En mindeaften
Du indbydes til
den årlige højtid til minde om Jesu død,
TORSDAG DEN 27. MARTS
i Jehovas vidners rigssal
HVAD er det vigtigste du kan foretage dig efter solnedgang torsdag den 27. marts? Det er at overvære højtiden til minde om Jesu død.
Hvorfor er det så betydningsfuldt at mindes netop hans død? Og hvorfor bør man gøre det netop den dag?
For at begynde med det sidste spørgsmål, så svarer den 27. marts (efter solnedgang) i år til begyndelsen af den 14. nisan efter den gamle hebraiske kalender. Det var den 14. nisan hvert år man fejrede den gamle jødiske påske. (2 Mos. 12:1-3, 6-14) På denne dag i år 33 spiste Jesus sit sidste måltid sammen med sine disciple, hvorefter de sammen gik ud i en have hvor han blev arresteret. Før dagen var gået var han død, henrettet på en pæl som en gemen forbryder.
At vi bør mindes Jesu død, vil ikke sige at vi blot skal mindes selve det at han døde. Det glemmer de færreste. Det vi bør mindes, er hvad hans død betyder for hver enkelt af os, samt hvilke egenskaber han havde og hvad hans eksempel bør tilskynde os til at gøre.
Det der især gør Jesu død værd at mindes, er den rolle han spillede i Guds hensigt. Det han gjorde, har forbindelse med noget af det som menneskene har allermest brug for — selve livet. I Romerbrevet 5:12 viser Bibelen hvorfor menneskene er stillet som de er: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“
Fordi vores første fader, Adam, gjorde oprør imod Gud og syndede, gav han os ikke livet i arv men derimod en dødbringende skavank, som er gået i arv fra generation til generation. (Sl. 51:7) Alle mennesker har altså haft brug for en som kunne fjerne syndens skamplet, en der så at sige kunne give dem en ny start — så fortiden kunne være glemt og deres liv kunne komme fra en anden kilde, en anden stamfader.
Kristus Jesus udfyldte dette behov. Som han selv sagde: „Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ (Matt. 20:28) Vores første fader, Adam, satte det fuldkomne menneskeliv over styr, og Kristus Jesus løskøbte det for hele menneskeslægten, så alle nu har mulighed for at genvinde livet i fuldkommenhed. Jesus gjorde dette ved at give sit eget fuldkomne menneskeliv i bytte. Ja, „én er død for alle“. Det kunne han fordi han var fuldkommen, født på jorden ved Guds kraft, idet hans liv var blevet overført fra himmelen til jomfru Marias moderskød. — 2 Kor. 5:14; 1 Tim. 2:5, 6; Luk. 1:34, 35.
Ved at Jesus Kristus led offerdøden, har vi mennesker fået mulighed for at få gavn af denne nye kilde til liv. Gud gav ham nemlig myndighed til at udslette vore synder og give os en arv i form af evigt liv, og frihed for at trælle under ufuldkommenhed og død. (Hebr. 2:14, 15; Rom. 5:21) De der af hjertet tror på ham, kan så at sige blive overført til en familie med en evig fader der er „i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem“. — Hebr. 7:25.
Den rette måde at gøre det på
På hvilken måde bør vi da fejre højtiden til minde om Jesu død? Jesus viste det selv, og måden var ganske enkel. Den inspirerede apostel Paulus skrev: „Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat i hvilken han skulle overgives, tog et brød [et usyret brød som det man spiste ved den jødiske påske] og, efter at have takket, brækkede det i stykker og sagde: ’Dette er ensbetydende med mit legeme som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret [med vin] efter aftensmåltidet idet han sagde: ’Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod. Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde om mig.’“ — 1 Kor. 11:23-25.
Den 27. marts efter solnedgang vil Jehovas vidner i godt 34.500 menigheder ud over jorden ’gøre dette til minde om ham’. Ikke alle vil dog nyde de to symboler, brødet og vinen, for Bibelen viser at det var dem Jesus indgik en pagt med om et rige han indbød til at nyde disse symboler. (Luk. 22:29) Den viser også at der i endens tid kun ville være en rest tilbage på jorden af disse salvede rigsarvinger. (Åb. 12:17) Jehovas vidner fejrer højtiden som Jesus indstiftede den, på en enkel måde uden prægtigt ceremoniel, men der holdes altid et oplysende foredrag som hjælper de tilstedeværende til at forstå den dybe betydning begivenheden har.
Hvis vi anerkender Kristus Jesus som det Bibelen siger han er, „vor eneste Ejer og Herre“, vil vi ønske at være til stede blandt dem der mindes ham som han foreskrev. (Jud. 4) Over hele jorden vil Jehovas vidner enigt gøre dette den 27. marts efter solnedgang. De vil være glade for at se dig denne mindeaften i deres lokale rigssal.