Til Titus
2 Du skal derimod blive ved med at undervise i harmoni med den sunde lære.+ 2 De ældre mænd skal være moderate i deres vaner, seriøse, sunde i sindet, sunde i deres tro og deres kærlighed og i stand til at holde ud. 3 Hvad de ældre kvinder angår, så skal de opføre sig på en måde der viser at de har respekt for Gud,+ ikke bagtale nogen, ikke være afhængige af meget vin, men de skal være lærere i hvad der er godt, 4 så de kan give vejledning til de yngre kvinder om at de skal elske deres mænd og elske deres børn, 5 være sunde i sindet, leve et rent liv, tage sig af deres hjem,+ være gode mod andre og underordne sig deres mænd,+ så folk ikke skal tale nedsættende om Guds ord.
6 Bliv også ved med at opfordre de yngre mænd til at være sunde i sindet,+ 7 mens du selv er et godt eksempel i at gøre det rigtige i et og alt. Undervis på en værdig måde+ i det der er rent.* 8 Tal på en måde der er sund og ikke kan kritiseres,+ så modstanderne kan blive gjort til skamme fordi de ikke har noget negativt* at sige om os.+ 9 Trælle skal være lydige mod deres herrer i alt+ og forsøge at gøre dem tilfredse, ikke svare igen, 10 ikke stjæle fra dem,+ men være helt igennem pålidelige så de på alle måder kan være en anbefaling for vores Frelsers, Guds, lære.+
11 Guds ufortjente godhed er blevet gjort kendt og fører til frelse for alle slags mennesker.+ 12 Den oplærer os til at afvise ugudelighed og verdslige ønsker+ og til at leve med et sundt sind, retfærdigt og gudhengivent midt i denne verden+ 13 mens vi venter på at vores lykkelige håb+ bliver til virkelighed, og på at den store Gud og vores Frelser, Jesus Kristus, træder frem og viser deres magt. 14 Kristus gav sig selv for os+ for at udfri os+ fra et liv fyldt med onde handlinger og for at rense sig et folk der er hans særlige ejendom+ og er ivrigt optaget af at gøre gode gerninger.+
15 Bliv ved med at undervise i disse ting og at tilskynde* og retlede med myndighed.+ Lad ikke nogen se ned på dig.