Modvægt mod den gamle verdens indflydelse på børn

 1. Hvorfor bør børn ikke have lov til at udvikle sig efter deres egne tilbøjeligheder?

NOGLE moderne opdragere lærer, at børnene skal have lov til at udvikle sig efter deres egne tilbøjeligheder og hemninger. Dette er urigtigt og i modstrid med Bibelen. Barnet skal i den alder, hvor det er så modtageligt for indtryk, ledes af en fast forældrehånd. Som et modargument mod moderne pædagogers teori sagde Paulus, at da han var barn, var hans dømmekraft usund og ufuldstændig. Han skrev: „Dengang jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; men nu, da jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.“ (1 Kor. 13:11, NW) Af denne grund bør børn derfor ikke overlades til deres egne tåbelige slutninger eller til at lave ulykker. Her er det, at det er nødvendigt at bruge „tugtens ris“ for at lede barnet ind på den rette vej.

 2. Hvad fører børns herredømme til, og hvad bør man gøre for at bringe det til ophør?

² Den føromtalte falske teori fører til yderligere vanskeligheder i en husstand. Børnene vil snart ønske at spille herre og regere over alle andre. De vil gå så langt som til at fortælle forældrene, hvad de skal gøre. Det vil også sige, at børnene får lov til at få deres egen vilje og alt, hvad de beder om, og til sidst bliver de bundforkælede og ikke til at styre. Det er en meget farlig situation, fordi barnets hjerte er blevet oplært til at støtte sig til sin egen umodne og uerfarne opfattelse af tingene. Som en begynder bliver han et let offer for enhver af modstanderen Satans lokkende snarer. (1 Tim. 3:6) Den vise kong Salomo advarede mod en drengs herredømme over et modent folk, da han skrev: „Ve dig, du land, hvis konge er en dreng, og hvis fyrster holder gilde ved gry.“ (Præd. 10:16) Paulus viser, at selv om et barn er arving til herredømme, står han, så længe han er umyndig, under formyndere og husholdere og har ikke lov at udøve herredømme. „Jeg siger nu, at så længe arvingen er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, men han er under formyndere og under husholdere indtil den dag, som faderen forud har fastsat.“ (Gal. 4:1, 2, NW) Dette var den stilling, Jesus befandt sig i. Skønt han var bestemt til at være den nye verdens konge, så underkastede han sig, så længe han var en umyndig dreng, sine ringe jordiske forældre, Maria og Josef. Børns herskesyge i kristne hjem er usømmelig og burde øjeblikkelig bringes til ophør ved hjælp af „tugtens ris“.

 3. Hvad er det klogt for mindreårige og umyndige at gøre, mens de er i teokratiske forældres varetægt?

³ Til børnene siger Bibelen ganske tydeligt: „Ær din fader og din moder.“ Paulus formanede også: „Børn, vær lydige mod jeres forældre, der er forenet med Herren.“ (Ef. 6:1, 2, NW) Vær ikke som børnene i Satans gamle verdens samfund, hvor de i stædighed vil have deres egen vilje og venter småbestikkelser for at være artige og lydige. Sådan bærer de sig ad inden for den gamle verdens samfund, men børn, som er under teokratiske forældres opsyn er langt bedre stillet og er rige i Herrens gunst. For teokratisk opdragne børn er det en glæde at adlyde deres fader og moder. De vil gerne gøre det gode, fordi det er det rette. Herigennem lærer de lydighed imod deres store Fader i himmelen, Jehova.

Uddannelsesområder

 4, 5. a) Hvilke opdragelsesområder står i dag til vor rådighed? b) I hvor vid udstrækning benytter Jehovas vidner landets ikke-teokratiske skoler?

⁴ Når vi tager det store område, der findes for både god og dårlig uddannelse, i betragtning i dag, hvad vil så være det mest formålstjenlige at råde de unge til, så de på bedste måde kan uddanne sig med den nye verdens samfund for øje? Vi må fra begyndelsen forstå, at der gives to områder: for det første det uteokratiske område, og for det andet det teokratiske område. Af disse to er det teokratiske område det andet overlegent og bør omfattes med større interesse.

⁵ Området for den uteokratiske uddannelse indbefatter vore moderne kommuneskoler og privatskoler. Mange af disse skoler står under regeringsopsyn, og loven kræver, at børn skal gå i skole til deres fyldte 14. år eller visse steder 15., 16. og helt op til det 18. år. Jehovas vidner kan trygt efterkomme disse love om skolepligt. Men Jehovas vidner sender kun deres børn til disse skoler, for at børnene kan få den påkrævede elementære uddannelse i læsning, skrivning, regning og visse andre fag som tegning og lignende. Hvor man kan vælge andre fag, som for eksempel musik, maskinskrivning, stenografi og fremmede sprog, vil de være til stor nytte for de unge senere. For pigerne vil det være godt, dersom de i de højere klasser valgte fag som husgerning og madlavning og husholdningsøkonomi. For drengenes vedkommende vil det være godt at specialisere sig på det tekniske felt. At lære et håndværk eller at dygtiggøre sig i et konstruktivt arbejde vil altid være en fordel for de unge. Husk, at apostelen Paulus som ung lærte teltmageri. (Ap. G. 18:3) Når Paulus manglede penge til sin missionærgerning, kunne han altid ty til teltmageriet og skaffe sig det nødvendige.

 6. Hvorfor vil det være godt for drenge og piger at specialisere sig i vor tids håndværk eller fag?

⁶ Et håndværk vil ikke alene sætte de unge i stand til at underholde sig selv og senere hen at fortsætte i pionergerningen, men en sådan specialiseret uddannelse i vor tids håndværksteknik vil bidrage til, at de kan være med i den praktiske genopbygning af paradiset på jorden efter Harmagedon. Det er helt overvældende at tænke på, hvor stort et behov, der vil være for faglært arbejdskraft i tiden efter Harmagedon. Ingeniørarbejder og landbrugsprojekter vil til den tid antage gigantiske former. Ikke alene vil der være et næsten endeløst byggeprogram for de overlevendes behov, men tænk på de masser, der vil komme frem i opstandelsen, og som skal forsynes med hjem, føde og klæder. Det er rimeligt at antage, at alle disse fornødenheder skal fremskaffes på forhånd, således at de opstandne kan blive modtaget på bedste måde i en velstandens verden. Der gives derfor det råd til hver eneste ung dreng og pige, at de bør uddanne sig intellektuelt og manuelt ikke kun med de få år for øje, der er tilbage, inden denne gamle verden forsvinder, men på i videst muligt omfang at kunne være med til at opbygge den varige paradisiske civilisation, der skal bestå til evig tid som et vidnesbyrd om Jehovas godhed.

 7. Hvilket råd gives der med henblik på sport?

⁷ Et par ord om sport. I moderne skoler lægges der alt for megen vægt på sport. Megen tid spildes, der kunne anvendes til at lære langt gavnligere ting eller i forkyndergerningen. Sporten, som den organiseres i dag, fremmer heltedyrkelsen, en ting, der er både farlig og ukristelig. At man engang imellem deltager i boldspil eller anden sport som en fuldstændig afslappelse, er uskyldigt og gavnligt. Men for unge ikke at tænke på andet alle ugens syv dage end sport er usundt og uklogt. Paulus’ råd for nitten århundreder siden til den unge Timoteus, der levede i den sportsgale græske verden, er lige så betimeligt i dag: „For legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt, men gudfrygtig hengivenhed er nyttig til alt, da den har løfte om livet nu, og det, som kommer.“ — 1 Tim. 4:8, NW.

Fire bibelske kategorier

 8, 9. a) Hvilke fire kategorier findes der inden for teokratisk opdragelse? b) Hvem bør føre an i børnenes opdragelse i hjemmet?

⁸ Det er, hvad der er at sige om det uteokratiske område. Lad os nu se på det teokratiske opdragelsesområde, der er af største betydning, og som forbereder børnene til evigt liv i gunst hos Gud. Moderne teokratisk opdragelse falder i fire kategorier i lighed med bibelske tiders fire områder. De fire kategorier er: 1) i hjemmet, 2) under arbejdet, 3) i menigheden, og 4) ved stævner.

⁹ Ligesom Jehova er sin husstands store lærer, således er faderen som husets overhoved den, der fører an i den teokratiske opdragelse i hjemmet. (1 Tess. 2:11) Ligesom Guds hustruorganisation underviser sine åndelige børn, således bør den almindelige moder tjene som medopdrager. Den teokratiske fader og moder bør daglig give deres børn mundtlig undervisning. Hvordan kunne det gøres bedre end netop ved måltiderne? Især ved morgen- og aftensmåltidet. Ved morgenmåltidet kan den mundtlige undervisning samles om dagsteksten og kommentaren, som findes i Selskabets årbøger eller i Vagttaarnet. Der er altid righoldigt stof i kommentarerne, som faderen og moderen kan gå ud fra og bekræfte med deres egne teokratiske erfaringer. Disse kan blive genfortalt for børnene med stort udbytte for dem.

10. Hvilke forslag gives der vedrørende effektiv oplæring i hjemmet?

¹⁰ Eftersom børn i bibelske tider lærte mange skriftsteder udenad, foreslås det her som en god idé at lade børnene lære skriftstedet fra dagens tekst fra Årbogen udenad. Man kunne foretage en kort overhøring hver morgen, inden familien drøfter dagsteksten, så man kan forvisse sig om, at børnene virkelig kan skriftstedet. Når faderen så kommer hjem til aftensmåltidet, kan han høre dem i det igen for at se, om de stadig kan huske det. Som eksempel kan det nævnes, at Timoteus sikkert fra ganske lille lærte meget af den Hellige Skrift udenad. (2 Tim. 3:15) Under aftensmåltidet kan yderligere oplæring finde sted, idet både faderen og moderen kan fortælle om de teokratiske erfaringer, de har haft i løbet af dagen under deres fremholdelse af budskabet om Riget, hvad enten det var „belejligt“ eller „ubelejligt“. (2 Tim. 4:2) Når børnene bliver ældre, kan de deltage i disse bibelske drøftelser og beretninger ved måltidet. Det kan ikke understreges for kraftigt, hvor vigtigt det er at gennemføre et sådant dagligt program med teokratisk undervisning i hjemmet. Desuden bør børnene daglig oplæres i gode manerer, disciplin og respekt for de ældre. Mødre og fædre bør være deres børns gode kammerater, deres bedste venner. Vind og bevar deres tillid til enhver tid.

11. Hvilken arv kan man efterlade sine børn? Hvordan kan det gøres?

¹¹ Den største arv, man kan efterlade sine børn, er ønsket om at blive en virksom tjener for Jehova. Alle Jehovas vidners hovedbeskæftigelse er vidnegerningen. Derfor bør de bruge den anden opdragelsesmetode fra bibelsk tid, nemlig undervisning af børnene i vidnearbejdet. Det vil sige, at det er på sin plads, at forældrene tager børnene med sig i de forskellige grene af dette arbejde. Mens Timoteus endnu var ganske ung, tog Paulus sin åndelige „søn“ med sig i missionærtjenesten, så han kunne lære af egen erfaring. (Ap. G. 16:1-3) Lad jeres søn og datter blive lærlinge i forkyndergerningen. Når jeres børn hører jer forsvare Jehovas navn og forklare de gode nyheder om den kommende nye verden, så vil de også blive besjælet af ønsket om at blive nidkære vidner for Jehova. Fra tid til anden kan man under arbejdet fra hus til hus lade dem tilføje noget til ens vidnesbyrd og sige til barnet, idet man afbryder sit eget vidnesbyrd: „Fortæl damen, hvem Jehova er“, eller stille dem et andet let spørgsmål, hvorved barnet kan få lejlighed til at udtrykke sig selv. Tag dit barn med dig til dine bibelstudier og lad dem læse nogle af de bekræftende skriftsteder op. Når man oplærer et barn i vidnegerningen, er hemmeligheden den, at man skal give det en lille andel i selve forkyndelsen.

12. Hvilken teokratisk karriere kan man planlægge for børnene, og hvordan?

¹² Efterhånden som børnene bliver ældre, skal man sørge for, at de ikke forbliver uvirksomme. Man bør opmuntre dem gradvis til selv at aflægge vidnesbyrd ved dørene eller på gaden eller lade dem lede deres egne bibelstudier. Foreslå dem at blive feriepionerer i sommerferien. Måske kan ønsket om at blive missionær i fremmede lande opelskes hos dem i årenes løb. Det ville betyde, at de efter to års pionertjeneste havde mulighed for at komme på Vagttaarnets bibelskole Gilead som en forberedelse til missionærtjeneste i fremmede lande. Den bedste karriere, du kan planlægge for dine børn, er heltidstjenesten i forkyndergerningen. Arbejd på og hjælp dem henimod denne karriere, der er den mest glæderige, og den, der vil bringe størst succes.

13. Hvilket bidrag kan Jehovas vidners menighed yde med henblik på den kristne opdragelse af børn?

¹³ Foruden opdragelse af børnene under vidnearbejdet er der endnu et tredje felt for oplæring. Dette tredje felt er blandt Jehovas vidners lokale menighed. Børn bør lige fra begyndelsen vænnes til at komme til møderne sammen med deres forældre. De, som kom for at høre Jesus, bragte børnene med sig. (Matt. 15:38) De bør lære at sidde stille og lytte til det, der foregår. Ligesom de små David’er og Sara’er i fortidens Israel kom med til møderne i synagogerne, således bør nutidens små David’er og Sara’er være ivrige efter at komme til alle møderne. De andre medlemmer i menigheden kan yde deres andel ved at blive venner med og tale til børnene og de unge iblandt dem. Dette har en gavnlig virkning på børnene og får dem til at føle sig som en del af Guds store familie. Når drengene bliver store nok, bør de tilmeldes den teokratiske skole. Der findes ikke nogen bedre oplæring i kristen tjeneste, end den Selskabet tilbyder gennem kredsens bibelstudiemøder og den teokratiske skole. Lad hver eneste søn eller datter af Jehovas vidner med iver og glæde deltage i disse kredsmøder.

14. Hvorledes bør man drage fordel af en fjerde faktor inden for teokratisk oplæring?

¹⁴ Der er endnu en fjerde faktor til oplæring, som teokratiske forældre bør benytte sig af. Det er at tage hele familien med til samtlige zonestævner, sektionsstævner og landsstævner, som tilrettelægges af Selskabet. Spar jeres penge sammen med dette for øje. Ved I, at det blev pålagt israelitterne at lægge den anden tiendedel af deres indkomster til side til brug for deres rejser til Jerusalem tre gange om året? (5 Mos. 14:22-26) Uger i forvejen bør man oparbejde levende interesse og et brændende ønske om at komme med til stævnet. Belær dine børn undervejs til stævnebyen. Vis dem de geografiske og landskabelige seværdigheder. Her er der lejlighed til at bruge „naturens bog“ til gennem rejser at udvide de unges og børnenes horisont. Det teokratiske barn bør være vant til at omgås og hilse på mennesker fra andre egne. Sørg for, at dine børn ved stævnerne kommer til at hilse på dine mange venner fra fjern og nær. Se til, at de overværer dåbshandlingen, så de kan lære, hvordan det foregår, og hvad det betyder. Når de er gamle nok til selv at symbolisere deres indvielse til Jehovas tjeneste, bør du opmuntre dem til at tage dette passende skridt. Mens du er ved stævnet, så drøft i børnenes påhør de vigtigste punkter, der kommer frem under stævnet. I ugevis efter stævnet skulle der være en righoldighed af stof til drøftelse ved aftensmåltiderne i hjemmet.

15. Hvad formanes teokratiske forældre sluttelig indtrængende til at gøre?