Det vulgære sprog — gør det nogen skade?

I VISSE af USAs storbyer anslår man at hvert femte ord der siges, er et ukvemsord. Fra Italien meddeler Den italienske forening til blasfemiens Bekæmpelse at der hver dag udtales over en milliard bespottelser mod Gud eller kirken. Det ser ud til at banden og sværgen er en udbredt beskæftigelse mange steder.

Det skal man kun være glad for, siger Reinhold Aman, redaktøren for det amerikanske blad Maledicta, et blad der handler om forbandelser og andet vulgærsprog. Han mener at den verbale aggressivitet er gavnlig, fordi den må foretrækkes fremfor fysisk vold. „Jeg vil hellere kaldes en [x x] end have en kugle eller kniv i brystet,“ siger Reinhold Aman.

Også psykologen Chaytor Mason lægger et godt ord ind for de slemme ord: „Banden, sværgen eller hvad man nu vil kalde det, er en god, gammel og effektiv metode til at få luft for ophobede frustrationer.“

Flere og flere begynder at tolerere det smudsige sprog og synes at det er harmløst. De mener det er helt i orden hvis man kan finde et obskønt udtryk der passer til en situation. I bladet Seventeen, der henvender sig til teenage-piger, kan man læse: „En gang imellem er det sjovt at komme sammen med andre piger eller drenge — eller både og — for at holde en rigtig sjofel bande-styrkeprøve. Her tænker jeg på de latrinær-konkurrencer der foregår om natten på anden sal af det pigekollegium hvor jeg bor. De frække ord der farer gennem luften den aften, ville få en betjent fra sædelighedspolitiet til at rødme.“

Mener du også at ukvemsord er berettigede? Eller gør de skade?

’Bare for sjov’?

Når man ved hvad et latrin er, kan man let forestille sig hvad en ’latrinær-konkurrence’ er. Hvad mener du om en sådan konkurrence hvor man prøver at overgå hinanden i brugen af ’toiletsprog’?

Nogle steder er det ligefrem på mode at afholde mesterskaber i brugen af ukvemsord og forbandelser. I USA florerer der en skik som går ud på at kappes om hvem der kan finde på de mest opfindsomme fornærmelser mod den andens moder. To modstandere står over for hinanden, omgivet af en gruppe kammerater som griner når de hører den mest fantasifulde af de to nedværdige den andens moder. Det kan også dreje sig om at finde den mest modbydelige beskrivelse af den andens udseende, ved for eksempel at sammenligne ham med et svin, en rotte eller et stinkdyr.

Alt dette er blevet meget udbredt, ligesom det nu er helt almindeligt at fortælle sjofle vittigheder. Når man er med til den slags uanstændig tale, siger man i virkeligheden at de uanstændige handlinger der beskrives ikke er så slemme, siden man kan omtale dem i sjov. ’Se bare hvor mange der ler!’ siger man. Den umoralske levevis har sikkert bidraget til at det smudsige sprog er blevet hverdagssprog, der også bruges af folk som ellers går for at være pæne og ordentlige. Kan dette sprog være mere skadeligt end man tror?

Hvilken virkning har det?

De obskøne udtryk er for munden hvad pornografi er for øjet. Den verbale pornografi sætter seksuelle tanker i gang. Hvordan går det hvis man konstant bruger ord der hentyder til umoralske handlinger? Vil man da ikke blive mere tilbøjelig til at gøre det man taler om? Det kan ikke være et tilfælde at det voldsomme opsving i brugen af ukvemsord er sket samtidig med den stigende bølge af utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet.

I betragtning af dette forstår man visdommen i det bibelske råd: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende.“ — Efeserne 5:3, 4.

Sandheden er at den der tager urene udtryk i sin mund, fordærver sig selv. Og han udspreder fordærvet til andre hver gang han gentager disse ord. Der er derfor god grund til denne bibelske vejledning: „Nu skal I virkelig aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale af jeres mund.“ „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund.“ (Kolossenserne 3:8; Efeserne 4:29) Bibelen tilskynder os desuden: „Aflæg derfor alt snavs.“ (Jakob 1:21) Det vækker Guds mishag at gå imod denne vejledning.

Overvej også dette: Hvis to mennesker kappes om at fornærme hinanden i ord får de da et bedre forhold til hinanden af det? Og selv om de undgår et bogstaveligt slagsmål ved at „nøjes med“ et mundtligt slagsmål, kan man da sige at de har løst det problem der var dem imellem? Næppe. Er det ikke sådan at de fornærmelser man råber efter hinanden, gør risikoen for et senere slagsmål større snarere end mindre?

Men hvordan kan man da i stedet fremme kærlighed og forståelse? Ved aldrig at ’gengælde nogen ondt med ondt’. Guds ord giver dette bud: „I må ikke hævne jer.“ Giv i stedet „plads for vreden“ ved at overlade al hævn til Gud. Hvis man er venlig i sin tale og opførsel over for en der opfører sig dårligt, vil man ’dynge gloende kul på hans hoved’, så han måske får en mildere holdning til én. Det er klogt altid at følge dette positive, bibelske råd: „Velsign og forband ikke.“ — Romerne 12:17, 20, 14.

Lad dig ikke overliste

Tydeligvis må vi hele tiden være på vagt mod at blive revet med af tendenserne i denne smudsige verden. Ingen af os er upåvirkelige. Burges Johnson siger i en bog om profant sprog (eder og forbandelser): „Hvis profant sprog i almindelighed kan kaldes en sprogsygdom, hvordan overføres sygdommen da, og hvem kan få den? Svaret er let: Den er ikke alene smitsom, den er stærkt smitsom, for dens smittekim ligger dybt i os alle.“ Bibelen bekræfter at vi ufuldkomne mennesker er tilbøjelige til at synke ned på det urette og umoralske plan. Vi må derfor kæmpe mod at blive smittet af det obskøne sprog. — 1 Mosebog 8:21; Salme 51:7.

Hvis dette skal lykkes, må man begynde med at lære at beherske de følelser og handlinger som fører til det. Bibelen beskriver disse: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) Før vi bliver så vrede på en anden at vi får lyst til at forbande ham, må vi altså standse op og tvinge os selv til at tænke på alt det gode vi ved om ham. Lad ikke ophidselsen få dig til at bruge ukvemsord. Søg at følge Bibelens bud: „Frækhed undslippe ej eders mund!“ — 1 Samuel 2:3.

Den bedste samling af gode og sunde tanker findes i Guds ord, Bibelen. Ved at fylde sit sind med sådanne tanker, opbygger man gode ønsker i hjertet. Hvilken indvirkning vil det få på ens sprog? Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ — Mattæus 12:34.

Vær ikke bange for at henvende dig til Gud i bøn og bede om hans hjælp og ånd. Salmisten bad: „[Jehova], sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør!“ (Salme 141:3) Når vi selv er vågne for at beherske tungen, og når Gud hjælper og støtter os, kan det lykkes for os at undgå uanstændigt sprog.

[Illustration på side 6]

Vil du svare igen hvis en anden fornærmer dig med banden og sværgen?