’Løb på en sådan måde at I kan opnå sejrsprisen’
„Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ — 1 Korinther 9:24.
1, 2. (a) Hvad ville være en stor tragedie for kristne i dag? (b) Hvilken vejledning gav Paulus i Første Korintherbrev 9:24, og hvorfor var den aktuel for de kristne i Korinth?
DET skulle have været det store højdepunkt på 12 års hård træning. Men lidt over halvvejs inde i løbet styrtede den unge idrætskvinde — og dermed brast hendes drømme om en olympisk guldmedalje. Nyhedsmedierne beskrev hendes fald som „en tragedie“.
2 Det ville være en langt større tragedie hvis et vidne for Jehova ikke fuldførte det løb der har livet som sejrspris — navnlig nu da den lovede nye ordning er så nær! (2 Peter 3:13) Paulus’ ord er derfor stadig aktuelle: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ (1 Korinther 9:24) Nogle i det gamle Korinth var i fare for at udgå af løbet fordi de selvisk gjorde som de havde lyst til, og derved ’sårede andres samvittighed’. (1 Korinther 8:1-4, 10-12) Som det fremgår af Paulus’ ord krævede det ofre at fuldføre løbet: „Enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse . . . jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinther 9:25-27.
3. (a) Hvilken situation som kunne have hindret de kristne i at fuldføre løbet, var der opstået i Kolossæ? (b) Ville det være klogt af de kristne at studere filosofi og mysticisme?
3 Da Paulus senere skrev til kolossenserne advarede han om en anden mulig fare — mennesker der kunne ’berøve dem livets sejrspris’. (Kolossenserne 2:18) Hvordan kunne de kristne ’løbe på en sådan måde at de kunne opnå sejrsprisen’? Anbefalede apostelen dem at studere filosofi og mysticisme så de kunne vinde en debat med de falske lærere? Nej, for de kristne var ’døde i forhold til verdens elementære ting’ og burde ønske at tage fuldstændig afstand fra dens filosofi og traditioner. — Kolossenserne 2:20.
4. Hvordan kunne det hjælpe de kristne i Kolossæ at tilegne sig „den nøjagtige kundskab“?
4 Paulus tilskyndede derfor sine medtroende til at bestræbe sig på at blive „fyldt med den nøjagtige kundskab om [Guds] vilje i al visdom og åndelig forståelse“. Ja, „den nøjagtige kundskab“ — ikke tomme spekulationer — ville hjælpe dem til at „vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham“. (Kolossenserbrevet 1:9, 10; se også 3:10.) De fleste kristne i Kolossæ har sikkert været i stand til at forklare Bibelens grundlærdomme. Men de havde brug for at studere og meditere over dybere sandheder og blive „grundfæstede og faste“ i troen på Kristus. (Kolossenserne 1:23; 1 Korinther 3:11) Efter at de havde fået en sådan nøjagtig kundskab kunne ingen ’føre dem bag lyset med overtalende argumenter’. (Kolossenserne 2:4) Når de var blevet dygtige til at bruge Guds ord kunne de med lethed gendrive engletilbederes eller judaisters påstande. — 5 Mosebog 6:13; Jeremias 31:31-34.
5. (a) Nævn nogle eksempler på dybe sandheder som en moden kristen bør kende til og forstå. (b) Hvordan viser en søsters erfaring faren ved ikke at tilegne sig „den nøjagtige kundskab“?
5 Hvordan forholder det sig med dig? Har du ladt „grundlærdommen“ bag dig og spejdet ind i „Guds dybder“? (Hebræerne 6:1; 1 Korinther 2:10) Kan du for eksempel forklare hvad dyrene i Åbenbaringen symboliserer eller hvad det åndelige tempel er? (Åbenbaringen, kapitel 13; Hebræerne 9:11) Kan du gøre rede for det bibelske grundlag for Jehovas Vidners organisation i nutiden? Er du velfunderet i Bibelens lære? En kristen søster kom til at drøfte treenighedslæren med en kvinde, men havde svært ved at forsvare sine synspunkter. Senere gav kvinden søsteren noget læsestof der bagtalte Jehovas organisation. „Jeg mistede glæden ved at tilbede Jehova,“ fortæller denne søster. Heldigvis var en ældste i stand til at afsløre modstandernes falske anklager og hjælpe søsteren til at få troen igen. (Judas 22, 23) „Nu forstår jeg,“ siger hun, „hvorfor Selskabet altid opfordrer os til at bede, studere og meditere.“
Menneskefrygt
6. (a) Hvad har vist sig at være en snublesten for nogle af Guds tjenere? Nævn nogle bibelske eksempler. (b) Hvad er ofte årsagen til menneskefrygt?
6 „At skælve for mennesker leder i snare,“ advarede en vismand. (Ordsprogene 29:25) „Frygt for døden“ eller et overdrevent ønske om at blive accepteret af andre har fået nogle til at falde i denne snare. (Hebræerne 2:14, 15) Elias havde for eksempel frygtløst modstået ba’alsdyrkerne, men da dronning Jesabel gav ordre til at han skulle henrettes, „blev [han] bange . . . og begav sig af sted for at redde sin sjæl og kom til Be’er-Sjeba“. (1 Kongebog 19:1-3) Apostelen Peter gav ligeledes efter for menneskefrygt; det skete den aften Jesus blev arresteret. Tidligere havde han pralende sagt: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden,“ men da han blev anklaget for at være en af Kristi disciple „begyndte han at bande og sværge: ’Jeg kender ikke det menneske!’“ — Lukas 22:33; Mattæus 26:74.
7. (a) Hvad var den virkelige årsag til at nogle i Kolossæ søgte at sammensmelte kristendommen med jødedommen? (b) Hvem i vor tid synes at have et lignende motiv?
7 Et frygtsomt ønske om at blive accepteret har måske været den virkelige grund til at nogle prøvede at sammensmelte kristendommen med jødedommen. Da judaisterne fremstod i Galatien afslørede Paulus deres hykleri med ordene: „Det er alle dem som ønsker at tage sig godt ud i kødet der prøver at tvinge jer til at blive omskåret, blot for at de ikke skal blive forfulgt.“ (Galaterne 6:12) Kan det tænkes at nogle af dem der for nylig har forladt Jehovas organisation har været drevet af et lignende ønske om at blive accepteret af andre?
8, 9. (a) Hvordan kan menneskefrygt ytre sig hos kristne i dag? (b) Hvordan kan man overvinde menneskefrygt?
8 Kristne må arbejde på at overvinde en sådan frygt. Hvis du helst vil undgå at forkynde i distrikter i nærheden af hvor du bor, eller tøver med at forkynde for slægtninge, kolleger eller skolekammerater, bør du huske det spørgsmål som Jehova stiller i Esajas 51:12: „Hvem er du at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør, og for en menneskesøn, hvem det går som det grønne græs?“ (Se også Mattæus 10:28.) Glem aldrig at „den der stoler på Jehova beskyttes“. (Ordsprogene 29:25) Peter overvandt sin menneskefrygt og døde til sidst som martyr. (Johannes 21:18, 19) I dag viser mange tjenere for Jehova et lignende mod.
9 En missionær der tjener i et land hvor forkyndelsesarbejdet har været underlagt forbud, har udtalt: „Det kræver tro at gå til møde eller i tjenesten når man ved at man risikerer at blive arresteret af politiet.“ Men brødrene her sagde ligesom salmisten: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Salme 118:6) Arbejdet i dette land har haft stor fremgang, og for nylig blev Jehovas Vidner juridisk anerkendt dér. Hvis du regelmæssigt deltager i forkyndelsen vil det afgjort hjælpe dig til at opdyrke en lignende tillid til Jehova.
Familien
10. (a) Hvilket følelsesmæssigt behov har alle mennesker, og hvordan bliver det som regel dækket? (b) Nævn nogle bibelske eksempler på mænd der elskede deres familie højere end Jehova.
10 I en bog med titlen The Individual, Marriage, and the Family (Individet, ægteskabet og familien) hedder det: „Et universelt behov som mennesker i alle samfund og i alle samfundslag har, er behovet for at være nært knyttet til et andet menneske som virkelig betyder noget for en og som man ’tilhører’.“ Dette behov dækkes som regel gennem familieordningen, der er indstiftet af Jehova. (Efeserne 3:14, 15) Satan udnytter imidlertid ofte den tilknytning vi føler til vor familie. Det var øjensynlig Adams ømme følelser for sin kone der fik ham til at ignorere konsekvenserne og slutte sig til hende i oprøret. (1 Timoteus 2:14) Og hvordan gik det Salomon? Vi læser: „Ved den tid da Salomon var blevet gammel, havde hans hustruer bøjet hans hjerte så han fulgte andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud . . . Salomon gjorde således hvad der var ondt i Jehovas øjne.“ Og dette til trods for at Salomon var berømt for sin visdom! — 1 Kongebog 11:4-6.
11. Hvordan ærede Eli sine sønner mere end Jehova?
11 Husker du Eli, den gamle mand der var ypperstepræst i Israel? Hans sønner Hofni og Pinehas var „uslinge; de kendte ikke Jehova“. De viste dyb foragt for de ofre der blev bragt til Jehova og begik umoralitet med „kvinderne som tjente ved indgangen til mødeteltet“. Alligevel gav Eli dem kun en mild irettesættelse („Hvorfor gør I den slags ting?“), og gjorde ikke noget for at fjerne dem fra deres privilegerede stilling. Eli ærede i virkeligheden sine sønner mere end Jehova, og dette førte til døden for både ham og dem! — 1 Samuel 2:12-17, 22, 23, 29-34; 4:18.
12. (a) Hvilken advarsel gav Jesus angående familiebåndene? (b) Hvilken verdslig talemåde ville nogle måske følge, men finder den støtte i Bibelen?
12 Loyalitet mod den eller de forkerte kunne altså hindre os i at fuldføre det løb der gælder livet. Jesus sagde til sine disciple: „Den der holder mere af fader eller moder end af mig, er mig ikke værdig; og den der holder mere af søn eller datter end af mig, er mig ikke værdig.“ (Mattæus 10:37; Lukas 14:26) Men hvad nu hvis en af vore nærmeste forlod sandheden eller blev udstødt? Ville vi så handle i overensstemmelse med den verdslige talemåde: „Blod er tykkere end vand,“ og følge vor slægtning i undergangen? Eller ville vi stole på ordene i Salme 27:10: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig“?
13. Hvad viste at Koras sønner var loyale mod Jehova, og hvordan blev de velsignet for dette?
13 Koras sønner havde en sådan tillid til Jehova. Deres fader førte an i et oprør mod Moses’ og Arons myndighed. Ved at udslette Kora og hans medsammensvorne viste Jehova imidlertid på dramatisk vis at han stod bag Moses og Aron. Men „Koras sønner døde ikke“. (4 Mosebog 16:1-3, 28-32; 26:9-11) De nægtede åbenbart at slutte sig til deres fader i oprøret, og Jehova velsignede deres loyalitet ved at lade dem leve. Deres efterkommere fik senere den forret at skrive dele af Bibelen! — Se overskrifterne til Salme 42, 44-49, 84, 85, 87, 88.
14. Hvilken erfaring viser velsignelserne ved at sætte loyaliteten mod Jehova over loyaliteten mod slægtninge?
14 Også i dag fører det velsignelser med sig at være loyal. En ung broder husker hvilket standpunkt han og hans brødre tog da deres moder, der længe havde været uvirksom i den kristne tjeneste, begik utugt ved at gifte sig skønt hun ikke var bibelsk fri til det. „Vi fortalte de ældste hvordan det stod til,“ fortæller han, „og da hun ikke boede sammen med os, besluttede vi at begrænse samværet med hende indtil de ældste kunne tage sig af sagen. Det var det sværeste vi nogen sinde har måttet gøre.“ Moderen protesterede: „Betyder jeres evige liv mere for jer end jeg gør?“ De svarede: „Vort forhold til Jehova betyder mere end noget som helst andet.“ Dette rystede moderen dybt og fik hende til at vise oprigtig anger. Hun genvandt sin åndelige sundhed og tjener nu atter som en aktiv forkynder af den gode nyhed.
15. (a) Hvordan har nogle forældre tilladt at deres børn gav anledning til snublen? (b) Hvordan kan forældre hjælpe både sig selv og deres børn til at vinde livet?
15 Nogle forældre har tilladt deres børn at give anledning til snublen. De har øjensynlig glemt at „dårskab er knyttet til [unges] hjerte“, og har givet deres børn lov til at opdyrke nære venskaber med verdslige, at gå til tvivlsomme fester eller endda at ’komme sammen med en’ længe før de var gamle nok til at gifte sig. (Ordsprogene 22:15) Den tragiske følge af en sådan principløshed vil i mange tilfælde være åndeligt skibbrud. (1 Timoteus 1:19) Nogle forældre gør sig endda til medskyldige ved at ’gå krogveje’ og dække over deres børns overtrædelser. (Ordsprogene 3:32; 28:13) Ved loyalt at følge Bibelens principper kan forældre imidlertid hjælpe såvel deres børn som sig selv til at vinde livets sejrspris. — 1 Timoteus 4:16.
Er dine venner ’vise’ eller ’tåbelige’?
16. (a) Hvorfor kan vore venner påvirke os stærkt? (b) Hvem er særlig udsat for påvirkning fra deres venner, og hvorfor?
16 I bogen Sociology: Human Society (Sociologi: Menneskesamfundet) hedder det: „Ønsket om at være respekteret af sine nære venner virker som et stærkt pres der får en til at rette sig efter deres normer.“ Bogen Adolescence (Puberteten) viser at unge er særlig modtagelige for et sådant pres. Den skriver: „[Dette skyldes] de forandringer der finder sted i deres legeme, i deres opfattelse af sig selv og i forholdet til deres familie. Som følge deraf begynder unge at tilbringe mere tid sammen med deres venner og mindre tid sammen med deres familie.“
17. (a) Vis med et eksempel at ordene i Ordsprogene 13:20 er sande. (b) Hvilken slags venner kan betragtes som „vise“? (c) Hvordan kan unge i dag følge Samuels eksempel?
17 Man bør ikke undervurdere betydningen af ordene i Ordsprogene 13:20: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ En kristen pige indrømmer: „Jeg er begyndt at blive påvirket af det dårlige selskab i skolen. I dag i skolen greb jeg mig selv i at bande . . . jeg var lige ved at gøre det, men jeg nåede at gribe mig selv i det.“ Nogle kristne unge er desværre blevet ført ud i alvorlige overtrædelser af såkaldte venner. Hvis du er ung og gerne vil vinde sejrsprisen, bør du derfor vælge dig nogle venner der er „vise“ — nogle der er glade for sandheden, har en god adfærd og taler om opbyggende ting. Husk på at den unge Samuel ikke kom sammen med Elis onde sønner. Han var travlt optaget af at ’tjene Jehova’ og blev derfor ikke berørt af deres fordærv. — 1 Samuel 3:1.
Opnå sejrsprisen!
18. (a) Hvordan kan nogle i menigheden, måske helt utilsigtet, hindre os i at fuldføre løbet? (b) Hvad kan beskytte os mod en sådan usund påvirkning?
18 Vi bør tage os i agt for enhver som kunne berøve os livets sejrspris. Dette betyder naturligvis ikke at vi skal gå rundt og være mistænksomme over for vore brødre. Men somme tider kan nogle brødre komme til at sige noget der kan tage modet fra os. (’Hvorfor bliver du ved med at mase sådan på? Tror du måske at du er den eneste der får evigt liv?’) De vil måske endda fælde en hård dom over den indsats vi gør. (’Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan du kan få dig selv til at være pioner når du har familie. Det er da ikke fair over for dine børn.’) Husk imidlertid at Jesus afviste Peters opfordring til at ’tage det roligt’. (Mattæus 16:22, 23) Vore ører bør være optrænet ved hjælp af Bibelen, så vi kan ’prøve ord’ og undgå at lade os påvirke af dem der ikke lyder indlysende sande. (Job 12:11) Husk at Paulus sagde at en der tager del i kamplegene ikke krones „medmindre han har kæmpet efter reglerne“. (2 Timoteus 2:5) Ja, vi må lade os lede af Guds ’regler’ — ikke af ubibelske opfattelser. — Se Første Korintherbrev 4:3, 4.
19, 20. (a) Hvordan søgte Josefs brødre at skade ham, og hvordan reagerede han på deres uvenlighed? (b) Hvordan kan vi undgå at ufuldkomne mennesker bliver en snublesten for os? (c) Hvad bør være vor urokkelige beslutning med hensyn til sejrsprisen, og hvorfor?
19 Nu og da kan en medkristen komme til at sige nogle tankeløse ord der føles som „sværdhug“. (Ordsprogene 12:18) Lad ikke dette hindre dig i at deltage i det løb der gælder livet! Husk på Josef. Hans egne brødre overvejede at myrde ham. De gjorde ganske vist ikke alvor af det, men solgte ham i stedet til grusomt slaveri. Josef blev imidlertid ikke bitter eller vred på Jehova på grund af dette. (Ordsprogene 19:3) Han hævnede sig ikke på sine brødre, men gav dem derimod mulighed for at vise at de havde ændret indstilling. Og da han så at de angrede, „kyssede han alle sine brødre og græd“. Som Jakob senere sagde: „Bueskytterne [Josefs skinsyge brødre] blev ved med at genere ham, og de skød på ham og var ham fjendtligsindede.“ Men Josef gengældte deres had med venlighed, og disse oplevelser svækkede ham ikke på nogen måde. — 1 Mosebog 37:18-28; 44:15 til 45:15; 49:23, 24.
20 Lad ikke ufuldkomne mennesker blive en snublesten for dig. Bliv i stedet ved med at ’løbe på en sådan måde at du kan opnå sejrsprisen’! I lighed med Josef bør du lade problemer i forbindelse med andre styrke dig og ikke svække dig. (Se Jakob 1:2, 3.) Måtte din kærlighed til Gud vise sig at være så stærk at intet menneske kan blive en snublesten for dig. (Salme 119:165) Husk altid at den sejrspris Gud giver, er evigt liv — en sejrspris der overstiger vore dristigste forventninger og som vi aldrig vil kunne fatte storheden af. Lad dig ikke berøve sejrsprisen af nogen!
Husker du følgende?
■ Hvorfor er nøjagtig kundskab af så stor værdi for kristne?
■ Hvordan kan man overvinde den menneskefrygt der har hindret nogle i at vinde livet?
■ Hvordan kan ens egen familie blive en snublesten?
■ Hvordan bør en kristen reagere når andre kristne siger noget der gør ham modløs eller endda sårer ham?
[Illustration på side 16]
Hvis vi fylder vort sind og hjerte med „den nøjagtige kundskab“ bliver vi i stand til at tilbagevise fejlagtige opfattelser
[Illustration på side 18]
Peter fornægtede Jesus på grund af menneskefrygt. Senere overvandt apostelen denne frygt. Det samme må alle sande kristne gøre