er interesse for bibelstudium blandt folk og for det budskab Jehovas kristne vidner bringer ud.

41. Hvad vidner det store antal tilstedeværende ved mindehøjtiden om?

⁴¹ Ud over de aktive forkyndere er der mange som er interesseret i Jehovas vidners arbejde og forkyndelse og som derfor kommer til Jehovas vidners møder. I hele verden er der 31.850 menigheder. Ved mindehøjtiden den 17. april 1973 var 3.994.924 til stede i Jehovas vidners rigssale i hele verden, og 10.523 nød symbolerne, brødet og vinen, og viste dermed at de bekendte sig til den salvede skare og så frem til at blive forenet med Kristus Jesus i himmelsk herlighed. De øvrige ser frem til at leve på en paradisisk jord under Jehovas himmelske riges styre.

42. Hvilket godt arbejde har Jehovas folk bag jerntæppet udført i det forløbne år?

⁴² Undertiden spørger folk om Jehovas vidner arbejder bag jerntæppet. Vore optegnelser viser at der er 150.448 kristne vidner for Jehova der trods vanskelige forhold forkynder den gode nyhed i lande som dem bag jerntæppet. Ja, de kan oven i købet meddele at de har haft en forøgelse på 5,5 procent i det forløbne tjenesteår, og at 11.334 er blevet døbt. Dåben foregår naturligvis privat i disse tilfælde, fordi Jehovas vidner er forbudt i disse lande. Men dette afholder altså ikke Jehovas vidner fra at gøre disciple disse steder også og døbe dem i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. Alle som bliver disciple er klar over at ’troen uden gerninger er livløs som et lig’. Derfor har Jehovas kristne vidner i 208 lande og områder i verden nidkært og med glæde arbejdet med at udbrede den gode nyhed om Jehovas rige og således oplevet år med gode resultater.

43. Hvis man nærer et oprigtigt ønske om at have en virksom tro, hvad skal man da gøre nu?

⁴³ Hvordan forholder det sig med dig? Har du en sådan tro, en levende tro på Gud, en tro der tilskynder dig til at tale med andre om hans kærlige hensigter? Hvis det er dit oprigtige ønske, så er tiden nu inde til energisk at lægge sig efter studiet af Guds ord, at samles regelmæssigt med de mennesker hvis gerninger vidner om en levende tro, og at bede oprigtigt til Jehova om han vil velsigne dine anstrengelser for at bringe dit liv i overensstemmelse med hans vilje. — 1 Joh. 5:14; Luk. 13:23, 24, NW.

Spørgsmål fra læserne

● Apostelen Paulus siger i Første Korinterbrev 10:13: „Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ Hvorfra stammer sådanne fristelser, og hvordan skaber Gud „vej ud af“ fristelsen for den kristne? — U.S.A.

Som det fremgår af det israelitterne oplevede i ørkenen og som Paulus har henvist til i de foregående vers, stammer disse „fristelser“ fra omstændigheder der kunne få en til at overtræde Guds lov. Paulus siger tidligere i dette kapitel: „I dette er de blevet eksempler til advarsel for os [kristne], for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.’ Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på en dag faldt der treogtyve tusinde. Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af ’ødelæggeren’.“ — 1 Kor. 10:6-10.

Var disse omstændigheder af en sådan art at israelitterne ikke kunne modstå de fristelser de medførte? Lad os se på hvad der skete. Israelitterne kom til at begære „hvad ondt er“ dengang Jehova ved et mirakel sørgede for en måneds forsyning af vagtler til dem. De havde i nogen tid været uden kød, men var blevet godt forsynet med manna. Alligevel gav de efter for fristelsen og samlede i ubehersket begær så meget at „det mindste, nogen samlede,