Hvad kræves der for at overleve Harmagedon?
Der gives kun én måde at finde beskyttelse på under Guds krig. Bibelen viser klart hvordan man kan overleve den.
Denne verden står ansigt til ansigt med den værste katastrofe i menneskehedens historie. Det er ikke en tredje verdenskrig vi taler om, men den universelle krig Harmagedon, som med sikkerhed vil komme. Det vil blive „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, og ikke en eneste af denne verdens nationer vil kunne undslippe den almægtige Guds kommende vrede, hvilket tydeligt fremgår af profeten Jeremias’ ord:
„Drønet når til jordens ende, thi [Jehova] går i rette med folkene; over alt kød holder han dom, de gudløse giver han til sværdet, lyder det fra [Jehova]. Thi så siger Hærskarers [Jehova]: Se, ulykken går fra det ene folk til det andet, et vældigt vejr bryder løs fra jordens rand. [Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden.“ — Jer. 25:31-33.
Denne jordomspændende udryddelse af de onde vil på ingen måde betyde et brud på Guds retfærdighed. Jeremias omtaler selv den almægtige Gud som „Hærskarers [Jehova], retfærdige dommer“. Harmagedon vil blive et udtryk for Guds retfærdighed, for „sande og retfærdige er hans domme“. — Jer. 11:20; Åb. 19:2.
Følgelig kan vi vente at den retfærdige Gud har anvist en vej som retfærdselskende mennesker kan følge så de overlever den ødelæggelse som snart rammer nationerne. Gud har virkelig vist hvordan man kan undslippe hans vrede. Det står nedskrevet i Bibelen. Profeten Zefanias forklarer hvilken handlemåde man må følge for at finde beskyttelse under Harmagedon:
„Saml jer, saml jer, I folk, som ej kender skam, før I endnu er blevet som flyvende avner, før [Jehovas] glødende harme kommer over Eder, før [Jehovas] vredes dag kommer over Eder. Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zef. 2:1-3.
Ingen beskyttelse i kristenheden
Zefanias’ profeti er ved at få sin store opfyldelse i vore dage, for vi kan se at kristenheden ikke skammer sig ved sin hykleriske, uretfærdige og ukristelige vandel, der har været skyld i to verdenskrige. Kristenheden ligner fortidens Juda rige, hvis hovedstad var Jerusalem. Bibelen oplyser os om at rigets indbyggere var stolte og hovmodige. De tilbad falske guder og skammede sig ikke engang over deres urette færd. Jehova sendte sine profeter, deriblandt Zefanias og Jeremias, for at advare dem, men de fleste af dem tog ikke imod advarselen: „Fra den dag Eders fædre drog ud af Ægypten, og til i dag har jeg dag efter dag, årle og silde sendt Eder alle mine tjenere profeterne; men de hørte ikke og lånte ikke øre; de gjorde nakken stiv.“ (Jer. 7:25, 26) Gennem Zefanias meddelte Gud israelitterne at hvis de angrede, omvendte sig og søgte Jehova, samt søgte retfærdighed og ydmyghed i stedet for at være hovmodige og selvkloge, havde de en mulighed for at overleve den kommende ødelæggelse. Det betød ikke at Jerusalem kunne undgå sin ødelæggelse, men at der var håb om at nogle enkeltpersoner ville overleve. Da israelitterne som nation betragtet ikke kendte til skam men fortsatte med deres afgudsdyrkelse og troløshed, besluttede Gud at sende ødelæggelsen over Jerusalem og senere over de omkringboende hedningefolk.
I dag kender kristenheden ikke til skam, men der er ligesom i Jerusalem enkeltpersoner der prøver at indrette deres liv efter Guds retfærdige love. Selv om disse enkeltpersoner ikke kan ændre Guds offentliggjorte beslutning om at udslette kristenheden ved Harmagedon og sammen med den alle verdens nationer, kan de følge en kurs som fører til at de overlever kristenhedens fald. De enkeltpersoner som i det gamle Juda søgte Jehova, blev beskyttet dengang Gud eksekverede sin ødelæggelsesdom over Jerusalem. Zefanias’ ord om hvordan man finder et skjulested er nu henvendt til dem der bekender sig til kristendommen inden for det moderne modstykke til det gamle Juda rige, nemlig kristenheden.
Enhver der har fået oplysning om dette må derfor træffe en afgørelse. Den rette afgørelse betyder beskyttelse, den forkerte betyder ødelæggelse. Man kan ikke vente at få hjælp fra kristenheden, der ikke vil kunne købe sig fri om den så afleverer alt sit guld og sølv: „Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag.“ (Zef. 1:18) Prøv derfor ikke at skjule dig i kristenheden; det er ikke noget sikkert skjulested. Tag i stedet Zefanias’ ord til hjerte, for hans navn betyder „skjult af Jehova“, og hans ord, som er inspireret af Gud, viser hvordan man kan blive skjult af Jehova på hans vredes dag.
Søg Jehova
Det første man må gøre for at finde vejen til udfrielse er at søge den Gud der har magt til at frelse: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet!“ Hvorfor? Fordi der ikke er nogen hjælp at få fra kristenheden, som ikke kender til skam. Enkeltpersoner kan derimod skamme sig. Derfor henvender Gud sig til de ydmyge på jorden og siger til dem at dersom de ikke vil rammes af ødelæggelsen ved Harmagedon, må de søge Jehova og være ydmyge, og det vil være til deres gavn, eftersom „lønnen for ydmyghed og [Jehovas] frygt er rigdom, ære og liv“. (Ordsp. 22:4) Det er de ydmyge der søger Jehova.
Hvad betyder det at søge Jehova? Det vil sige at tilegne sig kundskab om Jehova Gud, der selv siger gennem sin profet: „Ej slagtoffer — kærlighed vil jeg, ej brændofre — kendskab til Gud!“ Man må lære Jehova at kende, og det gør man ved at granske hans love og grunde over hans vidunderlige egenskaber. For at kunne søge Jehova må man også tro på ham, for „uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham“. De som oprigtigt søger Jehova, tror på ham og kommer til at elske ham, hvorved de følger de ord Herren Jesus udtalte som svar på spørgsmålet om hvilket bud der var det største: „’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud.“ — Hos. 6:6; Hebr. 11:6; Matt. 22:36-38.
Den der søger Jehova må fortsat elske ham og lade denne kærlighed være det vigtigste i sit liv, så hverken hans „venner“ eller fjender kan nedbryde hans kærlighed til Gud. Det er denne form for kærlighed der bliver belønnet, hvad også den inspirerede skribent Jakob sagde: „Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ — Jak. 1:12.
Det indbefatter mere at søge Jehova i dag end det gjorde på Zefanias’ tid, for den oprigtige kristne må tage skridt til at indordne sig under Guds søn, Jesus Kristus, der nu er indsat som konge. Derfor må den der søger Jehova tilegne sig kundskab om Jesus Kristus, lære hvad han underviste sine disciple i og adlyde hans befalinger. Han må også bede sådan som Jesus lærte sine disciple: „Du vor Fader, som er i Himlene. Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme.“ Men den der søger Jehova, ikke alene beder om at dette rige må komme, men gør også som Jesus sagde: „Søg hans rige.“ Han holder sig stadig for øje at det er påkrævet at hellige det guddommelige navn Jehova. — Matt. 6:9, ordforklaringen under „Fadervor“; Luk. 12:31.
Hvis man skal hellige Guds navn må man gøre andre bekendt med det, for hvordan skal de kunne påkalde det hvis de ikke kender det? Derfor skrev apostelen Paulus følgende til de kristne i Rom. „’Enhver, der påkalder Herrens [Jehovas, NW] navn, skal frelses.’ Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker?“ (Rom. 10:13, 14) Det viser at de der søger Jehova må være så uselviske at de er villige til at gøre Guds navn kendt for andre, så de også kan påkalde det før „[Jehovas] store og frygtelige dag“. — Joel 3:4.
Efter at have omtalt Jehovas „frygtelige dag“ skrev profeten Joel: „Men enhver, som påkalder [Jehovas] navn, skal frelses; thi på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være frelse, som [Jehova] har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som [Jehova] kalder.“ (Joel 3:5) Gud lod ikke denne udtalelse om at man kunne komme i sikkerhed ved at påkalde hans navn, nedskrive for bagefter at skjule sit navn for menneskene. Derfor lod han på Jesu og apostlenes tid sit navn kundgøre gennem forkyndelsen, endog fra hus til hus. Således lader Gud også i dag sit navn kundgøre over hele jorden, så de ydmyge kan påkalde det gennem Jesus Kristus. Det er ikke en påkaldelse som de enkelte foretager hver for sig, men det er en fælles påkaldelse, for Joel forudsagde at „de undslupne“ ville komme til Zions bjerg og Jerusalem, der er symboler på Guds rige, og være sammen dér. Skal man søge Jehova i dag må man samles om Guds rige sammen med alle dem der vidner om det.
Hvorfor understreger Zefanias at man må søge Jehova? Fordi kun derved kan man blive skjult under Harmagedon. Zefanias’ ord viser os desuden at det ikke er nok at leve et moralsk rent liv og følge „den gyldne regel“, for dermed har man ikke opfyldt den første betingelse for at overleve: at søge Jehova.
Søg retfærdighed
Hermed være ikke sagt at en retfærdig livsførelse ikke er påkrævet. Det er den; men den må være en følge af at man først søger Jehova. Zefanias sagde: „Søg retfærd!“ Det må Jehovas sande tjenere gøre, idet de lever efter Guds retfærdsnorm. De kan ikke længere handle efter deres egen opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert, for „mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje“. (Ordsp. 16:25) Hvis man prøver at følge sine egne ideer om hvad en retfærdig livsførelse indebærer, kan man let blive ført bort fra Gud ligesom de jøder apostelen Paulus skrev om: „De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud.“ — Rom. 10:3.
Det er derfor Guds retfærdighed vi må søge, sådan som Jesus Kristus også sagde: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Det viser at det ikke er nok at søge Jehova og hans rige, vi må også søge hans retfærdighed. Vi må blive godt kendt med den norm som Jehova har givet os og ved hvilken vi kan bedømme alle vore handlinger og hele vor adfærd. Denne norm er Guds ord, Bibelen. Vi må kende den godt fordi „ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed“. Vi bør lade Gud belære os om sin retfærdighed gennem sit ord, Bibelen. — 2 Tim. 3:16.
Søg ydmyghed
Zefanias opfører kravet om at søge ydmyghed som nummer tre, men ikke fordi det har mindre betydning. Egenskaben ydmyghed er tværtimod så vigtig at Zefanias sætter den i forbindelse med opfordringen til at søge Jehova: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet!“ Den omstændighed at profeten omtaler egenskaben endnu en gang idet han siger: „Søg ydmyghed!“ viser at ydmyghed er en nødvendig egenskab og at vi til stadighed må have opmærksomheden henvendt på den. Hvis vi søger ydmyghed får vi den rette sindsindstilling. Vi bliver sagtmodige og villige til at lade os retlede af Gud og fortælle andre hvad der kræves for at overleve Harmagedon.
I dag viser vi ydmyghed ved at gå i Herren Jesu Kristi fodspor, for han viste ved sit eksempel hvad sand ydmyghed er: „Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; ’så skal I finde hvile for jeres sjæle.’“ (Matt. 11:29) Lad Jesus være dit eksempel. Efterlign ham i alt, for han viste ved sit fuldkomne eksempel hvordan man skal søge Jehova, søge retfærdighed og søge ydmyghed. Jesus udførte selv ydmygt det arbejde Gud havde overdraget ham, idet han gjorde menneskene bekendt med Jehovas dom. De ydmyge mennesker, der ønsker at følge Jesu eksempel, må derfor advare andre om den kommende eksekvering af Guds domme i Harmagedon ved kongen Jesus Kristus.
Hvis vi oprigtigt søger Jehova ved at tilegne os kundskab, opdyrke tro og kærlighed og påkalde hans navn gennem Kristus, og hvis vi ydmygt søger Guds rige og hans retfærdighed, så kan vi finde beskyttelse under Harmagedon. „Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag,“ siger Zefanias. — Zef. 2:3.
Selv om Harmagedon vil ramme denne generation, er der nogle som dør inden den tid på grund af alderdom eller sygdom; men også de kan blive skjult hvis de nyder Guds gunst ved deres død: „Kostbar i [Jehovas] øjne er hans frommes død.“ (Sl. 116:15) Sådanne trofaste mennesker vil med sikkerhed få en opstandelse til liv. Og de mennesker der er i live når krigen på Jehovas store og frygtelige dag bryder ud i vor generation, har alle muligheder for at blive skjult af Gud hvis de oprigtigt har gjort det der ifølge Zefanias’ klare ord kræves for at overleve. Ordet „måske“ har ikke med Gud, men med os selv at gøre. Jehova holder altid ord, men vil vi være trofaste til det sidste? Jehova, der ransager menneskenes hjerter, ved om vi oprigtigt søger ham og hans retfærdighed og viser ydmyghed. Er vi trofaste mod Gud vil han også vise sin trofasthed mod os ved at skjule os under den verdensomspændende katastrofe som ligger umiddelbart foran os.