Læg tro for dagen under angreb
„Ingen fristelse har grebet jer undtagen hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han skabe en udvej, så I kan udholde den.“ — 1 Kor. 10:13.
1. Hvilke spørgsmål angående tro kan vi stille os selv?
HVOR stærk er din tro? Er den stærk nok til at holde dig oppe under vanskelige forhold? Kunne du stå fast og stadig nære tillid til Jehova selv om den mad du foretrækker, det tøj du synes om eller det hus du holder så meget af, blev taget fra dig? Kunne du udholde fængsel, tab af helbred eller endog liv uden at miste troen på Guds løfter for fremtiden? En sådan tro „er ikke alles“. Der er ingen tvivl om at Jehovas trofaste kristne vidner har samme indstilling som apostlene, der sagde til Jesus: „Giv os mere tro.“ — 2 Tess. 3:2; Luk. 17:5.
2. Hvad kan vi være sikre på med hensyn til Satans modstand?
2 Nogle kunne tænke: ’Det kommer jeg aldrig ud for.’ Jesus advarede imidlertid de sande kristne: „Men før alt dette vil man lægge hånd på jer og forfølge jer, idet man vil overgive jer til synagoger og fængsler, og I vil blive ført frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. Endvidere vil I endog blive forrådt af forældre og brødre og slægtninge og venner, og de vil bringe død over nogle af jer; og I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ (Luk. 21:12, 16, 17) Apostlene som hørte disse ord vidste at lige så sikkert som solen ville stå op den næste dag, lige så sikkert ville denne profeti blive opfyldt på dem og på alle andre som fulgte Kristus. Jesus sagde ikke at enhver kristen måtte lide alle former for forfølgelse. De ting han nævnte ville komme over Guds folk som helhed. Men uanset hvordan det vil ske i de enkelte tilfælde, kan vi være sikre på at Satan nok skal sørge for at „alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Jesus Kristus . . . også [vil] blive forfulgt“. — 2 Tim. 3:12.
3. Hvorfor er tro stadig nødvendig i dag?
3 I dag har vi mere end profetiske udtalelser; vi har en historisk beretning, en beretning om forfølgelsen af Jehovas kristne vidner lige fra det første århundrede og frem til i dag, 1976. De der studerer romerrigets historie kender den forfærdende beretning om hvordan kristne blev sønderrevet af vilde dyr mens tusinder af Roms indbyggere blodtørstigt jublede fra tilskuertribunerne. I dette tyvende århundrede er Guds folk stadig under angreb. Selv i dag er Jehovas Vidners kristne arbejde forbudt i en række lande. Mange sande kristne er i fængsel og nogle har mistet livet. Alle som tilhører Guds folk kommer på den ene eller den anden måde ud for angreb på deres integritet. Det kræver tro at stå fast.
4. Hvordan har Guds folk i nutiden udvist en stærk tro?
4 Der er ingen grund til at tvivle på om Guds folk i vore dage har tro til at stå prøven igennem. Krævede det ikke tro af den lille håndfuld mænd og kvinder omkring århundredskiftet at rive sig løs fra den traditionelle religiøse tankegang og erklære at den lære der i århundreder var blevet fulgt som sandhed, var falsk? Og krævede det ikke tro af blot nogle få tusind af dem at efterkomme den opfordring der lød ved stævnet i Cedar Point i 1922: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans rige?“ Ingen på den tid kunne have forudset den umådelige vækst som Guds organisation i dag kan glæde sig over, hvor flere millioner er tilsluttet. Og i årene under den anden verdenskrig, da nationalismen blussede op og de der ikke støttede staten politisk blev anset for at være forrædere, hvem var det da som trofast holdt sig til Guds ord og forblev neutrale? Jehovas kristne vidner! Fra deres begyndelse i det første århundrede helt frem til deres nutidige historie har de ’vandret efter det de tror, ikke efter det de ser’. (2 Kor. 5:7) Troen har fået dem til at nære tillid til Guds ord, selv når andre har hånet dets budskab. Denne trofasthed er blevet belønnet. Deres tillid har ikke været forgæves, og i dag anerkender millioner dette.
5. Hvad vil forekomme i fremtiden som vil kræve tro?
5 Men fremtiden rummer stadig udfordringer, og det vil stadig kræve tro af Jehovas vidner at komme sejrende igennem trods Satans angreb. I dag befinder denne tingenes ordning sig på ødelæggelsens rand. Endnu ved vi ikke nøjagtig hvor langt Jehova vil tillade fjenden at gå i sine anstrengelser for at nedbryde hans folks tro. Vi ved heller ikke nøjagtig hvad hans frelsesmiddel vil være for os som enkeltpersoner. — Matt. 24; Mark. 13; Luk. 21.
Tro nødvendig når der ikke synes at være nogen udvej
6. Hvilke forhold kunne opstå som en prøve på vor tro?
6 Nu hvor „endens tid“ hurtigt nærmer sig sin afslutning, kan Guds tjenere nemt komme ud for forhold hvor der ikke synes at være nogen udvej. Ja, der kan opstå kritiske situationer i vort liv hvor der, set fra et menneskeligt synspunkt, ikke synes at være nogen mulighed for at undslippe. I dag er nogle temmelig bekymrede for hvordan de skal klare sig i næste måned eller til næste år. Men forholdene kan ændre sig så afgørende at det bliver et spørgsmål om vi har mad, tøj og husly blot den næste dag, ja om vi stadig har friheden og livet i behold fireogtyve timer senere. Hvordan ville vi reagere hvis der ikke syntes at være hjælp at hente noget sted? Hvem ville vi stole på? Vor tro kunne blive prøvet til det yderste.
7. Forklar hvilken ’hemmelighed’ Paulus lærte og som styrkede ham.
7 Fra et romersk fængsel skrev Paulus et brev til menigheden af medkristne i Filippi. I dette brev fortæller han om en ’hemmelighed’ han havde lært af sit liv som kristen i omkring femogtyve år. Han sagde: „Ikke at jeg taler om at mangle, for jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmeligheden, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Fil. 4:11-13.
8. Af hvilke erfaringer havde Paulus lært denne værdifulde ’hemmelighed’?
8 Mange der tilhører Jehovas folk har endnu ikke erfaret hvordan Jehova sørger for en i vanskelige tider. Apostelen Paulus’ liv giver os indsigt i denne hemmelighed. Læs for eksempel Andet Korinterbrev 4:8-11, hvor apostelen siger at vi kan blive trængt, komme i vildrede, blive forfulgt og kastet omkuld, men aldrig blive ladt i stikken eller udslettet. Læs også Andet Korinterbrev 11:24-27: „Af jøder har jeg fem gange fået fyrre slag på ét nær, tre gange er jeg blevet slået med stokke, én gang er jeg blevet stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt i dybet; ofte på rejser, i farer fra floder, i farer fra røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra folk fra nationerne, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet, i farer blandt falske brødre, i slid og slæb, ofte i søvnløse nætter, i sult og tørst, ofte i perioder uden mad, i kulde og nøgenhed.“ Der er ingen tvivl om at her var en mand som ofte havde god grund til at spekulere på hvordan han skulle klare dagen i morgen. Ved sin erfaring som kristen lærte han noget som vi også kan drage nytte af.
9. Hvordan kan vi lære den samme ’hemmelighed’ som Paulus lærte?
9 Den der giver op når forholdene bliver vanskelige eller når der ikke synes at være nogen udvej, får måske aldrig at se hvordan Gud styrker og drager omsorg for sine tjenere i nødens stund og skaber en vej ud af tilsyneladende håbløse situationer. Det er menneskeligt at vige tilbage når man ikke kan se nøjagtig hvad der vil ske. Det er her troen kommer ind. Troen virker så stærkt at det der ikke kan erkendes med sanserne, er en realitet for den der tror. Han har en sikker garanti, og denne garanti er hans tro. Paulus definerede tro på denne måde: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ — Hebr. 11:1.
10. (a) Hvilken hindring stod israelitterne over for i 1473 f.v.t.? (b) Hvad befalede Jehova dem alligevel at gøre?
10 Et godt eksempel på hvordan Jehova forventer at vor tro kommer til udtryk, finder vi i forbindelse med israelitternes indvandren i det forjættede land, som omtales i Josuas bog, kapitel 3 og 4. Det er ved forårstid 1473 f.v.t. Israelitterne har slået lejr på østsiden af Jordanfloden, lige nord for Salthavet. I fyrre år har de vandret om i ørkenen, og nu er Guds tid endelig inde til at de kan drage ind og erobre det land der rettelig tilhører dem. Men hvordan vil omkring tre millioner mænd, kvinder og børn sammen med dyr og ejendele komme over Jordan, netop hvor smeltevand og forårsregn har forvandlet den til en rivende strøm? Og dog er det Jehovas befaling at de skal gå direkte ud i floden med præsterne i spidsen. Befalingen gives med denne forsikring: „Så snart præsterne, som bærer [Jehovas], al jordens Herres, ark, sætter foden i Jordans vand, skal Jordans vand standse, det vand, som kommer ovenfra, og stå som en vold.“ — Jos. 3:13.
11. (a) Hvilken indstilling kunne israelitterne have haft? (b) På hvilken måde udviste de tro?
11 Hvad vil israelitterne gøre? Vil de tænke: ’Det er umuligt at vade over den rasende strøm nu. Vi gør bedre i at vente nogle få uger indtil vandstanden bliver lavere. Vi vil nødig se nogle af vore børn, dyr eller telte blive revet bort med strømmen. Det kunne nemt ske hvis vi prøvede at komme over under disse umulige forhold. Men hvis Jehova i mellemtiden åbner en vej gennem vandet som han gjorde i Det røde Hav, vil vi naturligvis gerne gå over’? Lad os læse hvad der skete: „Da folket så brød op fra deres telte for at gå over Jordan med præsterne, som bar arken, i spidsen, og da de, som bar arken, kom til Jordan, og præsterne, som bar arken, rørte ved vandkanten med deres fødder — Jordan gik overalt over sine bredder i hele høsttiden — standsede vandet, som kom ovenfra, og stod som en vold langt borte, oppe ved byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det vand, som flød ned mod Araba- eller Salthavet, løb helt bort; således gik folket over lige over for Jeriko. Men præsterne, som bar [Jehovas] pagts ark, blev stående på tør bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over på tør bund, indtil hele folket havde tilendebragt overgangen over Jordan.“ — Jos. 3:14-17.
12. Hvad kan vi lære af israelitternes eksempel?
12 Hvilken storslået tilkendegivelse af tro — en glimrende lektie for alle Guds tjenere at huske på i situationer hvor de ikke selv kan se nogen udvej! Hvis Jehova havde åbenbaret alle detaljer med hensyn til hvad han vil gøre og hvordan han vil gøre det, hvilket behov ville der da være for at tro? At tro vil sige at følge Guds ledelse uanset hvor umuligt det måtte forekomme, set fra et menneskeligt synspunkt. Jehova ønsker at se om vi har tro nok til at ’røre vandkanten med fødderne’. Hvis vi handler i tro, vil vi erfare at han både kan og vil føre os igennem. Ikke uden grund taler Bibelen om „den prøvede ægthed af jeres tro“. — Jak. 1:3; 1 Pet. 1:7.
Ingen svage punkter
13. Hvilke tanker kunne vi gøre os med hensyn til prøvelser?
13 Nogle gør sig måske disse tanker: ’Jeg er overbevist om at Jehova vil være trofast og støtte sit folk, men somme tider er jeg lidt ængstelig for mit eget vedkommende. Hvordan vil jeg reagere over for visse prøvelser og vanskeligheder? Vil jeg have styrke nok til at holde ud? Har jeg mon et svagt punkt som kan betyde at jeg bukker under?’ Andre tænker måske: ’Jeg kan selv udholde hvad som helst, men jeg kunne ikke bære at mine børn kom noget til. Jeg tror ikke jeg kunne holde stand hvis det gik ud over dem.’
14. (a) Skal vi gennemgå prøvelser som Guds folk aldrig før har været ude for? Begrund svaret. (b) Hvilken forsikring giver Bibelen angående fristelser?
14 Hvis vi stiller sådanne spørgsmål, får vi et opmuntrende svar af apostelen Paulus. I et brev til en menighed af sine medkristne gennemgik han forskellige ting som havde vist sig at føre til fald for mange af israelitterne. I Første Korinterbrev 10:7-10 læser vi: „Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev det; som der står skrevet: ’Folket satte sig til at spise og drikke, og de stod op for at more sig.’ Lad os heller ikke øve utugt, som nogle af dem begik utugt, og de faldt, treogtyve tusind af dem på én dag. Lad os heller ikke stille Jehova på prøve, som nogle af dem stillede ham på prøve, og de omkom ved slangerne. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede, og de omkom ved ødelæggeren.“ Han sagde at disse ting skete som et eksempel for de kristne, og han advarede dem imod den dårskab at tænke at det aldrig kunne ske for dem selv. Derefter fremsatte han en erklæring der skulle vise sig at blive en af de mest opmuntrende og trosstyrkende tanker i Bibelen. Han sagde: „Ingen fristelse har grebet jer undtagen hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan udholde den.“ — 1 Kor. 10:13.
15. (a) Er der ’svage punkter’ i den kristne integritet? (b) Hvordan vil Jehova „skabe en udvej“?
15 Ved du hvad dette vers betyder for trofaste kristne som oprigtigt søger at gøre Guds vilje? Det betyder at hvis du oprigtigt søger at gøre Guds vilje, vil der ikke være noget svagt punkt i din integritet over for Gud. Hverken magt, tvang, list eller ’hemmelige våben’, synlige eller usynlige, kan rettes mod dig med nogen garanti for at du vil bryde din integritet over for Gud. Du har ikke noget ’svagt punkt’ som dine modstandere med held kan ramme dig på. Hvis du er indstillet på at gå så langt som det er dig menneskeligt muligt for at bevare din trofasthed over for Gud, kan du være forvisset om at han også vil være med dig. Når du føler at du ikke længere kan holde ud i egen kraft, vil han gribe ind og „skabe en udvej“. Det betyder ikke nødvendigvis at han vil fjerne fristelsen. Hensigten med hans indgriben vil snarere være at give dig styrke til at „udholde den“.
16. Hvilken betydning har troen for vor udholdenhed? Giv et eksempel.
16 Denne korrekte forståelse af tingene vil hjælpe os til at anlægge det rette syn på de ting der sker, uanset hvor strenge forholdene måtte blive. Forældre som bliver frataget deres børn vil være i stand til at udholde selv dette, men kun med Guds hjælp. De vil vide at de har gjort hvad de kunne og at de, hvis Jehova tillader noget sådant at forekomme, trygt kan lægge sagen i hans hånd. Hvem er bedst egnet til at passe på vore børn? Vi selv, eller Jehova Gud og hans hærskare af engle? Situationen kan tilsyneladende være fuldstændig håbløs, og vi kan måske ikke umiddelbart se hvordan Jehova vil klare tingene, men da gælder det fremfor alt om at tro på Jehova og vise urokkelig tillid til ham. Uden dette kunne vi ikke holde ud. — Hebr. 11:6.
Vær trofast i små ting nu
17. Hvilket princip vil hjælpe os til at møde de prøvelser der venter forude?
17 Guds tjenere ved ikke hvilke prøvelser der venter dem i fremtiden. Men uanset hvordan disse måtte blive, er vi overbevist om at det princip Jesus fremholdt, vil holde stik: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ — Luk. 16:10.
18. Hvordan vil det hjælpe os i fremtiden at vi nu viser trofasthed i „det mindste“?
18 Derfor søger Jehovas kristne vidner dag for dag at klare de små trosprøver der viser sig. I vort daglige liv og i tjenesten for Jehova dukker der mange ting op som stiller sig hindrende i vejen, men hvis vi gennemstår disse prøver, som blot er prøver i „det mindste“, i det der er grundlæggende for kristendommen, vil vi blive styrket til at gå fremtiden i møde med tro, hvad den end måtte bringe. Lad derfor blot Djævelen gøre hvad han vil. Lad ham gribe til alle de planer han har i sinde. De er ikke noget nyt. De er før blevet udholdt, og de vil stadig blive udholdt af dem der lægger tro for dagen under Satans angreb.