-
„Ær din fader og din moder“ — er det gået i glemmebogen?Vagttårnet – 1983 | 15. september
-
-
„Ær din fader og din moder“ — er det gået i glemmebogen?
EN FADER fortæller om sine to sønner: „Når jeg siger dem min mening reagerer de som om det kun er nødtvungent de overhovedet finder sig i mig. Har man helt glemt at ’ære sin fader og moder’?“ Lederen af et center for familierådgivning har iagttaget noget lignende: „Nu til dags svarer unge mennesker ikke blot deres forældre igen — tit handler de ligefrem i trods mod deres myndighed.“
Hvad enten du er ung eller ældre, har du sikkert bemærket at mange børn i dag er ulydige og mangler respekt for deres forældre. Og hvad enten du er søn, datter, fader eller moder, angår dette også dig. Hvorfor?
Fordi det modsætningsforhold mellem forældre og børn som du kan iagttage, er en del af et større mønster, flere begivenheder med indbyrdes sammenhæng, der kendetegner disse tider som de sidste dage. Ifølge Bibelen skulle det tidsrum der kaldes „de sidste dage“ komme lige før den endelige ødelæggelse af hele den verdensomfattende tingenes ordning. (2 Timoteus 3:1) Der vil dog være nogle som overlever og vil kunne glæde sig over livet på jorden under en himmelsk regerings styre. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:1-4.
Men hvad har ulydigheden mod forældre at gøre med det Bibelen siger om fortiden og fremtiden?
I de foregående numre af Vagttårnet har vi gennemgået nogle profetier Jesus fremsatte, og som står at læse i Mattæus, kapitel 24, Lukas, kapitel 21, og Markus, kapitel 13. Jesus beskrev her verdensbegivenheder der ville kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“: krige, jordskælv og lovløshed, for blot at nævne nogle få. Men lad os nu samle opmærksomheden om en beslægtet profetisk beskrivelse af denne tidsperiode; vi finder den i Andet Timoteusbrev 3:1-5. I stedet for blot at beskæftige sig med de kræfter der udefra påvirker mennesker, henleder Bibelen her opmærksomheden på indstillingen hos dem der oplever disse dramatiske begivenheder. Den siger:
„Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale . . . og fra disse skal du vende dig bort.“
Læg mærke til at apostelen Paulus’ udtalelser her drejer sig om hvordan de sidste dage ville påvirke mennesker. Bemærk også at ’ulydighed mod forældre’ skulle være noget fremherskende i det kritiske tidsrum der kaldes de sidste dage.
Opfyldes det i vor tid?
’Men hvordan kan vi vide at Paulus ikke blot talte om forholdene på sin egen tid?’ vil nogle måske spørge. Da apostelen følger sin profeti op med at henvende nogle råd til en kristen ved navn Timoteus, er det forståeligt at nogle spekulerer på om Paulus virkelig skrev om vor tid. (2 Timoteus 3:5, 14, 15) Læg imidlertid mærke til at Paulus siger: „I de sidste dage vil der være kritiske tider.“ Han må altså have henvist til et begivenhedsforløb i fremtiden. Timoteus fik at vide at han skulle ’vende sig bort’ fra nogle der viste uønskværdige træk, da der allerede var nogle i menigheden der handlede sådan. Men Paulus’ ord viser at forholdene i de sidste dage, på et tidspunkt i fremtiden, ville være endnu mere kritiske. — Jævnfør Andet Tessalonikerbrev 2:6-12; 3:6-14.
Men måske har du hørt visse forskere hævde at de fleste unge i dag faktisk kommer ret godt ud af det med deres forældre. Hvad skal man tro om dette, i lyset af Andet Timoteusbrev 3:1-5? Før vi drager nogen slutninger, lad os da betragte Paulus’ profeti på baggrund af den øvrige bibelske beretning.
„Ær din fader og din moder“
Sådan lød det femte af de ti bud. (2 Mosebog 20:12) Disse ord blev indprentet i sindet hos israelitiske børn og unge. (5 Mosebog 5:16; 6:6, 7) Ulydighed mod forældre var noget utænkeligt — det blev i visse tilfælde endda straffet med døden! (5 Mosebog 21:18-21) Fortidens livsform gjorde det muligt for forældre at holde kærligt men fast opsyn med børnene hele tiden. Man levede under den patriarkalske familieordning, hvor forældrenes rolle var klart defineret. Børn blev betragtet som et gode, en velsignelse, og landbrugssamfundets pligter holdt dem travlt beskæftiget. — Jævnfør Salme 127:3.
Men efterhånden som nationen afveg fra Jehovas veje, forfaldt familielivet. Omtrent 800 år efter at de ti bud var givet, iagttog profeten Mika følgende: „Søn agter fader ringe, datter står moder imod . . . en mand har sine husfolk til fjender.“ (Mika 7:6) Ezekiel sagde noget lignende om byen Jerusalem: „Fader og moder ringeagtes.“ (Ezekiel 22:7) En sådan skammelig mangel på respekt for forældre var et typisk kendetegn for moralsk forfald. Derfor tog Gud skridt til at tugte hele nationen alvorligt. — Jeremias 1:15, 16.
Set under denne synsvinkel vil du sikkert medgive at de unges opførsel i det 20. århundrede for en stor del ville have virket rystende på Paulus i det første århundrede. Vor tids frisindede syn på børneopdragelse var noget uhørt dengang. Vi må tænke på at undersøgelser der tegner et rosenrødt billede af nutidens familieliv, ikke tager hensyn til Guds normer for børn. (Efeserne 6:1-3) Når den almindelige indstilling og adfærd hos unge i dag sammenlignes med Guds normer, kan vi forstå hvorfor Bibelen kalder unge af den nulevende generation „ulydige“. Ikke sådan at forstå at alle børn nødvendigvis er oprørske. Men ulydigheden er iøjnefaldende udbredt og udtalt — meget mærkbar.
Men er ’ulydighed mod forældre’ virkelig et verdensfænomen? Har vi tilstrækkelig mange vidnesbyrd om modsætninger mellem forældre og børn til at udpege den tid vi lever på som „de sidste dage“? — 2 Timoteus 3:1, 2.
-
-
Ulydighed mod forældre — et tegn på de sidste dage?Vagttårnet – 1983 | 15. september
-
-
Ulydighed mod forældre — et tegn på de sidste dage?
„DER findes en slægt, som forbander sin fader og ikke velsigner sin moder.“ (Ordsprogene 30:11) Dette beskriver ganske godt generationen efter 1914. Men har unge siden da virkelig været noget særligt i denne henseende? Og hvis de har, hvad er da grunden?
Vor foranderlige verden
Før i tiden var familielivet i højere grad præget af tryghed, kærlighed og sammenhold. Der var ingen tvivl om de enkelte familiemedlemmers opgaver og ansvar. Mændene forsørgede familien, mens de fleste kvinder gik hjemme og tog sig af børnene og de huslige pligter. I fællesskab lærte de deres børn noget om værdier og principper. Børnene havde ofte så travlt med deres huslige pligter at de slet ikke havde tid til at komme i alvorlige vanskeligheder.
Begivenhederne siden den første verdenskrigs udbrud i 1914 har slået dette idylliske billede i stykker. Som Jesus forudsagde, har vort århundrede netop været præget af brutale krige, lovløshed og hungersnød. (Mattæus 24:4-14) Og virkningen? En gennemgribende forandring af vor livsform. Vor tids mange transportmuligheder lægger umådelige afstande mellem familiemedlemmer der rejser i hver sin retning. Teknologiens fremskridt har befriet mange kvinder fra det mest ensformige og slidsomme husarbejde, og mange har erstattet husførelsen med en plads på arbejdsmarkedet. Lærere og personale i daginstitutioner er på det nærmeste trådt i forældrenes sted. Børnene kæmper mod kedsomhed, nu hvor elektriske apparater klarer pligterne i huset.
Disse forandringer inden for de senere år har øget spændingerne i familielivet stærkt. Skilsmissetallene er løbet hastigt i vejret, og det samme er antallet af enlige forældre. En enlig moder siger følgende om vanskelighederne ved at være alene om børneopdragelsen: „Når jeg kommer hjem fra kontoret, er det tre timer siden mine børn fik fri fra skole. Jeg kan umuligt holde øje med hvad de laver. Jeg er sikker på at min 16-årige datter står i forhold til en dreng fra klassen, og at min 13-årige dreng næsten altid holder til i den lokale spillehal efter skoletid.“
„Jeg-generationens“ ofre
Muligvis har ingen anden generation været så optaget af egne „rettigheder“. Ifølge en fremtrædende psykolog har det medført at forældre „lidt efter lidt er begyndt at tillade børnene at diskutere med dem, at følge deres egne stemninger og indskydelser, og endda at være en smule ulydige“. Er dette sundt?
Forfatteren Robert Coles, der har vundet pulitzerprisen, siger: „Mange forældre er bange for selv at opdrage deres børn — med deres egne anskuelser og syn på moral. De føler sig skræmte af alle disse eksperter som skriver bøger om børneopdragelse og fortæller dem hvad de skal gøre.“ Forældre der bliver ofre for teorier om eftergivenhed i børneopdragelsen, opdager at de er villige redskaber for børnenes mindste indfald — kun for senere at blive stillet over for sandheden i Bibelens udtalelse: „Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre.“ — Ordsprogene 29:21.
Påvirkningen fra fjernsynet
For nylig udgav Det nationale institut for Mentalhygiejne i USA en omfattende rapport under titlen „Fjernsyn og adfærd“. Rapporten viste at TV, foruden at bombardere sindene med hensynsløs vold og umoralitet, også på andre måder griber forstyrrende ind i familielivet. For eksempel bliver beslutningen om hvilken udsendelse man skal se, „i et forbløffende stort antal tilfælde“ overladt til børnene, der „tit er blevet til ubestridte dommere over hvad familien skal se; de er blevet familiens beslutningstagere“.
Bogen Generation of Narcissus [Narcissus-generationen] hævder at der er endnu en snigende virkning ved TV. Den nævner at børn på grund af fjernsynet „oplever den såkaldt virkelige verden fra et enestående udsigtspunkt. Det er en verden der tilsyneladende har deres krop som midtpunkt“. Ja, det kan ske at et barn der er ’TV-narkoman’ udvikler en livsholdning der er fuldstændig selvoptaget.
Alt dette er noget der har bidraget til at ødelægge familielivets naturlige balance. Men reagerer de unge da ved ligefrem at gøre oprør mod forældremyndigheden?
Ulydighed — tilsløret og utilsløret
„Den tiltagende lovløshed“ blandt unge er et af de mere tydelige tegn på at nogle unge gør oprør mod forældremyndigheden. (Mattæus 24:12) For eksempel forlyder det at „en fjerdedel af alle alvorlige forbrydelser i Storlondon begås af skolebørn“. I De forenede Stater „steg antallet af . . . anholdelser af børn for voldsforbrydelser . . . med 293% mellem 1960 og 1975; og det samlede antal anholdelser af børn stiger med 10% årligt — dobbelt så hurtigt som tallet for voksne“. Indberetninger fra Kina fortæller om „mord, bedrageri, tyveri, voldtægt, narkotikahandel og andre lyssky handlinger“ begået af børn og unge.
En del af disse skamløse voldshandlinger går endda ud over forældre. Sociologen Richard J. Gelles har bistået ved gennemførelsen af en undersøgelse der afslører at „flere end 21/2 million unge [i De forenede Stater] siges at have slået deres forældre mindst én gang. Op imod 900.000 forældre til unge . . . er blevet enten slået, bidt, sparket, slået med en hård genstand, gennempryglet eller truet med eller udsat for overfald med kniv eller skydevåben“. Sådanne sørgelige handlinger understreger Bibelens forudsigelse af at folk i de sidste dage ville være „uden naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:3) Det er forstemmende at den slutning der drages, er at man „efter al sandsynlighed undervurderer både tallene og beregningerne af det sande omfang af unges vold mod forældre“. (Kursiveret af os.) — The Urban & Social Change Review, årgang 15, nummer 1, 1982.
Løse seksuelle forbindelser er et andet forhold hvor mange unge går imod deres forældres ønsker. I en undersøgelse der omfattede 160.000 unge amerikanere, indrømmede 31 procent i alderen mellem 13 og 15 at de havde haft et forhold. I alderen mellem 16 og 18 havde 58 procent haft det. Fra Japan berettes det ligeledes at „hyppigheden af kønslige forhold der omfatter teenagepiger er steget iøjnefaldende i løbet af de sidste syv år“.
Nogle teenagere indtager i hemmelighed alkoholiske drikke eller vanedannende stoffer. Ved den nævnte undersøgelse indrømmede 43 procent at de havde røget marihuana eller hash. Forskerne drog den slutning at marihuanarygning „er et almindeligt tidsfordriv for mange teenagere“. Halvdelen indrømmede at de ville lyve for deres forældre hvis de blev spurgt om de røg marihuana.
Andre unge, der er fortvivlede over at deres forældre kræver store præstationer uden virkelig at støtte dem, gør stilfærdigt oprør ved med overlæg at klare sig dårligt i skolen. Andre igen er ulydige ved at nægte at lade sig overtalea til at følge forældrenes moralske eller religiøse normer. Kun 53 procent af de adspurgte unge sagde at de ville beholde deres forældres religion; resten sagde enten at de ikke ville eller at de ikke rigtig vidste det. Det må virkelig være skuffende for forældrene! Sølle 17 procent sagde at de gerne ville have råd fra deres forældre om sex, og endnu færre ville spørge forældrene til råds angående narkotika. Og når disse modstridende synspunkter støder sammen, bliver hjemmet til en krigsskueplads.
Hvad du kan gøre
Man kan altså roligt sige at vi lever i en enestående generation, en generation der er vokset op under enestående omstændigheder. Den tendens til ulydighed der omspænder hele verden fører os, i fællesskab med de øvrige vidnesbyrd, uundgåeligt til den slutning at vi lever i de sidste dage.
Ikke desto mindre har Jehovas vidner erfaret at et studium af Bibelen, til forskel fra nutidens indbyrdes modstridende teorier om børneopdragelse, sætter dem i stand til at klare nutidens problemer. De finder befalingen i Efeserbrevet 6:1-4 både virkelighedsnær og gennemførlig: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. . . . Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Jehovas vidner vil derfor med glæde hjælpe dig i gang med et systematisk studium af Bibelen.
Selv hvis du ikke har børn, vil du have stor gavn af et bibelstudium. En videregående og grundig undersøgelse af Guds ord vil gøre dig bekendt med Gud og hans hensigter. Det er klogt at gøre sådan, for Bibelen tilskynder os: „Søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zefanias 2:3.
-