Tager du med taknemmelighed imod Jehovas gaver?

VI MODTAGER alle uden undtagelse gaver af forskellig slags som vi bør være taknemmelige for. Når vi spiser, trækker vejret eller varmer os i solen, så er det gaver vi får som hjælper os til at opretholde livet. Foruden disse vigtige fornødenheder modtager vi meget andet hver eneste dag. Det kan være undervisning på vores arbejdsplads, hjælp under sygdom, et glædeligt brev, et tegn på hengivenhed, en venlig hilsen, eller måske en gæst. Disse og andre ting dækker et behov og er med til at gøre livet værd at leve. Giver vi os tid til at sige tak for alt dette?

De gaver man modtager behøver ikke at bestå i rent materielle ting eller i at man modtager en gæst i sit hjem. Hvis man åbner sit sind kan man også modtage et væld af tanker. Man kan modtage åndelige gaver ved at tage imod bibelsk vejledning og opmuntring.

Alt hvad man ejer eller kalder sit, viser sig ved en nærmere undersøgelse at være noget man har fået et eller andet sted fra. For at minde os om dette, stillede den kristne apostel Paulus følgende spørgsmål: „Hvad har du, som du ikke har fået givet? og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?“ (1 Kor. 4:7) Der er ingen grund til at vi skulle rose os, hverken af vore materielle besiddelser eller af vore evner. Vi bør snarere være taknemmelige og anerkende den sande kilde til alle gode gaver — og bruge disse gaver til det de er beregnet til.

De åndelige gavers fortrin

Hvilke gaver bringer os flest glæder og størst gavn i det lange løb? Hvis vor vurdering er grundlagt på Guds ord, må vi svare at det gør de åndelige gaver. Er det sådan du føler? Vi bør især være modtagelige for det Jehova Gud giver, fordi Bibelen kalder ham alle gode og fuldkomne gavers Giver. (Jak. 1:17) I betragtning heraf gør kristne klogt i at følge apostelen Paulus’ råd om ikke at „sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf“. — 1 Tim. 6:17.

Selv om Jehova er en sådan enestående Giver, tager størstedelen af menneskeheden mærkeligt nok ikke imod hans åndelige gaver. Hvis de fortsat lægger en sådan indstilling for dagen, vil det resultere i at de til sidst ikke vil få lov til at tage imod noget som helst. Hvis vi vil sikre vor fortsatte lykke og fastholde det håb vi har, er det vigtigt at vi hver især finder ud af om vi i taknemmelighed tager imod de gudgivne gaver så vi kan „gribe det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:19.

Gaver fra Gud

Hvad er det da for åndelige gaver fra Gud som vi bør være taknemmelige for? Det er meget rigtigt blevet sagt at af alle gaver er Jesus Kristus Guds største gave til menneskene. Intet kan overgå den gave Gud skænkede, da han sendte sin søn. „Således elskede Gud [menneskehedens] verden, at han gav sin Søn den enbårne.“ (Joh. 3:16) Men til trods for at Gud har skænket menneskene livet ved sin søn, hvor mange har da taget imod ham som livets banebryder? Den jødiske nation, som han selv var en del af, gjorde det ikke, og størstedelen af menneskeheden i dag gør det heller ikke. Gør du?

Foruden sin søn har Jehova også givet os sit sandhedsord, Bibelen. (2 Tim. 2:15; 3:16) Den er ikke, som nogle påstår, kun et produkt af mennesker. Skønt mennesker blev brugt til at skrive de hellige skrifter, forklarer apostelen Peter at det var den hellige ånd som drev disse mennesker til at skrive. Ser du også sådan på Bibelens tilblivelse? — 2 Pet. 1:20, 21.

Nært forbundet med Guds gaver i form af hans søn og hans ord Bibelen, er den hellige ånd. Før sin himmelfart sagde Jesus til sine disciple at de skulle vente i byen Jerusalem på opfyldelsen af Jehovas løfte om at sende den hellige ånd. På tiendedagen efter Jesu himmelfart blev denne gave, den hellige ånd, udgydt over 120 disciple. (Ap. G. 1:4, 8; 2:1-4) Den hellige ånds virke på denne pinsedag betød en særlig velsignelse og skænkede dem som taknemmeligt tog imod den, et voksende lys. Den samme hellige ånd kan gavne os i dag.

En fjerde gave fra Jehova Gud, bragt til veje ved hjælp af Guds søn, er en gave i form af indviede mænd som opbygger den kristne menighed. Apostelen Paulus omtalte disse med et citat fra en salme i Bibelen, idet han sagde: „’Da han steg op til det høje bortførte han fanger; han gav gaver i mennesker.’ Og han, [Jesus Kristus] gav os nogle som apostle andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme.“ — Ef. 4:8 (NW), 11, 12; Sl. 68:18, NW.

Foruden disse fire gaver har Jehova tilvejebragt mange andre, deriblandt ’det evige livs gave’. (Rom. 6:23) Men for at blive værdig til denne livets belønning må man først taknemmeligt tage imod de føromtalte gaver. Tager vi hver især taknemmeligt imod disse åndelige foranstaltninger? Tager vi for eksempel imod Jesus Kristus? Hvordan kan vi afgøre om vi gør det?

Nu er spørgsmålet: Tager du i taknemmelighed imod Guds søn ved at vise venlighed og gæstfrihed over for hans jordiske sendebud, som går foran i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget?

Hvordan man tager imod gaven Guds søn

I det første århundrede, da Jesus var her på jorden og forkyndte Rigets budskab, var det temmelig let at se om folk tog imod ham eller ej. De få der gjorde det, blev hans disciple. De tog imod Jesus som det middel hvorved Gud gjorde det muligt for menneskene at opnå evigt liv, og de deltog sammen med ham i forkyndelsen af den gode nyhed. — Luk. 8:1.

Dengang tog flertallet som bekendt ikke imod Jesus; nogle gik endog så vidt at de forårsagede hans død. Men hvordan kunne man efter Jesu død i år 33 e.v.t. vise om man tog imod eller fornægtede Guds søn?

I den forbindelse gav Jesus følgende retningslinjer: „Den, som tager imod jer [som er udsendt af mig], tager imod mig; og den, som tager imod mig, tager imod ham, som udsendte mig.“ (Matt. 10:40) Samme princip kommer til udtryk i det spørgsmål som røsten fra himmelen rettede til farisæeren Saulus: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?“ Straks ønskede Saulus at vide hvem der talte til ham og spurgte derfor: „Hvem er du, Herre?“ Og røsten svarede: „Jeg er Jesus, som du forfølger.“ — Ap. G. 9:4, 5.

Hvordan man tager imod Guds ord

Hvordan er din indstilling over for den gave Gud har skænket os i form af sit ord? Apostelen Paulus og Barnabas sagde henvendt til visse jøder i det første århundrede: „Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer; men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne.“ (Ap. G. 13:46) Hvis man forkaster Guds ords gave, forkaster man altså selve livet! Måtte vi aldrig få en sådan indstilling til Guds ord. Måtte vi i stedet, ligesom de kristne i Tessalonika, tage imod det, „ikke . . . som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er“. — 1 Tess. 2:13.

Da du første gang hørte de storslåede sandheder om Guds rige, den paradisiske jord og håbet om en opstandelse for de døde, var du sikkert meget begejstret. Men tager du med lige så stor glæde imod den vejledning der er baseret på de bibelske principper angående en ren moral?

Ved stævnet „Fred på jorden“ berørte forskellige dele af programmet for eksempel en ren moralsk opførsel for kristne. Har du personligt bragt alle disse råd i anvendelse i dit eget liv? Er alt hvad du foretager dig i overensstemmelse med den høje moralske standard som Guds ord sætter? Er du parat til at tage imod sådanne råd fra Guds ord med samme villighed som du tog imod sandheden vedrørende lærespørgsmålene? Hvis det er tilfældet, kan man sige at du er i færd med at aflægge den gamle personlighed og iføre dig den nye, der „blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. At tage imod Guds ord på denne måde vil bringe dig ind på vejen til evigt liv. — Ef. 4:22-24, NW; Rom. 12:2.

Hvordan man tager imod Guds hellige ånd

Jesus sagde: „Faderen fra Himmelen [vil] give Helligånden til dem, som beder ham!“ (Luk. 11:13) Den hellige ånd er en gave som Gud giver dem der oprigtigt ønsker den. Men ikke alle bryder sig om at få den. Disciplen Stefanus sagde til nogle jødiske ledere dengang i det første århundrede: „I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren! Altid sætter I jer op imod Helligånden.“ (Ap. G. 7:51) Disse menneskers hjertetilstand var dårlig. De modstod den hellige ånd ved at vende det døve øre til det budskab som Gud forkyndte gennem sine sendebud.

Tager du taknemmeligt imod den hellige ånd? Apostelen Paulus viste hvad der var nødvendigt for at modtage den, da han irettesatte nogle for igen at ville holde Moseloven. Han sagde: „Var det i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro at høre?“ (Gal. 3:2) Ja, dét er netop sagen, „ved i tro at høre“. For at modtage Guds hellige ånd er det nødvendigt at lytte til Guds vejledning i tro og derefter leve i overensstemmelse med denne vejledning. Gør du det?

Det er også nødvendigt ligefrem at bede Gud om den hellige ånd. Hvor ofte gør du det? Tænker du bare ved dig selv at Gud ved at du har behov for hans ånd? Du beder ham da om andre ting, gør du ikke? På samme måde er det også vigtigt at du vedblivende beder ham om den hellige ånd, for Faderen giver „Helligånden til dem, som beder ham“.

Hvordan man tager imod „gaver i mennesker“

De der i Bibelen omtales som „gaver i mennesker“ omfatter „apostle, . . . hyrder og lærere“. (Ef. 4:11) Apostelen Johannes var således en gave fra Gud. Men ikke alle tog imod Johannes. Han skrev selv: „Diotrefes . . . tager ikke imod noget fra os med respekt.“ (3 Joh. 9, NW) Diotrefes værdsatte altså ikke Jehovas gaver.

Hvordan forholder det sig i dag? Tager du imod de „gaver i mennesker“ som Jehova Gud skænker for at styrke dig åndeligt? Når rejsende tjenere besøger din menighed for at opbygge dens åndelighed, tager du da imod dem ved at støtte de arrangementer der er truffet mens de er på besøg? Sådanne besøg er oplivende og nyttige, akkurat som da modne kristne brødre besøgte menighederne i det første århundrede.

De der i dag undlader at tage imod Guds „gaver i mennesker“, går i sandhed glip af noget; de går glip af den åndelige hjælp som de har så hårdt brug for netop nu. Det vil i høj grad gavne dig at tage imod sådanne mennesker. Ved også at værdsætte denne foranstaltning fra Gud vil du have håb om hans belønning, det evige liv.

Bliv ved med at værdsætte Guds gaver

Ved at tage imod alle disse gaver fra Guds gavmilde hånd vil man blive lykkelig. Derfor er det klogt at spørge sig selv: Værdsætter jeg alle disse åndelige gaver? Er jeg taknemmelig for Jehovas omsorg? Eller føler jeg at der er alt for meget at give afkald på i denne tingenes ordning hvis jeg skal tage imod Guds gaver? Hvad opnår jeg ved at følge i Jesu Kristi fodspor?

Apostelen Peter stillede engang dette spørgsmål. Han sagde: „Se, vi har forladt alt og fulgt dig; hvad får så vi?“ Jesus svarede: „Sandelig siger jeg eder: ved verdensgenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner . . . Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mangefold igen og arve evigt liv.“ — Matt. 19:27-29.

Ja, det er i sandhed noget værd at tage imod Guds gaver med taknemmelighed! Uanset hvad man lader bag sig i denne tingenes ordning, så vil man få hundredfold mere af Gud, såvel som evigt liv. Jesus gav afkald på mere end det var muligt for noget menneske at give afkald på. Han opgav sin eksistens som en strålende åndeskabning i himmelen. Som menneske ofrede han endog sit liv i trofast lydighed mod sin Faders vilje. Men se på den belønning han modtog — sin Faders anerkendelse og en stilling der var endnu mere ophøjet end den, han havde forladt da han kom herned til jorden! — Fil. 2:5-11.

Når vi opregner værdien af de åndelige gaver som Jehova i sin kærlighed har skænket os, tilskyndes vi af hjertet til at give mere af det vi ejer, både med hensyn til tid, kræfter og anstrengelser, for at gøre hans vilje. På denne måde viser vi os værdige til at modtage den gave som kun Jehova kan skænke os, nemlig evigt liv gennem hans søn Jesus Kristus, vor Herre. — Rom. 6:23.