’Bliv ved med at arbejde på jeres egen frelse’
’Bliv ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.’ — Filipperne 2:12.
1. (a) Hvem eller hvad lovpriser Jehova uden ord. Og hvordan er dette muligt? (b) Hvem opfordres også til at gøre det?
JEHOVAS værker lovpriser ham. „Pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne.“ Uden at eje talens brug forkynder de hans pris. Det samme gør bjerge og høje, planter og dyr, fugle og krybdyr. (Salme 148:3, 9, 10; 19:1-4) Hvordan kan dette lade sig gøre uden ord? Det kan det fordi et arbejde fortæller noget om arbejderen. Dette nævnes specielt i forbindelse med Jehovas skaberværk: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed.“ (Romerne 1:20) Hvis det stumme skaberværk skal prise Gud, hvor langt mere så ikke de der ejer talens brug! Det er derfor meget passende at Salmerne 146 til 150 begynder og slutter med det opildnende råb: „I skal lovsynge Jah!“ — NW.
2. Hvilke gerninger bør være et vidnesbyrd om vor kristne tro?
2 Ligesom Jehovas gerninger fortæller om ham, sådan fortæller vore gerninger om os. Viser de at vi stræber efter rigdom, eller at vi lovpriser Jehova? Det vigtigste arbejde kristne må gøre nu er at opfylde Jesu ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Hans sidste ord til sine disciple var: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Når vi ’aflægger et grundigt vidnesbyrd fra hus til hus’, bør vor forkyndelse være af høj kvalitet. På denne måde kan vi opnå et godt omdømme hos kongerne Jehova Gud og Kristus Jesus. „Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger.“ — Apostelgerninger 20:20, 21; Ordsprogene 22:29.
3. Hvordan bliver vi oplært til dette arbejde, og hvorfor må vi blive dygtige forkyndere?
3 Bibelen er givet som en nødvendig vejledning og rettesnor, for at „Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. Ved at studere privat og sammen med andre, ved regelmæssigt at overvære menighedens møder og ved at deltage i oplæringsprogrammer kan vi ’gøre vort yderste for at fremstille os for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 3:17; 2:15) Satan, den nuværende onde verdens gud, har vævet et gigantisk net af religiøse løgne og spredt det som et slør over nationerne, så de ikke-troende er blevet blinde for den oplysende gode nyhed om Kristi rige. Men Jehovas ord er som et tveægget sværd, og Jehovas vidner må være dygtige til at bruge det så de kan sønderrive det forblindende slør og lade lyset skinne i oprigtige mænds, kvinders og børns sind og hjerter. — 2 Korinter 4:3, 4.
Antagelige lovprisningsofre
4. Hvad sammenlignes vor lovprisning med, og hvilken fejl begik nogle, som omtalt i Malakias 1:6-8?
4 De ord hvormed vi priser Jehova sammenlignes med de ofre der var påkrævet ifølge Moseloven: „Lad os gennem ham altid bringe Gud et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ „Vi betaler med læbernes frugt.“ (Hebræerne 13:15; Hoseas 14:3) De ofre der blev bragt under Loven skulle være dadelfri, og de præster som ignorerede dette krav fik, som omtalt i Malakias 1:6-8 (NW), følgende irettesættelse af Jehova:
„’En søn ærer en fader, og en tjener sin herre. Så hvis jeg er en fader, hvor er min ære? Og hvis jeg er herre, hvor er frygten for mig?’ siger hærstyrkers Jehova til jer, præster, som foragter mit navn. ’Og I siger: „Hvordan foragter vi dit navn?“’ ’Ved at frembære besmittet brød på mit alter.’ ’Og I siger: „Hvordan har vi besmittet dig?“’ Ved at I siger: „Jehovas bord er foragteligt.“ Og når I frembærer et blindt dyr som offer: „Det er ikke dårligt.“ Og når I frembærer et halt dyr eller et sygt: „Det er ikke dårligt.“’“ „Bring det engang hen til din statholder. Vil han bryde sig om dig, eller vil han tage venligt imod dig?“
5. Hvordan kan vi undgå at bringe dårlige lovprisningsofre?
5 Er vore lovprisningsofre i dag, vore ’læbers frugt’, så dadelfrie som det står i vor magt at gøre dem? Har vi ved studium, oplæring og opøvelse af vore evner gjort vore lovprisningsofre så tiltalende som vi kan? Søger vi at finde sandhedsord og grunder vi over dem, så vi kan fremholde dem på en tiltalende måde for dem vi besøger? „Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også folket kundskab; han granskede og ransagede og formede mange ordsprog. Prædikeren søgte at finde fyndord og optegnede sanddru lære, sandhedsord.“ — Prædikeren 12:9, 10.
6. Hvordan kan vi gøre det lettere for folk at tage imod Rigets budskab?
6 Det er vanskeligt for mennesker at erkende at de har taget fejl og må ændre deres tænkemåde, især når det gælder noget så følelsesladet som deres religiøse opfattelser. Søger vi at gøre det lettere for dem? Sætter vi os i deres sted, sådan som apostelen Paulus gjorde? Han sagde: „Jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under lov, er jeg blevet som en under lov, skønt jeg selv ikke er under lov, for at kunne vinde dem der er under lov. For dem der er uden lov, er jeg blevet som en uden lov, skønt jeg ikke er uden lov over for Gud men under lov over for Kristus, for at kunne vinde dem som er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ — 1 Korinter 9:20-23.
7. Hvordan kan vi gøre vor forkyndelse mere vindende?
7 Er vi forstående og venlige og virker vore ord lægende? „Den der har et viist hjerte kaldes forstandig, og læbernes sødme øger overtalelsesevnen. Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ Studerer vi, så vi med virkelig indsigt kan forkynde for andre om Guds rige, og således føje overtalelsesevne til vor tale? „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ (Ordsprogene 16:21, 24, 23, NW) Mad der er fersk og uden smag bliver velsmagende når der tilsættes salt, og Paulus benyttede dette til at vise at den åndelige føde vi tilbyder andre bør være appetitvækkende: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ — Kolossenserne 4:6.
Pryd din lære med gode gerninger
8. Hvad må vi gøre hvis vi skal undgå at blive fordømt som hyklere?
8 Det er imidlertid ikke nok at vi forkynder den gode nyhed. Vi må også praktisere det vi forkynder hvis vi ikke skal blive fordømt som hyklere. Apostelen Paulus var sig i høj grad dette bevidst. Han fordømte visse af datidens jødiske lærere fordi de gjorde sig skyldige i hykleri: „Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv? Du, som forkynder: ’Stjæl ikke’, stjæler du? Du, som siger: ’Begå ikke ægteskabsbrud,’ begår du ægteskabsbrud? Du, som udtrykker afsky for afguderne, plyndrer du templer? Du, som er stolt af Loven, vanærer du Gud ved din overtrædelse af Loven?“ (Romerne 2:21-23) Paulus var fuldstændig klar over denne fare for sit eget vedkommende, idet han sagde: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Korinter 9:27.
9. Hvilke argumenter modbeviser den religiøse vildfarelse ’én gang frelst, altid frelst’?
9 Denne udtalelse viser at Paulus ikke gik ind for den opfattelse som mange religiøse mennesker bekender sig til i dag, nemlig: ’Én gang frelst, altid frelst.’ Nu da vi har taget imod Jesus som vor frelser og genløser, og vi har indviet os til Jehova Gud, er vi kun begyndt på frelsens vej — vi har ikke nået endemålet. Paulus formaner os derfor til at ’blive ved med at arbejde på vor egen frelse med frygt og bæven’. (Filipperne 2:12) Hvorfor „blive ved med at arbejde“ og hvorfor gøre det „med frygt og bæven“, hvis læren om ’én gang frelst, altid frelst’, var sand? Det er muligt at falde fra, og nogle frafaldne kan ikke på ny vækkes til sindsændring, „fordi de . . . igen pælfæster Guds søn“. Jesus selv sagde også at den mulighed foreligger at andre kan ’tage vor krone’. I sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ sagde han desuden: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Hebræerne 6:4-6; Åbenbaringen 3:11; Mattæus 24:3, 13) Det er vort nuværende forhold til Gud der betyder noget, ikke hvad vi engang har været — om vi var gode eller onde. (Ezekiel 33:12-16) Det er grunden til at vi må blive ved med at forkynde Riget, blive ved med at lægge en ret adfærd for dagen, og gøre begge dele med en sund frygt for at komme til kort.
10. Hvad bør vor undervisning være prydet med, og hvad vil det resultere i?
10 Kristne formanes til at være ’mådeholdne i vaner, sunde i sindet, ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske eller trælbundne af megen vin, kærlige over for familiemedlemmer, rene, sunde i tale og flittige arbejdere’. Og hvorfor? „Så Guds ord ikke skal blive spottet.“ Ved en sådan adfærd kan de „være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle ting“. Når denne pryd, det vil sige denne gode adfærd, føjes til deres forkyndelse bliver Jehovas vidner „et eksempel med hensyn til gode gerninger“. (Titus 2:1-10) „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning,“ formanede apostelen Paulus, „ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ — 1 Timoteus 6:17-19.
11. Hvilket vigtigt formål tjener det nuværende liv, selv om det er kort og fuldt af trængsler?
11 Livet som det leves i den nuværende verden, er ikke det virkelige liv. „Den der går ind for sanselig tilfredsstillelse er død skønt hun lever.“ (1 Timoteus 5:6) Det nuværende liv tjener imidlertid det vigtige formål at det giver os mulighed for „at være rige på gode gerninger“, ’at samle os værdier som en god grundvold for den kommende tid’, og ’at få et fast greb om det virkelige liv’ i Jehovas rige under Kristus. Vi kunne have alt hvad dette liv kan tilbyde, men hvis vi var uden gode gerninger ville det være spildt og værdiløst. Dette liv er kort og fuldt af bekymring og smerte, sorg og lidelse, græmmelse og skuffelse, ondskab og død. Dagene er få, men mange nok til at vi kan være rige på gode gerninger hvis vi ikke udskyder det. At gøre sådanne gerninger bringer os glæde og fred, tilfredshed og tryghed, en følelse af at livet har en mening og en hensigt, og det fører til åndelig sundhed og evigt liv.
Et styrkende arbejde der fører til frelse
12. Hvad virker udmattende på trofaste Jehovas vidner, men hvad virker styrkende?
12 Hvor mærkeligt det end måtte lyde i disse tider med megen ligegyldighed og modstand, så virker det udmattende på trofaste Jehovas vidner at undlade at forkynde Jehovas rige. At tale om det virker lindrende og styrkende på dem. Da Jeremias besluttede ikke at forkynde, blev budskabet som en brand i hans ben, og han råbte til sidst: „Jeg er træt af at holde igen — jeg kan ikke udholde det.“ (Jeremias 20:9, An American Translation) Elihu trængte til at få luft ved at tale om de sandheder han længe havde holdt igen med: „Jeg er fuld af ord, Ånden i mit bryst trænger på; som tilbundet vin er mit bryst, som nyfyldte vinsække nær ved at sprænges; tale vil jeg for at få luft.“ (Job 32:18-20) Efter at have gjort det følte Elihu sig styrket. Gud følte sig styrket efter at have fuldført sit skaberværk. At gøre Jehovas gerning var ligesom styrkende mad for Jesus. Når Jehovas vidner i dag forkynder Rigets budskab virker det også styrkende på dem. De „får nye svingfjer som ørnen“. — Esajas 40:31.
13. Hvad er tiden nu inde til at gøre, og hvordan kan det være til gavn for andre?
13 Tiden er nu inde til at studere Guds ord, Bibelen, til at ophøre med at lade sig forme efter denne gamle onde ordning og til at lade sig forvandle gennem en fornyelse af sindet. „Elsk ikke verden eller det der er i verden.“ „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15, 17; Romerne 12:2) Dygtiggør dig så du kan trøste de sørgende med den gode nyhed om Guds rige. Pryd din lære ved at bære åndelige frugter i din personlige livsførelse — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Hjælp de ydmyge til at forny deres sind, til at blive rige på gode gerninger og til at leve evigt på en paradisisk jord. (Salme 37:11, 29) Hjælp dem til at arbejde på deres frelse, mens du selv bliver ved med at arbejde på din egen frelse.
14. (a) Hvilken formaning som kan hjælpe os til at opnå frelse, giver Gud os, og hvorfor er den betimelig? (b) Hvad kan vi være og gøre når vi følger den?
14 Vi lever på en kritisk tid, og tiden er begrænset. Derfor får vi følgende formaning fra Gud: „Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig.“ „Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ „Vær ikke nølende i jeres iver. Vær brændende i ånden. Træl for Jehova.“ (2 Timoteus 4:2; 1 Korinter 15:58; Romerne 12:11) På alle disse måder kan vi ’blive ved med at arbejde på vor egen frelse med frygt og bæven . . . så vi kan være udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation, i hvilken vi skinner som lysspredere i verden, idet vi har et fast greb om livets ord’. — Filipperne 2:12, 15, 16.
■ Hvordan priser Jehovas værker ham?
■ Hvilke ofre er antagelige for Gud i dag?
■ Hvordan kan vi gøre det lettere for andre at tage imod Rigets budskab?
■ Med hvilke gode gerninger må vi pryde vor undervisning?
■ Hvilken form for tjeneste virker styrkende på Guds tjenere?
■ Hvad er tiden nu inde til at gøre?
[Tekstcitat på side 14]
Søger vi at finde sandhedsord og grunder vi over dem, så vi kan fremholde dem på en tiltalende måde for dem vi besøger?
[Tekstcitat på side 15]
Vi må praktisere det vi forkynder hvis vi ikke skal blive fordømt som hyklere
[Illustration på side 13]
Jehovas storslåede gerninger er et vidnesbyrd om den Gud han er. Vore gerninger fortæller hvilken slags mennesker vi er
[Illustration på side 16]
At tale med andre om Bibelens sandheder virker styrkende