Bør der være en generationskløft i et kristent hjem?
„Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning.“ — Rom. 12:2, NW.
1. Hvad har verdenspressen og forskellige autoriteter haft at sige om en generationskløft?
„NOGET der har slået mig under mine sidste besøg i Amerika,“ har historikeren Arnold Toynbee udtalt, „er den voksende kløft mellem de unges generation og deres forældres generation.“ Det er ret hyppigt man støder på en sådan omtale af en generationskløft når man læser aviser og tidsskrifter i dag. Det er ikke bare en talemåde. Generationskløften er en trist men uafviselig realitet i den eksisterende tingenes ordning. Den findes ikke alene i Nordamerika men i mange dele af verden, i Europa som i Asien. En overskrift i New York Times siger: „Generationskløften i Japan er næsten en afgrund.“ Og en lang artikel i det russiske dagblad Pravda har gjort opmærksom på at generationskløften er et betydeligt samfundsproblem i Sovjetunionen. Sociologen Margaret Mead taler om „en dyb ny, generationskløft uden verdensomfattende fortilfælde“.
2, 3. (a) Hvad ligger der bag udtrykket generationskløft? (b) Bør der være en generationskløft i et kristent hjem? Begrund svaret.
2 Hvori består så denne kløft? Der er tale om et sammenbrud i kommunikation og forståelse mellem unge og voksne. Mange unge føler at de voksne har lavet en forfærdelig verden og at der må findes en bedre måde at leve på og at kun de unge kan finde den. Ofte gør disse unge oprør mod alt hvad den ældre generation synes om eller står for. På den anden side er de voksne tilbøjelige til at synes at mange unge er ansvarsløse, forkælede, selviske og utaknemmelige. Kløften består således i at de to generationer tænker på to vidt forskellige måder.
3 Hvor udbredt det end måtte være at der findes en sådan kløft, hvad så med kristne hjem? Blot fordi den eksisterende tingenes ordning har en gabende generationskløft, kan det så være rigtigt med en sådan kløft i et kristent hjem? Her kan vi passende spørge: Er sande kristne en del af verden? Jesus Kristus gjorde det meget tydeligt at kristne ikke burde være „af verden“. (Joh. 15:19) Som en sand kristen, ung eller gammel, ønsker du derfor ikke at denne generationskløft, der afgjort er „af verden“, skal findes i dit hjem, vel?
4, 5. (a) Hvilken fare truer unge kristne, og hvilken formaning bør de derfor lægge sig på sinde? (b) Hvilket vigtigt spørgsmål opstår nu?
4 Vi må imidlertid se i øjnene at både børn og voksne blandt de kristne kan blive påvirket af de verdslige mennesker de lever iblandt. De kan begynde at tænke som denne verden, og, hvis de ikke er på vagt, blive formet efter denne tingenes ordning. Denne fare er altid til stede for kristne, og den kamp de må kæmpe bør ikke undervurderes. Det er en kamp mod verdslige ideer, mål og ambitioner, og en kamp for ikke at komme til at efterligne hverken de unge eller de ældre i denne verden. Især unge kristne har brug for at lægge sig den advarsel på sinde som apostelen Paulus gav: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning.“ — Rom. 12:2, NW.
5 Hvad kan hjælpe jer unge kristne i denne kamp, så I ikke bliver formet af verden og bringer generationskløften med dens følger ind i jeres tilværelse? I forbindelse med at finde et svar på det spørgsmål er det godt at undersøge årsagerne til denne kløft.
Store forandringer er en faktor
6, 7. Hvilke omvæltninger har bidraget til generationskløften?
6 De sidste halvtreds til tres års voldsomme begivenheder og omvæltninger er en væsentlig årsag til generationskløften. Aldrig før har unge oplevet at deres verden har forandret sig så hurtigt. For bare et halvt århundrede siden var hesten stadig et ret almindeligt trækdyr, og livet var ikke så forjaget. Udviklingen af jetfly har gjort verden mindre, så at sige, idet man kan rejse fra den ene verdensdel til den anden på få timer. Andre tekniske fremskridt har gjort det muligt at sende mennesker til månen og samtidig lade os se dem gå rundt deroppe og høre dem tale.
7 De forandringer der er sket med hensyn til nyhedsformidling og underholdning er også forbløffende. Fremkomsten af radio og fjernsyn er sket i samme periode. Begge medier er stærke våben i hænderne på propagandister og specialister i massepsykologi. Efter mange år ved ungdomsretten i Portland, Oregon, siger dommer P. Gilliam: „Kommunikationseksplosionen er en hovedårsag til lovovertrædelserne. I selv de mest forarmede hjem findes et fjernsynsapparat — vold når som helst man ønsker det.“ Lovløshed var ikke så stort et problem for halvtreds år siden som det er i dag. Umoralitet var heller ikke så udbredt.
8. Hvordan afspejler den populære musik generationskløften, og hvad er det bibelske syn på meget af denne musik?
8 Læg også mærke til de forandringer der er sket i den populære musik. „Der er måske intet som mere slående afspejler kløften mellem generationerne end den nye musik,“ hævdes det i The National Observer. „Den er et ekko af alle de andre udtryk for ungdommens oprør mod det bestående system — hippiebevægelsen, stofmisbruget, den sociale protest . . . den udbredte forkastelse af religion og moralsk konvention, og den kroniske aversion mod kamme, frisører og skønhedssaloner.“ Ikke alene er der noget provokerende ved den hårde, intensive rytme, men teksterne til mange beat- og rocksange spotter Skaberen, håner forældre, prædiker oprør og tilskynder til umoralitet og brug af farlige stoffer. Som det hedder i en sang: „Lad os leve ’i dag’, for måske bliver der aldrig noget ’i morgen’.“ Det synes virkelig som om mange af beat- og rockmusikkens udøvere og tilhængere præges af det en skribent har kaldt „en sygelig ligegyldighed over for fremtiden“. Dette er naturligvis et udslag af den „visdom“ der hører denne gamle verdensordning til og som Bibelen beskriver i Jakob 3:15 (NW) som den „jordiske, sjælelige, dæmoniske“.
9. Hvad kan ikke skjules for ungdommen, og hvordan reagerer mange unge på de nuværende utilfredsstillende forhold?
9 Alt det der er sket i verden har således haft en meget dybtgående virkning på ungdommen. Det er ikke nogen hemmelighed for de unge at der har været to verdenskrige i deres forældres generation. „Vi har haft to verdenskrige — to frygtelige fejltagelser — og de unge ved det,“ siger Filippinernes udenrigsminister, Carlos P. Romulo. „De ønsker at forme deres egen verden efter deres egne drømme.“ De unge lever i det der mere end nogen sinde kan kaldes „voldshandlingernes tidsalder“, og mængden af disse voldshandlinger synes stadig at vokse. Som et modtræk mod verdens had er nogle unge søgt sammen til såkaldte „love-ins“ mens andre søger en virkelighedsflugt ved hjælp af stoffer. De demonstrerer deres foragt for det etablerede samfund ved at følge det der kaldes „en ny moral“, som slet ikke er nogen moral. Oprør mod tidligere samfundsnormer har været kampråb for mange af verdens unge.
Hvordan de voksne er kommet til kort
10, 11. (a) Hvad er en vigtig årsag til generationskløften, sådan som unge selv ser det? (b) Hvordan har de voksnes holdning til Bibelen bidraget til generationskløften?
10 Det er tydeligt for ungdommen at forældregenerationen i almindelighed har undladt at sætte det rette eksempel for de unge. „Vi ser verden som et kæmpeslagsmål, sådan som den hurtigt tumler af sted med krige, fattigdom, fordom og mangel på forståelse mellem folk og nationer,“ skriver en femtenårig dreng fra Texas. Han kommer yderligere med denne iagttagelse: „Vi ser det vældige rotteræs med folk der altid skal skændes og prøve at udkonkurrere hinanden. Alt dette øger spændingen og volder uro mellem nationer og i hjemmet.“ Sådanne udtalelser peger på at de voksnes kommen til kort bærer en stor del af skylden for generationskløften.
11 For eksempel har mange voksne, selv om de bekender sig som kristne, vendt sig bort fra Bibelen; de læser sjældent, om nogen sinde, i den og følger ikke dens principper. Hvilken tilskyndelse giver sådanne forældre deres børn til blot så meget som at åbne Bibelen? Desuden hører de unge at præster fra forskellige religiøse retninger nedvurderer Bibelen og omtaler den som „myter“, og så videre. Som historikeren Arnold Toynbee har sagt: „Tidligere fik vi at vide hvad sandheden var. ’Dette er Bibelen; dette er sandheden om Gud og verden.’ Nu kender vi ikke sandheden om de mest væsentlige ting. Børn vil komme til at tvivle fordi deres forældre tvivler.“ — Look, 18. marts 1969.
12. Hvad har en syttenårig studerende sagt om den voksne generation og dens forhold til religion, og hvilken indflydelse har dette på generationskløften?
12 Det der foruroliger mange unge er det hykleri de ser hos mange voksne. En syttenårig studerende har udtalt sig om dette. I Chicago-bladet Tribune for 26. april 1970 skriver denne teenager under overskriften „Ung stemme“:
„Teenagere gennemskuer let dobbeltmoralen hos deres forældre. I ugens første seks dage ser de dem direkte eller indirekte begære, lyve, stjæle og tilbede en falsk gud, den almægtige dollar. Når det så bliver søndag eller lørdag bliver disse samme mennesker pludselig eftertænksomme i en time eller så, mens de overværer gudstjenesten. Resten af dagen fortsætter de deres hykleriske veje. . . . Somme tider prøver forældre ikke engang at lægge skjul på at de udelukkende tilhører en religiøs gruppe af hensyn til den sociale prestige eller for ikke at mishage deres omgangskreds. Teenageres mistro til religion skyldes også almindelige iagttagelser. Det store udbud af religiøse samfund med så mange modstridende synspunkter, samtidig med at de hver især hævder at være den udvalgte kirke, får en teenager fra selv det mest religiøse miljø til at se med stor skepsis på værdien af at leve et religiøst liv.“
Hykleriet og uoverensstemmelserne inden for verdens religion undgår således ikke de unges opmærksomhed, og det at religionen og den voksne generation er kommet til kort uddyber kløften mellem unge og ældre. Verdens unge som er vidne til disse ting, slår ind på en ny kurs og søger at finde en bedre måde at leve på.
De unges ansvar
13. (a) Hvordan beskriver en ung skuespillerinde den eksisterende generationskløft, og hvilken glæde har hun øjensynlig mistet? (b) Har de unge ved at gå deres egne veje fundet den lykke de søger, og hvordan betragter de fremtiden?
13 Men har de unge ved at gå deres egne veje og søge noget nyt og anderledes, fundet den lykke de søger? Nej, faktisk ikke. Og ved at uddybe generationskløften er de gået glip af glæden ved frit at kunne tale med deres forældre. Afstanden mellem forældre og børn har i mange familier nået et punkt hvor det synes umuligt at bygge bro mellem de to generationer så de atter kan kommunikere. En toogtyveårig skuespillerinde i Hollywood siger således: „Det er håbløst nu mellem mine forældre og mig. . . . Vi kan stadig tale sammen, men der er visse emner vi må undgå. . . . Der er simpelt hen en utrolig kløft imellem os, og de synes min generation er skør.“ Men vi spørger: Hvad har denne unge skuespillerinde, og andre som hun, opnået med deres „frie kærlighed“ og deres ændrede syn på tingene? Er de blevet tilfredse og har fået fred i sindet? Ser de fremtiden i møde med håb? Den samme unge pige, siger: „I dag er jeg forfærdet ved tanken om at blive tredive. Tanken om at ældes, og endnu mere tanken om at dø, overvælder mig. Og da jeg ikke er religiøs, har jeg intet at klynge mig til når døden kommer.“ Lyder det som om hun har fundet vejen til større lykke?
14, 15. (a) Hvordan ser kristne unge på fremtiden, og hvilke slutninger drager de ud fra det de ser i verden? (b) Hvad må kristne unge undgå med henblik på at opnå en storslået fremtid, og hvilken kamp indebærer dette?
14 Hvor helt anderledes for de unge der er overbeviste kristne, for de har håbet om at leve evigt i Guds nye retfærdsorden! (2 Pet. 3:13; Åb. 21:3-5) De forfærdes ikke ved tanken om at blive tredive år! Hvorfor skulle de det? Det er deres håb at der ligger en evighed af tid foran dem, hvis de adlyder deres Skaber nu og fortsætter med at gøre det. (Præd. 12:1, 13; Tit. 1:2) De kan også se hykleriet i den materialistiske livsform som de voksne i denne verden har skabt sig selv. Men som kristne må de drage andre slutninger end de unge i verden. De ved at „kærlighed til penge er en rod til alt ondt“ og at mange mennesker „har voldt sig selv megen bitter smerte“ ved at elske penge og det der kan købes for penge. (1 Tim. 6:10) De kristne unge afskyr også had og vold, og de viser det ved uselvisk at gøre godt mod andre, endog elske deres fjender, og ikke ved at søge selvisk tilfredsstillelse af sanselige lyster. — Gal. 6:10; Matt. 5:44; Kol. 3:5.
15 Kristne unge kan således se frem til en strålende morgendag hvis de undgår „verdens ånd“ og dens generationskløft! (1 Kor. 2:12) Imidlertid betyder det en vældig kamp for dem. De må energisk modstå tendenser og fristelser samt et pres som deres forældre måske ikke kendte til da de var unge. Mere end nogen sinde er det nu nødvendigt at „kæmpe en hård kamp for den tro som én gang for alle er blevet overgivet de hellige“. — Jud. 3, NW.
16, 17. (a) Hvem har et stort ansvar for at afværge generationskløften? (b) Hvordan bør kristne unge tænke for at undgå en generationskløft og dens forfærdende følger?
16 I virkeligheden har de unge et stort ansvar for at undgå at der opstår en generationskløft i hjemmet. Hvordan kan I unge der er kristne da skuldre dette ansvar? Gør først og fremmest det apostelen Paulus siger i Romerbrevet 12:2: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I ved prøve kan bedømme hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (NW) Dette har noget at gøre med hvordan I tænker og hvad I mener om forskellige ting. Hvordan er jeres holdning til materialisme? Hvad mener I om brugen af stoffer til „spændende oplevelser“ eller til flugt fra verdens besværligheder? Hvordan ser I på det moderne samfunds umoralitet og promiskuitet? Hvordan er jeres syn på den musik og den underholdning som søges af verdens unge?
17 I må ikke og I kan ikke i disse spørgsmål tænke på samme måde som voksne og unge der hører til denne onde tingenes ordning. Den måde vi handler på, begynder med den måde vi tænker på. „Ophør med at lade jer forme [i jeres tankegang] efter denne tingenes ordning.“ Modstå verdens tankegang og verdens pres: „Lad ikke verden omkring jer presse jer ind i sin egen form.“ (Rom. 12:2, NW; J. B. Phillips’ engelske oversættelse) At I former jeres tanker efter Guds ord er det vigtigste I kan gøre hvis I vil bevare jer selv i overensstemmelse med „Guds vilje“, som er både velbehagelig og fuldkommen, og undgå en generationskløft. — 1 Pet. 1:14-16; Ef. 4:22-24.
18. Hvilken god vejledning må unge følge hvis det skal gå dem godt?
18 I unge der ønsker at gøre Guds vilje bør opelske kærlighed til Guds ord, Bibelen. Læs i Bibelen, studer den, tænk nøje over det der står, tilegn jer dens sandheder, adlyd dens befalinger og lev efter dens retfærdige principper. Gør sådan som Ordsprogene 3:5-7 siger: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier. Hold ikke dig selv for viis, frygt [Jehova] og vig fra det onde.“ Hvad vil det sige at ’have Jehova i tanke på alle sine veje’? Det vil sige at anerkende Jehova, især ved at gøre det han siger vi bør gøre, egentlig at følge hans veje. Hvis man gør det, vil han vise en hvordan man skal færdes på sine stier, og man vil opnå lykke og Guds gunst.
19. Hvilken holdning bør kristne unge have til de onde forhold i denne verdensordning?
19 Ved at følge dette gode råd vil I ikke få en oprørsk ånd når I ser alle de mange onde ting der sker i den nuværende tingenes ordning. I vil indse at denne onde tingenes ordning ikke kan laves om, og at der derfor ikke er nogen grund til at blive grebet af stor ophidselse og deltage i voldelig protest. Lyt hellere til det vise råd i Salme 37:8, 9: „Tæm din harme, lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm. Thi ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på [Jehova], skal arve landet.“
Drag nytte af de ældre i Guds organisation
20. Hvilken indstilling bør kristne unge have til deres forældre „i Herren“ og til de ældre i Guds organisation?
20 Regner I unge jer med til dem der „bier på [Jehova]“ og som om kort tid skal „arve landet“ eller jorden? I så fald er der en anden bibelsk befaling I ikke må overse. I Efeserbrevet 6:2, 3 siges der til kristne børn og unge: „’Ær din fader og din moder’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’“ Dette bud forstærkes yderligere hvis din fader og moder er indviede og døbte disciple af Guds søn, Jesus Kristus, for da hører de med til den store gruppe voksne i Guds organisation som Første Petersbrev 5:5 henviser til med ordene: „Ligeså skal I unge underordne jer de ældre.“ Princippet er også udtrykt i Tredje Mosebog 19:32: „Du skal rejse dig for de grå hår og ære oldingen.“
21. Hvordan og hvorfor kan unge kristne drage nytte af de ældre i Guds organisation?
21 Her er altså en grundlæggende bibelsk sandhed som angår både jer unge og jer ældre hvis I tror på Bibelen. Der må ikke være en generationskløft imellem jer, sådan som der er i verden. I unge bør vise ægte tillid til de voksne i den kristne menighed, især til de mænd der i åndelig forstand er ældste. Ligesom mange af jer, er de også indviede tjenere for den højeste Gud. Den væsentligste forskel er at de har langt flere års erfaring — en erfaring I kan drage nytte af hvis I blot vil spørge dem til råds. Hvis man aldrig har repareret en bil, kan man lære meget af en gammel mekaniker der har haft med biler at gøre det meste af sit liv. Hvis man aldrig har prøvet at sy en kjole, kan man undgå mange fejl og hurtigt opnå et godt resultat ved at lære af en erfaren husmoder som har syet sin families tøj i mange år. Drag nytte af den erfaring de ældre har og som har givet dem et mere ligevægtigt syn på livet. Deres erfaring har ændret deres sans for værdier. De ældre har også været unge engang; de ved godt hvordan det er. Men I unge har aldrig været gamle og I kender derfor ikke det ændrede livssyn som alderen giver. Forstå derfor den værdi der ligger i at lære af de ældre.
22. Med hvilken verdslig holdning bidrager mange unge til generationskløften, og hvordan kan kristne unge undgå at ødelægge deres eget liv?
22 Nogle verdslige unge i dag siger at de gerne vil tale med dem over tredive, men kun hvis de afholder sig fra at give råd. Det er med denne indstilling mange unge bidrager til generationskløften, som kun skader dem selv. Men I kristne unge, vær ikke sådan. Afvis ikke nyttige råd, blot fordi de blev givet uopfordret. Det er ikke altid vi selv ved at vi har brug for vejledning. Netop i den situation kan det være til stor hjælp at et modent menneske venligt tager initiativ til at give os et par råd med på vejen. Det kan spare os for mange bitre ærgrelser hvis vi lytter til råd. Det kan ofte afværge de store ulykker. — Ordsp. 10:17; 12:1; 13:18; 15:31-33.
23. Hvilken fejl begår mange unge når de skal søge råd, og hvilket bibelsk eksempel viser det uforstandige i en sådan handlemåde?
23 Ofte ser man at unge går til andre unge for at søge deres råd og vejledning, samtidig med at de ignorerer hvad deres forældre og andre ældre kristne har sagt. Sådanne unge ligner den unge kong Rehabeam. Vi læser om ham i Første Kongebog, kapitel 12. Efter sin fader Salomons død rådspurgte Rehabeam de ældre mænd der havde været rådgivere for hans fader, men han ignorerede deres besindige ord og spurgte i stedet de unge mænd han var vokset op sammen med hvad de ville råde ham til. De rådede ham ubesindigt til at følge en hård og uvenlig kurs. Og resultatet? Ved at følge de unges råd fremfor de ældres mistede kong Rehabeam fem sjettedele af sit rige og havde kun sorg og besvær resten af sit liv.
24, 25. (a) Hvilken ung kristen i det første århundrede tog med glæde imod vejledning fra en ældre mand? (b) Hvorfor bør kristne unge kæmpe energisk for at undgå en generationskløft?
24 Derimod har vi et andet tilfælde hvor en ældre mand, apostelen Paulus, ikke tøvede med at give den unge Timoteus god vejledning, som denne med glæde tog imod og fik stor nytte af. Hvor mange af jer unge kristne har en indstilling som Timoteus? — 1 Tim. 4:12-16.
25 I unge, drag nytte af al den gode vejledning I kan få af modne vidner for Jehova. Kæmp energisk for at undgå generationskløften og dens skadelige følger. Da den er en frugt af verdens ånd kan den kun medføre skuffelse og død. Apostelen Johannes skriver: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:15-17.
26, 27. Hvad opnår man ved at undgå en generationskløft, og hvilket spørgsmål trænger nu til at blive undersøgt?
26 Ønsker du at ’blive til evig tid’? Naturligvis gør du det! Gør da Guds vilje. Hold dig nær til hans ord og til hans organisation som består af indviede og døbte mennesker. Og tænk på alt det du vinder ved at undgå generationskløften! Mange glæder vil fylde dit liv nu hvis du blot vil række ud og gribe de teokratiske privilegier der tilbydes unge kristne. Og hvad fremtiden angår, så husk det vi læser i Ordsprogene 3:1, 2: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“
27 Imidlertid kan forældre gøre meget for at afværge at der nogen sinde opstår en generationskløft. Den følgende artikel vil hjælpe dem til at skuldre deres ansvar over for den opvoksende generation.
[Illustrationer på side 342]
En indflydelse som denne, der er blevet forstærket gennem de sidste årtier, er en vigtig faktor i generationskløften
[Illustration på side 343]
De unge ser hykleriet hos dem der foregiver at være religiøse én dag om ugen og som sladrer og snyder resten af tiden