Kan man klare sig uden Gud?

Er Gud nødvendig for menneskets eksistens? Er livet muligt uden ham?

FOR omtrent to hundrede år siden spurgte Napoleon Bonaparte den berømte franske astronom Pierre-Simon Laplace hvorfor han ikke omtalte Gud i sin nye bog om stjernerne. Laplace svarede: „Jeg har ikke brug for hypotesen.“ Selv om det dengang i visse kredse var en temmelig yderliggående opfattelse at anse Gud for at være unødvendig, er det ikke længere tilfældet i dag.

I vor tid er det ikke usædvanligt at mene at man kan klare sig uden Gud. Selv om de fleste siger at de tror Gud eksisterer, gør de kun lidt eller slet ingenting for at vise at de erkender deres behov for ham. De beder ikke regelmæssigt til ham. De søger ikke at lære hans vilje at kende. De prøver heller ikke at leve deres liv i overensstemmelse med de gode principper der findes i hans ord Bibelen. De hylder måske Bibelens læresætninger som gode idealer, men de betragter dem ikke som en rettesnor de kan leve efter.

Nogle praler endog af at alt hvad de har, skyldes deres egne bestræbelser og ikke nogen hjælp fra Gud. Er det rigtigt at drage denne slutning? Står vi slet ikke i gæld til Gud og er vi på ingen måde afhængige af ham? Kan vi virkelig klare os uden ham?

Livets kilde

Hvem har givet os livet? For den enkeltes vedkommende må svaret naturligvis være: Mine forældre. Men hvordan opstod livet, og hvem skabte mennesket? Det er klart at vi står i gæld til denne Livgiver. Men kan livet være opstået ved en tilfældighed og uden en fornuftbegavet Skaber?

Den berømte franske filosof Claude Tresmontant, der holder forelæsninger om videnskabens filosofi ved Sorbonne, det kendte universitet i Paris, har for nylig udtalt sig om dette spørgsmål. I et interview sagde han: „Der findes nu kun meget få videnskabsmænd der virkelig mener at man kan forklare selv de enkleste levende organismers opståen [som en ren og skær tilfældighed].“

Han forklarede derefter hvorfor man ikke virkeligt kan forklare livets oprindelse med at en bestemt kombination af grundstoffer er opstået ved et tilfælde. „Vi er nu klar over at de store molekyler som indgår i den levende celles opbygning, er usædvanlig komplicerede,“ sagde han. „Man har foretaget beregninger for at finde ud af hvor stor sandsynligheden er for at den simpleste af disse store molekyler ved et tilfældigt sammentræf kan være opstået af kaos, og den slutning man har måttet drage er at den tid og den mængde stof der er nødvendig for at der ved et tilfælde kunne skabes et enkelt molekyle, ikke står i et rimeligt forhold til vor galakses kendte alder.“

Tresmontant bemærkede at „dersom materien af sig selv skulle have [opfundet indviklede livsformer], måtte det være begavet med stor visdom og en uforlignelig genialitet“. Hvis man tillægger tilfældet en evne der er fuldstændig i modstrid med sandsynlighedens love, staver man i virkeligheden tilfældet med stort begyndelsesbogstav og bruger det som et synonym for Gud.

Det er tydeligt at det ikke er fornuftløs tilfældighed men den almægtige Gud der er livets kilde! Det gudfrygtige menneske vil sige som salmisten i Bibelen: „[Jehova] er Gud! Han skabte os, vi er hans.“ „Thi hos dig er livets kilde.“ (Sl. 100:3; 36:10) Vi står i sandhed i gæld til Gud fordi han har givet os livet, og vi bør i taknemmelighed takke ham for denne vidunderlige gave.

Gud opretholder livet og sørger for os

Men, nu da vi er i live, behøver vi så Gud? Er vi på nogen måde afhængige af ham? Et spædbarn kan ikke klare sig uden sine jordiske forældre. Det har brug for at nogen giver det mad, klæder det på og tager vare på dets øvrige fornødenheder. Er vi mennesker på lignende måde afhængige af Gud, vor himmelske Fader eller Livgiver?

Det er der mange der ikke mener. ’Hvad har Gud gjort for mig?’ spørger de måske. Det er sandt at de måske arbejder hårdt for at skaffe føde og klæder til deres familie; de arbejder måske mange timer med at så sæden og slider bagefter med høsten. Men hvem er det der får sæden til at udvikle sig til nærende føde der kan styrke deres legemer og få deres børn til at vokse? Hvordan kan det være at frø, plus en lille smule vand og jord, kan frembringe så mirakuløse resultater? Skyldes det noget menneske?

Nej, det er Guds værk! For længe siden drøftede den kristne apostel dette spørgsmål om hvem der giver vækst og sagde: „Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst.“ (1 Kor. 3:6, 7) Selv om det her var den åndelige vækst Paulus talte om, gælder det samme princip bogstavelige frøs vækst. Gud opretholder de mirakuløse processer der sætter frø i stand til at spire og frembringe de mange ting mennesket har brug for.

Fordi den franske astronom Laplace havde opdaget nogle af de love der er årsag til den orden der hersker i universet, og til himmellegemernes komplicerede bevægelser, vovede han hovmodigt at påstå at Gud ikke havde noget med det at gøre. Men hvem var det for eksempel der bestemte at jorden skulle dreje sig om sin akse med nøjagtig den rette fart (cirka 1600 kilometer i timen ved ækvator), for at livet på jorden på en ideel måde kunne ligge badet i solskin eller henligge i mørke? Og hvem bestemte at jorden skulle bevæge sig omkring solen med en fart af nær ved 106.000 kilometer i timen, hvilket netop er den rette fart til at holde jorden i en bane der har den ideelle afstand fra solen for at livet kan trives her på jorden?

Den enestående lov og orden der råder i universet udelukker muligheden af at disse forhold skulle være opstået ved en tilfældighed. Det er Jehova Gud der har skabt og udtænkt stjernehimmelen og planetsystemerne. Som Bibelen siger: „Han fastsætter stjernernes tal og giver dem alle navn.“ (Sl. 147:4; Es. 40:25, 26) Den lov og orden der stadig styrer planeternes og stjernernes bevægelser, er et vidnesbyrd om at Gud stadig lever og opretholder og håndhæver disse love. Ja, mennesket kunne ikke klare sig uden ham; uden ham ville livet i virkeligheden ikke kunne fortsætte på jorden.

Ligesom et spædbarn er afhængigt af at dets forældre sørger for dets fornødenheder, er alle mennesker afhængige af Jehova Gud. Apostelen Paulus havde ret da han sagde til nogle at Gud gav dem ’regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede dem med føde og fyldte deres hjerter med glæde’. (Ap. G. 14:15-17) Vi bør derfor give Gud æren og vor dybtfølte tak for alt dette. Bibelen siger at „han . . . giver alle liv og ånde og alt andet“, og at „i ham lever og røres og er vi“. — Ap. G. 17:25, 28.

Så hvad enten mennesker vælger at anerkende det eller ej, står de i gæld til Gud for livet og er afhængige af ham med hensyn til de mange fysiske fornødenheder der gør livet muligt. Men sørger vor himmelske Fader blot for føde til legemet og ikke til sindet? Kan mennesker klare sig uden Jehova Guds åndelige omsorg?

Kan man leve uden Gud?

Selv om de fleste mennesker på jorden muligvis siger at de tror på Guds eksistens, vælger de fleste af dem at leve i uvidenhed om hans åndelige omsorg. De vender det døve øre til Bibelen. De gør kun få eller slet ingen forsøg på at lære om hvad Gud har gjort og gør for at helbrede menneskeslægten for syndens nedbrydende virkning, for at velsigne den med fuldkomment helbred og liv i en retfærdig, ny tingenes ordning.

Disse menneskers tilstand kan sammenlignes med den situation fortidens efesere befandt sig i før de blev kristne. Apostelen Paulus skrev til dem: „Kom i hu, at I på den tid var uden forbindelse med Kristus, udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden. Nu derimod, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, kommet nær på grund af Kristi blod.“ — Ef. 2:12, 13.

Før disse efesere kom til kundskab om Guds hensigter var de „uden Gud“. De levede i uvidenhed om hans åndelige omsorg og havde intet virkeligt håb om liv i evig lykke. Den fremtid der ventede dem var at leve en kort tid og så dø. Det var først efter at de havde givet agt på Bibelens budskab at de fik et nært forhold til Gud og kunne glæde sig over et sikkert håb om evigt liv. Dette håb blev muligt ved at de tog imod Guds foranstaltning ved Jesus Kristus, gennem hvis offer de blev udfriet fra den forbandelse der skyldtes nedarvet synd, og blev ført ind i et nært forhold til Gud. — Ef. 1:7; Rom. 5:12.

Det er derfor sandt at man kan leve en kort tid uden Guds åndelige omsorg. Bogstavelig føde kan holde mennesket i live en tid. Men det er uundgåeligt at syndens virkninger efter nogen tid indhenter det, og det må dø. Selv med de store fremskridt der er sket inden for lægevidenskaben, er mennesket ude af stand til at gøre noget for at forhindre dette. Hvor tydeligt at mennesket har brug for Gud! I det lange løb kan det ikke klare sig uden at kende ham og hans foranstaltninger! Jesus Kristus understregede dette da han sagde til sine disciple: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3.

Erkend dit behov for Gud

Eftersom menneskene er vidne til så megen ondskab og så mange lidelser og Gud tilsyneladende ikke griber ind, tvivler mange på at der er en Gud, og de drager den slutning, at hvis han er til, kan de klare sig uden ham. Det får endog nogle til at forhærde sig og blive ved med at gøre det onde. Det er som Bibelen siger: „Eftersom dommen over en ond gerning ikke i hast eksekveres, bliver menneskebørnenes hjerter forhærdede i at gøre det onde.“ — Præd. 8:11, NW.

Men det at Gud ikke straks rejser sig og fjerner det onde, er ikke noget bevis for at han ikke eksisterer eller at man kan klare sig uden ham. Det er en forhastet slutning, som man måske drager fordi man i selviskhed ønsker at tro at Gud ikke er til. Den inspirerede salmist skriver: „Den gudløse siger i hovmod: ’Han hjemsøger ej, der er ingen Gud;’ det er alle hans tanker.“ (Sl. 10:4) De der ikke med åbent sind vil undersøge de vidnesbyrd der findes, vil aldrig nå til sandheds erkendelse. Ved fortsat at følge denne afstumpede, utaknemmelige adfærd vil de gå glip af de store velsignelser som Jehova Gud har i beredskab til alle dem der drager nytte af hans foranstaltninger.

Vær derfor taknemmelig og påskøn Guds godhed. Giv Gud æren for livet. Giv udtryk for din taknemmelighed mod ham for den mad du spiser, den luft du indånder, den smukke natur der glæder dit øje, de melodiske lyde der fryder dit øre og de mange andre velsignelser han skænker. Begynd nu! Hvorfor for eksempel ikke sige Jehova Gud inderlig tak for maden næste gang du sætter dig til bords for at spise? Det er ham der har tilvejebragt den.

Du behøver imidlertid mere end Guds fysiske foranstaltninger. Livet er kun kort og tomt hvis ikke sindet og hjertet næres af den åndelige føde fra Gud. (Matt. 4:4) Vis derfor din værdsættelse af denne foranstaltning ved at sætte tid til side til regelmæssigt bibelstudium. Udskyd det ikke! Jehovas vidner vil være lykkelige for at hjælpe dig til at opnå denne værdifulde kundskab om Gud og hans hensigter. Du kan ikke klare dig uden den. Husk at Jesus sagde at den betyder evigt liv.

Hvor storslået vil det ikke blive når Kristi offers genløsende kraft anvendes til gavn for alle dem der påskønner deres store Skaber! Selv de døde vil komme frem fra gravene. Så vil ikke blot nogle få, men millioner opleve den glæde som forældrene til den tolvårige pige som Jesus Kristus oprejste, erfarede. Bibelen siger: „De blev straks helt ude af sig selv af undren [henrykkelse, NW].“ (Mark. 5:42) Forestil dig engang den glæde jorden vil genlyde af når Jesu sikre løfte indfries: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ (Joh. 5:28, 29) Ingen menneskelig magt kan gøre dette. Det kan kun ske i kraft af den sande livets kilde, Jehova Gud, der vil bruge Jesus Kristus til at opvække de døde. Hvor er det indlysende at vi har brug for Gud og at vi ikke kan klare os uden ham!

Dersom du nu, ligesom de kristne i Efesus for længe siden, tager imod Guds foranstaltning til at genrejse menneskeheden fra syndens og dødens forbandelse, har du den lykkelige fremtid at se hen til at du aldrig, i al evighed, vil være uden Gud. Du vil derimod personligt opleve de herlige forhold der beskrives i Guds ord Bibelen:

„Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“

Kan vi have absolut tillid til at dette er et pålideligt løfte? Ja, i sandhed, for Bibelen giver yderligere denne forsikring: „Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ — Åb. 21:3-5.

● „Og han lod alle folk nedstamme fra ét menneske og bod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; thi i ham lever og røres og er vi. . . . Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig.“ — Ap. G. 17:26-30.