Frelsens dag

„Han siger jo: I en nådig [belejlig, NW] stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig. Se, nu er det en nåderig [belejlig, NW] stund, se, nu er det frelsens dag.’“ — 2 Kor. 6:2.

 1. Hvad er frelsens dag, og hvornår begyndte den?

JEHOVAS store dag er en frelsens dag. I århundreder har kristne i håb og forventning set frem til det tidspunkt, da denne dag skulle være fuldt oprundet. Den begyndte sin fulde oprindelse i efteråret 1914, dengang Kristus gav sig til at herske midt iblandt sine fjender, og den varer ved, til ødelæggelsen af Satan og hans onde organisation er en fuldbyrdet kendsgerning. Dette herredømmes begyndelse er signalet til en sorgens tid for Satans organisation og en trængselens tid for jordens beboere. Åbenbaringen 12 viser, at denne dag begyndte med en krig i himmelen, der førte til, at Satan og hans onde åndestyrker blev kastet ud af himmelen, og at Kristi retfærdige styre helt tog magten der.

 2. Hvorfor har Satan fået lov at leve nu, da Kristus regerer?

² Nogle mennesker, som har set og forstået, at Guds rige blev oprettet i 1914, har undret sig over, hvorfor Jehova har tilladt det onde at fortsætte så mange år efter. Hvorfor har de onde haft lov til at have magten på jorden, hvis det er Kristus, der regerer? Jehova viser os gennem sin handlemåde med Ægyptens onde farao, hvordan han handler over for den onde Satan: „Og Skriften siger til farao: Netop derfor har jeg ladet dig fremstå [forblive i live, NW], for at jeg kan vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.“ (Rom. 9:17) Ja, dette princip eller denne handleregel er ganske særlig blevet fulgt på denne dag siden 1914.

 3. Hvad sagde Jesus, der skulle ske på denne „dag“?

³ Alt det, Jesus forudsagde i Mattæus 24, må finde sted på Jehovas dag. Det gode budskab om Riget må forkyndes til et vidnesbyrd for hele den beboede jord. Jesu efterfølgere i denne vidnegerning må blive forfulgt og hadet af alle nationerne. Der må råde megen vold og ondskab blandt Satans håndlangere på jorden, inden Jehova demonstrerer sin store magt. Jesus profeterede, at krigen mod Satan og hans verden ville blive bragt til ophør for en tid: „Dersom de dage ikke blev afkortet, da blev intet menneske frelst.“ (Matt. 24:22) De mennesker, der her omtales, er sådanne, som tilbeder Jehova. Det skulle være et tidsrum, i hvilket mange skulle modtage hjælp fra Jehova og vandre ad frelsens vej. Det var Jehovas hensigt at bevare et folk for sit navn, et folk, der skulle aflægge et vidnesbyrd i hele verden og opfordre folk i alle nationer til at fly fra nutidens „Babylon“, inden undergangen rammer det. Denne frelsens dag er et udslag af Jehovas godhed, tålmodighed og udholdenhed under forsmædelse. På denne dag med al dens trængsel for Satans tingenes ordning er en stor skare kommet til syne for at opnå frelse. Om dem siger Åbenbaringen 7:14: „Det er dem, som kommer fra den store trængsel.“

 4. Hvordan hjælper Jehova mennesker til at opnå frelse på denne dag, og hvordan bør vi nu handle?

⁴ At det forholder sig således, fremgår af statistikken. I 1918 forkyndte 3868 vidner Jehovas budskab fra dør til dør i nogle få lande og havde på den måde del i den rene tilbedelse. I den korte tid siden 1918 er tallet steget til 510.228, der har rapporteret, at de har anvendt tid i forkyndelsen i året 1953, og måned for måned bliver hundreder nye forkyndere døbt som symbol på, at de har indviet sig til lovprisningstjenesten for Jehova. Dette skyldes det stadig større lys, Jehova kaster over sit ord, der er den hjælp, han har givet mennesker. Vi lever i de „sidste tider“, og Bibelen blev netop skrevet med disse tider for øje. (1 Kor. 10:11) Jehova åbner nu vejen til frelse ved at gøre sine hensigter kendt. Han sørger for hjælp til de retfærdselskende mennesker, som ønsker at tjene ham. Han viser dem den vej, de bør følge. Hvis de skal gøre sig håb om at blive frelst, må de være at finde blandt dem, der påkalder Jehovas navn. (Rom. 10:10-15) Det er nu, det er tid, inden Jehovas voldsomme uvejr bryder løs i Harmagedon. Når Harmagedon først bryder løs i al sin voldsomhed, vil det være forbi med den belejlige tid og for sent at tage tilbedelsen af Jehova op. Det er en afgørelse, der må træffes, inden den særlig belejlige tid er forbi. Det er nu, vi bør tage Jehovas tjeneste op, og det er nu, vi bør fortsætte i den. „Han siger jo: I en nådig [belejlig, NW] stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig. Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!“ — 2 Kor. 6:2.

 5, 6. a) Hvilken forbindelse er der mellem Jehovas ord og hans frelse? b) Hvordan kan vi ruste os selv og være en hjælp for andre kristne?

⁵ Det står i Jehovas magt at frelse, for han er frelsens Gud. Ordet frelse, som det bruges her, betyder mere end bare opnåelse af livet. Det betyder udfrielse til liv og sikkerhed. Det har også en bibetydning, nemlig at skænke sundhed. Det tilkendegiver således, at Jehovas frelse giver sig udslag på mere end een måde på denne dag. Jehova opretholder sine tjenere. Han giver dem åndelig føde, så de kan være stærke. Det er Jehova, der udfrier sin skare af tjenere under deres mange prøver. Skønt Kristus Jesus har begyndt sit usynlige herredømme, har Jehovas tjenere dog gennemgået mange prøvende erfaringer siden 1914. Det forbavser ikke oplyste og sande kristne, for Jesus forudsagde klart og tydeligt i den bibelske beretning, at sådan ville det gå. Til tider har det været svært. Jehova omtalte på forhånd disse erfaringer i Bibelens profetier, og han har bevaret beretningerne derom til støtte for os på denne frelsens dag. Det er gavnligt for os at undersøge, hvad Guds ord siger, så vi kan hente styrke derfra og vide, hvad vi har i vente, efterhånden som vi nærmer os højdepunktet på denne Jehovas dag.

⁶ Nøjagtig kundskab om, hvad Jehova har sagt, gør os stærke, øger vor udholdenhed og underbygger vor tro. Er vi forstandige, studerer vi Jehovas ord og vokser i åndelig styrke, og vi vil da, ganske særlig i vanskelige tider og under forfølgelse, kunne holde ud i vor tro og være til hjælp for andre. „Men vi, som er stærke, er skyldige at bære de svages skrøbeligheder og ikke gøre, hvad der er os selv til behag. Enhver af os skal gøre, hvad der behager hans næste og er til gavn og opbyggelse. Thi Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag; men som der står skrevet: Spotten fra dem, der spotter dig, er faldet på mig. Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, Skrifterne giver, kan bevare vort håb.“ (Rom. 15:1-4) Vi må bestandig tilegne os kundskab og bruge den til opbyggelse af os selv og vore medkristne. Det bør være vor leveregel nu, hvis vi skal opnå hans frelse.

Profetierne byder på et væld af kundskab

 7, 8. a) Hvilken profeti vil vi her samle vor opmærksomhed om? b) Hvilke fremtrædende personer spiller en rolle i profetien, og hvad er de et billede på?

⁷ Blandt de profetier, der er skrevet i fortiden til vor belæring, er beretningen om de usædvanlige begivenheder i Daniels liv, der skildres i Daniels bog, det sjette kapitel. Du bør læse dette kapitel. Meget deri har stor betydning på denne frelsens dag, idet det peger hen til det, der nu overgår Jehovas „trælle“-skare på jorden. I det profetiske drama bruger Jehova Daniel som et billede på sin „træl“, sin organiserede skare af vidner på jorden. Darius er et billede på kongemagt eller myndighed og lov. Løverne repræsenterer retfærdig dom, der kommer fra Gud. Ja, det er beretningen om Daniel i løvekulen, der er tale om.

⁸ Daniel omtales i profetien som den eneste, der tilbad Jehova, den levende Gud. Ingen af de andre var Jehovas tjenere.. Derfor er Daniel, der var af den jødiske rest, et så udmærket billede på Jehovas „trælle“-skare, der befinder sig på jorden i dag. (Matt. 24:45-47) Der er ingen andre, der holder sig til den rene tilbedelse. Daniel indtog en høj stilling i medernes og persernes rige. Hvad viste det? Det pegede hen til, hvordan Jehovas salvede vidner skulle indtage en fremtrædende stilling på denne frelsens dag og være kendt i hele verden. De indtager en høj stilling i Jehovas øjne, for de er hans sendebud og bærer hans navn.

 9, 10. a) Hvem var fyrsterne et profetisk billede på? b) Hvorfor stod de Daniel imod, og hvad gjorde de imod ham?

⁹ Andre herskere eller fyrster omtales i profetien, men de tilbad ikke Jehova Gud. De respekterede ikke Daniels Gud og forfægtede ikke Guds retfærdige principper, således som Daniel gjorde. De gik stik imod den rene tilbedelse. Hvilket udmærket billede giver de ikke af Satans fordærvede, synlige repræsentanter her på jorden! I modstrid med Jehovas vilje og for egen fordels skyld ønsker de helt at få magten over jordens folkeslag. Det er ganske klart, at de onde fyrster eller satraper og de to slette rigsråder ikke ønskede at aflægge et fyldestgørende regnskab for de skatter, de inddrev, og at Daniel var dem i vejen, fordi han var en retfærdig mand, der holdt Guds lov. Daniel ville ikke, at kongen skulle lide noget tab.

¹⁰ Daniels sanddruhed, retlinethed og retskaffenhed var for meget for fyrsterne. De hadede ham. Han måtte fjernes, besluttede de. „Da . . . søgte rigsråderne og satraperne at finde en eller anden brøde i hans embedsførelse; men de kunne ikke finde nogen brøde eller brist, da han var tro, og der ingen efterladenhed eller brist var at finde hos ham. Så sagde disse mænd: Vi finder ingen sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans gudsdyrkelse.“ (Dan. 6:5, 6) Daniel havde intet uret gjort; han adlød loven.

11, 12. a) Hvilken sammensværgelse forudsagde Jehova her? b) Hvorfor er Daniels livsførelse et godt billede på den måde, hvorpå Jehovas „trælle“-skare nu lever deres liv på jorden?

¹¹ I ondskab og had blev der stiftet en forbryderisk sammensværgelse mod Daniel. De uretfærdige fyrster var misundelige på ham og den foretrukne stilling, han indtog hos regeringsmyndigheden. At blive af med Daniel var for satraperne vigtigere end alt andet. Herigennem forudsagde Jehova, hvordan Rigets og hans jordiske „trælle“-skares fjender ville bære sig ad på Jehovas dag, hvordan de ville sammensværge sig mod dem, som handler retfærdigt. I en anden profeti læser vi: „Thi se, dine fjender larmer, dine avindsmænd løfter hovedet, oplægger lumske råd mod dit folk, holder råd imod dem, du værner: Kom, lad os slette dem ud af folkenes tal, ej mer skal man ihukomme Israels navn! Ja, de rådslår i fællig.“ — Sl. 83:3-6.

¹² Hvor nøjagtigt forudsagde ikke Jehova den sammensværgelse, der ville blive rejst mod hans „trælle“-skare! Daniels retskafne livsførelse var i sig selv et vidnesbyrd til Jehovas ære, og Jehova forlanger, at også hans vidner på denne dag lever et rent liv som en del af deres forkyndelse. Jehovas vidner står i hele verden adskilt som et folk, der giver Jehova førstepladsen i deres liv. Som Daniel er de trofaste mod deres Gud og pålidelige i alt, hvad de får betroet. De ønsker ikke at følge samme fordærvede fremgangsmåder som Satans verden, men er ærlige, redelige og retskafne mennesker, hvor i verden de befinder sig. Jehovas vidner fylder ikke fængslerne med mordere, tyve og oprørere. De er uden undtagelse den mest lovlydige befolkningsgruppe i hele verden, takket være deres lydighed mod Jehovas skrevne ord.

13. Hvorfor bliver Jehovas vidner hadet blandt alle verdens nationer?

¹³ Hvorfor bliver de så hadet af de fleste præster og politikere inden for hvert eneste folk i verden? Jesus giver svaret: „Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; . . . Men alt dette vil de gøre mod jer for mit navns skyld, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud.“ (Joh. 15:17-21; 16:2) Mange præster og politikere kan ikke tåle at høre det gode budskab om Guds rige blive forkyndt. De ønsker at bringe dem til tavshed, som tilbeder i overensstemmelse med Guds befalinger. De søger en udvej, en såkaldt juridisk beføjelse, de kan bruge til at retfærdiggøre deres handlinger over for Jehovas vidner i verdens øjne. Hvordan gør de det?

14. Hvilken såkaldt lovformelig aktion greb fyrsterne til over for Daniel?

¹⁴ Bemærk, hvad Jehova forudsagde i Daniel 6:6-9. De sammensvorne, der havde kendskab til Daniels oprigtighed og frygt for Jehova, valgte at angribe ham på grund af hans tilbedelse af Jehova. De var sikre på, at Daniel ville give Gud førstepladsen i sit liv, og ved at sætte ind her kunne de få ham til at tage sig ud som en misdæder. De trådte frem for kongen og foreslog, at der skulle udstedes en lov, der forbød enhver i hele riget at bede til nogen anden end kongen, og dette forbud skulle gælde i tredive dage. Overtrædere skulle kastes i løvekulen. Kongen underskrev loven, og forbudet stod fast efter medernes og persernes uryggelige lov. Læg mærke til, at de onde sammensvorne kom fra alle egne i det vidtstrakte medo-persiske rige, og at Daniel var skydeskiven for deres anslag. Planen om at henrette eller udrydde Daniel i lovens navn var et angreb på den rene tilbedelse af Gud. Hvis deres plan skulle lykkes, måtte tilbedelsesfriheden imidlertid først knægtes. Det ville ikke blive tilladt Daniel at bede til Jehova Gud, således som han plejede efter Guds befaling.

15. Hvilke skridt tages der nu imod Jehovas vidner?

¹⁵ På lignende vis bliver Jehovas vidner alle steder på jorden nu om stunder angrebet af mennesker, der har ondt i sinde. Jehova forudsagde: „Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Jehova og mod hans Salvede: Lad os sprænge deres bånd og kaste rebene af os.“ „Står du i pagt med fordærvelsens domstol, der skaber uret i lovens navn? Jager de end den retfærdiges liv og dømmer uskyldigt blod.“ (Sl. 2:2, 3; 94:20, 21) Overensstemmende hermed tager verden drastiske forholdsregler mod Jehovas vidner i det håb at gøre ende på forkyndelsen om, at Guds konge regerer. De skjuler deres forbryderiske handlinger under lovens kappe og bedrager således mange intetanende mennesker.

16. Hvilken dårlig behandling gav nazisterne Jehovas vidner i Tyskland?

¹⁶ Det var, hvad der skete i det nazistiske Tyskland. Fanatiske politikere skaffede sig „juridiske“ magtbeføjelser. I 1933 nedlagde de forbud mod Jehovas vidners forkyndergerning. Det blev en „forbrydelse“ at være et af Jehovas vidner. Mange blev arresteret og fængslet. Nazisterne hævdede, at Jehovas vidner var statsfjendtlige, og at de modarbejdede de nationalsocialistiske opbygningsforsøg. Da Jehovas vidner blev stillet for domstolene og kæmpede for deres rettigheder, og nogle af dem blev frikendt, udarbejdede det tyske justitsministerium en lang betænkning, der gik ud på, at Jehovas vidner ikke kunne frikendes. Denne betænkning sluttede med at sige: „Domstolene må ikke svigte slet og ret på grund af juridiske formaliteter, men søge og finde veje og midler, der trodser de formelle vanskeligheder, og således opfylde deres højtidelige pligter.“ Sand retfærdighed var med andre ord en saga blot. Ti tusinde vandrede i koncentrationslejr. De søgte ikke at tage loven i egen hånd eller at gøre oprør mod regeringen. Tålmodigt ventede de på, at Jehova skulle udfri dem, og de lod sig aldrig rokke i deres tro på Gud. De overgav sig ikke, og da den anden verdenskrig var forbi, kom de atter på fri fod, og deres tal er nu større end nogen sinde.

17. Hvordan behandler kommunisterne Jehovas vidner, og hvad gør Jehovas vidner på trods heraf?

¹⁷ I kommunistiske lande er Jehovas vidner blevet forbudt i „lovens navn“. I alle disse lande kan Jehovas vidner ikke vente retfærdighed. Inden retten er sat, instrueres dommerne om, hvordan kendelsen skal lyde. Tusinder af Jehovas vidner i Østeuropa sidder fængslet på uretfærdigt grundlag. Men Jehovas vidner kan ikke vakle i deres tro på Jehova, og derfor fortsætter de efter evne med at tilbede og forkynde, alt mens de venter på Jehovas frelse og henter styrke gennem hans dyrebare løfter i Bibelen. De leder hemmelige bibelstudier uden for eller inde i fængslerne. Andre fanger slutter sig til dem i forkyndergerningen, og det sker ikke sjældent, at en og anden bliver døbt i selve fængselet. Det har til følge, at tallet på Jehovas vidner stadig stiger i alle kommunistiske lande. Den kommunistiske forfølgelse giver tydeligt til kende, at Jehovas vidner ikke følger mennesker, men følger de sande „øvrigheder“, Jehova og Kristus Jesus, for det hænder gang på gang, at kommunisterne arresterer sådanne, som de anser for at være „lederne“, og fjerner dem, men straks er der andre, der, besjælet af Jehovas ånd, står frem og fører vidnearbejdet videre, og det vokser og vokser.

18. Fra hvilken anden side bliver Jehovas vidner også forfulgt?

¹⁸ Den Dominikanske Republik har en juridisk forordning, der gør det til en forbrydelse at være et af Jehovas vidner. Vanskelighederne kommer imidlertid ikke fra kommunistisk side, men fra katolsk. Jehovas vidner der har dog ikke slækket på deres retskaffenhed, og skønt de ikke kan opnå retfærdig behandling ved domstolene, står de frimodigt frem og aflægger gode vidnesbyrd til Jehovas navns ære.

19. Hvordan er Jehovas vidners stilling i Canada?

¹⁹ I Quebec i Canada har de romersk-katolske religionsledere rejst falske anklager mod Jehovas vidner. De har beskyldt dem for oprørsk virksomhed. Men i Canada har man ikke frataget Jehovas vidner deres rettigheder; de har mulighed for at tale deres sag ind for domstolene. Jehovas vidner benytter sig af deres juridiske rettigheder. De har ført en lang og hård kamp, men det resulterede da også i, at Canadas højesteret i december 1950 afviste de falske anklager for oprørsk virksomhed, der var blevet rejst imod dem. Her ser vi endnu et eksempel på, hvordan de, som kæmper imod Gud og hans rige, har forsøgt at smæde Jehovas tjenere og give det udseende af, at de var lovovertrædere. Jehovas vidner i Canada har vist stor interesse for Canadas befolkning og for dens friheder. I 1947 samlede de underskrifter på et andragende om vedtagelse af en lov, der skulle garantere den canadiske befolkning religionsfrihed og ytringsfrihed. De fik 500.000 underskrifter. Det er det største antal underskrifter, der nogen sinde er blevet samlet i Canada. Andragendet blev indsendt til parlamentet i Ottawa, men de lovgivende myndigheder der har endnu ikke rørt på sig.

20. Hvilke beskyldninger blev der rejst mod Jehovas vidner i Australien?

²⁰ I Australien blev Jehovas vidners organisation og Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab forbudt i 1941 uden retsproces. Jehovas vidner blev beskyldt for at være modstandere af regeringen. De indankede sagen for retten og gjorde deres rettigheder gældende. Den 14. juni 1943 vandt Jehovas vidner efter en hård dyst i Australiens højesteret en sejr, idet rettens afgørelse gik ud på, at forbudet imod dem var ulovligt, og at deres virksomhed ikke var af nedbrydende karakter.

21. Hvor mange retssager har Jehovas vidner ført i de Forenede Stater i deres kamp for frihed?

²¹ I de Forenede Stater er der blevet rejst mange falske anklager mod Jehovas vidner. Der er blevet ført mange sager imod dem i den hensigt at fratage dem deres tilbedelses- og talefrihed. Jehovas vidner har udkæmpet retssager af overordentlig betydning ved domstolene i de Forenede Stater. I overensstemmelse med landets love har de kunnet indanke deres sager for domstolene, og siden 1938 har de ført 46 sager igennem til Amerikas højesteret. Takket være de mange gunstige retskendelser har Jehovas vidner sikret sig tilbedelses- og talefrihed og ikke bare for sig selv, men til gavn for hele den amerikanske befolkning. Alligevel fortsætter fjenden med at rejse falske anklager imod dem, og kampen går videre for landets domstole.

22. Hvilken taktik benytter Jehovas vidners angribere sig af?

²² I så godt som hvert eneste af de tilfælde, hvor politikere eller præster fører et angreb mod Jehovas vidner, er det vidnernes gudsdyrkelse, de sætter ind imod. De magthavende går omhyggeligt uden om enhver drøftelse af Bibelen, for de ved udmærket godt, at de ikke kan vinde på bibelsk grundlag. De tyr til den udvej at smæde Jehovas vidner. Da de ikke med held kan angribe sandheden i Guds ord, søger de at aflede folks opmærksomhed ved at anklage vidnerne for statsfjendtlig virksomhed eller ved at rejse falske anklager mod enkeltpersoner.

23. Hvordan bør kristne ifølge Bibelen forholde sig, når de bliver forfulgt?

²³ Jehovas vidner kæmper! Ja, de kæmper mod uret, der begås i lovens navn. I tilfælde, hvor de stilles for en uvildig domstol, vil de uvægerlig blive kendt ikke-skyldige. De vil blive erklæret i deres gode ret, og de vil ikke komme til at stå som overtrædere af behørige lovbestemmelser. De vil blive kendt som mennesker, der holder sig nøje til Bibelens høje principper og lære. Men hvor Guds folk ikke kan opnå ret og retfærdighed ved domstolene, må de trofast holde ud. De tager ikke loven i deres egen hånd. Det ville være urigtigt. De driver ikke fjendtlig virksomhed mod de bestående regeringer. Det ville også være urigtigt. Hvad udfaldet af deres kampe for at bevare deres tilbedelsesfrihed end bliver, fortsætter de ufortrødent med at forkynde håbet om Guds rige. De ved, at sådan bar Peter og Johannes sig ad, dengang jordiske myndigheder befalede dem at ophøre med at forkynde Kristus Jesus. I tilfælde af den art kommer Guds lov i første række og menneskers i anden. Peter og Johannes ejede Guds godkendelse, og som kristne er vi i dag bundet af Guds befalinger til at handle som Peter og Johannes, til fortsat at leve som kristne og til stadig at gøre brug af vore rettigheder til at tilbede Gud. Måske vil det koste kamp, men Jehovas vidner vil kæmpe på den måde, Gud har vist dem, ved bestandig at gøre, hvad Gud har befalet. I det ottende kapitel i Apostlenes Gerninger finder vi en beretning om, hvordan en forfølgelse kan forfejle sin hensigt. Vi ser der, hvordan de kristne i menighedens første tid blev spredt viden om af dem, som falskelig anklagede dem og søgte at kvæle den sande tilbedelse, men at det alligevel ikke lykkedes fjenderne at nå deres mål. De adspredte Guds tjenere, men hvor som helst Guds tjenere kom frem, blev de ved med at forkynde det gode budskab om Riget, og deres forkyndelse bevirkede, at mange nye hørte sandheden. Fjendens bestræbelser for at standse forkyndelsen af sandheden fik den stik modsatte virkning, og på den måde forfejlede den sit mål. — Ap. G. 5.

24. Hvad gjorde Daniel, da han hørte om den nye lov?

²⁴ Vi vender nu atter tilbage til Daniels profeti og ser der, at Daniel blev skydeskive for et angreb, og at de sammensvorne var mænd fra alle egne i det udstrakte verdensrige. De ville ikke tillade Daniel at bede til Jehova Gud. Daniel kendte sin regerings love. Var en lov først vedtaget i dette land, stod den ved magt og måtte håndhæves. Daniel blev derfor øjeblikkelig og ganske automatisk en lovovertræder. Han kunne jo ikke holde op med at tilbede Gud, bare fordi nogle mennesker forlangte, at han skulle ophøre dermed. Han ville ikke løbe den risiko at mishage den livgivende Gud. Derfor læser vi i versene 11 og 12: „Men så snart Daniel fik at vide, at skrivelsen var udgået, gik han ind i sit hus; i dets stue på taget havde han åbne vinduer i retning mod Jerusalem, og han faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort. Da stormede hine mænd ind og fandt Daniel i færd med at bede og bønfalde sin Gud.“ — Dan. 6:11, 12.

25. a) Hvad kan Jehovas vidner lære af denne del af profetien? b) Hvilke falske anklager blev der rejst mod Kristus Jesus?

²⁵ Det var profetisk. Det var en forudsigelse af, hvordan Jehovas vidner i dag fortsætter med at tilbede Gud på trods af de forbud, kommunistiske diktatorer eller i øvrigt hvem som helst måtte udstede mod tilbedelsen af Jehova. De husker, hvad Jesus sagde: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i helvede [gehenna, NW].“ (Matt. 10:28) Jehovas vidner lægger den rette gudsfrygt for dagen ved at give tilbedelsen af Jehova førstepladsen i deres liv. Derved sikrer de sig evigt liv, selv om de skulle blive myrdet af onde diktatorer. Ikke et øjeblik taber de troen på Jehovas magt. De ved, at når de bliver hadet, er dette i og for sig ikke noget nyt, for Mesteren selv blev hadet og ført frem for øvrigheden. Dengang kom modstanderne også frem med deres såkaldte juridiske argumenter for, hvorfor Jesus burde ryddes af vejen. Læg mærke til beretningen i Lukas 23:2, 5: „Dér begyndte de at anklage ham og sagde: Vi er kommet efter, at denne mand vildleder vort folk og forbyder at give kejseren skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en konge. Men de blev ivrigere og sagde: Han ophidser folket med det, han lærer i hele jødeland, lige fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.“ De stræbte Jesus efter livet. Et par løgne fra eller til spillede ingen rolle for dem. Jesus havde intet uret gjort; han stod anklaget på falsk grundlag. Vi ved, hvad der skete med Jesus.

26. Hvordan blev „patriotisme“ taget i anvendelse mod Kristi første efterfølgere?

²⁶ Jesu efterfølgere blev også genstand for falske anklager. I Apostlenes Gerninger 16:20, 21 læser vi, hvordan Paulus og Silas blev behandlet af onde verdslige øvrighedspersoner: „Og de førte dem til byfogederne og sagde: Disse mænd volder uro i vor by; de er jøder og forkynder skikke, som det ikke er tilladt os at antage eller følge, eftersom vi er romere.“ En anden beretning om, hvordan Guds tjenere blev mishandlet, findes i Apostlenes Gerninger 17:6, 7: „Men da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle brødre for borgmestrene og råbte: Disse mennesker, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, og dem har Jason taget imod; de handler alle mod kejserens befalinger og siger, at en anden, en, der hedder Jesus, er konge.“ De prøvede på at skade Jehovas tjenere ved deres patriotiske udgydelser, men at de selv overtrådte loven og dertil løj, var langtfra patriotisk. Vi kan altså se, at det for de kristne, Guds sande tjenere, ikke er noget nyt, at der begås uret mod dem under dække af patriotisme og rejses beskyldninger mod dem for statsfjendtlig virksomhed og illoyalitet.

27. Hvad viser Daniel 6:17 med henblik på Jehovas tjenere i vor tid?

²⁷ I Daniels profeti søgte man at få ram på Daniel i ly af konge- eller regeringsmyndigheden. De, som var fjender af tilbedelsen af Gud, havde skabt uret i lovens navn. Nu smilede de onde fyrster skadefro i deres lange skæg ved tanken om, at Daniel var dødsdømt. De vidste, at loven ikke kunne ændres. Denne gang var der ingen vej udenom for Daniel. Beretningen siger i Daniel 6:17: „Da blev Daniel på kongens bud hentet og kastet i løvekulen.“ Nu var de onde sammensvorne sikre på, at de var blevet Daniel kvit og dermed også hans ophøjede livsførelse og rene gudsdyrkelse. De skulle ikke længere høre på hans bønner til Jehova. De var overbeviste om, at Daniel ikke kunne redde sig fra de sultne løver. I deres ondskab og fordærv og for at forvisse sig om, at Daniel ikke undslap, lod de løvekulen lukke med det officielle segl. Hvad forudsiger denne del af profetien? Verden i almindelighed betragter Jehovas vidner som en ubetydelig gruppe mennesker. De er få i tal sammenlignet med kristenhedens og den hedenske verdens vældige organisationer. De ville aldrig kunne gøre sig håb om at vinde i en styrkeprøve med denne verden. Ifølge denne profeti er Jehovas „trælle“-skare ud over hele jorden bestemt til at være lige ved at blive overmandet, set fra et menneskeligt synspunkt. Bibelen viser klart, at Satan og hans organisation ikke vil fraskrive sig deres magt uden kamp, for Åbenbaringen 12:17 siger om vore dage: „Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.“ De vil angribe og søge at tilintetgøre Jehovas salvede vidner og deres retsindige medarbejdere, lige før enden indtræffer, muligvis inden for alle nationerne og i alle verdensdele. Skulle Jehovas vidner blive frygtagtige af den grund?

28. a) Hvorfor behøver Jehovas tjenere ikke at frygte? b) Anfør skriftsteder, der viser, hvad vi til stadighed bør gøre.

²⁸ Der er intet i beretningen, der antyder, at Daniel var bange. Han bevarede sin urokkelige tro på sin Gud, Jehova. Daniel vidste, at han stod ansigt til ansigt med retfærdig dom, der blev billedligt skildret ved løverne, og når retfærdig dom var målestokken, ville der intet ondt ske ham. Han var udadlelig, en ren tilbeder af Gud. Dommen, den retfærdige dom, lå i den almægtige Gud Jehovas hånd. Da derfor Daniel blev kastet ned i løvekulen, nærede han absolut tillid til Jehovas overlegne magt. Som det gik Daniel, således går det Jehovas vidner på jorden i dag. De er ikke bange. De vedbliver med at lovprise Jehova. (Es. 44:8; Ez. 2:6, 7; Ap. G. 18:9, 10; 1 Pet. 3:14, 15) De stoler fuldt og fast på Jehovas overlegne magt. Selv om det til tider rent menneskeligt set kan synes, som om deres organisation var dømt til undergang, vil det dog aldrig virkelig være tilfældet. Nogle mennesker i de kommunistiske lande vil måske være tilbøjelige til at tro det. De mener måske, at nu er Jehovas vidner blevet udryddet, men det er kun noget, de læser i deres propagandapresse. Jehova Gud vil altid føre sine tjenere frelst gennem alle deres prøver. Ligesom nazisterne ikke formåede at udrydde Jehovas vidner, vil heller ikke nogen anden del af Satans verdensordning kunne gøre det. Kommunisterne i Østeuropa gør ihærdige forsøg, men også de vil komme til kort!

29. Hvordan giver Jehovas ords belærende profetier os det rette syn på tingene?

²⁹ I disse onde dage må Jehovas vidner bevare en urokkelig tro, og de har en sådan tro på denne frelsens dag, takket være deres kundskab om Guds ord og takket være det, han fortæller dem gennem profetierne. Han siger os, hvad vi kan vente, og viser os det endelige udfald. Jehovas vidner henter rig trøst og megen kraft fra det, som er skrevet i Guds ord. (Ordsp. 2:6, 8, 21, 22; 24:5; Rom. 15:4) Lad os vende blikket tilbage til den tid, da Moses og Israel blev forfulgt af ægypterne. Rent menneskeligt set var der ikke levnet dem nogen udvej. Foran dem lå det Røde Hav, og bag dem nærmede sig den forfølgende ægypterhær. Hvad kunne de gøre? Hvorhen kunne de vende sig? Set med menneskeøjne var de dømt til undergang. Men israelitterne, som stolede på Jehova, så tingene i et andet lys. De fortsatte, og Jehova belønnede deres tro. Jehova åbnede en vej for dem gennem havet og førte dem over på den anden bred, og det var Jehova, som udslettede forfølgerne. Troens øjne er en vidunderlig velsignelse. — 2 Mos. 14.

30-34. Beret om fem profetiske billeder, der viser, hvor stor værdi det har for os at være stærke i troen på Jehova og se på vor stilling med teokratiske øjne.

³⁰ I Dommerne, det 4. kapitel, læser vi, hvordan Sisera og hans vældige hedningehær med dens langt overlegne udrustning gik til angreb mod Israel. Set under en menneskelig synsvinkel var Israel dømt til nederlag, trældom og død. Men Guds tjenere stolede på, at Gud ville gribe ind, og ved sin mirakuløse magt udfriede han dem, da kampens time slog.

³¹ I 2 Krøniker, det 20. kapitel, har vi den profetiske beretning om, hvordan Moab, Ammon og Se’irs bjergfolk, disse tre nationer, stiftede en sammensværgelse mod Judas folk, der tilbad Jehova. Jehova Gud vejledte sit folk. Han sagde, at de skulle drage ud med sangerne i spidsen. Hvor tåbeligt i menneskeøjne! Men Juda stolede fuldt ud på, at Jehova ville vinde sejr. De havde troens øjne, og de så tingene under samme synsvinkel som Jehova. Der blev ikke brug for stridsmænd. Den almægtige Gud slog fjenderne med forvirring, så de gav sig til at bekæmpe hinanden, og den ene hjalp til med at slå den anden ihjel. Jehova befriede atter dem, som tilbad ham.

³² Gideon havde kun 300 mand imod alle Midjans hærstyrker. Hvordan kunne han dog gøre sig håb om at slå denne vældige hær? Mennesker ville anse det for tåbeligt at gå til angreb mod den, men beretningen i Dommerne, det 7, kapitel, viser, at Jehovas tjenere troede og stolede på Jehova, og derfor gav Jehova dem sejr.

³³ I 2 Kongerne, det 18. kapitel, fortælles der, hvordan en vældig assyrisk hær på 185.000 mand drog op imod Jerusalem. Assyrien var den tids ledende verdensmagt. Byen var truet. Guds folk var tilsyneladende redningsløst fortabt. Sankerib sendte sin talsmand, der talte hånende ord om Jehova Gud, spottede folket og sagde, at de var uden redning. Kong Ezekias troede på Jehova, han bad til Jehova, og han holdt sig nær til sin Gud. Rent menneskeligt set var enhver udfrielse fra denne vældige hær utænkelig. Men troens øjne så begivenhederne i et andet lys. Gud tilintetgjorde den vældige assyrerhær på een nat. Gud viste, at han var sit folks frelse.

³⁴ I det tredje kapitel i Daniels bog har vi beretningen om de tre trofaste hebræere, der holdt ubrydelig fast ved den rene tilbedelse af Gud. De ville ikke gå på kompromis ved at udføre nogen anden form for tilbedelse. Disse mænd blev rent bogstaveligt kastet i en brændende hed ovn. Mennesker ville mene, at de ikke havde ringeste håb om at slippe levende igennem, men Guds tjenere havde tillid til ham. De vidste, hvem der var deres Gud, og hvor stor magt han havde, og Jehova frelste dem. Jehova udfriede dem fra den gloende ovn ganske uskadte. Dette er kun nogle få eksempler på, hvor stor værdi det har for Jehovas tjenere at stole helt på ham.

35. Hvilken stilling indtager Jehovas organiserede tjenere i virkeligheden på denne frelsens dag?

³⁵ Profetierne lader forstå, at fjenden vil angribe Jehovas vidner i disse sidste tider. Set under en menneskelig synsvinkel vil vor stilling være fuldstændig umulig, uholdbar og håbløs. Verden, som er blindet af Satan og hans organisation, vil mene, at det er ude med os. (2 Kor. 4:4) Men vi må bevare troens øjne og betragte vor stilling under Guds synsvinkel, idet vi anerkender, at Jehova Gud har ladet en vældig himmelsk hærskare tage opstilling, rede til at forsvare hans folk under angrebet. Til trøst for os giver Jehova os i Åbenbaringen 9:16 et lille indtryk af, hvor store og mægtige hans hære virkelig er: „Og tallet på rytterskarerne var to gange ti tusinde gange ti tusinde; jeg hørte tallet på dem.“ Det viser, at Gud har mindst 200.000.000 usynlige stridsmænd, der er rede til at forsvare Jehovas tjenere. Mennesker kan prøve, om de vil, men ingen kan bevise, at Gud nogen sinde har svigtet sit folk bare een gang. Han er ordholden, indfrier sine løfter og er trofast mod sit folk, der tilbeder ham i ånd og i sandhed. Hvor truende overmagten end måtte synes, Jehovas sejr er vis. (2 Kong. 6:17) Dette kommer ganske særlig frem i det profetiske drama i Daniel, det sjette kapitel.

36. a) Hvorfor skete der ikke Daniel nogen skade? b) Hvilken betydning har det i opfyldelsen?

³⁶ Efter at Daniel havde tilbragt natten i løvekulen, hørte han kongen råbe til sig, og Daniel svarede: „Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o konge! Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud.“ (Dan. 6:23, 24) Det var et spørgsmål om Jehovas navns hævdelse og herliggørelse. Denne hævdelse og herliggørelse giver sig udslag i befrielse. Jehova bevarede Daniel, fordi han stolede på sin Gud, fordi han havde tro og tillid til Jehova, og fordi han ved sin handlemåde viste, at han ikke var bange for at tilbede Jehova. Sådan vil det også gå med tjenerskaren i Harmagedonslaget. Den rene tilbedelse vil give dem styrke. Deres tro vil give dem styrke. Deres enige tilbedelse af Jehova vil give dem styrke. Jehova Gud vil give dem styrke. Jehovas store magt vil bevare hans tjenerskare. Retfærdigheden vil ske fyldest.

Retfærdighed sker fyldest

37. Hvordan skete retfærdigheden fyldest?

³⁷ Hvordan vil retfærdigheden ske fyldest? Lyt til beretningen i vers 24: „Men hine mænd, som havde bagtalt Daniel, blev på kongens bud hentet og kastet i løvekulen tillige med deres børn og hustruer, og næppe havde de nået kulens bund, før løverne kastede sig over dem og knuste alle ben i dem.“ (Dan. 6:24) Ja, bladet vendte sig pludseligt for de sammensvorne. De var så sikre på, at det var ude med Daniel. De var overbeviste om, at de nu var fri for hans indflydelse og skånet for hans gode eksempel på tilbedelse af og ærefrygt for Gud. Men Guds retfærdighed måtte stilles tilfreds. I denne profeti repræsenterede løverne Guds retfærdighed, og de gjorde ende på de onde.

38. Hvilke af Paulus’ ord falder godt i tråd med denne del af profetien og viser, at Jehova vil lade retfærdigheden ske fyldest på frelsens dag?

³⁸ På Jehovas dag vil det gå de onde, nøjagtig som apostelen Paulus sagde. Når de tror, at de har fået alt lagt således til rette, at de kan opløse Jehovas vidners organisation på jorden, og at de aldrig mere skal plages af nogen forkyndelse af Jehovas retfærdige rige, vil døden pludselig ramme dem. Det er, hvad Paulus sagde i 1 Tessaloniker 5:3: „Når de siger: Fred og ingen fare! da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.“ Jehova har vist os, hvordan dette vil ske, og det har han gjort til trøst og belæring for os og for at indgyde os håb. Det er absolut sikkert, at alle, som behandler Jehovas tjenere ilde og forfølger dem, vil få en retfærdig gengældelse. De onde tror ikke, at Gud er til. De er dårer. „Dårerne siger i hjertet: Der er ingen Gud!“ (Sl. 14:1) Men Jehova Gud våger over alt, hvad der sker, og giver os forsikring om udfrielse. Vi bør derfor ikke ængstes i vort sind. Husk apostelen Paulus’ ord i 2 Tessaloniker 1:6-9: „Så sandt det er retfærdigt for Gud at give dem trængsel til gengæld, som volder jer trængsel, og jer, der lider trængsel, hvile sammen med os, når Herren Jesus åbenbares fra himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium; de skal nemlig straffes med evig undergang bort fra Herrens ansigt og fra hans vældes herlighed.“ Jehova vil ikke omstøde sin dom og afstå fra at håndhæve den. Jehova vil sende sin søn, Kristus Jesus, og hans mægtige engle med ham, og der vil finde en gengældelse sted. Da vil Gud gengælde dem, som har bragt trængsel over hans tjenere og søgt at hindre den rene tilbedelse. Den straf, de vil lide, er evig undergang bort fra Jehovas ansigt.

39. Vil Jehova slutte fred med eller gå på kompromis med de onde?

³⁹ Jehova siger gennem sin profet Esajas: „De gudløse har ingen fred.“ (Es. 48:22) Guds fjender er dødsdømt. Gud vil ikke købslå med dem eller have noget med dem at gøre. Jehova går ikke på kompromis. Den, der er almægtig, har ikke nødig at gå på kompromis. Jehovas grundvold er retfærdighed, og derfor sørger han for, at den sker fyldest. Jehova vil overvåge, at hans vilje sker, uanset hvad onde og gudløse mennesker eller Djævelen og hele hans organisation måtte sige eller søge at gøre. Denne frelsens dag vil nå et bestemt højdepunkt. Åbenbaringen 16:14 fortæller os, at dette højdepunkt er krigen på Guds, den Almægtiges, store dag, Harmagedonslaget. Harmagedon bringer Jehovas tjenere frelse.

40. Hvorfor er åndelig modenhed nødvendig i disse kritiske tider?

⁴⁰ Dette er kritiske dage for Satans gamle verden. Alle vegne tager vanskelighederne til, og det vil de blive ved med i Satan splittede hus. I denne trængselstid er Jehovas tjenere udsat for megen forfølgelse, men så længe vi stoler på Jehovas udfrielse, kan vi være trygge. Hvad må vi gøre? Hvad vil sætte os i stand til at holde ud? Vi må vokse i åndelig modenhed. Vi må bedømme tingene åndeligt. Vi må ikke betragte tingene under samme synsvinkel som verden, for hvis vi kun ser på tingene, som den gør, vil vi også tænke som den og mene, at Jehovas tjenere er fortabt, og at den rene tilbedelse vil forsvinde fra jordens overflade. Husk apostelens ord i 1 Korinter 2:14-16: „Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, . . . vi har Kristi sind.“ Som åndeligsindede mennesker med Kristi sind har vi et videre udsyn end folk i verden. Vi ser ud fra Guds sandhedsord, hvad Jehova nu udretter, at hans konge regerer, og at tiden er nær, da han vil håndhæve sine domme. Vi ser, at den nye verdens samfund er en realitet. Vi må eje denne stærke tro for at kunne holde ud. Vi må forblive i denne tro. Gør vi det, vil vi ligesom Daniel kunne se fremtiden i møde uden frygt og i fuld tillid til Jehova.

41. Hvordan kan vi være med til at svare på Jesu spørgsmål i Lukas 18:8?

⁴¹ I Hebræerne 10:38, 39 får kristne denne formaning: „Min retfærdige skal leve af tro; men hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle.“ Hvilken slags tro er det, vi har? Jesus nævner det i Lukas 18:8, idet han siger, at Gud „skal skaffe dem ret i hast. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen [denne tro, NW] på jorden?“ Retfærdigheden vil ske fyldest. Jehova Gud har alt i sin hånd, og han vil overvåge, at de onde og gudløse bliver gengældt efter fortjeneste. Han vil også drage omsorg for, at der vederfares hans tjenere retfærdighed, idet han giver dem evigt liv. Hvor mange mennesker tror nu fuldt og fast, at Gud vil skaffe sine tjenere ret i hast? Jesus spørger: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen [denne tro, NW] på jorden?“ Jehovas vidner er overbeviste om, at dengang Menneskesønnen kom, fandt han denne tro på jorden, og vi er besluttede på at bevare samme tro lige til enden.

42. Hvad er vort faste standpunkt under forfølgelse et tegn på?

⁴² Vi ved med vished, at Jehova Gud i hast vil lade retfærdigheden ske fyldest. Derfor er vi frygtløse, og det er til stor velsignelse for os, men det kan fjenden ikke forstå. De ved ikke, hvorfor Jehovas tjenere trods verdensvid forfølgelse og trods den trængsel, de udsættes for, og al den hånlatter, spot og forsmædelse, de må udholde, alligevel fortsætter med at tilbede Jehova. Vi følger apostelen Paulus’ råd i Filipperne 1:27, 28: „Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt . . . at I står fast i een ånd og med een sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses, og det er Guds værk [dette tegn er fra Gud, NW].“ Det er nøjagtig, hvad Jehovas vidner nu gør. Vi står fast i troen og ser frem til, at Jehova vil frelse os. Vi har dette frelsestegn fra Gud, fordi Jehova giver os styrke. For vore fjender er vort faste standpunkt ligeledes et tegn fra Gud, nemlig et varsel om deres egen undergang.

43. Hvordan fører kærlighed til Jehova til frygtløshed og frelse?

⁴³ Hvordan kan Jehovas vidner indtage denne frygtløse holdning? Det kan de, fordi de elsker Jehova Gud af hele deres hjerte, og som der står i 1 Johannes 4:18: „Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre [virker hemmende, NW], og den, der frygter, er ikke blevet fuldkommet i kærligheden.“ Jehovas tjenere lader sig ikke hemme af frygt, men fortsætter i deres tilbedelse. De er lige så frygtløse og trofaste som Daniel. De bliver ved uden hensyn til, hvilken uret mennesker måtte iværksætte i lovens navn, og det, at de fortsætter med forkyndelsen og stadig elsker Jehova, betyder frelse for dem. Af kærlighed til Jehova påkalder vi ham bestandig og forkynder hans navn offentligt. Jehova forudsagde, hvorledes hans trofaste tjenerskare ville udtrykke sig på denne frelsens dag, og ordene er at finde i Salme 18:2-4: „Jehova, jeg har dig hjerteligt kær, min styrke! Jehova, min klippe, min borg, min befrier, min Gud, mit bjerg, hvortil jeg tyr, mit skjold, mit frelseshorn, mit værn! Jeg påkalder Jehova, den højlovede, og frelses fra mine fjender.“ Vi må sammen synge denne sang og til stadighed lovprise Jehovas navn; gør vi det, vil vi blive frelst fra vore fjender. Ja, det betyder frelse for os.

Frelse

44. Hvad vil der ifølge Daniel, det 6. kapitel, ske, når først Jehova har ladet retfærdigheden ske fyldest?

⁴⁴ Da de onde sammensvorne var blevet udslettet, udgik der, som omtalt i profetien i Daniel, det 6. kapitel, et fredsdekret over hele riget. Jehovas navn blev herliggjort for alle de overlevende som navnet på den eneste sande Gud. Han blev forkyndt som frelsens Gud. Under dette retfærdige styre havde Daniel lykken med sig. Hvilken profetisk betydning har dette? Profetien peger frem til Guds nye verdens evigvarende fred. Dér vil Jehovas stilling blive respekteret af alle de retsindige, der da glæder sig ved livet. Dér vil Jehovas navn indtage sin rette plads, og alt, hvad der ånder, skal prise Jehova. Jehovas salvede vidner, der blev billedligt fremstillet ved Daniel, vil have lykken med sig under Kristi Jesu retfærdige regering. Dér vil de fryde sig over Jehovas frelse til evigt liv.

45. Hvad må vi nu afvente, hvis vi skal opnå frelse?

⁴⁵ Vi ved, at disse ting står fast, og vi må derfor altid helt og fuldt stole på Jehova. Uden hensyn til hvor hård forfølgelsen måtte blive, uden hensyn til hvor alene vi måtte komme til at stå for en tid, vil vi tålmodigt kunne holde det ud. Vi vil vente på, at Jehova skal gribe ind. Vi vil ikke tage loven i vor egen hånd og søge at kaste vore undertrykkeres åg af os ved hjælp af fysisk magt, men vi vil huske Jehovas ord i Zefanias 3:8: „Bi derfor på mig, så lyder det fra Jehova, på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af min nidkærheds ild skal al jorden fortæres.“ Satans synlige tingenes ordning og alle de onde og gudløse vil blive fortæret af Guds nidkærheds ild på hans brændende vredes dag. Vi venter med glæde på, at Jehova vil gøre dette, for vi ved, at han nu tillader forfølgelse af samme grund, som han gjorde det på Daniels og på Moses’ tid, nemlig for at hans store navn derigennem kan blive hævdet og herliggjort.

46, 47. Hvorfor bør oprigtige mennesker i verden nu være varsomme med, hvordan de behandler Jehovas vidner?

⁴⁶ I Zefanias 1:14, 17, 18 læser vi: „Nær er Jehovas dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, Jehovas dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. Over menneskene bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod Jehova. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom skarn. Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på Jehovas vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja, brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.“ De, der i dag forfølger Jehovas vidner, mener, at de har alle kortene på hånden. De tror, at magten udelukkende er på deres side. De ville gøre klogt i at følge Gamaliels råd til sin samtids forfølgere af Jehovas vidner, et råd, der står at læse i Apostlenes Gerninger 5:38-40: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; men er det af Gud, kan I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!“

⁴⁷ Derfor siger Jehovas vidner til alle oprigtige blandt dem, som forfølger Jehovas vidner: Ophør med den fremgangsmåde, inden det er for sent, for Jehova er en levende Gud. Tilbed Jehova. Jehova er med sit folk, og han vil i hast eksekvere sine domme på denne frelsens dag. På denne frelsens dag vil de, som forfølger Jehovas vidner, erfare, at de ikke kan fælde Jehovas tjenere. Gamaliels ord er sande; dette værk er af Gud. Selv om fjenderne rejser sig som en flodbølge mod Jehovas vidner, kan de ikke sætte Jehova til vægs. Når de står på magtens tinde, vil de blive udslettet, siger Bibelen. (Sl. 37:35-39) Ingen bør lade sig bedrage, fordi han ser en overmagt kæmpe imod Guds folk på jorden. De, som ønsker at handle ret og gerne vil leve i Guds nye retfærdige verden, bør forlade forfølgernes side og komme over på den almægtige. Jehovas og hans teokratiske organisations side og gøre godt imod hans tjenere. Der findes øvrighedspersoner, der viser Jehovas vidner venlighed og giver dem en hæderlig behandling. Sådanne mennesker viser godhed mod Kristi Jesu brødre, og de kan hente megen trøst fra Jesu ord i lignelsen om fårene og bukkene i Mattæus 25. Her viste Jesus, at de, som gør godt imod hans brødre, kan vente at opnå Kongens gunst, når dommen bliver endelig eksekveret.

48. Hvad bør vi som kristne gøre på denne frelsens dag?