På hvilke måder kan vi ’blive Guds efterlignere’?
„I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ — Matt. 5:48, NW
1. Hvordan skulle vi føle i forbindelse med vor himmelske Fader, og hvorfor?
NÅR man virkelig beundrer en person, ønsker man som regel at være som han. Man gør måske endda en bevidst indsats for at efterligne ham. Sådan gør børn også. Man hører tit små drenge sige: „Når jeg bliver stor vil jeg være ligesom min far.“ Skulle vi ikke føle det samme i forbindelse med vor himmelske Fader, Jehova Gud? Han er i sandhed værd at efterligne på enhver måde! Tænk blot på hvor gavmildt han sørger for os. Ja han har endda truffet foranstaltning til at vi kan blive genløst fra synd og død og få evigt liv! (Joh. 3:16; Sl. 145:16) Skulle det ikke få os til at ønske at være som Gud? Men på hvilke måder kan vi efterligne ham? I hvor høj grad kan vi ligne Gud?
2. (a) Hvorfor er det muligt for os at være fuldkomne som Gud er fuldkommen? (b) I hvilken betydning bruges det danske ord „fuldkommen“ ofte, og hvordan passer det sammen med betydningen af det hebraiske og det græske ord der oversættes med „fuldkommen“?
2 Det vil måske overraske dig i hvor høj grad vi egentlig bør ligne Gud. Jesus Kristus understregede i sin bjergprædiken: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:48, NW) Men kan vi ufuldkomne mennesker være fuldkomne? Ja, for i Bibelen bruges ordet „fuldkommen“ i relativ betydning, ligesom det bruges i daglig tale i dag. Man siger således at én ting er fuldkommen hvis den fuldt ud tjener det formål den er bestemt til. Derfor omtales sådanne Guds tjenere som Noa og Job også som ’fuldkomne’. (1 Mos. 6:9; Kalkar; Job 2:3, Authorized Version) Det hebraiske og det græske ord der i Bibelen er oversat med „fuldkommen“ indebærer tanken om at være ’fuldstændig, fuldt udviklet, komplet’, ligesom det danske ord „fuldkommen“ kan betyde „i enhver henseende som det bør være; udadlelig; fejlfri“.
3, 4. (a) I hvilken forstand var Noa og Job fuldkomne? (b) I hvilken forstand kan vi være fuldkomne som vor himmelske Fader er fuldkommen?
3 Ganske vist var mænd som Noa og Job ikke „fuldkomne“ i den forstand at de var syndfri, men det samlede billede af deres handlinger var som Gud forlangte af dem, i betragtning af den tid de levede på og de omstændigheder de levede under. De behagede Gud; de gjorde hvad han med rette forventede af dem. Derfor var de fejlfri, udadlelige, fuldkomne i den henseende.
4 Med dette i tanke forstår vi Jesu ord. Da han sagde: „I må altså være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen,“ mente han ikke at vi skulle være syndfri, men snarere at vi skulle være fuldkomne på visse andre måder eller i andre henseender. Det kan vi se af sammenhængen. Jesus havde sagt at Gud ikke kun lader solen skinne og lader det regne over de gode og retfærdige, men også over de uretfærdige og onde. Hvis vi vil være Guds efterlignere, fuldkomne som han er fuldkommen, må vi altså vise godhed, barmhjertighed og gavmildhed — ikke blot over for vore slægtninge, vore venner eller dem der tilhører vor egen race eller nationalitet, men hvor som helst der er lejlighed til det eller behov for det. Så kan vores kærlighed siges at være fuldstændig, fuldkommen.
5, 6. (a) Hvad var åbenbart grunden til at Jesus sagde til den rige unge mand at han ikke var fuldkommen? (b) Hvad kan vi i dag lære af denne beretning fra det første århundrede?
5 For at være Guds efterlignere ved at være fuldkomne som han er fuldkommen, må vi også gøre alt hvad vi kan i den rene tilbedelses interesse. Det viste Jesus Kristus da en rig ung mand kom hen til ham og spurgte hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Jesus forklarede: „Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!“ (Matt. 19:16-23) Tilsyneladende hindrede den unge mands materielle ejendele ham i at tjene Gud af hele sin sjæl. Hans hjerte hang ved hans rigdomme. Jesus så at det ville være til gavn for ham at skaffe sig af med disse hindringer. De hæmmede ham, så han ikke kunne være fuldkommen eller fuldstændig i sin tjeneste for Gud.
6 Hvad betyder Jesu ord om at være ’fuldkommen’ for os i dag? Dette: Vi kan simpelt hen ikke være tilfredse med blot at yde Gud en symbolsk tjeneste. Vi må elske Jehova Gud af hele vort sind og hjerte, og af hele vor sjæl og styrke, og ikke tillade personlige ønsker eller ambitioner at stå i vejen for vor fuldstændige hengivenhed for ham. Det vil sige at hvis vi ikke har nogen bibelske forpligtelser eller fysiske handicap der forhindrer os i at bruge al vor tid til at forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre, vil vi tage del i heltidsforkyndelsen. Vi kan ikke være ’fuldkomne’ hvis vi holder igen hvad vor tjeneste for Gud angår.
Ved at være ærlige og retlinede
7, 8, (a) Hvad siger Bibelen om Jehovas retskaffenhed? (b) Hvad kræves der af os hvis vi har et verdsligt arbejde, for at efterligne Guds retskaffenhed?
7 At ’være fuldkommen som Gud er fuldkommen’ indbefatter at elske hvad han elsker. Det betyder at vi må stræbe efter at gøre det der er ret og rigtigt. Bibelen siger at Gud „elsker ret“, og at han er „uden svig, retfærdig og sanddru er han“. (Sl. 37:28; 5 Mos. 32:4) For at være „Guds efterlignere“ må vi altså være ærlige i alt hvad vi tager os for, og hvis vi har en arbejdsgiver, indbefatter det vor handlemåde over for denne arbejdsgiver. (Ef. 5:1, NW) I vore dage hvor uærlighed er så udbredt, er det almindeligt at folk går med til at gøre noget som i virkeligheden er forkert, og på den måde faktisk ’følger mængden i, hvad der er ondt’. — 2 Mos. 23:2.
8 For eksempel er det almindeligt at mange ansatte laver så lidt som det er muligt uden at miste deres job; eller når ingen ser det, tager de måske noget der ikke tilhører dem. Vi kan simpelt hen ikke gøre sådan noget og stadig være Guds efterlignere. Det er også almindeligt i dag at tage imod sociale ydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse uden at være berettiget dertil, og at låne uden at betale tilbage. For at være ’fuldkomne’ i retfærdighed må vi imidlertid ’stræbe efter hvad der er godt i menneskers øjne’ og bevare vor „adfærd god blandt folk fra nationerne“. — Sl. 37:21; 2 Kor. 8:21; 1 Pet. 2:12, NW.
9. Hvad kræver gudfrygtig retfærdighed af os i vort forhold til „kejseren“?
9 For at efterligne Gud i hans retfærdighed må vi også være samvittighedsfulde med at betale skat. Guds ord påbyder os at ’give kejseren, hvad kejserens er’, og at ’give alle, hvad vi er dem skyldige: den, vi er skat skyldige, skat’. (Mark. 12:17; Rom. 13:7) En velstående kristen måtte for ikke så længe siden udstødes af Jehovas vidners kristne menighed, fordi han nægtede at følge disse bibelske påbud. I virkeligheden var han en meget sjælden undtagelse, ligesom Akan i det gamle Israel, for Jehovas vidner har som samfund betragtet et godt omdømme som lovlydige borgere der betaler deres skat. (Jos. 7:1-26) Den tyske avis Sindelfinger Zeitung har således bragt en artikel med overskriften „De ærligste mennesker . . . er Jehovas vidner“. Den handlede om at betale skat og sluttede med denne udtalelse: „Jehovas vidner er tydeligvis de ærligste mennesker i Forbundsrepublikken, siger finansministeriet.“ Det er sådan det bør være, i betragtning af at Jehovas vidner netop stræber efter at være Guds efterlignere.
Ved at være trofaste og pålidelige
10. Hvad siger Bibelen om Jehova Guds trofasthed og pålidelighed?
10 Jehova Gud sætter selv et lysende eksempel i trofasthed og pålidelighed som vi bør efterligne. Som Guds profet Moses sagde til Israels folk: „Du [skal] vide, at [Jehova] din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed.“ (5 Mos. 7:9) Moses’ efterfølger, Josua, bekræftede dette: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ Jehova er vor „trofaste Skaber“ til hvem vi med den største tillid og fortrøstning kan ’overgive vore sjæle’. — Jos. 23:14; 1 Pet. 4:19; 1 Kor. 10:13.
11. (a) Hvilke forpligtelser har vi over for Gud som hans indviede børn? (b) Hvordan kan vi vise at vi er trofaste og pålidelige i det vigtigste arbejde Guds tjenere udfører i dag?
11 Som Jehova Guds efterlignere må vi derfor også være trofaste og pålidelige. Vi har fået betroet sådanne personlige aktiver som tid, penge, energi og personlig indflydelse. Vi må forvalte disse ting trofast. (1 Kor. 4:1, 2) Har vi fortalt Jehova at vi ønsker at være et af hans børn, og at vi vil tjene ham så længe vi lever? Holder vi trofast vort ord om at gøre dette? Det vigtigste arbejde Jehova ønsker at hans tjenere nu skal udføre, er at forkynde om hans rige, den regering der vil fjerne ondskab og indføre fred på jorden. I en profeti der bliver opfyldt i vore dage, sagde Jesus: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord . . . og så vil enden komme.“ (Matt. 24:14, NW) Udfører vi trofast denne forkyndelse? Tager vi regelmæssigt del i den, og besøger vi alle mennesker i det område vi har fået til opgave at forkynde i? Aflægger vi genbesøg hos alle mennesker som er interesseret i at vide mere om Gud? Er vi pålidelige når vi leder hjemmebibelstudier med sådanne mennesker?
12, 13. (a) Hvordan kan vi vise pålidelighed i det ægteskabelige forhold? (b) Hvordan kan unge kristne vise at de er pålidelige?
12 Der er endnu et område hvor det er nødvendigt at vi er trofaste og pålidelige, og det er i vort familieforhold. Holder vi vort løfte om at elske og værne om vor ægtefælle? Eller lader vi andre interesser eller anliggender, såsom ambitioner af en eller anden art, være årsag til at vi forsømmer vor ægtefælle? Begrænser vi trofast vore kønslige interesser til vor ægtefælle, eller fatter vi somme tider begær til andre? Kærlighed og forståelse vil hjælpe os til at være trofaste og pålidelige. Når vi er det, efterligner vi Jehova og viser at vi er fuldkomne som han er fuldkommen. For Jehova er en trofast og pålidelig ejer og ægtemand for sin hustruorganisation. — Es. 54:1, 5.
13 Og hvad med jer unge? Efterligner I Gud ved at være pålidelige og trofaste? Viser I for eksempel interesse for jeres skolearbejde, og passer I det omhyggeligt? Er I pålidelige med pligter i hjemmet? Når jeres fader kommer hjem om aftenen, finder han så at I har gjort det han har bedt jer om at gøre? I kan tænke på jeres store Skaber i ungdommens dage ved at handle på en sådan måde at I bliver dyrebare i hans øjne. — Præd. 12:1.
Ved at hade det Gud hader
14. Nævn nogle af de ting vi bør hade for at efterligne Gud.
14 Endnu en måde hvorpå vi kan ’blive Guds efterlignere’ og således vise at vi er fuldkomne som han er fuldkommen, er ved at hade det Gud hader. Hvad hader han? Han siger: „Jeg, [Jehova], jeg hader forbrydersk rov.“ „Seks ting hader [Jehova], syv er hans sjæl en gru: stolte øjne, løgnetunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde råd, fødder, der haster og iler til ondt, falsk vidne, der farer med løgn, og den, som sætter splid mellem brødre.“ Bibelen giver os også denne tilskyndelse: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ „Afsky det onde.“ — Es. 61:8; Ordsp. 6:16-19; Sl. 97:10; Rom. 12:9.
15. (a) Hvad vil det sige at ’hade det onde’? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi hader det onde?
15 Hvad vil det sige at ’hade det onde’? Det vil sige at have en ’inderlig følelse af afsky’ for det onde, at ’nære overordentlig stor uvilje mod det’. Ja, det er ikke nok at vi er ligegyldige eller neutrale over for det der er ondt eller slet. Det der er ondt kan til tider virke meget tillokkende på grund af vore faldne tilbøjeligheder; det kan give forventning om spænding, sanselig nydelse eller endda rigdom og gode kår. Det er derfor absolut nødvendigt at vi nærer afsky for det som er ondt eller slet. Hvordan kan vi gøre det?
16. Hvordan kan vi undgå at det onde slår rod og vokser i os?
16 Først og fremmest kan vi oprigtigt søge at forhindre nogen form for ondskab i at slå rod i os ved at vogte vort hjerte, vore længsler, ønsker og følelser. (Ordsp. 4:23; 1 Pet. 3:10, 11) En vigtig måde at gøre dette på er ved at være påpasselige med hvilke bøger, blade og artikler vi læser. Nærer vi en helt sygelig interesse for ondskab, så vi nyder at læse om noget der er slet? Så kan det ikke siges at vi hader det. Hvis vi hader det onde vil vi heller ikke se fjernsynsprogrammer eller film der lægger vægt på vold, brutalitet, kønslig umoralitet og andet slet. Vi kan ikke blive ved med at se på sådanne ting uden at blive ufølsomme og holde op med at hade dem; i virkeligheden vil vi endda komme til at synes om sådanne ting.
17. (a) Hvorfor må vi være forsigtige med hvem vi kommer sammen med? (b) Hvordan bør vi betragte enhver udstødelse foretaget af det dømmende udvalg, og hvorfor?
17 Hvis vi skal efterligne Jehova og hade det onde må vi også være meget forsigtige med hvem vi vælger at komme sammen med, idet vi husker at „slet omgang fordærver gode sæder“. (1 Kor. 15:33) Dette indbefatter at vi loyalt støtter den afgørelse menighedens dømmende udvalg træffer når den udstøder en person på grund af en opførsel der ikke sømmer sig for en kristen. (1 Kor. 5:1-13) Et sådant menneske er ikke godt selskab for os. Vi bør føle retfærdig harme over den ondskab han har øvet og den skam hans opførsel har bragt over Jehova Gud og den kristne menighed. Vi bør tænke på hvordan hans urette handlemåde kunne bringe nye eller umodne kristne til fald. Vi bør reagere som apostelen Paulus da han sagde: „Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt?“ — 2 Kor. 11:29, NW.
Ved at efterligne Guds kærlighed
18. (a) Hvad er den bedste måde hvorpå vi kan vise at vi er fuldkomne som Gud er fuldkommen? (b) Hvilke grunde har vi til at efterligne ham på, denne måde?
18 Men den måde hvorpå vi fremfor alt kan vise at vi er ’fuldkomne som vores Fader er fuldkommen’, er ved at lægge den gode egenskab kærlighed for dagen. Guds ord lovpriser denne af Guds egenskaber højere end alle de andre! „Gud ER kærlighed,“ siger Bibelen. Gud har i særlig grad vist sin kærlighed mod os „ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere“. Denne kærlige foranstaltning Gud har truffet ved at sende sin enbårne søn, Jesus Kristus, skulle i sandhed få os til at reagere med værdsættelse! Dette viste apostelen Johannes ved at sige: „Når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre.“ — 1 Joh. 4:9-11, 16; Rom. 5:8.
19. På hvilke måder kan vi efterligne Gud ved at vise gavmildhed?
19 En af de måder hvorpå vi kan ligne Gud med hensyn til kærlighed er ved at være gavmilde. Jehova giver os „lutter gode og fuldkomne gaver“, og han „giver alle gavmildt og uden bebrejdelser“. (Jak. 1:17, 5) Hvad kan vi være gavmilde med så vi kan være Guds efterlignere? Først er der sandheden om Guds hensigter. Og eftersom vi har fået denne sandhed for intet, bør vi også give den for intet ved at forkynde den gode nyhed om Riget ved enhver passende lejlighed. Vi kan også vise gavmildhed ligesom Gud ved at give rundhåndet af vore materielle midler for at støtte forkyndelsen af Riget, både lokalt og over hele verden. Endnu en måde at vise gavmildhed på, er ved at hjælpe medkristne som er i nød. Det er absolut nødvendigt at vi viser en sådan gavmildhed, for det er et vigtigt led i at efterleve Jesu befaling om at ’være fuldkomne som vores himmelske Fader er fuldkommen’. — Matt. 5:46-48; 1 Joh. 3:17, 18.
20, 21. (a) I forbindelse med hvad tilskyndes vi specielt til at ’blive Guds efterlignere’? (b) Hvordan kan vi efterligne Gud ved at være tilgivende?
20 Vi kan også efterligne Guds kærlighed ved at være tilgivende. Ja, det er specielt i forbindelse med at Gud er tilgivende at vi rådes til at blive Guds efterlignere. Læg mærke til den sammenhæng hvori apostelen giver den formaning som vi har betragtet: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer. Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ — Ef. 4:32 til 5:2, NW.
21 Eftersom vi alle er ufuldkomne og kun har begrænset visdom, forståelse og skelneevne, skulle vi da ikke kunne bære over med vore kristne brødre og være rede til at tilgive dem? Jo, kærlighed „skjuler en mangfoldighed af synder“. (1 Pet. 4:8) Når Jehova „kommer i hu, vi er støv“ og derfor ’fjerner vore synder fra os så langt som østen er fra vesten’, skulle vi ufuldkomne mennesker da ikke være endnu mere villige til at tilgive dem der forsynder sig imod os og beder os om tilgivelse? Eftersom Gud er „rund til at forlade“, skulle vi da ikke efterligne ham også hvad dette angår? Det betyder at vi må være villige til at tilgive „syvoghalvfjerds gange“ (NW), som Jesus sagde til Peter at han skulle gøre, og dette indbefatter endog alvorlige overtrædelser der er begået imod os, hvis overtræderen viser sand anger. — Sl. 103:8-14; Es. 55:7; Matt. 18:21-35.
22-24. (a) Hvad siger Bibelen om Guds langmodighed? (b) Hvordan kan vi alle efterligne Jehova ved at vise at vi er langmodige?
22 Endnu en måde hvorpå Gud sætter et eksempel for os i kærlighed, er ved at være langmodig og sen til vrede. Om denne tiltalende side af Guds personlighed skrev apostelen Peter: „Herren . . . har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.’“ (2 Pet. 3:9) I Israels kongetid viste Gud i sandhed at han var sen til vrede! Bibelen siger: „[Jehova], deres fædres Gud, sendte tidlig og silde manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkedes over sit folk.“ — 2 Krøn. 36:15.
23 Vi kan efterligne denne side af Guds kærlighed ved ikke at lade andres fejl og mangler forstyrre vor fred. Somme tider kan det ske at nogle i menigheden viser ligegyldighed eller skødesløshed, og i et sådant tilfælde kan en tilsynsmand let komme til at „fare op“, som man siger. Men for at være Guds efterlignere må tilsynsmænd også være tålmodige, langmodige og sene til vrede.
24 Især i familiekredsen bør vi lægge vægt på at udvise denne egenskab, langmodighed. Det er almindeligt at mænd i verden er irriterede på deres hustruer. Hvor er det derfor betimeligt at apostelen Paulus giver de kristne dette råd: „I mænd! elsk jeres hustruer, og vær ikke bitre imod dem.“ (Kol. 3:19) Apostelen Peters ord om hvordan mænd skal omgås deres hustruer, er også meget vigtige: „Ligeledes skal I mænd leve med forstand sammen med jeres hustruer som med en svagere skabning; og vis dem ære som dem, der også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hæmmes.“ Det er lige så vigtigt at efterleve dette råd som at gøre Guds vilje med hensyn til at forkynde budskabet om hans rige. — 1 Pet. 3:7.
25, 26. (a) Hvordan har Gud vist udholdenhed? (b) Hvordan kan vi lægge en sådan udholdenhed for dagen?
25 Hvis vi skal være fuldkomne som Gud er fuldkommen, er det også nødvendigt at vi efterligner hans kærlige udholdenhed. „Kærligheden . . . udholder alt,“ siger Bibelen. (1 Kor. 13:4, 7) Viser Gud udholdenhed? Ja, for han fortsætter med at handle ret, skønt han føler smerte og sorg når hans skabninger handler uret. (Sl. 78:40, 41) Som den inspirerede apostel minder os om: „[Gud har] i megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, fuldt færdige til fortabelse.“ Hvorfor? På grund af sin kærlighed, så han kunne „kundgøre sin herligheds rigdom over barmhjertighedens kar“. Rom. 9:22, 23.
26 Hvis vi vil efterligne Guds kærlighed må vi altså også lægge udholdenhed for dagen. „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte.“ (Gal. 6:9) Kærlighed vil hjælpe os til trofast at fortsætte vort arbejde med at forkynde Riget på trods af at de mennesker vi taler med viser ligegyldighed eller endda modstår budskabet. Vi arbejder måske på et betelhjem hvor der fremstilles bibelske bøger og blade til brug i det verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Vort arbejde dér er måske ensformigt, men kærlighed til Jehova Gud vil hjælpe os til at holde ud dermed idet vi ved at det tjener til Guds navns ophøjelse og til frelse for andre, og er et bevis på at vi værdsætter alt hvad han har gjort for os.
Hvorfor stræbe efter at være fuldkommen som Gud er fuldkommen?
27, 28. (a) Er det frivilligt om man vil være fuldkommen som Gud er fuldkommen? (b) Hvorfor bidrager det til vor lykke at være fuldkommen som Gud er fuldkommen?
27 Det indebærer i sandhed meget at være Guds efterligner og således vise at man er fuldkommen som han er fuldkommen! Men læg mærke til at det ikke er frivilligt om man vil være „fuldkommen“. Jesus sagde: „I må altså [nødvendigvis] være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:48, NW) Ja, hvis vi skal være sande kristne, „Guds efterlignere, som elskede børn“, er det absolut nødvendigt at vi er ærlige og retlinede, trofaste og pålidelige, at vi hader det Gud hader, og at vi viser kærlighed ved at være gavmilde, tilgivende, langmodige og udholdende. (Ef. 5:1, NW) Men det at være fuldkommen som Gud er fuldkommen er ikke ensbetydende med store besværligheder, og det er heller ikke et stort offer for os. Det er tværtimod til gavn for os. For er Jehova ikke „den lykkelige Gud“? (1 Tim. 1:11, NW) At efterligne ham vil også bidrage til vor lykke. Hvordan det?
28 Jo, når vi efterligner Jehova, glæder vi hans hjerte, sådan som han siger: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (Ordsp. 27:11) Hvis vor handlemåde glæder vor himmelske Fader har vi sandelig grund til selv at være lykkelige, ikke sandt? Og når vi efterligner Gud vil vi ikke alene blive lykkelige og tilfredse og få fred i sindet nu, men vi får også det sikre håb om evigt liv i hans nye tingenes ordning. Der er således al mulig grund til at stræbe efter at ’være fuldkomne, som vor himmelske Fader, Jehova Gud, er fuldkommen’!