„Dit ord er sandhed“
„Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov“
DE BEDST kendte af Jesu udtalelser er uden tvivl ordene i Bjergprædikenen. Redaktør David Lawrence har meget rigtigt sagt: „Der er aldrig blevet udtænkt en bedre formel for menneskelig adfærd end Bjergprædikenen.“ (U.S. News & World Report, 4. januar 1971) Det er også rigtigt som det er blevet sagt, at ingen anden del af Bibelen prises så højt og efterleves så lidt.
Bjergprædikenen begynder med de ni såkaldte „saligprisninger“, der egentlig er ni erklæringer om hvem der kan kaldes lykkelige. Det græske ord som er oversat med „salige“ er makaʹrios, som flere nutidige oversættere gengiver med „lykkelige“. (Se Today’s English Version, Rotherhams Emphasised Bible og New World Translation.) Disse ni udtryk for hvem der kan kaldes „salige“ eller „lykkelige“, som Jesus indledte sin bjergprædiken med, er meningsfyldte, og man må ofre dem behørig opmærksomhed hvis man skal kunne værdsætte deres fulde betydning. — Matt. 5:3-12.
Det er vigtigt at lægge mærke til at Jesus først og fremmest henvendte disse erklæringer til sine disciple, til dem der havde taget deres marterpæl op og fulgt ham. (Matt. 16:24) „Da han så folkeskarerne, gik han op i bjergene; der satte han sig, og hans disciple kom hen til ham. Så tog han til orde [og] lærte dem.“ Imidlertid opdager vi at skarer sluttede sig til for at lytte, for vi læser at de var slået af forundring over hans lære. — Matt. 5:1, 2; 7:28, 29.
Den første af „saligprisningerne“ lyder ordret oversat fra græsk: „Lykkelige de fattige i ånden.“ Det græske ord for „fattige“ der bruges her betyder mere end blot „fattige“. På græsk er der to ord for „fattig“. Det ene er penichrosʹ. Det hentyder til dem der ikke er rige men som må arbejde hårdt for føden. Det andet ord er ptochosʹ. Det hentyder til en som er ludfattig, nødlidende, en tigger. Det er dette ord der anvendes i Jesu første udtryk. En sådan er fuldstændig klar over sin fattigdom. Derfor siger fodnoten i New World Translation (udgaverne fra 1950 og 1963) „de der tigger om ånden“. Today’s English Version siger: „Lykkelige er de, der véd de er åndeligt fattige.“ New World Translation gengiver derfor meget træffende Jesu ord således: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“
Hvad mente Jesus med at sige at disse var lykkelige? Det græske ord makaʹrios betyder ikke blot at være glad og munter som når man morer sig. Det betyder snarere stort velvære, for både Gud og Jesus Kristus omtales som lykkelige. — 1 Tim. 1:11; 6:15.
De som Jesus kalder lykkelige kan siges at være lykkelige på tre måder. De nyder et vist mål af lykke nu. De er lykkelige fordi de har en lykkelig fremtidsudsigt, et lykkeligt håb. Og til sidst vil de nå den højeste og fuldkomne lykke.
Hvordan viser man at man ’tigger om ånden’, at man ’erkender sit åndelige behov’? Der er flere måder. En af måderne er at vise Jehova Gud fuld tillid, således som Jesus formanede: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.“ Blandt de ting man vil bede om er Guds hellige ånd. Jesus sagde at hans himmelske Fader var mere villig til at give sin hellige ånd til dem der bad om det end jordiske forældre er til at give deres børn gaver. De der modtager den hellige ånd kan i sandhed kaldes lykkelige, selv nu. — Matt. 7:7; Luk. 11:13.
En der ’tigger om ånden’ er ikke materialistisk, for materialisten ænser kun sine materielle fornødenheder og ønsker. Den slags mennesker Jesus henvendte sig til forstår at ’mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund’. (Matt. 4:4) Han køber sig derfor tid fra andre ting, som for eksempel adspredelser, for at læse i Bibelen. Den kundskab, den tro og det håb som han opnår ved sit studium af Guds ord, gør ham i sandhed lykkelig. Han føler som Jeremias der sagde: „Men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde.“ (Jer. 15:16) Han viser også at han erkender sit åndelige behov ved at komme sammen med kristne brødre ved menighedens møder, således at han kan blive opmuntret og til gengæld kan opmuntre andre og opflamme andre til kærlighed og gode gerninger, som alt sammen skaber lykke. — Hebr. 10:23-25.
Desuden er den der erkender sit åndelige behov fuldstændig klar over sine synder og fejl. Han har en følsom samvittighed. Han er klar over at Jesus døde for ’verdens synd’, og derfor udøver han tro på denne løsesum og beder Gud om at tilgive ham på grundlag af Kristi offer. (Joh. 1:29; Matt. 20:28; 1 Joh. 1:9) Han ejer en lykke som den salmisten David omtaler: „Lykkelig er den hvis overtrædelse er forladt, hvis synd er dækket.“ — Sl. 32:1, NW.
Den der er klar over sit åndelige behov føler desuden en stærk tilskyndelse eller trang til at dele de gode åndelige ting som han har lært, med andre. Han spejder derfor efter lejligheder til at gøre dette idet han køber sig tid dertil fra timelige aktiviteter. Idet han bringer den vederkvægende gode nyhed ud til andre er han sikker på at forøge sin glæde, for „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. — Ap. G. 20:35, NW; Ef. 5:15, 16.
Det er med denne forståelse af Jesu ord i Mattæus 5:3 at vi må se på Lukas’ version af Jesu ord i Lukas 6:20: „Lykkelige er I fattige, for Guds rige er jeres.“ Fattigdommen er tydeligvis bevidstheden om det åndelige behov. Lukas sammentrængte øjensynlig ordlyden af selve denne „saligprisning“ ligesom han indskrænkede deres antal fra ni til fire. — Luk. 6:20-23, NW.
Da Jesus først og fremmest henvendte sig til sine disciple kunne han sige om dem: „Himmeriget er deres.“ Det var til disse Jesus endvidere sagde: „Thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer . . . for at hvor jeg er, dér skal også I være.“ At have en sådan fremtidsudsigt eller et sådant håb er sandelig endnu en grund til at disse skulle være lykkelige. Og når dette håb virkeliggøres vil de modtage den højeste og fuldkomne lykke. Andre skriftsteder viser at deres tal er begrænset til 144.000. — Joh. 14:2, 3; Åb. 14:1, 3.
Er den lykke Jesus talte om begrænset til dette lille antal? Nej bestemt ikke, for princippet i det gælder utallige andre. I dag er der „en stor skare“ af „andre får“ som også erkender deres åndelige behov, og som nyder den lykke dette giver dem (Åb. 7:9; Joh. 10:16) Disse har også et håb, en fremtidsudsigt som bringer dem lykke nu, nemlig udsigten til at bebo Guds riges jordiske domæne. Når dette sker, vil deres lykke være fuldkommen. — Matt. 25:34.