Hvorfor har vi så meget at gøre?
DER er ingen tvivl om at Jehovas kristne vidner i dag har meget at gøre. Der er Bibelen og den bibelske litteratur som skal læses og studeres. Der er fem ugentlige menighedsmøder som skal forberedes og overværes. Der er de forskellige grene af den kristne tjeneste, forkyndelsen fra hus til hus, genbesøg og bibelstudier, som skal passes. Der er kristne brødre som skal hjælpes, og der er opgaver og programpunkter der skal forberedes, og så videre. Og de der er tjenere i menighederne har endnu flere pligter at tage sig af.
Der er ingen tvivl om at der er meget at gøre. Men har du tænkt på at kristne forkyndere ikke er ene om at have travlt? Praktiserende læger, for eksempel, har også ofte meget at gøre. En samvittighedsfuld læge kan bruge så meget som halvfjerds timer eller mere om ugen i sin praksis, udelukkende for at tage sig af sine patienter. Dertil kommer alt det han må læse for at holde sig på højde med de fremskridt lægevidenskaben gør.
Hvis en samvittighedsfuld læge har grund til at have travlt, har kristne forkyndere det endnu mere. Hvorfor det? Fordi deres arbejde er af endnu større betydning! De er nemlig beskæftiget med den åndelige lægedom, der fører til evigt liv, og det er en lægedom som alle mennesker har brug for, mens ikke alle har brug for en almindelig læge. Deres arbejde kræver imidlertid megen tid og tålmodighed fordi de først må vise folk hvor stort et behov de har for den åndelige lægedom, og hvor alvorlig den åndelige sygdom er, da de fleste slet ikke er klar over den sørgelige forfatning de i åndelig henseende befinder sig i.
Tidens alvor
En anden grund til at disse forkyndere har så meget at gøre, er at der er så lidt tid tilbage at udføre den åndelige lægegerning i. Vi lever i de sidste tider. Jesus sammenlignede de sidste dage med Noas dage, og vi ved at Noa havde meget at gøre. Han skulle sørge for sin familie, han skulle forkynde, han skulle bygge arken, indsamle dyrene og opmagasinere et års forbrug af fødevarer til alle. (1 Mos. 6:13–7:5; Matt. 24:37-39) Og husker du Gideon og hans mænd der slog midjanitterne på flugt? De havde en stor og presserende opgave foran sig hvis de skulle hente den endelige sejr hjem, og derfor læser vi om dem at „de var trætte men var stadig i færd med at forfølge“. — Dom. 8:4, NW.
Som kristne har vi en åndelig kamp at kæmpe, nemlig mod de kræfter der forårsager åndelig sygdom. Denne kamp holder os travlt beskæftiget, og somme tider bliver vi trætte. Men vi holder ud ligesom Gideon og hans mænd. Vi fortsætter fordi vi véd at det gælder mange menneskers liv.
Jesus sagde ved en lejlighed: „Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.“ Denne nat kom for Jesus. Nu er det Harmagedon der kommer, og der kan ikke være så længe til, da den generation der har oplevet 1914, ikke skal forgå før det er sket alt sammen! Der er ingen tvivl om at tiden er ved at udløbe. Er det derfor ikke forståeligt at der er meget at gøre? — Joh. 9:4; Matt. 24:34.
En beskyttelse for os
At have „fuldt op at gøre i Herrens arbejde“ er i virkeligheden en beskyttelse og en velsignelse for os. (1 Kor. 15:58, NW) Hvordan det? Jo, da vi er i verden men ikke af verden, vil vort arbejde i Herrens gerning beskytte os mod verdens fristelser og snarer der omgiver os på alle sider. Det er betænksomt af den „tro og kloge træl“ at forsyne os med rigeligt at læse og studere, at give os mange møder at overvære og meget at gøre på arbejdsmarken. Holder vi os travlt beskæftiget med alt dette, vil vort sind være fyldt med det der virker opbyggende. Det vil beskytte vort sind mod denne verdens ånd, og os selv mod at blive optaget af kødets gerninger. — Gal. 5:19-23; Fil. 4:8.
Vi kan lære af en fejl David begik. Han ville aldrig have begået sit livs største fejltrin hvis han havde været travlt optaget. David blev engang hjemme, idet han åbenbart havde besluttet at „tage den med ro“. Hvis han havde været travlt beskæftiget med at kæmpe mod ammonitterne ved Rabba, sammen med sin hærfører Joab, ville han aldrig have udsat sig for den fristelse som han bukkede under for og som han bagefter angrede så bittert! Mon ikke nogle af os kan se tilbage og glæde os over at vi er blevet forhindret i at begå et alvorligt fejltrin fordi vi var travlt beskæftiget? — 2 Sam. 11:1; Salme 51.
Arrangementer der passer alle
Når den „tro og kloge træl“ giver os så meget at gøre i tjenesten på arbejdsmarken, betyder det ikke at der forventes den samme arbejdsmængde af alle. For eksempel har den lokale menighed måske tilrettelagt en samling tirsdag aften før bogstudiet, en samling onsdag aften til genbesøg, en formiddags- eller eftermiddagssamling midt på ugen, en samling til bladarbejdet om lørdagen samt en samling om søndagen til hus-til-hus-forkyndelse og genbesøg. Disse samlinger er ikke tilrettelagt i den hensigt at alle skal tage ud i tjenesten praktisk talt hver dag i ugen. Samlingerne er tilrettelagt af hensyn til os, som en hjælp for os.
De husmødre der har ægtemænd som ikke er troende og som gerne vil have deres hustruer hjemme om søndagen, kan benytte sig af samlingen midt på ugen. Nogle har mulighed for at deltage i tjenesten før studiet om tirsdagen, andre kan måske ikke komme ud før onsdag aften. Atter andre kan deltage i bladarbejdet om lørdagen, mens andre igen kun kan være med i tjenesten om søndagen. De mange samlinger giver alle mulighed for at deltage i tjenesten på et eller andet tidspunkt efter som deres forhold tillader det, og ingen skal føle sig tvunget til at gå ud på tidspunkter hvor det ikke er muligt eller belejligt at gøre det.
Vi har heller ikke alle de samme kræfter eller den samme energi. Nogle kan kun bruge én eller to timer søndag formiddag eller eftermiddag i stedet for tre. Det er bedre at bruge én time end slet ikke at gå ud. Man kan her hente opmuntring i beretningen om enken der gav en skærv, nogle småmønter. Hun gav alt hvad hun havde; når hun gav så lidt, var det ikke fordi hun ikke ønskede at give mere. — Luk. 21:1-4.
Vi kan hver især undersøge vor stilling. Hvis vi er helhjertede i Jehovas tjeneste, har vi grund til at glæde os. Men hvis vi unddrager os tjenesten fordi vi foretrækker at gøre noget andet, har vi nødig at forbedre vort åndelige udsyn.
Åndelig føde til alle
De samme principper som blev nævnt i foregående afsnit, gælder vor læsning af Vagttårnets publikationer. Nogle har mere tid til at læse end andre; nogle læser hurtigere end andre, og nogle fatter tingene hurtigere end andre. Vi kan sammenligne den åndelige føde vi får, med et stort festmåltid hvortil der ventes mange gæster, gamle og unge, store og små. Ikke alle spiser lige meget, men der er rigeligt til alle. Sådan er det også med den åndelige føde. — Es. 25:6.
Ikke alle er i stand til at læse alt hvad Selskabet udgiver, men i hvert fald bør man bestræbe sig på at finde tid til regelmæssigt at læse Bibelen og Selskabets officielle organ, Vagttårnet, fra første til sidste side. Hvis vi ikke gør det, har vi grund til at spørge os selv om vi gør bedst mulig brug af den tid vi har til vor rådighed? Er det muligt at vi bruger tid på at læse verdslige blade, mens vi forsømmer at læse Vagttårnet? Eller bruger vi mere tid end nødvendigt på den daglige avis eller fjernsynet?
Med hensyn til Vågn op! indeholder det så mange forskelligartede artikler for at kunne tale til mange forskellige mennesker. Det er muligt at en søster ikke vil være interesseret i at læse en artikel om hvordan man reparerer en bilmotor, og at en broder ikke vil være interesseret i at læse en artikel om at sy. Men bladet indeholder noget for alle; det behandler et stort udvalg af emner som vil interessere mennesker under forskellige forhold.
Lad os imidlertid ikke forklejne værdien af Vågn op! Hvis det er muligt, så lad os læse hvert nummer fra første til sidste side. Vågn op! beskytter os mod den menneskedyrkelse som verdslige blade opmuntrer til med deres artikler om fremtrædende personligheder, og samtidig giver Vågn op! os det teokratiske syn på de emner bladet behandler. For eksempel kan verdslige tidsskrifter fortælle os om den nyopdukkede „situationsetik“, men de kan ikke fortælle os hvad Gud mener om en sådan etik. De indeholder måske interessante beretninger om spøgelseshuse, men de har intet begreb om hvad der ligger bag det alt sammen. Artiklerne i Vågn op! er udarbejdet af Guds organisation, som er interesseret i vor åndelige velfærd. — Rom. 8:6.
Som kristne vidner for Jehova har vi sandelig meget at gøre med hensyn til personlig bibellæsning og studium af bibelsk litteratur, møder der skal overværes og tjeneste på arbejdsmarken der skal udføres. Men hvis vi forstår at grunden til at vi har så meget at gøre er vort arbejdes betydning og tidens alvor, klager vi ikke. At have meget at gøre, er en beskyttelse for os. Og bruger vi et sundt sinds ånd kan vi finde en god ligevægt imellem det der er at gøre og det vi er i stand til at gøre, til Jehovas ære og til gavn for os selv.