De ønsker at hjælpe

’VI TILSKYNDER jer, brødre: trøst de modfaldne sjæle.’ (1 Tessaloniker 5:14) Med disse ord til menigheden i Tessalonika viste apostelen Paulus at den kristne menighed er den vigtigste kilde til hjælp Gud har tilvejebragt til støtte for de nedtrykte. Enhver kristen der føler sig overvældet af negative følelser kan finde trøst og hjælp hos sine kristne brødre.

Disciplen Jakob anbefalede at man søgte hjælp hos menighedens udnævnte ældste. Han sagde: „Er nogen iblandt jer syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op.“ — Jakob 5:14, 15.

Hvad så hvis én tøver med at bede de ældste om hjælp? Dette gjaldt en kvinde med et alvorligt problem, og hun forklarer hvorfor: „Inderst inde havde jeg på fornemmelsen at de ældste ikke ville forstå mig, at de ville synes det var min egen skyld.“ Men efter en alvorlig krise i hjemmet overvandt hun sig selv og henvendte sig til dem alligevel. Hvordan gik det så? „De ældste er ikke fuldkomne — men de forstod mig.“

Husk imidlertid at apostelen Paulus opmuntrede hele menigheden til at ’trøste de modfaldne sjæle’. De ældste ønsker naturligvis at hjælpe, men de modfaldne kan frit gå til en hvilken som helst moden broder eller søster de føler sig trygge ved. Unge mennesker vil sandsynligvis gå til deres forældre, og kvinder vil måske foretrække at drøfte tingene med erfarne kristne søstre der er „lærere i hvad der er godt“. (Titus 2:3) Det vigtigste er: TAL MED NOGEN!

Og hvad kan man så gøre hvis en modfalden søger hjælp hos en? Eller hvis man selv tager initiativet til at prøve at hjælpe en der er deprimeret? Der er flere ting man bør huske på.

Trøst og medfølelse

Vær ikke for hurtig til at dømme angående de modfaldnes åndelige sundhed. Ifølge Paulus er det de har brug for trøst. Vi gør derfor vel i at lægge de egenskaber for dagen han omtaler i sit brev til filipperne: „Hvis der da gives nogen opmuntring i Kristus, hvis nogen kærlig trøst, hvis noget åndens fællesskab, hvis nogen inderlig hengivenhed og barmhjertighed, så gør min glæde hel og fuld ved at I er enige, har den samme kærlighed.“ (Filipperne 2:1, 2) Opmuntring, kærlighed, trøst, åndens fællesskab, inderlig hengivenhed og barmhjertighed kan have en vidunderligt helbredende virkning på en der er modfalden.

Apostelen Peter nævnte endnu en god egenskab. Han sagde: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed.“ (1 Peter 3:8) Enhver som har medfølelse, som kan sætte sig selv i den andens sted, vinde vedkommendes fortrolighed og tale trøstende til ham eller hende, er veludrustet til at hjælpe den der er modfalden.

Svær depression

Hvad så hvis en i menigheden lider af svær depression? Lad os sige at vedkommende lider af en stærk mindreværdsfølelse, af skyld, håbløshed eller fortvivlelse, og intet af det man siger synes at hjælpe. Man bør først og fremmest tilråde et lægebesøg, da svær depression tit har en fysisk årsag.a Men uanset hvilken sagkyndig hjælp vedkommende søger, spiller menigheden stadig en vigtig rolle.

Menighedens medlemmer bør undgå at kritisere den modfaldne eller bare give ham besked på at ’tage sig sammen’ eller ’mande sig op’. En mand hvis kone lider af depressioner, siger at hun fra tid til anden har gået i selvmordstanker. Hvorfor? Han indrømmer at det til dels skyldes mangel på forståelse fra hans og andres side.

Nogle har erfaret at det er godt at tale med de nedtrykte om noget de engang godt har vidst, men som de måske nu har svært ved at tro på fordi depressionen forvirrer deres tanker. Tal om Jehova, „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. (2 Korinter 1:3) Mind vedkommende om at Jehova „er rund til at forlade“. (Esajas 55:7) Tal om skønheden ved Jehovas skaberværk, og få vedkommende til at genkalde sig en eller anden glædelig oplevelse der havde med dette at gøre. Tal om det lykkelige fællesskab vedkommende har nydt i menigheden, og om hvor højt han eller hun elsker sin familie og elskes af den. Læg vægt på at, selv om du ikke til fulde forstår hvor dårligt vedkommende føler sig tilpas, så viser andres erfaring at det hele nok skal blive bedre. Vær villig til at lytte ’med broderlig hengivenhed og inderlig medlidenhed’ til hvad som helst der bliver sagt, uanset hvor ulogisk den følelsesmæssige forstyrrelse får det til at lyde.

Hvis vedkommende taler om selvmord, så tag det alvorligt. Og selv om selvmord ikke nævnes, vær da ikke bange for at bringe emnet på bane hvis du har grund til at tro at vedkommende overvejer det. Måske du kan sige noget som dette: „Jeg ved at du føler dig rigtig dårligt tilpas lige nu, sandsynligvis endda meget værre end jeg kan sætte mig ind i. Du ved, når folk har det som du, får de somme tider den tanke at det allerbedste ville være at gøre ende på det hele. Har du nogen sinde følt sådan?“ Hvis det er tilfældet, vil det medvirke til at bringe emnet på bane og til at befri den nedtrykte for den skyldfølelse sådanne tanker medfører.

’Maskinen i uorden’

En læge der er en kristen ældste fortæller: „Jeg bruger nogle gange sammenligningen med en regnemaskine. Hvis batterierne brænder ud, får man ikke det rigtige facit, ligegyldigt hvilke taster man trykker på. På samme måde plejer jeg at fortælle en der lider af svær depression at vedkommendes ’batterier’ midlertidigt er brændt ud. Han vil få nogle mærkelige ideer og drage nogle besynderlige slutninger, men det vil kun vare så længe der er uorden i systemet. Når problemet er borte, vil det gå bedre.“

Den samme læge tilføjer: „Det er ikke altid det vi siger der har nogen betydning for folk i den tilstand. Vi gør blot vort bedste for som medkristne at vise dem sympati. Måske de ældste kan finde én med megen livserfaring og få vedkommende til at sætte sig ned og tale med den nedtrykte, eller blot lytte til vedkommende. I talrige tilfælde har jeg erfaret at en der er nedtrykt har fået den største hjælp fra en ældre kristen søster der selv har lidt af svær depression. Hun sætter sig blot ned, klapper den anden på skulderen og siger: ’Jeg ved hvordan du har det.’“

Det kan lade sig gøre

For den der lider af følelsesmæssige forstyrrelser kan det se ud til at kræve en vældig indsats at overvinde dem. Og en nedtrykt person har måske mindst af alt lyst til at gøre nogen som helst indsats. Men selvmord er ikke løsningen. En kvinde var nedtrykt i et langt stykke tid. Hun havde ikke lyst til at spise, kunne ikke sove, havde ingen energi, var nervøs, anspændt og ønskede at dø. Nu skriver hun: „Fat mod. Uanset hvor længe du har lidt og uanset hvad problemet er, kan og vil Jehova hjælpe dig. Jeg er selv et bevis på det.“ — Filipperne 4:13.

Vi kan gøre endnu en ting for at hjælpe de modfaldne sjæle. Vi kan bede på deres vegne, idet vi anvender følgende tanker af apostelen Paulus: „Måtte vor Herre Jesus Kristus selv og Gud, vor Fader, som elskede os og gav os evig trøst og et godt håb ved hjælp af ufortjent godhed, trøste jeres hjerter og gøre jer stærke i enhver god gerning og ethvert godt ord.“ — 2 Tessaloniker 2:16, 17.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

Tænker en du kender, på selvmord? Måske. Det kan være tilfældet hvis vedkommende er svært deprimeret og desuden . . .

● taler om eller overvejer at begå selvmord

● har mistet interessen for livet og for familie og venner

● lider af søvnløshed

● har mistet appetitten

● føler svækket kønsdrift

● pludselig virker fattet efter heftig sindsbevægelse

● bringer alle sine sager i orden, ændrer livsform eller forsømmer sig selv

● bliver yderligere nedtrykt når en slægtning eller ven dør eller begår selvmord

● lider af alvorlig sygdom

● har mistet sit arbejde eller er blevet adskilt fra sin familie

Baseret på en liste i bladet Medical Tribune.

[Ramme på side 11]

„Selvmord og selvmordsforsøg koster årligt det danske samfund omkring to milliarder kroner,“ hed det for nylig i en leder i Ugeskrift for Læger, refereret i Berlingske Tidende for 3. maj 1983. Hyppigheden af selvmord i Danmark (1500-1600 om året) er nu den højeste der er registreret i dette århundrede. Det anslås at der årligt indlægges 10.000 selvmordskandidater til behandling på hospitalerne. De direkte omkostninger er skønsmæssigt på 43.000 kroner for hver patient. De menneskelige omkostninger er der ingen tal for.