Vis dig trofast
„Hvad der . . . ses på hos husholdere, er at en sådan findes trofast.“ — 1 Kor. 4:2.
1. Hvorfor bør Guds tjenere gøre sig ihærdige bestræbelser for at hjælpe deres medmennesker?
ALLE der tjener Jehova Gud som Jesu Kristi trofaste disciple ejer en kostelig skat. (Jævnfør Andet Korinterbrev 4:1-7.) De sidder inde med en vigtig kundskab der kan betyde livet for dem der giver sig til at handle i overensstemmelse med den. (Joh. 17:3) Følgelig bør de gøre sig ihærdige bestræbelser for at yde deres medmennesker åndelig hjælp. De bør også være villige til at yde materiel hjælp til dem der har brug for det. Materiel gavmildhed går hånd i hånd med åndelig gavmildhed. Sådan må det være eftersom føde, klæder og husly er livsnødvendigheder og et menneske ikke kan prise Jehova Gud medmindre det lever. — Sl. 30:10; 88:11-13.
2. Hvad må Jesu disciple være villige til, i betragtning af deres Herres formaning i Lukas 12:33, 34?
2 Jesus Kristus tilskyndede sine disciple: „Sælg hvad I har og giv barmhjertighedsgaver. Lav jer pengepunge der ikke slides op, en uudtømmelig samling af værdier i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl fortærer. For dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være.“ (Luk. 12:33, 34) Man må altså være villig til at bruge sin tid og sine midler til gavn for andre. Jesus mente tydeligvis ikke at hans disciple skulle give så de selv kom i nød og derefter måtte leve af andres barmhjertighed. Men de skulle være villige til at skille sig af med nogle af deres ejendele for at hjælpe mennesker der led virkelig nød, åndeligt eller bogstaveligt.
3, 4. (a) Hvilken formaning måtte Timoteus give kristne som var rige? (b) Hvilken indstilling skulle de undgå i overensstemmelse med hans formaning?
3 Ånden i Jesu vejledning skildres udmærket ved det apostelen Paulus gav Timoteus besked på at sige til de velhavende blandt de kristne. Vi læser: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv.“ (1 Tim. 6:17-19) Hvad betød denne formaning?
4 De velhavende kristne måtte ikke tro at de var mere værd på grund af deres velstand. De måtte heller ikke sætte deres lid til rigdom. Da materielle ejendele kan stjæles, tabes eller ødelægges, er de et meget dårligt grundlag at bygge et håb på. Den evige Gud, Jehova, fortjener derimod vor ubetingede tillid. Havde Han ikke gavmildt sørget for alt hvad der skal til for at opretholde livet på jorden, kunne ingen have holdt sig i live. (Apg. 14:16, 17; 17:25) Det er derfor tåbeligt at lade hånt om Skaberen og lade hele tilværelsen dreje sig om det materielle!
5. Hvordan bør vi bruge vore midler, og hvorfor? (Luk. 16:1-13)
5 Da Jehova er Skaberen, ejer han alt. Derfor er det kun rimeligt at vi tilbeder ham og bruger de midler vi måtte have, på en måde som han synes om. (Sl. 95:3-6) Det betyder at vi med disse midler må hjælpe andre åndeligt og materielt. De velhavende kristne blev tilskyndet til at være lige så rige på gode gerninger de ville blive husket for, som de var på materielle værdier. Ved at bruge deres jordiske værdier til at lindre andres nød med, ville de samle sig værdier i himmelen. Dette gælder i øvrigt alle indviede kristne. Ved bestandig at være optaget af at hjælpe mennesker som er i åndelig og bogstavelig nød, vil man samle sig værdier i himmelen, værdier der vil give rigeligt udbytte i form af velsignelser fra Jehova Gud.
6. Hvorfor må vi passe på ikke at lade noget hindre os i at samle værdier i himmelen?
6 I modsætning til materielle ejendele der kan blive stjålet, eller klæder der kan blive fortæret af møl, kan et ry for gode gerninger hos Gud ikke ødelægges. Mens vi endnu lever skulle vi derfor gøre vort yderste for ikke at lade materielle ejendele, dagliglivets bekymringer eller fornøjelser hindre os i at opnå et godt omdømme hos Jehova Gud. Vi ved ikke hvor længe vi lever, og det giver os en særlig grund til at passe på at vi ikke drages bort fra vort egentlige mål, nemlig at forblive Jehova Guds godkendte tjenere og vor Herre Jesu Kristi trofaste disciple. Hvor trist ville det ikke være at blive overrasket af døden uden at have udnyttet sine muligheder for at samle værdier i himmelen!
7. Hvad kan hjælpe os til at koncentrere os om at samle værdier i himmelen?
7 Det er derfor meget vigtigt at vi af hjertet bestræber os for at øge vore værdier i himmelen. Noget der kan hjælpe os til det, er at vi tager os tid til taknemmeligt at se tilbage på hvad Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os. Vi skylder Jehova Gud tak for livet. (Åb. 4:11) Til trods for den utaknemmelige indstilling mange mennesker viser, har den almægtige Gud bestandig ladet alle nyde godt af de gavmilde foranstaltninger han har truffet til opretholdelse af liv. (Matt. 5:45) Og i sin enestående kærlighed skånede Jehova Gud end ikke sin kæreste søn, Jesus Kristus, for at lide en nedværdigende død på en marterpæl. Derved fik vi mulighed for at blive udfriet fra synd og død, og sluttelig at blive Guds fuldkomne børn i al evighed. (Rom. 5:8; 8:32) Og Jesus Kristus viste sin store kærlighed ved villigt at give sit liv til gavn for os. (1 Joh. 2:2) Skulle den kærlighed der er blevet vist os, ikke få os til at gribe enhver lejlighed til at vise vor taknemmelighed ved at hjælpe vore medmennesker åndeligt og materielt?
Brug tiden godt
8. Hvad kunne være tegn på at man bruger for megen tid på fornøjelser?
8 Vores kærlighed til Jehova og Jesus Kristus skulle afgjort få os til at gøre god brug af tiden. Men ville vi gøre det hvis vi gik så højt op i fornøjelser at vi ikke kunne leve uden? Givetvis ikke! Vi må ikke glemme at milliarder af mennesker i århundredernes løb har levet uden radio, fjernsyn, film, biler, moderne sportsaktiviteter, dyre ferierejser og lignende. Når de har kunnet leve uden alt dette, skulle vi så ikke kunne lade det komme i anden række i vores tilværelse? Hvis man bruger mere tid på at jage efter fornøjelser end på ting der har direkte at gøre med den sande tilbedelse, kan det så ikke siges at man er blevet en ’ven af sanselige nydelser’? (2 Tim. 3:4) Og er der ikke fare for at man bliver fuldstændig gold hvad angår lovprisningen af Guds navn? — Luk. 8:14.
9, 10. (a) Hvad er et ligevægtigt syn på gavnlig adspredelse, i betragtning af det eksempel Jesus Kristus har sat? (b) Hvad mente Jesus da han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning“?
9 Jehova Guds indviede tjenere kan naturligvis nyde forskellige former for gavnlig afslapning eller adspredelse. Selv Jesus Kristus tog imod indbydelser til måltider eller festmiddage, og han bidrog endda til glæden ved en bryllupsfest ved mirakuløst at gøre vand til liflig vin. (Luk. 5:29; 7:36; 14:1; 19:5, 6; Joh. 2:1-11) Men Jesus lod ikke fornøjelser, deriblandt nydelse af mad og drikke, være det vigtigste i livet. Engang sagde han til sine disciple: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Joh. 4:34) Er det også vores største glæde at gøre Guds vilje?
10 Da Jesus udtalte ovennævnte ord var han træt og sulten. Men da der opstod en lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd, blev han så optaget af det at hensynet til ham selv gled i baggrunden. Den glæde og tilfredshed Jesus følte ved at gøre Guds vilje var som mad for ham. Vi vil bestemt gerne have det på samme måde. Derfor bør vi holde vore fornøjelser under kontrol, så de ikke hindrer os i at erfare den større lykke det er at hjælpe vore medmennesker åndeligt og materielt.
11. Har kristne ret til at bruge tiden udelukkende som de har lyst til, og hvilket princip kan vi udlede af Esajas 58:13, 14 i denne henseende?
11 Skal vi undgå at bruge vores tid i selvisk øjemed må vi altid huske at tiden i sig selv er en gave fra Jehova, og at den derfor skal bruges i overensstemmelse med hans vilje. Vi har ikke ret til at bruge tiden udelukkende som vi selv har lyst til. Dette skildres på en udmærket måde af det Jehova Gud forventede af israelitterne på sabbatsdagen. Ved sin profet Esajas udtalte han: „Hvis du af hensyn til sabbaten vender din fod bort fra at gøre hvad du selv har behag i på min hellige dag, og virkelig vil kalde sabbaten en vederkvægelse, en hellig dag for Jehova, en som herliggøres, og du virkelig vil herliggøre den i stedet for at gå dine egne veje, i stedet for at finde hvad du har behag i og tale tomme ord; da finder du vederkvægelse hos Jehova.“ (Es. 58:13, 14, NW) Israelitterne skulle altså ikke alene afholde sig fra at arbejde på sabbaten men også betragte den som en dag der specielt var viet Jehova. Det var ikke en dag hvor de blot skulle søge deres eget behag, men hvor de skulle finde virkelig glæde i at gøre Guds vilje, idet de lod det åndelige komme først. I overensstemmelse med sabbatslovens ånd bør kristne bestræbe sig for at bruge hver dag på en måde der er til pris for Jehova Gud.
Vær beredt på Herrens tilbagevenden
12. (a) Af hvilken anden vægtig grund bør vi være travlt optaget i Jehovas gerning, som vist i Lukas 12:35-40? (b) Hvad bør kendetegne os hver dag, og hvorfor?
12 Herren Jesu Kristi indviede tjenere har endnu en grund til ikke at nøle med at udføre Jehovas gerning. Dette træder stærkt frem i følgende lignelse som Guds søn fortalte: „Hav noget bundet om jeres lænd og lad jeres lamper brænde, og vær I selv som mennesker der venter på deres herre når han vender tilbage fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham når han kommer og banker på. Lykkelige er de trælle som herren finder vågne når han kommer! Jeg skal sige jer som sandt er: Han vil binde noget om sig og lade dem lægge sig til bords, og han vil komme hen og varte dem op. Og hvis han kommer i den anden nattevagt, ja i den tredje, og finder dem således, da er de lykkelige! Men dette skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken time tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Luk. 12:35-40) Ligesom vi ikke ved hvornår vort liv kan få ende, ved vi heller ikke nøjagtig hvornår Jesus Kristus kommer for at eksekvere dommen, men vi ved i hvert fald at det er en begivenhed der nærmer sig. Det betyder at vi må holde os parat hver dag, idet vi venter vores Herre tilbage.
13. (a) Hvad gør trællene i Jesu lignelse mens deres herre er væk? (b) Hvordan belønner herren sine ventende trælle?
13 Det er netop det trællene i lignelsen gør. Deres lange klæder hænger ikke løst men er trukket op mellem benene og fastgjort under bæltet. Omgjordet på denne måde varetager de fortsat deres pligter mens deres lamper giver det nødvendige lys. Selv om ventetiden trækker ud til den anden nattevagt (fra omkring klokken 21.00 til midnat), og måske endda til den tredje (fra midnat til omkring klokken 3.00), er de trofaste trælle stadig vågne og virksomme. Da herren endelig kommer og ser hvor hengivne hans tjenere er, belønner han dem på en højst usædvanlig måde. Han lader dem lægge sig til bords og begynder at varte dem op. Han behandler dem ikke som trælle men som trofaste venner. De modtager altså en storslået belønning fordi de er vedblevet med at arbejde for deres herre hele aftenen mens de ventede på at han skulle komme tilbage!
14. Hvilke spørgsmål kunne man stille i betragtning af at der er gået så mange år siden Jesus udtalte ordene i Lukas 12:35-40?
14 Der er gået over 1900 år siden Jesus Kristus fortalte denne lignelse. Hans disciple har sandelig ventet længe på at han skulle vende tilbage og eksekvere dommen over den ugudelige verden. Mange føler det måske som om den anden nattevagt allerede er gået og vi er langt inde i den tredje. Men er nogle af os ved at blive trætte? Eller har vi stadig bundet op om os — er vi parate til at gøre noget? Lader vi vort lys skinne ved vores gode opførsel og nidkære forkyndelse mens vi hele tiden sørger for at have fyldt på, idet vi lader Guds ånd virke i os? — Matt. 5:14-16; jævnfør Zakarias 4:2-6.
15. Når Jesus Kristus vender tilbage for at eksekvere dommen, hvad vil han da se på hos dem der hævder at de er hans disciple?
15 Hvad vil vores Herre se på når han vender tilbage for at eksekvere dommen? Han vil lægge mærke til om de der hævder at være hans tjenere også virkelig er det. Har de trofast adlydt befalingen: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer“? (Matt. 28:19, 20) Har de ry for at have gjort noget for Kristi „mindste“ brødre? Når de har set disse Kristi brødre lide nød, har de så givet de sultne noget at spise, givet de tørstige noget at drikke, vist de fremmede gæstfrihed, givet de dårligt klædte tøj, trøstet og hjulpet de syge og besøgt dem der var fængslet på uretmæssigt grundlag? (Matt. 25:35-40) Er de forblevet åndeligt vågne, uplettede af kødets nedværdigende gerninger? — Matt. 7:21-23; Luk. 21:34-36; 2 Pet. 3:14.
16. Hvorfor bør vi tænke meget alvorligt på hvad vi gør for at skabe os et ry for gode gerninger hos Gud?
16 Vi bør alle tænke alvorligt på hvordan Gud og Kristus ser på os nu. Vi har ikke ubegrænset tid til at skabe os et ry for gode gerninger. Uanset vores nuværende alder vil vi blive indhentet, enten af døden eller af Herrens tilbagevenden. Hvis vi forsømmer vore kristne pligter, kan en af disse begivenheder komme over os som en tyv, fordi vi ikke er forberedt. Måtte vi derfor gøre alt hvad vi formår hver eneste dag for at leve som om det var den sidste, og ikke lade personlige ønsker eller fornøjelser hindre os i trofast at tjene Jehova Gud og vor Herre Jesus Kristus. Så vil vi aldrig komme til at beklage den måde hvorpå vi har brugt vores tid, vore kræfter og vore materielle midler. Vi vil intet have at frygte når vi står for Messias’ dommersæde og han afsiger kendelser på sin Faders vegne. (2 Kor. 5:10) Måtte det da vise sig at vi har samlet os en overflod af værdier i himmelen.
[Illustration på side 17]
Det medfører rige åndelige velsignelser at gøre noget for dem der lider åndelig eller bogstavelig nød