Betel i London, for det har ført rige velsignelser med sig. Der venter en mange forrettigheder hvis man væbner sig med den indstilling som Esajas havde: „Her er jeg, send mig!“ Når man skal træffe en beslutning, gør man ret i at beregne omkostningerne, men den som beslutter sig til at gå ind for Riget og dets interesser, vil aldrig blive skuffet.

Spørgsmål fra læserne

● Er der slet intet håb om at en som tilhører den „store skare“ og som dør nu før Harmagedon vil blive genforenet med sin ægtefælle i den nye verden, så de to sammen kan være med til at efterkomme forplantningspåbudet?

Håb bygger på Guds ord, ikke på sentimentalitet. Den bibelske sandhed står fast: Ægteskab mellem mennesker opløses når en af ægtefællerne dør. (Rom. 7:1-3) Af denne grund har den kristne som dør nu, ingen ret til at forlange at den efterladte ægtefælle forbliver ugift i håb om at de efter opstandelsen vil blive genforenet.

En enkemand er ikke troløs mod sin afdøde hustru hvis han gifter sig igen. Så længe hustruen levede, gav han hende al sin kærlighed, trofasthed og hengivenhed, så i den henseende vil den afdøde ikke kunne bebrejde ham noget.

Imidlertid må den efterladte leve et normalt liv efter tabet af den elskede ægtefælle. Forholdene kan udvikle sig sådan at han nødsages til at gifte sig igen for at leve et rent liv i overensstemmelse med Bibelen. Han er fri til at gøre det. Den afdøde har intet krav på ham, for hun kan ikke yde ham den ægteskabelige ret i den tid der går indtil opstandelsen af de døde finder sted. Gud giver ingen dispensation fra loven om at et ægteskab opløses ved en af parternes død. Det ville han gøre hvis han tillod tidligere ægtefæller at genforenes som mand og hustru efter opstandelsen for at de sammen med dem der overlevede Harmagedon kunne efterkomme forplantningspåbudet.

Det samme gælder kristne som ikke hører til den „store skare“, men som er Kristi åndelige brødre og som sammen med Jesus Kristus er medarvinger til det himmelske rige. Også for disse opløser døden det ægteskabelige bånd. Følgelig vil tidligere ægtepar der oprejses til liv i himmelen ikke dér blive genforenet som mand og hustru, ja end ikke som særligt intime venner. Til sådanne åndelige nye skabninger er der skrevet: „Følgelig kender vi fra nu af ikke noget menneske efter kødet. Selv om vi har kendt Kristus efter kødet, kender vi ham ikke således længere.“ (2 Kor. 5:16, NW) Hvis en sådan kristen, en „ny skabning“, er død og har fået en åndelig opstandelse til liv i himmelen, mens hans kødelige legeme bliver til støv i graven, kender den efterladte åndsavlede ægtefælle ham ikke mere efter kødet. Kristi opstandne medarvinger er ikke mere iklædt kød. Ægteskab mellem mand og kvinde i den hensigt at sætte børn i verden, er noget der hører kødet og ikke ånden til. Altså må en efterladt åndsavlet kristen der har et himmelsk håb ikke mene at han skal undlade at gifte sig igen for at kunne stå fri til at blive genforenet med den tidligere ægtefælle i det himmelske rige. Han bør ikke nære det håb at han ved at forblive enkemand og ved fortsat at lade sin hengivenhed gælde den eneste jordiske ægtefælle han har haft, vil blive godkendt og belønnet af Jesus Kristus, og at Kristus derfor vil genforene det tidligere ægtepar i opstandelsen og i det himmelske riges virksomhed.

For dem der er døde med et åndeligt, himmelsk håb og for dem der er døde med et jordisk, paradisisk håb er den regel Jesus fremsatte altså uforandret: „I opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen.“ (Matt. 22:30) På Vandflodens tid var der engle som blev straffet fordi de indgik ægteskab; de giftede sig med menneskedøtrene fordi disse var så smukke. (1 Mos. 6:1-4) Når de „andre får“ opstår til liv på jorden, vil ingen der tidligere har været gift få anledning til at være misundelig på en anden der også har været gift, hvilket ville have været tilfældet hvis den ene havde fået sin tidligere ægtefælle tilbage mens den anden ikke havde fået sin fordi dennes ægtefælle havde giftet sig igen og havde overlevet Harmagedon sammen med sin nye ægtefælle. Opstandelseshåbet er ikke et løfte om ægteskab på ny, men om liv på ny, og det under Guds rige ved Kristus. Er det ikke noget man kan glæde sig over og være tilfreds med? Har nogen ret til at forlange at Kristi offer skal udvirke mere? Kristus har givet sit liv for dig, ikke for at du kan gifte dig, men for at du kan leve! Lad os ikke blive overvældet af sentimentalitet.