiftede de religion og blev kristne. — Mark. 7:13; 1 Pet. 1:18.

I dag hævder omkring en tredjedel af jordens befolkning at de er kristne. Er det ensbetydende med at Gud godkender Deres religion hvis De tilhører en af kristenhedens hundreder af kirker? Tænk over apostelen Paulus’ advarsel til de kristne i det første århundrede:

„Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.“ (Ap. G. 20:29, 30) Ja, der skulle komme falske lærere efter at Kristi tolv apostle var døde. De ville føre „falsk tale“ under foregivende af at det var Kristi lære. Så blot det at tilhøre en organisation der hævder at den er kristen, er ikke en garanti for at ens tro er den rigtige.

„Men betyder det egentlig så meget hvad man tror på?“ spørger nogen måske. „Er det vigtigste ikke at man er oprigtig og er god mod sine medmennesker?“ Hvad synes De? Bliver noget der er forkert, rigtigt fordi man er oprigtig? Tag nu for eksempel apostelen Paulus. Retfærdiggjorde det hans handlinger over for Gud at han var nidkær i sin troskab mod de jødiske traditioner? Han indrømmede selv: „Før var [jeg] en spotter og en forfølger og en voldsmand. Men barmhjertighed blev mig til del, fordi jeg i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde.“ — 1 Tim. 1:13.

Om andre jøder der var oprigtige i deres tro skrev Paulus: „Jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse.“ Resultatet var at de ’ikke bøjede sig under retfærdigheden fra Gud’. (Rom. 10:2, 3) Selv om det er vigtigt at være oprigtig og god mod andre, kan Gud ikke godkende ens gudsdyrkelse alene fordi man viser disse to egenskaber. Man kan godt være oprigtig og alligevel tage fejl.

Hvad kræves der da? Jesus sagde: „Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Joh. 4:24) Der hører mere til en korrekt tilbedelse, det vil sige korrekt i Guds øjne, end en oprigtig indstilling eller „ånd“ hos den der tilbeder. Tilbedelsen må også være i overensstemmelse med den „sandhed“ som Gud har åbenbaret i sit ord. Vi har alle som enkeltpersoner det ansvar over for Gud at vi undersøger vor religiøse overbevisning i lyset af sandheden fra Bibelen. Hvis en sådan undersøgelse afslører at ens religion ikke stemmer overens med Bibelen, hvad skal man så gøre? Hvad gjorde Abraham, Rut, Peter, Paulus og andre trofaste tjenere for Jehova Gud med de religioner som de tidligere havde tilhørt? Husk Guds befaling i Første Tessalonikerbrev 5:21: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ — New World Translation.

Det medfører at man må lægge alt det bag sig som er falsk. Om den falske religions verdensimperium, der kaldes Babylon den Store, giver Åbenbaringen 18:4 denne befaling: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“

„Men hvad vil min familie, mine venner og mine naboer tænke hvis jeg skifter religion?“ spørger nogle måske. Hvad mener De om dette? Er det fornuftigt at sætte ønsket om at behage mennesker højere end ønsket om at være lydig mod Gud? Bibelen siger: „Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på [Jehova], er bjærget.“ (Ordsp. 29:25) Med hensyn til ens familie sagde Jesus: „Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.“ — Matt. 10:37.

Hvad med ældre mennesker? Af og til hører man nogen sige: „Jeg er for gammel til at skifte religion.“ Synes Gud om den indstilling? Blandt dem der skal „prise [Jehovas] navn“ er der ifølge Salme 148 „gamle sammen med unge“. (Versene 12 og 13) Der var også ældre mennesker blandt dem der på Pinsedagen skiftede fra jødedommen til kristendommen og som Gud begunstigede med sin hellige ånd. (Ap. G. 2:17) Skulle det være anderledes i dag?

Det mente Louise Templeman fra St. John’s i Newfoundland ikke. Da hun var otteogfirs år blev hun klar over at den kirke hun tilhørte ikke lærte sandheden fra Bibelen. Så blev hun et af Jehovas vidner. Det fortsatte fru Templeman trofast med at være lige til sin død i en alder af et hundrede og et år.

Er det en synd at skifte religion? Nej, ikke hvis ens gudsdyrkelse har været i modstrid med Guds ord. Da ville det faktisk være en synd hvis man undlod at skifte religion.