Vær modig ansigt til ansigt med verdens Harmagedon

„Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ — Sl. 27:14, NW

 1, 2. (a) Hvad siger mange der ikke har noget håb når de bliver opfordret til at være modige? (b) Hvorfor har de fået den indstilling?

„VÆR MODIG“ — her i denne tid? Hvorfor? Hvilken grund er der til at være modig? Verden forventer vanskeligheder, de alvorligste vanskeligheder den nogen sinde har været ude for, og hvis politikerne, de militære ledere, de store industrifyrster, fagforeningslederne, og præsterne med, ikke kan gøre noget for at afhjælpe situationen, hvad skulle vi almindelige mennesker så kunne gøre? Når vanskelighederne og kvalerne når deres højeste, må vi simpelt hen tage det som det kommer, hvad enten det betyder livet eller døden for os. Så hvorfor skulle vi bekymre os om det nu? Lad os leve fra dag til dag i nuet. Eftersom der ikke er nogen fremtid for menneskeheden i denne splittede verden, hvor begge de stridende parter er i besiddelse af kernevåben, hvorfor så ikke følge det gamle mundheld der siger: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“? Er det ikke det bedste man kan gøre?

² I dag er der mange mennesker der har den indstilling. De ser ikke noget fast holdepunkt i verden og derfor heller ingen grund til at ændre deres pessimistiske tankegang. Udsigterne giver dem ikke grund til at fatte mod og se fremtiden tillidsfuldt i møde. Verden har kun falske forhåbninger at tilbyde, og det ved de. Dens mange guder og afguder bringer ingen lindring, besvarer ikke bønner, har ingen løsning, og viser sig i alle henseender at være afmægtige; følgelig får ateismen stærkere og stærkere fodfæste mens de traditionelle religioner må se deres stilling alvorlig truet.

 3. Hvem vover da at formane os til at være modige? Hvor gives formaningen?

³ Hvem vover da at sige: „Vær modig“? Det gør den ene levende og sande Gud. Sit budskab til os om at være modige har han bevaret i skreven form i en uforgængelig bog, der i dag findes i hundreder millioner eksemplarer, nemlig Bibelen. I den anfører denne universets almægtige Gud fornuftige grunde for at vi skal være modige. Hans bog indgyder os mod, den egenskab som er påkrævet nu i tiden. Mod fylder os med en inderlig glæde som ikke engang udsigterne til et Harmagedon af vanskeligheder over verden kan ødelægge eller mindske.

 4. Hvorfor går Jehova modigt Harmagedon i møde, og hvad vil den største katastrofe som indtil da vil have ramt slette mennesker ved hans indgriben vise sig at være?

⁴ Sandt nok vil det tilstundende Harmagedon vise sig at være mere end denne verden kan tåle, men bevidstheden om at det ikke vil overstige den almægtige Guds kræfter at udkæmpe denne universelle strid er betryggende. Det vil ikke være noget problem for ham. Han afventer modigt krigen hvor han vil optræde som den ypperste Stridsmand. Han vil gå ud af den som vinder, skønt den vil forme sig som et sammenstød mellem ham og alle de fjendestyrker der står opmarcheret imod ham i himmel og på jord. Det vil være en stor dag for ham. Og af den grund kaldes striden også profetisk „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:14, 16) Han nærer ikke bekymring for hvilket udfald krigen skal få, selv ikke i betragtning af at fjendenationerne har kernevåben og kemiske, bakteriologiske og radiologiske våben i overflod, ja i så store mængder at der er mere end nok til at udslette hele menneskeslægten. Han vil selv ødelægge alle dem der nu lægger jorden øde. Han kan og vil bevare en del af menneskeslægten i live gennem Harmagedon og føre den ind i en retfærdig, fredfyldt, sund ny verden af paradisisk skønhed. Den største katastrofe som indtil da vil have ramt slette mennesker, vil ved hans indgriben blive til største gavn og lindring for alle der elsker sand retfærdighed. Med dette glædelige perspektiv for sig rykker han modigt frem til Harmagedon.

 5. (a) Hvad kræves af os dersom vi skal have et aldrig svigtende mod her i vor tid? (b) Hvilken forbindelse er der mellem Bibelen og den egenskab der hedder mod?

⁵ Når man tilbeder en sådan Gud, skulle man så ikke have al mulig grund til at være modig, i lydighed mod den formaning der gives i hans skrevne ord? Skal vi komme i besiddelse af et aldrig svigtende mod i vor tid hvor folk udsættes for de sværeste prøvelser, må vi kende Ham og Hans ord. Uanset den fordrejede fremstilling som kristenheden har givet, er Guds skrevne ord ikke en bog som er frembragt af eller som handler om kujoner og mænd der gav op. Den er ikke skrevet af, ej heller omhandler eller frembringer den svage, holdningsløse, vege religiøse mennesker der er rede til at indgå kompromis, som behager alle, aldrig fornærmer nogen eller som er bange for at stå fast for gudgivne principper og at dø for dem. Guds skrevne ord blev under inspiration frembragt af modige mænd. Til opmuntring for os indeholder Bibelen en ubrudt beretning om mænd med et aldrig svigtende mod, mænd som af den grund har en herlig fremtid for sig i Guds nye verden, hvor retfærdige principper skal være enerådende.

 6. (a) Hvilken slags mennesker frembringer Guds ord? (b) Hvad har nutidens efterfølgere af Jesus opnået ved at give agt på ordene i Johannes 16:33?

⁶ Når Guds ord ikke misfortolkes eller misbruges, frembringer det modige mænd der er i stand til at sejre over denne verden. Det største menneske Bibelen beretter om sagde til sin lille skare trofaste efterfølgere: „Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved mig. I verden vil I få trængsel, men fat mod! Jeg har sejret over verden.“ (Joh. 16:33, NW) Frem til i dag har hans sande efterfølgere givet agt på disse stærke ord og følt sig styrket derved. Til trods for at de til overmål udsættes for trængsler, kender de til fred ved ham.

 7, 8. (a) Hvordan viste hyrdedrengen David hvor modig han var? (b) Hvordan blev hemmeligheden bag hyrdedrengens frygtløshed røbet?

⁷ Er nogen af vore læsere så modige at de helt alene tør tage kampen op med en løve eller bjørn der er på rov, og dræbe fredsforstyrreren med en palæstinensisk hyrdes værktøj? Er nogen af vore læsere så modige at de kun udrustet med en slynge tør stille sig op mod en krigshelt der er næsten tre meter høj, pansret fra top til tå og særlig trænet til tvekamp? David, Isajs søn, fra den lille by Betlehem var i besiddelse af et så prægtigt mod, og det gav ham både sejren over vilde dyr og over en dyrisk kæmpe. (1 Sam. 17:34-44, 48-51) Hvad var hemmeligheden bag denne hyrdedrengs frygtløshed over for filisteren Goliats skryderi? Hyrden David røber hemmeligheden da han siger til kæmpen der forbandede ham ved alle filisternes guder:

⁸ „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastevåben, men jeg kommer imod dig i Hærskarers [Jehovas], Israels slagrækkers Guds, navn, ham, du har hånet. I dag giver [Jehova] dig i min hånd; jeg skal slå dig ned og hugge hovedet af dig og i dag give himmelens fugle og jordens vilde dyr din og filisterhærens døde kroppe, for at hele jorden kan kende, at der er en Gud i Israel, og for at hele denne forsamling kan kende, at [Jehova] ikke giver sejr ved sværd eller spyd; thi [Jehova] råder for kampen, og han vil give Eder i vor hånd!“ — 1 Sam. 17:45-47.

 9. (a) Hvad var det der fyldte David med det mod som gav ham sejren? (b) Hvorfor mistede David aldrig modet?

⁹ Tilsyneladende var der tale om en kamp mellem de to hæres ypperste krigere. I realiteten var det dog en kamp mellem guder, de falske guder og den ene levende og sande Gud, hvis navn hyrdedrengen David ikke skammede sig over at anvende. David kendte sin Gud. Det var fordi han trofast tilbad denne Gud og stolede helt og fuldt på ham at han fyldtes med det mod der gav ham sejren. Heri er David et udmærket eksempel for os. Hele livet igennem bevarede han sit mod. Hvorfor mistede han det aldrig? Fordi han aldrig gav slip på sin Gud. Jehova omtalte ham rosende som „min tjener David, der holdt mine bud og fulgte mig af hele sit hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine øjne“. — 1 Kong. 14:8.

10. Hvorfor kunne David udtale de modige ord i Salme 27:1?

¹⁰ Af denne grund gav Jehova David sin fulde støtte, og David var klar over at han til enhver tid kunne regne med den. Bevidstheden herom fjernede al frygt for skabninger fra Davids sind, og han kunne sige i det første vers af Salme 27 (NW): „Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg frygte? Jehova er mit livs faste borg. For hvem skal jeg ræddes?“ David var ikke bange for kæmpen Goliat eller for Goliats guder. David blev ikke skuffet over sin Gud, for Jehova gik sejrrig ud af kampen med de falske guder. Davids faste tillid til Jehova på trods af at alle fordele syntes at være på fjendens side var hemmeligheden bag hans mod.

„Mit lys og min frelse“

11. Hvorfor behøver et menneske der elsker livets lys ikke at vandre videre i mørke og sammen med verden at gå ned i det mørke der venter den?

¹¹ Frelse fører til lys; og øjnene finder det lifligt og godt at se lyset en solskinsdag. (Præd. 11:7) Vor tids internationale tingenes ordning er i en ond guds, Satan Djævelens, vold, og den står over for at blive tilintetgjort. Men hvorfor skulle et menneske der elsker livets lys gå ned i tilintetgørelsens mørke sammen med denne onde verden? Der er ingen i dag der vedblivende behøver at vandre i denne verdens mørke, dens usikkerhed og forvirring, hvor der ikke er udsigt til nogen frelse ved menneskers formåen. At være i mørke med hensyn til den kommende Harmagedonkonflikts udfald får folk til at føle sig utrygge. Utryghed indgyder frygt, og frygt bevirker svaghed. Åh, om folk dog blot ville vende sig til Davids Gud, Jehova! Så ville Gud blive for dem hvad han var for David, et „lys“ der viser os hvilken vej vi skal gå og som gør det af med al frygt for fremtiden, ja, en „frelse“ som udfrier os fra tilintetgørelse sammen med denne verden. Frelsen kommer gennem Guds elskede søns, Jesu Kristi, rige. Jesus blev forbilledligt skildret ved Davids men han er blevet en himmelsk konge der er større end David.

12. For hvem kan Jehova blive en fast borg, og hvordan?

¹² Jehova Gud er almægtig og kilden til al kraft. Han vil være vort livs faste borg, som han var det for David, hvis vi blot vil søge tilflugt i ham og ikke i menneskers dødsdømte organisationer. Med den almægtige Jehova som vort forsvar og vor frelser kan vi ikke tabe; vi kan ikke ende i nederlagets mørke. Han kan bevare os i en frelst tilstand nu og kan give os den endelige sejr over alt det der er imod os i denne verden. Med ham som vor faste borg er vort liv i fremtiden sikret og vi kan holde ud, selv om vor uangribelighed til det sidste sættes på prøve i denne verden. Eftersom vi ved hvor uindtagelig og uovervindelig vor guddommelige „faste borg“ er, behøver vi ikke at frygte og vil vi ikke frygte nogen fjende, noget ondt menneske, eller den katastrofale ende der venter denne onde verden.

13. (a) Hvorfor fordrer det mod at vedkende sig Guds navn og at tage det på sig? (b) Hvordan lagde nogle et sådant mod for dagen i 1931 og i tiden derefter i forbindelse med deres forkyndelse?

¹³ Vore læsere ved allerede at såvel den religiøse verden — kristenheden indbefattet — som den videnskabelige verden har gjort den ene „levende og sande Guds“ navn, Jehova, upopulært. Det fordrer derfor mod at vedkende sig dette hellige navn, at tage det på sig og lade sig kalde ved det. Det fordrede mod af de indviede, døbte, kristne bibelstudenter, som var forsamlet til internationalt stævne i Columbus i Ohio, at antage navnet Jehovas vidner som den betegnelse de med rette burde gå under. Det fordrede mod af dem vedblivende at forkynde fra hus til hus og nu præsentere sig som Jehovas vidner. I mange tilfælde rakte de den der kom til døren et kort hvorpå der stod:

VIGTIGT

HELE VERDEN ER I NØD, og De undrer Dem over, hvad Grunden kan være, og hvad der skal ske i den nærmeste Fremtid. Som et af Jehovas Vidner og i Lydighed mod hans Befalinger er der blevet givet mig den Forret at aflevere et Budskab til Folk. Paa den Maade forkynder jeg Evangeliet. Jeg har her en lille Bog med dette Budskab . . . De maa paa ingen Maade ignorere dens Indhold . . . — September 1931 i forbindelse med fremholdelsen af brochuren Riget — Verdens Haab.

14. (a) Har spot og forfølgelse bevirket at de er blevet færre? (b) Hvordan søgte David styrke hos Jehova sin Gud, og hvad har nutidens Jehovas vidner erfaret som følge af at de har fulgt den samme handlemåde?

¹⁴ Som følge af at de har antaget det guddommelige navn og tjent som vidner for dets himmelske Bærer er de blevet udsat for spot og forfølgelse. Men har det bevirket at de er blevet færre? Nej! Fra mindre end halvtreds tusinde i 1931 er de vokset til mere end ni hundrede tusinde som nu i 185 lande forkynder Guds rige ved Kristus som det eneste sikre og reelle håb for en menneskeslægt der trues af tilintetgørelse. Disse vidner har set hen til Jehova som deres Lys, deres Frelse, deres faste Borg. De har gjort det som David gjorde da han blev ilde omtalt og endog truet med stening. David vendte sig til Gud, sin faste borg. Hvordan? „David søgte styrke hos [Jehova] sin Gud.“ (1 Sam. 30:6) Det gjorde han ved at rådspørge ham og erfare hvad det var Guds vilje han skulle gøre. Da han nu fra det høje havde fået besked på hvad han skulle gøre, følte han sig stærk og gik i gang med at føre Guds befalinger ud i livet. Denne hans handlemåde udvirkede at det gik ham godt. Det samme har været tilfældet for Jehovas vidners vedkommende. De har erfaret fremgang, endskønt de har været udsat for trængsler under Mussolinis og Hitlers styre og under den anden verdenskrig.

15. Hvad indgiver dem mod til at citere Salme 27:2, 3 og anvende ordene på sig selv?

¹⁵ Vor viden om hvordan Jehova før i tiden har handlet med vore modstandere og dem som hader os, får os til at se fremtiden tillidsfuldt i møde. Vi får mod til at citere Salme 27:2, 3 og sige: „Når ugerningsmændene kom imod mig for at opæde mit kød, de som var mine modstandere og mine personlige fjender, snublede og faldt de selv. Om en hær end skulle slå lejr imod mig, frygter mit hjerte ikke. Om en krig end skulle bryde løs imod mig, selv da vil jeg være tillidsfuld.“ — NW.

16. Hvordan er det gået dem der har krænket gudgivne rettigheder i deres forsøg på at fortære Jehovas vidner?

¹⁶ En efter en er de diktatorer og modstandere af gudgivne menneskerettigheder som har forsøgt at fortære Jehovas vidner selv snublet og faldet afmægtige i døden, ja, i evig tilintetgørelse, fordi de havde kæmpet imod Gud. De fulgte ikke det råd der gives i Apostlenes Gerninger 5:38, 39: „Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker, falder det fra hinanden; men er det af Gud, kan I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!“ Vi glemmer ikke det svar Adolf Hitler gav indenrigsminister Frick den 7. oktober 1934, da denne viste Hitler en række protesttelegrammer mod religionsforfølgelsen i Tyskland, idet han sagde: „Hvis bibelstudenterne ikke øjeblikkelig falder til føje, vil vi tage vore forholdsregler imod dem og anvende de strengeste midler.“ Hitler sprang op, og med hænderne knyttet skreg han hysterisk: „Denne yngel skal udryddes i Tyskland!“a Dette arbejdede han som en rasende på at gennemføre i sine fængsler og koncentrationslejre indtil året 1945. Men hvem er udryddet i Tyskland i dag — Hitler eller de Bibel-granskende vidner for Jehova?

17. (a) Hvem er det Satan, Dragen, i realiteten tragter efter at opsluge, endskønt hele verden frygter? (b) Hvordan har disse fortsat udvist mod?

¹⁷ I dag frygter hele den oplyste verden en atomkrig, som vil være ensbetydende med dens tilintetgørelse. Vi ved imidlertid ud fra vort studium af Bibelens profetier hvem det er Satan Djævelen i realiteten sigter imod at tilintetgøre, selv om det så skal betyde at han tillige må tilintetgøre hele menneskeslægten. Hvem er det han sigter på at tilintetgøre? De åndelige børn af Guds hellige organisation der stadig befinder sig på jorden men som er kaldede til at regere sammen med Jesus Kristus i hans himmelske rige til menneskeslægtens bevarelse og velsignelse. Satan Djævelen fremstilles i Åbenbaringen 12:17 som en ildrød drage. Der siges her: „Dragen vrededes på kvinden [Guds hellige organisation] og gik bort for at føre krig [mod hvem?] mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.“ Disse andre eller denne rest af vidner om Riget lider stadig under den krig som Dragen fører imod dem ved hjælp af sine synlige redskaber, men resten adlyder vedblivende Guds bud, selv om det betyder at de må være ulydige mod diktatoriske herskere. De bærer fortsat vidnesbyrd om Jesus, den himmelske konge som Jehova Gud indsatte i sit embede i himmelen i 1914.

18. Hvad må vi forvente fra Dragens side som følge af at vi holder Guds bud, og hvad har hundredtusinder alligevel gjort nu i tiden?

¹⁸ Vær sikker på én ting: Skal vi holde Guds bud som de fremsættes i Bibelen, er det ensbetydende med at vi gør os selv til skydeskive for Satan Djævelens angreb. Vi kan ikke slippe for det; vi må forvente det. Hundredtusinder af gudhengivne mennesker ser hvordan den lille rest lægger et uforligneligt mod for dagen og bestræber sig for at holde Guds bud og aflægge vidnesbyrd om Jesus Kristus, hans kronede konge. Det får dem til også at opbyde alt det mod der er påkrævet for at slutte sig til den trofaste salvede rest og for at trodse Satans krigsførelse. Derved kommer de til at stå på Guds side i krigen; og på hvilket bedre sted kunne de vel være?

19, 20. (a) Hvornår vil Dragens krigsførelse nå sit absolutte højdepunkt? (b) Hvordan blev det i 1953 klargjort i hvilken rolle Dragen optrådte?

¹⁹ Den symbolske ildrøde drages krigsførelse vil nå sit absolutte højdepunkt når Satan Djævelen sammen med alle sine styrker og kræfter i himmel og på jord indleder det afgørende, altomfattende angreb.

²⁰ I 1953 blev det klargjort at denne drage, Satan Djævelen, nu optræder som den onde Gog fra Magog, hvis identitet tidligere havde været indhyllet i mystik. I det år blev et budskab med overskriften „Den nye verdens samfund angribes fra det yderste nord“ udsendt. Ved hjælp af Bibelen opklaredes mysteriet og det blev fastslået at den forudsagte Gog fra Magog var Djævelen Satan efter at han var blevet nedstyrtet fra himmelen til jorden. — Åb. 12:7-13; Ezekiel, kapitlerne 38, 39.

21. Hvad advarede det pågældende budskab om, og hvad vil Jehovas vidner gøre når det der advares om bryder løs imod dem?

²¹ Budskabet indeholdt en advarsel til hele den nye verdens samfund vedrørende det angreb der snart ville blive indledt af Gog fra Magog, det vil sige den nedstyrtede drage, Satan Djævelen, og dette styrkede vidnerne så de fik mod til at se angrebet i møde. Dette sataniske overfald på den nye verdens samfund vil udløse Harmagedonslaget over den gamle verden, hvilket vil resultere i at den nuværende, onde tingenes ordning tilintetgøres og at Satan Djævelen og alle hans fredsforstyrrende dæmoner kastes i afgrunden. Jehova Gud vil selv kæmpe mod den symbolske Gog fra Magog og besejre ham. På denne måde vil Jehova hellige sit eget navn og udfri den nye verdens samfund, bestående af de mennesker der holder hans bud og aflægger vidnesbyrd om Jesus, vor Genløser og Konge. Når denne sidste fase af dragens, Satan Djævelens, krig bryder løs mod resten og dens gudfrygtige ledsagere vil de gøre som salmisten David, stole fuldt og fast på Jehova, deres Lys og deres Frelse.b

Den ’ene ting’ David beder om

22. Hvad er den ene ting vi beder om og ser hen til, som udtrykt af salmisten David, og som i virkeligheden ligger til grund for vor bøn om at blive friet fra den onde?

²² Når vi beder fadervor som Jesus Kristus lærte os, siger vi: „Fri os fra den Onde.“ Vi beder således om at blive friet fra Satan Djævelens fristelser og anslag. Men der er noget andet som vi også beder om og ønsker at modtage, og som i virkeligheden ligger til grund for vor bøn om at blive friet fra den Onde. Hvad denne anden, altoverskyggende ting er, kommer til udtryk i de første linjer i fadervor: „Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn.“ (Matt. 6:9, 13) Denne ene afgørende ting understreger salmisten David med følgende smukke ord: „Én ting har jeg bedt Jehova om — det er hvad jeg vil se hen til, at jeg må bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at skue Jehovas liflighed og med værdsættelse betragte hans tempel.“ — Sl. 27:4, NW.

23, 24. (a) Hvordan kan udtrykket „Jehovas liflighed“ med rette anvendes om det David ønskede at se? (b) Hvordan beskrev Jesus Jehovas liflighed?

²³ Denne ’ene ting’ var kernen eller essensen i alle Davids bønner. Hans ønske gik ikke i politisk, materialistisk eller kødelig retning. Det var helt af åndelig art. Han ønskede at opnå direkte, personlig kontakt med Jehovas tempel. Han gjorde det fordi han så hen til Jehova som den levende Gud. Hans personlige forbindelse med Jehova gennem læsning af Skriften og gennem sine erfaringer med Jehovas handlinger indgav ham ønsket om at tilbede ham. Især i templet følte David at han var Gud nær, for her ofrede Jehovas præster og levitterne til Gud, her sang de lovprisningssange til ham, fremsagde bønner til ham og læste dele af hans skrevne ord op for folket. I templet følte David det nære brodersamfund med alle dem der sammen med ham tilbad Jehova.

²⁴ Dér så han „Jehovas liflighed“. For ham var Jehova ikke en hæslig Gud, i lighed med de groteske figurer man ser på romersk-katolske katedraler for eksempel, eller de frygtindgydende, bistert udseende afgudsbilleder man møder ved indgangen til hedenske templer. Hvor liflig Jehova er, beskriver Davids søn, Jesus Kristus, Guds søn, for os: „Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ (Joh. 3:16) Liflighed må i sandhed kendetegne den Gud der vil ofre sin egen elskede søn for os syndere.

25. Hvordan kunne David betragte Jehovas tempel med værdsættelse?

²⁵ Som følge af at David betragtede Jehova som en liflig Gud var han også i stand til ’med værdsættelse at betragte hans tempel’. I hans øjne var templet ikke blot en jordisk bygning af et lidt andet udseende end de hedenske templer. De forskellige ting der var i templet betød noget for David — alteret, vandkummen, det Hellige med lysestagen, skuebrødsbordet og røgelsealteret af guld, det Allerhelligste med pagtens ark af guld, på hvis låg der stod to keruber med udstrakte vinger. De profetiske ceremonier præsterne udførte var heller ikke uden betydning for David. Jo oftere han overværede de hellige handlinger i templet, jo mere øgedes hans værdsættelse og forståelse af det han så. — Sammenlign Salme 84:2-5, 11.

26. Hvordan kunne David komme til at bo i Jehovas hus alle sine livsdage, og hvordan viste han at han så hen til dette?

²⁶ For sit vedkommende ønskede David ikke at komme til at bo i Jehovas hus alle sine livsdage ved at blive præst. Han vidste at det var umuligt eftersom han ikke var levit, af Arons hus. Hvordan kunne hans ønske da blive opfyldt? Hvordan kunne han „se hen til“ eller stræbe efter det som den ’ene ting’ han bad Gud om? Ved til hver en tid at søge at være til stede i templet for sammen med sine landsmænd at deltage i tilbedelsen af Jehova, den liflige Gud. Det pinte ham derfor smerteligt da den utro kong Saul af Israel dømte ham fredløs og forhindrede ham i at deltage i de årligt tilbagevendende fester og andre tilbedelses- og offerhandlinger i templet. — 1 Sam. 21:1-10.

27. Hvordan viste David, i overensstemmelse med sit ønske om at bo i Jehovas hus, at han værdsatte templet da han blev konge?

²⁷ Det var derfor en stor glæde for David da han blev konge over hele Israel og atter frit kunne overvære alle ceremonierne og opfylde alle sine forpligtelser i Jehovas tempel sammen med sit folk! Efter at David havde gjort Jerusalem til kongestad lod han Guds pagts ark, som havde været fjernet fra det Allerhelligste, anbringe i et passende telt nær sin kongelige bolig på Zions bjerg. Senere følte han at det ikke passede sig at han boede i et solidt hus, et palads, mens symbolet på Jehovas nærværelse, pagtens ark, kun befandt sig i et telt. Han besluttede derfor at bygge et palads eller et tempel, men Jehova Gud sagde nej! Det privilegium at bygge et strålende tempel for Jehova skulle tilfalde hans søn og efterfølger, som viste sig at blive Salomon. Men som udtryk for sin værdsættelse af dette tempel bidrog kong David med mange penge til opførelsen af det og samlede mange materialer sammen, så de var parate til at hans søn Salomon kunne gå i gang med at bygge. Jehova inspirerede endog David til at udarbejde planerne for templets opførelse.

28. Hvilke opmuntrende ord udtalte David til Salomon vedrørende templet, og hvad blev resultatet af arbejdet?

²⁸ Henimod slutningen af sin regering overgav han materialerne til sin efterfølger Salomon. Salomon var kun en ung og ikke særlig stærk mand, og tempelarbejdet var et stort projekt. Det krævede mod og gudhengivenhed at gå i gang med det. Derfor sagde kong David til ham: „Og du, Salomon min søn, kend din faders Gud og tjen ham helhjertet og med en glad sjæl, thi Jehova ransager alle hjerter, og hver tankes tilbøjelighed kender han. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt. Se nu til, thi Jehova har selv valgt dig til at bygge et hus som en helligdom. Vær modig og gå til værket.“ (1 Krøn. 28:9, 10, NW) Med denne forsikring om at den almægtige Gud havde udvalgt ham til at bygge templet kunne kong Salomon tage fat på arbejdet med frisk mod. Det gjorde han, og resultatet blev det mest storslåede tempel mennesker nogen sinde har set for tilbedelsen af Jehova Gud.

29. (a) Hvorfor må vi være i besiddelse af mod for at kunne holde os til en ren gudsdyrkelse? (b) Hvorigennem må den rene tilbedelse af Gud nu foregå?

²⁹ Nu i vor tid da der er et utal af populære, men falske religiøse retninger (populære fordi de er falske), da de religiøse forhold nu råder hvorom der forud er sagt at mennesker „har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“, må vi være i besiddelse af mod, et stort mod, for at kunne holde os til „en ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader“. (2 Tim. 3:1-5; Jak. 1:27) Vi kan ikke længere drage op til det jordiske tempel for Jehova på Morija bjerg i Jerusalem, eftersom det blev ødelagt af de romerske soldater i året 70 e. Kr. Og dog tilbedes Jehova i ånd og sandhed, sådan som Jesus Kristus selv forudsagde. (Joh. 4:21-24) Jehova har noget der er langt bedre end det forgængelige, jordiske tempel i Jerusalem. Han har et åndeligt tempel, der vil stå for evigt i himlene. I dette tempel er hans selvopofrende søn Jesus Kristus hovedhjørnestenen, og alle Jesu efterfølgere, der er salvet med Guds ånd, udgør bygningen der er bygget oven på ham, og danner et levende hus hvori Gud kan bo ved sin ånd. (Ef. 2:20-22) Al tilbedelse af Gud må herefter foregå gennem dette levende, åndelige tempel. Den der bygger dette tempel af „levende stene“ er en der er større end kong Salomon. Det er herrernes Herre og kongernes Konge, Jesus Kristus. — 1 Pet. 2:5; Åb. 17:14; 1 Tim. 6:14, 15.

30. Hvorfor måtte det åndelige tempels bygningsmester være i besiddelse af større mod end kong Salomon da denne byggede sit tempel?

³⁰ Opførelsen af et tempel er forbundet med ofre; og for at kunne lægge grundvolden til dette levende, åndelige tempel måtte Jesus Kristus fremskaffe noget der var af uendelig større værdi end alle de kostbare metaller, ædelstene og træsorter som kong David samlede og skænkede til opførelsen af Salomons tempel. Dette offer var hans eget syndfri, fuldkomne menneskeliv. For at kunne frembære dette måtte Jesus Kristus overvinde hele verden, for „denne verdens fyrste“, Satan Djævelen, var imod ham og hans fuldkomne offer på Guds sande alter. Dette krævede større mod end det den unge kong Salomon i sin tid måtte være i besiddelse af.

31. Hvordan afgav Jesus et sidste bevis for dette mod, og hvad sagde han i den forbindelse til sine disciple før sin død?

³¹ Jesus ville ikke anmode sin himmelske Fader om at sende tolv legioner engle eller mere til hans undsætning. Han overgav sig villigt til døden for Djævelens redskabers hånd. Dette var et bevis på at det han havde sagt til sine trofaste apostle natten før sin voldsomme død var sandt, nemlig at han havde sejret over Djævelens verden. Som en tilkendegivelse af sit eget eksemplariske mod sagde Jesus til dem: „Og dog er jeg ikke alene, eftersom Faderen er med mig. Jeg har sagt jer disse ting for at I kan have fred ved mig. I verden vil I få trængsel, men fat mod! Jeg har sejret over verden.“ — Joh. 16:32, 33, NW; Matt. 26:53.

32. Hvordan får den kristne mod, og hvad må den kristne sejre over?

³² Der kræves mod for at være en sand kristen. Men at se hen til hovedhjørnestenen i det åndelige tempel, Jesus Kristus, kan indgyde os mod, så vi ligesom han kan sejre over denne verden og dens Gud, Djævelen. De der ønsker at blive „levende stene“ i Jehovas åndelige tempel må derfor efterligne den tempelbygger der er større end Salomon og gøre det han gjorde og det han sagde til sine disciple at de skulle gøre: „Fat mod!“ Som den der har overvundet verden og som den der er større end Salomon kan han hjælpe sine efterfølgere til at sejre over verden og blive værdige til at være „levende stene“ i det himmelske tempel. De der sejrer, får løfte om et himmelsk håb. (Åb. 2:7, 11, 17, 26; 3:5, 12, 21) Denne sejr opnås i kraft af en tro der hviler på Guds skrevne ord, Bibelen. „Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro. Hvem kan sejre over verden, uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn.“ (1 Joh. 5:4, 5) I det åndelige tempel hvor Jesus tjener som Guds ypperstepræst må den sande kristne udøve tro. En sådan tro der er grundlagt på Bibelen giver os mod til at gøre Guds vilje og sejre over verdens falske Gud.

33. Hvilket håb har de hundredtusinder der nu kommer fra alle nationer ikke med hensyn til templet, men hvor må de alligevel ønske at bo?

³³ Ligesom David der ikke kunne blive præst i Jehovas tempel fordi han var af Juda stamme, er der i dag hundredtusinder af mennesker fra alle nationer, stammer og folk der kommer for, at tilbede Jehova Gud og som heller ikke kan blive levende stene i det himmelske tempel. De vil for evigt tilbede ham på jorden, som under Guds rige vil blive omdannet til et paradis der skal stå til evig tid. (Es. 2:2-4) Som David må de også vise at den ’ene ting’ de beder Jehova om, er at bo i hans hus alle deres livsdage nu før Harmagedon, og for evigt på jorden efter Harmagedon.

34. Hvordan kan de, som udtalt af David i Salme 40:8-10, vise at dette er den ene ting de ser hen til?

³⁴ Hvordan kan de bevise at dette er den ene ting de ser hen til eller stræber efter? Hvordan kan de være sikre på at få den forret at se Jehovas liflighed og med værdsættelse at betragte hans tempel? David sagde engang profetisk: „’Se, jeg kommer, i bogrullen er der givet mig forskrift; at gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.’ I en stor forsamling forkyndte jeg retfærd, se, mine læber lukked jeg ikke; [Jehova], du ved det.“ (Sl. 40:8-10) Jesus, Guds søn, tog disse ord af David til hjerte og fulgte dem modigt. (Hebr. 10:5-10) Alle der bliver „levende stene“ med ham i det åndelige tempel må gøre det samme. Alle andre må gøre det samme hvis de ønsker at tilbede Gud i templet nu, selv om de ikke har håb om at blive „levende stene“. De må indvi sig til Jehova, idet de kommer til ham gennem hans ypperstepræst Jesus Kristus for at gøre Jehovas vilje som den er nedskrevet i „bogrullen“, Bibelen.

35. (a) Hvad kræves der for at indvi sig og standhaftigt holde ud i denne verden, og hvorfor? (b) Hvem opnår følgelig liv i Guds nye verden?

³⁵ I overensstemmelse med dette indvielsesløfte må de skaffe sig kundskab om Jehovas lov og tage sig den til hjerte med ønsket om at rette sig efter den. I vor tid hvor verden, kristenheden indbefattet, ikke har overgivet sig til eller indviet sig til at gøre Guds vilje, men hvor lovløsheden snarere tager til som forudsagt (Matt. 24:12), kræves der mod for at indvi sig til Jehova og gøre hans vilje. Hele verden er imod de mennesker der slår ind på den vej, og derfor betyder det at de vil få trængsel i verden. Det betyder at den der indvier sig må sejre over verden, men det kan lade sig gøre ved at følge Jesu Kristi eksempel. Der er ingen grund til at tabe modet og holde sig tilbage ved udsigten til trængsel. „Fat mod,“ hvis du ønsker at gå på den vej der fører til evigt liv i Guds nye verden. Hans nye retfærdsverden er ikke for kujoner; „de fejge og utro“ vil aldrig opnå liv i den. — Åb. 21:7, 8.

36. (a) Hvordan var David en forkynder af Jehovas ord? (b) Hvordan var Jesus en forkynder, og hvad må hans efterfølgere være?

³⁶ I disse tider da Jehovas navn ikke er populært kræver det mod at være en forkynder der taler Guds ord i lighed med David, der forkyndte selv om han ikke var levitpræst. „Jeg har fortalt den gode nyhed om retfærdighed i den store menighed,“ sagde David. Jehova selv vidste at David ikke holdt sine læber lukkede eller afholdt sig fra at forkynde den gode nyhed om Guds retfærdighed. David kunne derfor sige til Jehova Gud: „Jeg har ikke tildækket din retfærdighed i mit hjerte. Jeg har forkyndt din trofasthed og din frelse. Jeg har ikke skjult din miskundhed og din sandfærdighed i den store menighed.“ (Sl. 40:9, 10, NW) Davids søn Jesus Kristus var ingen mindre forkynder af Jehovas ord end sin kongelige stamfader. Han forkyndte den gode nyhed om Jehovas retfærdighed og frelse i hele Israels nations „store menighed“. Han undlod aldrig at drage op til Jehovas tempel, heller ikke da hans liv var i fare. Alle Jesu indviede efterfølgere må gøre som han. Hver eneste indviet kristen må være en forkynder der taler Guds ord og ikke holder det for sig selv, som ikke holder det tildækket i sit hjerte. Han må komme til menighedens møder.

37. (a) Hvad vil man gøre for at vise at man har bedt Jehova om dette ene? (b) Hvilken profeti er man således med til at opfylde?

³⁷ For at vise at man har bedt Jehova om det ene at få lov til at bo i Jehovas hus alle sine livsdage, må man benytte alle lejligheder til at komme sammen med Jehovas menighed ved tilbedelsen i det åndelige tempel. Man vil stræbe efter at overvære alle menighedens møder, hvilket man hjerteligt indbydes til. Man vil søge at bringe andre til menighedens møder. Derfor går man ud fra dør til dør og fra hus til hus og forkynder Guds ord for folk i deres hjem, sådan som Jesus og hans tolv apostle gjorde. (Matt. 10:5-13; Ap. G. 20:20) På den måde er man med til at opfylde Esajas 2:3: „Og mange folk vil til visse vandre og sige: ’Kom, I folk, og lad os drage op til Jehovas bjerg, til Jakobs Guds hus, han vil belære os om sine veje og vi vil vandre på hans stier.’“ (NW) Det er nødvendigt at gøre dette nu i betragtning af Harmagedons nærhed.

38. Hvad vil de der gør dette komme til at se, og hvordan vil de se Harmagedon i møde?

³⁸ Som følge heraf vil de der forkynder den gode nyhed om Guds ord komme til at skue „Jehovas liflighed“; de vil komme til at kende og føle at Gud er en liflig Gud, en Gud der har god vilje. I disse dage da Guds vrede hviler over de onde nationer vil disse mennesker komme til at erfare Guds gode vilje og vil selv blive talt blandt dem der har „god vilje“. De vil opnå fred med Gud og med hans søn Jesus Kristus. (Luk. 2:13, 14, fodnoten) Med øget forståelse og værdsættelse af de ting der finder sted i Guds tempelorganisation vil de betragte Guds åndelige tempel der er opbygget ved tro, og de vil stræbe efter at være sammen med Guds menighed ved enhver lejlighed. Dette vil give dem mod til at fortsætte som Guds tjenere, selv når de står ansigt til ansigt med Harmagedon.

[Fodnoter]