Alle nationer indsamles til ét tempel for at tilbede

 1. Hvordan gjorde Jehova Jesus til åndelig præst, og hvilken åndelig helligdom tog da form?

NU TOG Jehova Guds store åndelige tabernakel form. Hvordan kan vi sige det? Jo, for nu blev det modbilledlige „Hellige“ i Guds åndelige tempel til. Det skete ved at Gud udgød sin hellige ånd over Jesus og gjorde ham til åndelig præst. Gud avlede Jesus med sin ånd for at gøre ham til en åndelig søn af Gud, med en præsteværdighed der var højere end den som den jordiske ypperstepræst af Arons familie ejede.

 2. Hvilken tilstand kom Jesus således ind i? Hvilken del af Jehovas åndelige tempel kunne han gå ind i, og hvad skulle han gøre der?

² Derfor skriver Paulus: „Ingen tiltager sig selv den værdighed, men man må som Aron kaldes dertil af Gud. Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag,’ ligesom han jo også et andet sted siger: ’Du er præst evindelig, på Melkisedeks vis.’“ (Hebr. 5:4-6) Jesus kom således ind i en åndsavlet tilstand, selv om han stadig var i kødet. I denne tilstand kunne han gå ind i det modbilledlige „Hellige“ i Jehovas åndelige tempel. I dette „Hellige“ kunne han bringe Gud et røgelsesoffer i form af bønner, lovprisning og tjeneste.

 3. (a) Hvilken anden afdeling i Jehovas åndelige tempel tog også form, og hvad fandtes der i det? (b) Fra hvornår begyndte Jehovas åndelige tempel således at fungere?

³ Nu tog også det Allerhelligste i Guds åndelige tempel form, det vil sige det bestemte område i himmelen hvor Jehova Gud personlig troner over de himmelske keruber, som over et „sonedække“. (Sl. 80:2; 4 Mos. 7:89; Hebr. 9:4, 5) På dette himmelske sted der nu havde taget form af et Allerhelligste eller et inderste rum, tronede Jehova som over sonedækket på den nye pagts ark, rede og villig til at lade sig forsone og formilde af et tilfredsstillende syndoffer, det fuldkomne menneskeliv som hans ypperstepræst Jesus Kristus ville bringe ved højdepunktet af den store modbilledlige forsoningsdag. (3 Mos. 16:1-34) På denne måde var Jehova Guds store modbilledlige åndelige tempel nu blevet til, med det modbilledlige Allerhelligste, det Hellige og forgården med dets offeralter. Fra Jesu dåb i Jordanfloden i år 29 fungerede Jehovas virkelige tempel, med velsignelser i vente for hele menneskeheden.

 4. (a) Hvornår og hvordan førte Jehova Jesus Kristus ind på den anden side af „forhænget“ ind i det virkelige Allerhelligste? (b) Hvornår og hvordan endte den modbilledlige forsoningsdag?

⁴ Det eneste der nu skilte Jesus Kristus som ypperstepræst fra det Allerhelligste i Jehovas sande tempel, var det symbolske „forhæng“, den forhindring som hans kødelige organisme udgjorde. „Kød og blod kan ikke arve Guds rige.“ (1 Kor. 15:50) Af den grund fuldførte Jesus Kristus ofringen af sit fuldkomne menneskeliv på Guds „alter“ ved at dø uskyldig på påskedagen, den 14. nisan år 33. Men på den tredje dag efter Jesu død, nemlig den 16. nisan, førte den almægtige Gud sin ypperstepræst Jesus Kristus ind ’på den anden side af det adskillende „forhæng“, idet han oprejste ham fra de døde, ikke som en ypperstepræst af kød og blod, men som en ypperstepræst i ånden, og gav ham del i „guddommelig natur“ og iførte ham udødelighed. (1 Pet. 3:18; 1 Kor. 15:42-54; 2 Pet. 1:4) Den opstandne Jesus Kristus havde nu i sandhed passeret det „forhæng“ i templet som skildrede den forhindring hans kød udgjorde, og derfor kunne han på den fyrretyvende dag efter sin opstandelse stige op til selve himmelen og møde frem for Guds person med den store værdi af sit forsonende blod, og frembære den for Guds nådetrone til gavn for hele menneskeheden. Hermed var den store modbilledlige forsoningsdag forbi.

Menigheden af åndelige underpræster

 5, 6. (a) Hvornår begyndte Jesus Kristus at bygge sin menighed på sig selv som klippen? (b) Hvordan blev menighedens medlemmer åndelige underpræster, og hvordan omtales dette i Første Petersbrev 2:5, 9?

⁵ I lyset af alt dette skulle det være ganske tydeligt at det telt som Moses opførte og de templer som Salomon, Zerubbabel og Herodes byggede i Jerusalem, ikke var billeder på menigheden af Kristi disciple. Denne kristne menighed blev først til på den halvtredsindstyvende dag efter Jesu opstandelse, og altså efter at Jesus var steget op til himmelen og i „selve himmelen“ var mødt frem for Guds person til gavn for dem. Da Jesus omtalte sig selv som den symbolske klippe, sagde han til sine tolv apostle: „På den klippe vil jeg bygge min kirke [menighed, NW], og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den.“ (Matt. 16:18) Han begyndte at bygge denne åndelige menighed på pinsedagen ti dage efter sin himmelfart i år 33. Han modtog hellig ånd fra Gud og udgød den over sine ventende disciple på jorden i Jerusalem. På denne måde blev de åndsavlet, og det medførte at de blev åndelige sønner at Gud. Ved den samme ånd blev de salvet til at blive åndelige underpræster under deres ypperstepræst Jesus Kristus. (Ap. G. 2:1-36) Apostelen Peter siger herom:

⁶ „Lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ — 1 Pet. 2:5, 9.

 7. Hvilket modbilledligt område og hvilken afdeling af det åndelige tempel er de som åndelige underpræster blevet ført ind i, og hvad skal de gøre disse steder?

⁷ Dette ’åndelige hus’ består af „levende stene“ som er Jesu Kristi underpræster. Der siges til dem: „Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus.“ (Hebr. 3:1) Som et hus af sådanne underpræster må de bringe „åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud“. (1 Pet. 2:5) Det betyder at de er blevet ført ind i den modbilledlige forgård hvor Guds modbilledlige alter findes, for dér at bringe deres „åndelige ofre“ på grundlag af Guds „vilje“. Det betyder også at de i deres åndsavlede tilstand som Guds åndelige sønner er blevet ført ind i det modbilledlige første rum eller „det Hellige“ i Guds åndelige tempel. Der kan de glæde sig over åndelig oplysning som fra en syvarmet guldlampestander, og spise åndelig mad som fra det guldbeklædte skuebrødsbord, og bringe Jehova ofre i form af bønner, lovprisning og tjeneste som stod de ved det faststående guldrøgelsesalter der var anbragt foran det inderste forhæng.

 8. (a) Hvad var det Hellige i templet altså et billede på? (b) Hvad var præsternes forgård et billede på?

⁸ Set fra dette synspunkt er det Hellige i templet et billede på den åndsavlede tilstand som Guds åndelige præsteskab befinder sig i mens dets medlemmer endnu er i deres jordiske legemer i kødet. De har et særligt åndeligt forhold til Gud, et forhold der ligesom ved et forhæng er afskærmet fra udenforstående så disse ikke kan opfatte eller forstå det. Præsternes forgård, hvor kobberalteret stod, er et billede på den særlige stilling de indtager som mennesker over for Gud. Han betragter dem ikke som ufuldkomne, fordømte syndere der er uegnede til at tjene ved hans åndelige alter, men som mennesker der har ændret sind, er vendt om og er blevet døbt som Jesu Kristi disciple, mennesker som han regner for retfærdige og syndfri på grund af deres tro på Gud og på grund af ypperstepræstens, Jesu Kristi, forsonende blod. (Rom. 5:1, 9; 8:1; 3:24-26) Tempelforgården med kobberalteret skildrer altså den retfærdige stilling som Guds åndelige underpræster indtager hvad deres kødelige legemer angår.

 9. (a) Hvordan kommer disse åndelige underpræster ind i det modbilledlige Allerhelligste? Kommer de med et offer til soning af synder? (b) Hvordan vil de tjene i dette Allerhelligste?

⁹ Eftersom ’kød og blod ikke kan arve Guds rige, og forkrænkelighed heller ikke arver uforkrænkelighed’, må disse åndsavlede underpræster under Kristus også passere den kødelige forhindring som det inderste forhæng i templet var et billede på. Det gør de ved at udføre deres åndelige præstetjeneste her på jorden indtil de dør som mennesker, hvorefter Gud, når tiden er inde, oprejser dem fra de døde med Kristi opstandelse, nemlig som åndeskabninger der har guddommelig natur og som har fået skænket udødelighed og uforkrænkelighed. Som der står skrevet: „Der sås et sjæleligt legeme [ved døden], der opstår et åndeligt legeme.“ (1 Kor. 15:42-44; Rom. 6:4, 5) På denne måde kan de træde frem for den højeste Gud selv; men de vil naturligvis ikke bringe ham noget offer til soning af synder. Det har Jehovas ypperstepræst, Jesus Kristus, gjort på den modbilledlige forsoningsdag. (Hebr. 10:19-22) Men ved at de bliver forenet med deres ypperstepræst i himmelen vil de kunne tjene som „Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år“. — Åb. 20:4, 6.

10. Hvilken „bygning“ sammenligner Paulus i Første Korinterbrev 3:9, 16, 17 den kristne menighed med? Hvad betyder dette dog ikke, og hvorfor ikke?

¹⁰ Mens de er på jorden sammenlignes de med flere forskellige ting. I Første Korinterbrev 3:9 siger apostelen Paulus for eksempel til dem: „Guds ager, Guds bygning er I.“ Vi spørger: Hvilken „bygning“? Svaret får vi i vers seksten og sytten: „Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!“ Det betyder ikke at de udgør det tempel som blev skildret ved det telt Moses byggede og templerne i Jerusalem. I det tempel Paulus omtaler i Hebræerbrevet, bor Gud i egen person, idet han personligt er til stede dér. Men i det tempel som Paulus siger at menigheden udgør, er Gud ikke personligt til stede. Det er blot Guds ånd der bor i dette symbolske tempel. Gud bor der blot ved sin ånd, fordi dets medlemmer er i kødet på jorden.

11. Hvordan viser spørgsmålet om grundvold at der er forskel på menigheden som et tempel og Jehovas tempel i himmelen?

¹¹ Guds tempel i himmelen er ikke bygget på de kristne apostles og profeters grundvold. Men det er den kristne menighed som et tempel. I Efeserbrevet 2:20-22 (NW) skriver apostelen Paulus: „I er blevet opbygget på apostlenes og profeternes grundvold, mens Kristus Jesus selv er hjørnegrundstenen. I samhørighed med ham bliver hele bygningen harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova. I samhørighed med ham bliver også I sammen opbygget til et sted hvor Gud kan bo ved ånd.“

12. (a) Hvad bor der i menigheden på jorden som gør at den kan sammenlignes med et tempel, men hvor befinder menigheden sig i Guds store åndelige tempel? (b) Hvad må menigheden som et tempel på jorden for den sande Gud ikke tillade inden for sit domæne?

¹² Det er fordi Guds ånd bor i dette harmonisk organiserede legeme af Kristi åndelige underpræster at denne menighed kaldes et „tempel“ for Jehova Gud. Personligt er han i det Allerhelligste i sit store åndelige tempel i himmelen. Den jordiske tempelskare befinder sig i „det Hellige“ i dette store åndelige tempel. Da denne åndsavlede menighed sammenlignes med et tempel på jorden hvori Jehova bor ved sin ånd, må der ikke finde nogen form for afgudsdyrkelse eller tilbedelse af falske guder sted inden for den. „Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre?“ spørger apostelen Paulus, og forklarer derpå: „Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: ’Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.’“ — 2 Kor. 6:16.

Tilbedere trænges i templets forgårde

13. Hvilken tilstand, som blev skildret ved en af templets afdelinger, vil ikke eksistere mere når den åndsavlede menighed er forsvundet fra jorden?

¹³ Denne åndsavlede menighed der sammenlignes med et tempel, må betragtes som hellig. Når tiden er inde vil denne menighed forsvinde fra jorden. Når dens medlemmer dør vil den åndsavlede tilstand som disse åndelige underpræster befinder sig i (skildret ved det Hellige i templet i Jerusalem), ikke eksistere mere. Disse åndelige underpræster vil ved deres død i kødet og deres opstandelse i ånden være gået ind på den anden side af den kødelige forhindring (skildret ved det inderste forhæng i templet), ind i det Allerhelligste i himmelen.

14. Hvordan skildrer Åbenbaringen 21:1, 2 menigheden af de 144.000 underpræster i det Allerhelligste i himmelen?

¹⁴ Hvilket helligt privilegium vil det ikke være for de 144.000 underpræster i Jehovas åndelige tempel at befinde sig i det Allerhelligste og træde frem for Jehova Gud selv! Dette blev ikke skildret i forbindelse med de underpræster der tjente i templet i Jerusalem, men der gives en smuk beskrivelse af det i den sidste bog i Bibelen. Dér bliver menigheden af de 144.000 underpræster der tjener under Jehovas ypperstepræst Jesus Kristus, skildret som hans brud på bryllupsdagen. Den kristne apostel Johannes beskriver denne kollektive brud med disse smukke ord: „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere. Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom.“ — Åb. 21:1, 2.

15. Hvordan adskiller det himmelske ny Jerusalem sig fra fortidens jordiske Jerusalem med hensyn til at have et tempel?

¹⁵ Vi husker at der i fortidens jordiske Jerusalem, indtil det i år 70 blev ødelagt af de romerske hære, lå et prægtigt tempel. Men hvordan med det himmelske ny Jerusalem, som apostelen Johannes så i sit syn omkring seksogtyve år efter ødelæggelsen af det gamle Jerusalems tempel i år 70? Det fortæller Johannes videre i sin betagende skildring af det himmelske ny Jerusalem: „Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys. Og folkeslagene skal vandre i dens lys.“ — Åb. 21:22-24.

16. Hvordan gør de 144.000 underpræsters opholdssted et tempel unødvendigt i det ny Jerusalem, og hvordan er Jehova selv dets tempel?

¹⁶ Hvorfor skulle der være et tempel i det himmelske ny Jerusalem, en særskilt bygning hvor de 144.000 underpræster kunne yde hellig tjeneste og således tjene Gud indirekte, gennem en bygning? De står jo foran Gud selv og ser „hans ansigt“! (Åb. 22:4) Jehova Gud er selv det ny Jerusalems tempel. Det himmelske ny Jerusalem er ikke templet, nej, det er Jehova Gud den Almægtige der er templet. Han udfylder eller indtager pladsen som et tempel for den himmelske by. Eftersom han er der, ikke ved ånd, men i egen person, har han afskaffet behovet for en særskilt bygning hvorigennem det ny Jerusalems beboere, de 144.000 underpræster, indirekte kan tilbede og tjene ham. De udfører derfor en hellig tjeneste for ham direkte, med Lammet Jesus Kristus som ypperstepræst.

17. Hvordan er Lammet også, sammen med Jehova Gud, det ny Jerusalems tempel?

¹⁷ Det er grunden til at Lammet sammen med Jehova udgør templet i det ny Jerusalem. Som Åbenbaringen 21:22 siger: „Dens tempel er Herren . . . og Lammet.“ Lammet er personligt til stede i det Allerhelligste i Jehovas åndelige tempel. Han har allerede direkte bragt Gud den modbilledlige forsoningsdags syndoffer. Som Jehovas ypperstepræst på Melkisedeks vis sidder han ved Guds højre hånd.

18. I hvilket område af Jehovas åndelige tempel vil folk høste gavn af forsoningsdagen, og for hvem blev der bragt ofre på forsoningsdagen som en skildring af dette?

¹⁸ Skønt der til den tid ikke længere eksisterer en åndsavlet tilstand som den de 144.000 underpræster befandt sig i på jorden og som forbilledligt blev skildret ved det Hellige i templet, vil de jordiske forgårde i Jehovas store åndelige tempel fortsat eksistere. Folk på jorden som drager nytte af Jehovas forsoningsdag vil befinde sig i disse forgårde. Dette harmonerer udmærket med at der på forsoningsdagen ikke blot blev bragt et syndoffer for den præstelige familie, men også for hele det øvrige folk som tilbad Jehova i hans tempel.

19. (a) Hvem ville ifølge profeten Zakarias slutte sig til Jehova „på hin dag“ og bede ham om nåde? (b) Hvilken forgård der kunne tjene som et billede på dette, fandtes der i Herodes’ tempel i Jerusalem, og hvilke ikke-israelitter bad Salomon for da han indviede templet?

¹⁹ Da Guds profet Zakarias profeterede i forbindelse med genopbygningen af templet i Jerusalem i det sjette århundrede før vor tidsregning, blev han inspireret til at sige: „Og mange folk skal på hin dag slutte sig til [Jehova] og være hans folk og bo i din midte [og jeg vil bo i din Midte, oversættelsen af 1871].“ „Og mange folkeslag og talrige folk skal komme og søge Hærskarers [Jehova] i Jerusalem for at bede [Jehova] om nåde.“ (Zak. 2:15; 8:22) I harmoni med denne profeti om at ikke-israelitter skulle komme for at tilbede Jehova ved hans tempel, omfattede det tempel der blev bygget af kong Herodes og som erstattede det tempel der var blevet bygget på profeten Zakarias’ tid, ikke blot præsternes forgård med et alter, samt Israels forgård og kvindernes forgård, men desuden hedningernes eller ikke-israelitternes forgård. Og flere hundrede år før dette havde kong Salomon, dengang han indviede det første tempel i Jerusalem, bedt for de fremmede der ville komme fra fjerne lande for at tilbede ved Jehovas tempel. — 1 Kong. 8:41-43; 2 Krøn. 6:32, 33.

20. Siden hvornår har Zakarias’ profeti især fået sin opfyldelse? Forklar.

²⁰ Den profeti som Zakarias udtalte for længe siden får allerede sin opfyldelse i vor tid, især siden 1935. Det vil sige at den opfyldes mens der endnu findes en rest på jorden af de åndelige underpræster der tjener i det Hellige i Jehovas åndelige tempel. ’Den store skare’ af fremmede som nu fra alle jordens egne strømmer til Jehovas åndelige tempels forgårde, har derfor kontakt med disse åndelige underpræster der endnu befinder sig på jorden, og samarbejder med dem. I 1935 begyndte man at se denne ’store skare’ af ikke-præstelige tilbedere af Jehova komme til templet, for i dette mindeværdige år blev profetien i Åbenbaringen 7:9-17 om ’den store skare’ forklaret, i overensstemmelse med de begivenheder man var vidne til. (Se Vagttaarnet for 1. og 15. oktober 1935.) Når vi betragter det syn apostelen Johannes fik og som omtales i Åbenbaringen, er det som om vi ser den internationale ’store skare’ af tilbedere fejre den modbilledlige løvhyttefest i Jehovas tempel.

21. Hvordan beskriver Johannes denne ’store skare’ i Åbenbaringen 7:9-15?

²¹ Johannes fortæller hvad han ser: „Se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’ . . . ’Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem.’“ — Åb. 7:9-15.

22. (a) Hvor i Guds åndelige tempel tjener denne ’store skare’ ham dag og nat? (b) Hvordan viser Johannes’ syn at det åndelige tempel er blevet bevaret igennem „den store trængsel“, og hvilke velsignelser modtager ’den store skare’ der?

²² Dette betagende syn viser at den internationale ’store skare’ tjener Jehova i hans tempel, det vil sige i de jordiske forgårde som er reserveret dem der ikke er åndelige israelitter, dem der så at sige befinder sig i ’hedningernes forgård’. Ja, i apostelen Johannes’ syn er Jehova Guds store åndelige tempel blevet bevaret gennem „den store trængsel“ i disse sidste dage, for medlemmerne af denne ’store skare’ har overlevet „den store trængsel“, og de befinder sig i Jehovas tempel hvor de vifter med de palmegrene de har i hænderne, ligesom folket under løvhyttefesten viftede med festens traditionelle palmegren, den såkaldte lulab.a De tilskriver Jehova Gud og hans opofrede lam, Jesus Kristus, deres frelse, og de befinder sig nu på vejen til evigt liv i lykke og tjeneste for Gud i hans nye tingenes orden på en paradisisk jord. (Åb. 7:16, 17) De tager taknemmeligt imod de velsignelser der er en følge af det syndoffer som blev tilvejebragt på Jehovas store forsoningsdag. — 3 Mos. 16:1-34.

23. (a) Hvorfor vil medlemmerne af ’den store skare’ ikke være de eneste som trænges i det åndelige tempels jordiske forgårde i de tusind år hvori Kristus virker som ypperstepræst? (b) Hvad må disse være med til for at opnå evigt liv på jorden?

²³ De der overlever „den store trængsel“ hvormed den nuværende tingenes ordning ender, er imidlertid ikke de eneste som vil trænges i disse frelsens forgårde. I løbet af de tusind år hvori Lammet Jesus Kristus virker som ypperstepræst sammen med sine 144.000 åndelige underpræster i Jehovas åndelige tempel i himmelen, vil der ske „en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Ap. G. 24:15; Åb. 20:4, 6, 11-14) Alle disse må komme til Jehovas åndelige tempels forgårde og være med til at tjene ham, ligesom de også med glæde må fejre den store modbilledlige løvhyttefest. Der kan ikke opnås frelse til evigt liv i det jordiske paradis på nogen anden måde. Det synes at fremgå af de sidste seks vers i Zakarias’ profeti. Alle de opstandne som ønsker evigt liv på jorden må komme til det åndelige tempel „for at tilbede kongen, Hærskarers [Jehova]“ og „for at fejre løvhyttefest“. Hvilken ubeskrivelig frydefuld tid vil det ikke være for dem der gør det! — Zak. 14:17, 19.

24. (a) Hvilket tempel anerkender Jehova Gud, og til hvilket tempel må alle komme for at opnå liv i Guds nye orden? (b) Hvilken nyhed har de der allerede befinder sig i forgårdene det privilegium at videregive til andre?

²⁴ Der er også mange velsignelser i vente for os der i dag befinder os i Jehovas åndelige tempels forgårde, hvad enten vi, som nogle af os, opholder os i den inderste forgård for præsterne, eller vi, som de fleste af os, befinder os i forgårdene for de ikke-præstelige tilbedere af den højeste Gud, hærskarers Jehova. Det er det eneste tempel som frelsens Gud anerkender. Det er dette tempel som folk at alle nationer må komme til for at tage del i den rene tilbedelse og derved opnå evig frelse i Guds retfærdige nye orden. Dette tempel står nu åbent så alle der søger den eneste levende og sande Gud, kan blive indsamlet. Det er i sandhed en storslået nyhed, en nyhed der har at gøre med begivenhederne i vor forunderlige tid. Alle vi der tjener i Jehovas åndelige tempels forgårde har det store privilegium at videregive denne livgivende gode nyhed til alle andre, før „den store trængsel“ kommer.

[Fodnote]

Se The Temple af dr. A. Edersheim (1874), siderne 238, 242.

Se Cyclopædia af M’ Clintock og Strong, bind 10, side 148, det sidste afsnit under „21st of Tishri“.

[Ramme/diagram på side 159]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HERODES’ TEMPEL (Grundplan)

Tyropøondalen

Port

Bymur

Port

Port

Port

Port

Port

Bymur

Kedrondalen

Oliebjerget mod øst

1. Det Allerhelligste, 2. Det Hellige, 3. Brændofferalteret, 4. Kobberhavet, 5. Templet, 6. Præsternes forgård, 7. Israels forgård, 8. Den indre tempelport, 9. Kvindernes forgård, 10. Stengærde, 11. Ydre forgård, 12. Hedningernes forgård, 13. Den kongelige søjlegang, 14. Søjlegange, 15. Den nordlige søjlegang, 16. Salomons søjlegang, 17. Den skønne port.

Den profetiske betydning

DET ALLERHELLIGSTE: Det bestemte sted i himmelen hvor Jehova personlig troner

DET HELLIGE: Jesu Kristi og de 144.000 salvede kristnes åndsavlede tilstand mens de endnu er i kødet

FORHÆNGET: Det forhæng der adskilte det Hellige fra det Allerhelligste skildrede den kødelige forhindring som adskiller præsteskabet på jorden fra Guds nærhed i himmelen

ALTERET: Guds vilje, der kom til udtryk i hans villighed til at tage imod Jesu opofrede, fuldkomne menneskeliv

PRÆSTERNES FORGÅRD: Den retfærdige stilling som Jesus Kristus og Guds åndelige underpræster indtager hvad deres kødelige legemer angår

HEDNINGERNES FORGÅRD: Den retfærdige stilling som alle mennesker må opnå for at kunne tilbede Gud på den måde han godkender

[Illustration på side 156]

Da Jesus blev salvet med hellig ånd i år 29, blev Guds åndelige tempel til