-
„Hvor din skat er, der vil dit hjerte også være“Vagttårnet – 1957 | 15. februar
-
-
27 Kristne burde stille sig selv disse spørgsmål. De skulle svare rigtigt på dem ind for Gud, ikke med ord, men i handling — i deres daglige livsførelse, som et bevis for hvor deres hjerter er, for der vil deres skat være.
28. Hvorfor fortæller sande tilbedere af den levende Gud daglig den gode nyhed om frelse ved ham?
28 Gør du som et af Jehovas vidner det, salmisten sagde, vi skulle gøre i disse sidste tider: „Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham“? (Sl. 96:2, NW) Kun Jehova Gud kan udvirke frelse for menneskene. Er du indviet til Jehovas tjeneste? Udbreder du så den gode nyhed om den frelse, Jehova har foranstaltet? Gør du det fra dag til dag? Fortæller du den gode nyhed til alle, du kommer i berøring med? Hvis det er tilfældet, samler du dig afgjort skatte i himmelen og vil med sikkerhed vide, hvor dit hjerte er. Det hænger ved tjenesten for Jehova.
29, 30. Hvordan kan vi undgå havesyge og vinde os varige rigdomme?
29 Paulus ønskede at enhver skulle holde den rette kurs, og det er grunden til, at han skrev: „Jeg befaler dig . . . at holde budet på en uplettet og dadelfri måde indtil vor Herres Jesu Kristi manifestation.“ (1 Tim. 6:13, 14, NW) Husk ligeledes, hvordan han sagde, at nogle ville stikke sig selv over det hele med mange smerter og volde sig selv fortræd, når de lod sig føre bort fra troen. For at modvirke dette, således at de ikke skulle skade sig selv, sagde Paulus: „Du derimod, Guds menneske! flygt fra dette. Men jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, troskab, kærlighed, udholdenhed og et mildt væsen. Kæmp for sejr i troens rette strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.“ — 1 Tim. 6:11, 12, NW.
30 I vor higen efter at få et fast greb om det sande liv må vi virkelig ønske at ophøre med at samle os skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. „Saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ — Matt. 6:19-21.
-
-
„Giv mine små får næring“Vagttårnet – 1957 | 15. februar
-
-
„Giv mine små får næring“
1, 2. Hvordan blev Jesu opstandelse fastslået til vejledning for Peter og de andre trofaste apostle?
MESTEREN var i live. Den store forkynder af Jehovas rige stod der på strandbredden. Kristus Jesus havde allerede tændt en ild og var ved at riste nogle fisk over den. Der var også brød, så disciplene kunne få deres morgenmåltid. Peter, impulsiv som sædvanlig, havde taget sine klæder på (han var nemlig nøgen) og var sprunget ud fra båden og svømmet i land. De andre roede ind til bredden i den lille båd. Jesus talte til dem på samme måde som før sin opstandelse. Til de sultne disciple sagde han: „Kom og spis jeres morgenmad.“ Ingen af dem hverken vovede eller behøvede at spørge: „Hvem er du?“ De vidste, at det var deres Herre.
2 „Jesus kom og tog brødet og gav dem det, og ligeledes fiskene.“ Forud for denne tilsynekomst efter sin opstandelse havde Kristus Jesus allerede vist sig seks gange; heriblandt én gang for Maria Magdalena, dernæst for flere af kvinderne, så for de to på vej til Emmaus og også for Peter. Johannes beretter: „Dette var nu den tredje gang, Jesus viste sig [specielt] for disciplene [for apostlene som gruppe], efter at han var blevet oprejst fra de døde.“ Husk, at „skønt dørene, hvor disciplene var, holdtes låsede af frygt for jøderne, kom Jesus . . . og stod i deres midte“; senere „var hans disciple atter indendørs, og Tomas sammen med dem. Jesus kom, skønt dørene var låsede, og han stod i deres midte“. (Joh. 21:12-14; 20:19, 26, NW) Nu havde de rigelige beviser; menneskehedens genløser var atter i live!
3, 4. a) Hvordan og hvorfor beskrev Jesus før sin død for disciplene, at de som forudsagt skulle spredes? b) Hvor og hvordan gav Jesus efter sin opstandelse livsvigtige formaninger, og hvilke syv disciple var de rettet til?
3 Johannes, der giver en levende skildring af dette morgenmåltid, gengiver også den gribende samtale mellem
-