Jehovas normer er til gavn for os
„Han give dig efter dit hjertes attrå, han fuldbyrde alt dit råd.“ — Salme 20:5.
1. Hvilke forskellige slags normer kender vi fra dagligdagen? (5 Mosebog 25:15)
I 1266 forordnede kong Henrik III af England at mønten 1 penny skulle veje det samme som 32 hvedekorn. På den måde satte han en norm. På utallige områder i hverdagen ser vi lignende normer. Vi indstiller radioen eller TV’et efter et bestemt punkt for at modtage en udsendelse på en fast frekvens. Andre normer kan vise noget om færdigheder; en elevs læsefærdighed kan bedømmes ved en prøve der er udarbejdet efter nogle bestemte normer.
2, Hvilken anden form for normer er det sjældent at se praktiseret i dag, og hvad er grunden?
2 Normer for moralværdier og adfærd betyder imidlertid langt mere. Hvis de ikke fandtes, blev normer af førnævnte slags meningsløse. En kommission for højere uddannelse konstaterede for eksempel at næsten halvdelen af 25.000 elever påstod at deres jævnaldrende havde bestået prøverne ved at snyde — ikke ved at læse på lektierne. Hvordan står det til med normerne hos dem der beklæder offentlige embeder? Eller hos andre ledende mænd? Kan de unge lære gode moralnormer af dem? Historikeren Barbara Tuchman siger: „Man afstår fra al moralsk ledelse idet man er generelt uvillig til at fastsætte normer.“
3. Hvorfor kan vi forvente at Jehova har moralnormer?
3 Hvordan forholder det sig da med Jehova Gud? Har han normer? Ja, akkurat som en jordisk fader kan have visse normer og regler for opførsel i hjemmet og over for andre. Jehova, den universelle Dommer, Lovgiver og Konge, giver i Bibelen love, regler eller klart udtrykte principper der vidner om hans moralnormer og hvad han forventer af mennesker — retningslinjer for hvordan vi bør vandre. — Salme 25:4, 5; 86:10, 11; Esajas 33:22, NW.
4. Hvorfor bør vi være interesseret i grunde til at acceptere Guds normer?
4 Hvem af os kunne finde på at bestride værdien af Jehovas normer? Og alligevel kunne de måske irritere os lidt når de kommer i vejen for et eller andet personligt ønske. Måske bagatelliserer vi hans normer eller gør indsigelse imod dem, idet vi mener at vor situation er en undtagelse der kræver en ændring af reglerne. Lad os derfor genopfriske nogle af grundene til at vi bør acceptere Guds moralnormer og se på hvordan vi kan få gavn af dem.
Guds normer i sammenligning med menneskers
5, 6. Hvad kan vi lære af det Gud udrettede i løbet af de første seks skabelsesdage?
5 På den sjette skabelsesdag erklærede Gud at hans værk var „såre godt“. (1 Mosebog 1:31) Alt var blevet skabt i logisk rækkefølge, og intet var ufuldstændigt. Planterne og dyrene udfyldte deres plads og formerede sig efter deres arter; intet behøvede at udvikle sig til nye arter. (1 Mosebog 1:25) Spørg dig selv: Hos hvem eller hvad måtte Jehova søge råd og vejledning da han skabte jorden? Tydeligvis havde han i sig selv den kundskab og visdom der skulle til for at skabe alt dette. Og ikke blot til at skabe det, men til at gøre det fuldkomment, på en måde der fastsatte fysiske normer. (Esajas 40:12-14) Takket være Guds normer kan vi klassificere og genkende de talrige arter af planter, fisk, fugle, pattedyr, og så videre.
6 Jehova stillede engang nogle spørgsmål der kan hjælpe os til at sammenligne hans kundskab, evner og normer med menneskets. Han spurgte Job: „Hvor var du, da jeg grundede jorden? Sig frem, om du har nogen indsigt!“ Videnskabsmænd kan kun skønsmæssigt beregne universets alder. Der var naturligvis ingen mennesker til stede da Gud skabte jorden, så de kunne se hvordan han gjorde det. „Har du,“ spurgte Gud, „nogen sinde kaldt morgenen frem, ladet morgenrøden vide sit sted?“ Fysikere studerer jordens rotation, forsøger at efterligne den fusion hvorved solen danner den energi der kan opretholde liv, og arbejder med komplicerede formler for at finde frem til beskaffenheden af noget så dagligdags som lyset. Hvad har de præsteret i sammenligning med Gud? Jehova fortsatte: ’Kender du himmelens love? Kan du løfte røsten til sky, så vandskyl adlyder dig? Sender du lynene ud?’ Til sidst indrømmede Job: „Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?“ „Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt.“ Har du nået samme erkendelse? — Job 38:4, 12, 33-35; 40:4; 42:2.
7, 8. Hvordan vidner menneskelegemet om hvad Gud har udrettet?
7 Kronen på Guds jordiske skaberværk var mennesket. Selv det bedste og mest moderne kamera er en dårlig efterligning af noget langt mere kompliceret, nemlig øjet. Fordøjelsessystemet og stofskiftet overgår alt hvad kemikere og biologer nogen sinde har fremstillet. I vore omgivelser ser vi stor variation, men det vidunderlige menneskelegeme vidner om at den nødvendige standardisering også er til stede. Hvis du skulle opereres for blindtarmsbetændelse, ville du så være bange for at kirurgen i din bughule skulle finde dine mandler eller din hjerne? Nej, standardiseringen i Guds skaberværk gør det muligt for kirurgen at studere anatomiens almengyldige principper, så han kan foretage de nødvendige operationer.
8 I kraniet, og ikke i bughulen, har vi en datamat der i alsidighed og ydeevne langt overgår den mest avancerede elektroniske datamat. Hjernen giver os mulighed for at undres over Guds skaberværk, deriblandt de milliarder af sole der findes i himmelrummets millioner af galakser. Gud har opstillet love for himmellegemernes nøjagtige bevægelser der gør det muligt for os at bruge dem som norm når vi beregner tidsperioder, dage og nætter, årstider og år. — 1 Mosebog 1:14; Salme 8:4, 5.
9. Hvilken slutning kommer vi til når vi sammenligner Guds og menneskers normer og præstationer?
9 Prøv at sammenligne det Gud har udrettet, med hvad mennesket har gjort. På trods af at regeringerne har opstillet utallige love og bestemmelser, har mennesker forurenet vand og luft, udryddet adskillige dyrearter, splittet folkeslagene politisk, religiøst og racemæssigt, og givet grund til bekymring om hvorvidt krig, forurening eller sult måske helt vil udslette menneskelivet på jorden. Det er tydeligt at Gud ikke overdrev da han om mennesket sagde: „Som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.“ (Esajas 55:9) Vil det derfor ikke være på sin plads at vi i stedet for at stole på menneskers normer, viser interesse for Jehovas vejledning eller normer? — Ordsprogene 16:25; Esajas 30:21.
10. Hvad vidner det materielle skaberværk om, i forbindelse med at søge moralsk vejledning hos Gud?
10 Det materielle skaberværk bekræfter at ’Guds værk er fuldkomment’, som Femte Mosebog 32:4 fortæller os. Dette skriftsted beskriver også Jehovas moralske egenskaber. I betragtning af de normer og den harmoni vi ser i det fysiske skaberværk — fra stjernerne til de mindste atompartikler, fra mikroorganismer til menneskelegemer — kan vi da ikke tillidsfuldt se hen til hans moralnormer? De moralnormer han har givet os, er uovertrufne, og de kan vejlede os i vort forhold til ham og til vore medmennesker. — Mika 6:6-8.
11. På hvilke områder kan Guds normer være til gavn for os?
11 Jehova begrænser ikke sin vejledning til et enkelt område af vort liv, som for eksempel til bestemte læresætninger eller ceremonier. Hans moralnormer omfatter alle sider af livet, deriblandt familieanliggender, forretningsmetoder, syn på og opførsel over for det andet køn, holdning til medkristne, og deltagelse i tilbedelse. (Esajas 48:17; Jakob 1:25) Ifølge Esajas 55:11 siger Jehova at ’det ord der udgår fra hans mund vil gøre hvad han har behag i’. (NW) Lige så sikkert er det at vi vil gøre det Jehova har behag i, udrette mere godt og finde større lykke, hvis vi oprigtigt bestræber os på at leve i overensstemmelse med Guds normer.
Hjælp fra Guds gode og sikre retningslinjer
12, 13. Hvad viser en ny sygdom om Guds normer for seksualmoral?
12 Guds normer kan hjælpe os på mange direkte, bogstavelige måder. For eksempel skrev The New York Times Magazine (6. februar 1983) om en ny sygdom som ’medicinske detektiver kalder århundredets mest ondartede epidemi’. Det er „erhvervet immundefekt-syndrom“ (der også kaldes EIDS). Denne sygdom får immunitetssystemet til at bryde sammen, og gør personen til bytte for sjældne former for kræft (Kaposis sarkom), lungebetændelse og andre sælsomme sygdomme. Hvor dødbringende er EIDS? Det siges at over 65 procent af de angrebne dør inden for to år.
13 Videnskabsmænd mener at EIDS overføres gennem kropsafsondringer (navnlig sæd) og blod. Indtil videre er det først og fremmest homoseksuelle der har pådraget sig sygdommen som følge af deres umoralske levevis med mange partnere, men den har bredt sig til deres heteroseksuelle partnere. En homoseksuel siger: „Det er ligesom at være i krig. Vi ved ikke hvornår bomben falder. Atten af mine venner er døde af EIDS inden for det sidste halvandet år. Tolv andre er nu alvorligt syge.“ Artiklen siger videre: „Mens de langsomt hentæres, begynder mange EIDS-patienter at tænke over deres liv, og nogle af dem føler at de bliver straffet for deres hensynsløse og hedonistiske livsførelse.“ Der er slet ingen tvivl om at Guds moralnormer, som de der nævnes i Første Korinterbrev 6:9, 10, er til gavn for os. De beskytter os!
14. På hvilke andre måder understreger sygdommen EIDS værdien af Guds normer? (5 Mosebog 12:23-25)
14 Men det er ikke det hele. Man har konstateret EIDS hos mange fra Vestindien. Dr. Sheldon Landesman forklarer: ’Vi ved at mange af vore patienter har haft noget at gøre med voodoo og spiritisme.’ EIDS overføres åbenbart i forbindelse med deres ritualer. Sygdommen har også forbindelse med blodtransfusioner og blodprodukter. „EIDS er blevet den næststørste dødsårsag hos blødere — den største er ukontrollabel blødning — og for nylig har et antal operationspatienter der har fået blodtransfusioner, pådraget sig EIDS, hvilket har fået nogle iagttagere til at udtrykke bekymring over landets blodforsyning.“ Inkubationstiden lader til at strække sig over seks måneder til to år. Når nogle bliver klar over at de har EIDS, „kan de uden at vide det have smittet flere hundrede andre ved seksuel forbindelse, ved at være bloddonorer, eller på en måde som man endnu ikke har kunnet forestille sig“. Guds normer om seksualmoral, om at undgå spiritisme og om at ’afholde sig fra blod’ beskytter os imod denne og andre sygdomme. — 5 Mosebog 18:10-12; Ordsprogene 5:18-23; Apostelgerninger 15:29; 21:25.
15. Hvordan har Jehovas vejledning angående brug af alkohol vist sig at være gavnlig?
15 Som et andet vidnesbyrd om at Jehovas normer er til gavn for os, kunne vi pege på at han fordømmer drukkenskab. Han misbilliger at man er ’forfalden til megen vin’. (1 Timoteus 3:3, 8; Romerne 13:13) Mange af dem der ikke tager hensyn til Guds normer, pådrager sig sygdomme der skyldes, eller forværres af, et umådeholdent alkoholforbrug. Nogle kristne har ignoreret Paulus’ vejledning om kun at bruge „lidt vin“, og er kommet i vane med at drikke meget ’for at kunne slappe af’. (1 Timoteus 5:23) Lidt efter lidt kan de sædvanlige symptomer på alkoholisme (med både fysiske, følelsesmæssige og moralske aspekter) vise sig. Mange problemer bliver følgen, blandt andet at man mister sin selvrespekt, at familielivet belastes (eller ligefrem opløses), at indtægten ødes bort og at man mister sit arbejde. Er Guds normer og principper angående brugen af alkohol ikke en beskyttelse for os?
16. På hvilken måde har Guds normer hjulpet Jehovas vidner økonomisk?
16 Også i økonomiske anliggender har Jehovas normer vist sig at være gavnlige. Han tilskynder kristne til at være ærlige og til at slide i det. (Efeserne 4:28; Kolossenserne 3:23; se også Lukas 16:10-12.) Rapporter fra hele verden viser at mange af Jehovas vidner har beholdt deres arbejde på tidspunkter hvor andre er blevet fyret, eller at de endda er blevet forfremmet, fordi de var ærlige og flittige. Kender du eksempler på det? Hvis man har arbejde har man naturligvis lettere ved at klare sig i vanskelige tider. Hvis man undgår laster og ubibelske vaner vil det også hjælpe på økonomien. Yderligere oplysninger om dette findes i kapitlet „Hvis man har økonomiske problemer“ i bogen Hvordan finder man lykken?a Du kan uden tvivl nævne andre eksempler på at man rent økonomisk kan have gavn af at leve efter Guds normer.
17. Hvilken vejledning giver Gud om udstødelse, og hvorfor er den viis?
17 Jehovas principper har også vist sig kloge og gavnlige i forbindelse med den kristne menighed. For eksempel har Gud befalet at en kristen der øver synd og som ikke vil angre, skal udstødes af menigheden. Andre „skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med et sådant menneske“. Dette kan ifølge nogle menneskers normer virke ukærligt, men Gud ved bedre. Det tjener som en kærlig beskyttelse af den rene menighed, for „lidt surdej syrer hele dejen“. (1 Korinter 5:11, 6) En kommentar af dr. A. L. McGinnis, der har skrevet bogen The Friendship Factor, bevidner visdommen i det Gud har sagt om ikke at spise sammen med udstødte:
„En af de bedste måder at uddybe et venskab på, er at spise sammen. Der er noget næsten helligt ved at ’bryde brød’ sammen med en anden. Har du for eksempel nogen sinde tænkt på hvor vanskeligt det er at spise sammen med en fjende og forblive fjender?“
18. Hvordan kan Guds normer være gavnlige i forbindelse med frafaldne?
18 At holde fast ved Guds retningslinjer kan også være en hjælp til at hindre falsk lære i at spredes. I det første århundrede faldt Hymenæus og Filetus fra troen, og forsøgte at undergrave andres tro. Guds lov lød: „Gå uden om tom snak som krænker det der er helligt.“ (2 Timoteus 2:16-19) Kristne der holdt fast ved denne norm, var ikke interesseret i at lytte til frafaldne eller i at tage imod nogle af de giftige skrifter som de måske spredte „for uærlig vindings skyld“. Hvorfor være med til at finansiere deres ondskab ved at købe deres litteratur? (Titus 1:11) Lad os som loyale kristne holde fast ved Guds normer, fylde vort sind med det der er sandt og retfærdigt, og med værdsættelse og loyalitet blive ved den kanal der har lært os Bibelens sandhed at kende. — Se Første Timoteusbrev 4:16.
19. På hvilke andre områder kan Jehovas normer være en hjælp?
19 Guds principper og love hjælper Jehovas vidner på utallige andre måder. Inden for ægteskabet tilskynder de os til at vise kærlighed, respekt og enhed i en tid hvor moralsk slaphed og såkaldt frigørelse fører til mange skilsmisser. Jehovas normer hjælper kristne børn til at tage imod vejledning fra forældrene, så de ikke er hurtige til at gøre oprør ved den mindste anledning, som det er tilfældet med mange af deres skolekammerater. I stedet for at være uvillige til at anerkende forældrenes myndighed og flytte tidligt hjemmefra, er unge der følger Guds normer glade for at få gavn af den bibelske hjælp og vejledning som kristne forældre kan give dem. — Kolossenserne 3:18-21.
Følg lydigt Jehovas normer
20-22. Hvad må man holde sig for øje med hensyn til Guds normer?
20 Vi kunne nævne talrige andre områder hvor Guds normer kan hjælpe os. Måske sidder du og tænker på hvordan de har hjulpet dig personligt. Det vil være godt og opmuntrende hvis du fletter disse punkter ind i dine samtaler med andre kristne.
21 Vi må imidlertid alle huske at det er meget let at blive ført væk fra Guds normer. Husk at Jehova ved Sinaj bjerg sagde til israelitterne: „Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene.“ De svarede begejstret: „Alt, hvad [Jehova] har sagt, vil vi gøre!“ Men den kurs de fulgte i de følgende år var i direkte modstrid med deres ord! — 2 Mosebog 19:5, 8; 4 Mosebog 14:1-4, 10.
22 Lad os derfor acceptere og holde fast ved Jehovas normer, for det vidner om visdom og fører til lykke at holde sig nær til de uforlignelige normer som Jehova har opstillet som en rettesnor for os. — Salme 19:8-12.
[Fodnote]
a Udgivet af Vagttårnets selskab, 1980.
Husker du?
■ Hvordan er skaberværket et udtryk for at Jehova kan fastsætte normer og love?
■ Hvorfor bør det være Jehova vi søger moralsk vejledning hos?
■ Hvilke eksempler kan du nævne der viser at Jehovas normer er til gavn for os?
■ Hvilke tanker gør du dig med hensyn til at følge Guds love og principper?
[Ramme på side 11]
EIDS — 1980ernes epidemi
„Næsten tre fjerdedele af sygdommens første ofre er døde. Nogle forskere mener at ingen overlever den.“ Sygdommen hedder erhvervet immundefekt-syndrom, eller EIDS. — Science 83, udgaven for marts.
En læge har iagttaget følgende: „Den er som en maskine — når den først er i gang, ved man at den ikke kan standses. Man kan følge nedbrydningen af immunitetssystemet. Man bliver kun lige akkurat færdig med en infektion før den næste dukker op. Patienten får måske først lungebetændelse, derpå herpes, derpå svampeangreb i hjernen, og derpå angribes tarmsystemet af et virus.“ En af hans patienter var en halvprofessionel bokser og tennisspiller, der også dyrkede vægtløftning. Denne mand „havde en fast veninde og havde kun haft én homoseksuel kontakt seks måneder for sygdommen brød ud“. Hvordan gik det ham? „Manden døde, 30 år gammel, af en perforeret tarm seks uger efter at diagnosen var stillet.“
Hvad gør man for at klarlægge mysterierne ved EIDS? Den 13. februar i år berettede en førende avis i Atlanta i Georgia, hvor CDC, det amerikanske center for sygdomskontrol, er beliggende: „Aldrig har CDC sat flere ansatte — indtil nu omkring 100 — til i så lang tid at arbejde med et sygdomsproblem i befolkningen. Gruppens arbejde er en af historiens mest vedholdende og energiske detektivindsatser på det lægelige område . . . Med en forestilling om at man leder efter et virus — og ikke engang dét er sikkert — forsøger CDC’s videnskabsmænd at dyrke sygdommens kim på dyr eller i reagensglas.“ Men da EIDS kan have en inkubationstid på mellem seks måneder og to år, vil de prøver man foretager nu måske ikke fremvise nogen resultater før i 1985. For øjeblikket mener centerets virusforskere og mikrobiologer „at de ikke er kommet en afsløring af smitten [der forårsager EIDS] nærmere end da de indledte deres eftersøgning for mere end et år siden“.
I januar afholdt CDC en konference hvor man drøftede denne sygdom. Ifølge referatet i Journal of the American Medical Association sagde dr. D. Armstrong fra Memorial Sloan-Kettering kræftcenter til konferencens deltagere: „Jeg nærer absolut ingen tvivl om at EIDS overføres ved sex og ved blodprodukter.“ Science 83 udtrykker den almindelige antagelse: „Videnskabsmænd mener at den overføres ved ’intim kontakt’ — for eksempel ved sprøjtenåle der bliver brugt af flere eller ved kønslig omgang, hvilket peger på noget der bæres i blodkredsløbet. Det har gjort mange inden for sundhedsvæsenet bekymrede for de millioner der giver og modtager blod.“
For øjeblikket findes der ingen prøver der kan afsløre EIDS hos en person, og blodbankerne kan derfor ikke fastslå hvilke donorer der bærer sygdommen. Det har været foreslået at afvise tapninger fra risikogrupper, især homoseksuelle. Men de homofile har svaret igen med råb om diskrimination og krænkede rettigheder. (Hvem bekymrer sig om rettighederne hos dem der modtager dette blod?) Desuden sagde en repræsentant for en arbejdsgruppe af homofile til konferencedeltagerne: „Mange homofile træder ikke åbent frem som sådan og vil ikke skrive det på spørgeskemaet.“ Lignende protester lød i Sydafrika da man foreslog en sortering efter at to mandlige ansatte i South African Airways var døde.
I Danmark meddeles det nu at sundhedsmyndighederne overvejer helt at undlade at benytte homoseksuelle som bloddonorer, på grund af denne smittefare. Man havde i juni konstateret ni tilfælde af sygdommen i Danmark, deraf fire med dødelig udgang.
På det seneste ser det ud til at kvinder der har stået i forhold til mænd med EIDS også kan pådrage sig sygdommen. Dertil kommer at den nu også har slået ned blandt børn. Nogle spædbørn er øjensynlig blevet ramt efter at have modtaget blodtransfusioner og blodfraktioner til behandling af rhesussygdom efter fødselen. Andre børn har måske pådraget sig sygdommen som fostre eller fået den ved nær kontakt med en af forældrene eller en anden der er ramt af EIDS.
Eftersom antallet af indberettede tilfælde er blevet fordoblet hver sjette måned, vil vi givetvis komme til at høre mere om denne frygtelige 1980ernes epidemi. — Galaterne 6:7, 8.
[Illustration på side 9]
Skaberværket, fra det allermindste deri til det allerstørste, vidner om Jehovas evne til at fastsætte love og normer