„Fuldfør din tjeneste“
„Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, . . . fuldfør din tjeneste.“ — 2 Timoteus 4:1, 5.
1. Hvilket forhold havde Paulus og Timoteus til hinanden?
DA APOSTELEN PAULUS skrev sit andet brev til Timoteus havde han i omkring 30 år jaget frem mod målet som en tjener for Gud. Han havde modtaget mange velsignelser fra Jehova. (2 Timoteus 1:2) Paulus havde valgt Timoteus til medhjælper i rejsetjenesten, i arbejdet med at betjene menighederne. De arbejdede nært sammen i flere år og havde mange rige oplevelser. — Apostelgerninger 16:1-5.
2. Hvad ligger der i Paulus’ ord i Andet Timoteusbrev 4:6-8?
2 Nu nærmede Paulus’ tjeneste sig sin afslutning. Han skrev: „Jeg udgydes nemlig allerede som et drikoffer, og tiden for mit opbrud er nær forestående. Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som har fået kærlighed til hans tydelige fremtræden.“ (2 Timoteus 4:6-8) Disse ord lader formode at Paulus’ død var nær forestående. Man mener at han døde under Neros forfølgelse i år 66. Hvilke tanker gjorde Paulus sig mon da han forstod at han snart ville dø? Måske tænkte han: Har jeg udført min tjeneste godt nok? Har jeg fuldført min opgave med godt resultat? Paulus kunne med overbevisning svare ja til disse spørgsmål. Han havde en meget stærk tro og nærede tillid til at han ville opnå sejrsprisen, „kaldet opad“, og få en opstandelse når Guds tid var inde. Det må have været en stor tilfredsstillelse for ham at kunne se tilbage på sin tjeneste i bevidstheden om aldrig at have svigtet!
3. Hvad kunne Paulus gøre for Timoteus før sin død?
3 Før Paulus sov ind i døden havde han endnu lidt tid tilbage hvori han kunne gøre godt. Hvad kunne han gøre for at hjælpe Timoteus? Under inspiration nedskrev han en vejledning af stor betydning. Vi finder hans tanker og ord i Andet Timoteusbrev i Bibelen. Dette brev var det sidste han skrev af de breve der er medtaget i Bibelen, og det er også til stor gavn for os.
4. Hvilken tilskyndelse gav Paulus Timoteus?
4 Timoteus havde endnu ikke fuldført sin tjenesteopgave, og Paulus skrev derfor: „Jeg pålægger dig højtideligt over for Gud og Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde, og ved hans tydelige fremtræden og hans rige: forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig, retled, irettesæt, tilskynd, med al langmodighed og undervisning. For der kommer en tid da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men i overensstemmelse med deres egne ønsker vil de samle sig en bunke lærere for at få deres ører kildret; og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier. Du, derimod, vær ædru i alle ting, lid ondt, gør en evangelieforkynders gerning, fuldfør din tjeneste.“ — 2 Timoteus 4:1-5.
5. Hvorfor er Paulus’ vejledning af særlig interesse for os?
5 Denne gode vejledning må have været til stor gavn for Timoteus. Kan den også hjælpe os? Vi lever i „de sidste dage“ som Paulus skrev om. Der er i dag mange der „har en ydre form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft“. (2 Timoteus 3:1-5) Sådanne mennesker er tilbøjelige til kun at ville lytte til „lærere“ der kildrer deres ører. Sande kristne har imidlertid pligt til ikke blot at forkynde ordet i menigheden men også for offentligheden, idet de søger dem der reagerer positivt på „ordet“. Paulus’ vejledning til Timoteus er derfor også aktuel for nutidens kristne vidner for Jehova.
Hvordan kan vi fuldføre vor tjeneste?
6. (a) Hvorfor bør vi forkynde ordet? (b) Hvilke gode resultater vil det medføre hvis vi giver agt på hvordan vi udfører vor tjeneste?
6 Tjenesten har mange forskellige facetter, og en ordets tjener har derfor meget at gøre. Den første opfordring Paulus gav Timoteus, lød: „Forkynd ordet.“ Dette ’ord’ er det budskab som Jehova har bestemt sig for at åbenbare for sine tjenere. Det er det sandhedens ord som Jesus talte om. Jehova kundgør hvilket budskab han på et givet tidspunkt har til menneskeheden, og lader sine vidner på jorden forkynde det. Han lader altid et advarselsbudskab lyde før han griber ind. (2 Krønikebog 36:15, 16; Esajas 42:9; 43:12; Jonas 3:2-4) Hans budskab vil være til gavn for dem der lytter til det; de har mulighed for at redde sig i sikkerhed. De der ikke giver agt på det må tage konsekvenserne når Jehova griber ind for at eksekvere sin dom. De må selv bære ansvaret. (Apostelgerninger 20:20, 21, 26, 27) Men apostelen Paulus anviser visdommens vej for Guds tjenere: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 Timoteus 4:16.
7. Hvorfor er forkyndelsesarbejdet også presserende på tidspunkter hvor forholdene virker ugunstige?
7 Forkyndelsesarbejdet må nødvendigvis fortsætte selv om omstændighederne skifter. „Vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig,“ skrev Paulus. Budskabet kan betyde livet for dem der lytter. En trofast forkynder vil derfor, uanset omstændighederne, betragte budskabet som presserende og finde en måde at forkynde ordet på, også selv om der skulle opstå modstand mod forkyndelsesarbejdet. Det fremgår klart af Jesu eksempel og af beretningen i bogen Apostelgerninger i Bibelen.
8. (a) Hvad kan hjælpe en ordets tjener til at forkynde budskabet? (b) Hvorfor kan retledning være en del af vor tjeneste?
8 For at kunne forkynde ordet, det være sig i eller uden for menigheden, må forkynderen være godt kendt med Guds ord; han må studere det. Han må tage sig tid til at undersøge det nøje, tænke og meditere over det, idet han søger at opnå en god forståelse af det. Hans forkyndelse må hvile på kundskab om sandheden. Paulus skrev til Titus at en tilsynsmand skal holde sig til „det troværdige ord med hensyn til sin undervisning, så han både kan tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. (Titus 1:9) Guds ord tjener som et middel til retledning af dem der ikke handler i overensstemmelse med Jehovas krav, og irettesætter overtræderne til deres eget bedste. Alt dette hører med til vor tjeneste hvis vi ønsker at fuldføre den.
Behovet for tilskyndelser
9. Hvorfor er der behov for tilskyndelser fra Bibelen?
9 Til tider kan det være nødvendigt at formane dem der ikke gør alt hvad de bør eller som mangler værdsættelse af og nidkærhed for tilbedelsen af Jehova. De der elsker Jehova sætter pris på at blive tilskyndet ud fra Bibelen. De vil med glæde høre hvad Jehova siger og betragter hans ord som nærende åndelig føde. (Esajas 55:3; Hebræerne 12:5, 6) Vi gør altså vore medtroende — og dem der for nylig er begyndt at vise interesse for tilbedelsen af Jehova — en tjeneste ved at formane dem ud fra Guds ord. Paulus gav mange tilskyndelser til andre. — Romerne 15:30; 16:17; 1 Korinter 1:10, 11; 1 Timoteus 4:13; 6:11, 12; Hebræerne 10:24.
10. Hvorfor er det nødvendigt at være langmodig når man tilskynder andre?
10 En indviet ordets tjener må også vide hvordan man opdyrker Guds ånds frugt. Det kan kræve stor tålmodighed og udholdenhed at forsøge at formane nogle der ikke med det samme reagerer positivt. Nogle vil måske endda vise mangel på værdsættelse af det man gør for at tilskynde og opmuntre dem. Ikke desto mindre må det gøres, og især af alle kristne ældste. Det er i denne forbindelse påkrævet at man er dygtig til at undervise. Jo mere man bruger Jehovas ord, jo dygtigere bliver man til det. Når en lærer står over for en elev skulle han gerne kunne bibringe denne en viden. Paulus giver en god beskrivelse af en passende undervisningsmetode i Første Tessalonikerbrev 5:14: „Vi [tilskynder] jer, brødre: forman dem som fører et uordentligt liv, trøst de modfaldne sjæle, støt de svage, vær langmodige over for alle.“
Vend jer bort fra frafaldne
11. Hvordan bør vi forholde os til frafaldne?
11 Paulus ønskede at Timoteus skulle være afbalanceret, ’være ædru i alle ting’. Han måtte ikke blive som dem der ikke ville finde sig i den sunde lære og som vendte ørerne bort fra sandheden. En sand tjener for Gud i dag vil ikke blive overdrevent foruroliget eller lade det gribe forstyrrende ind i hans tjeneste hvis han hører at nogle har vendt sig bort fra Guds ord og dets sunde lære. Vi er blevet advaret om at der vil komme frafaldne og nogle som kun ønsker at få deres ører kildret. Den vejledning vi finder i Andet Johannesbrev 9-11, Første Korinterbrev 5:11-13 og Andet Timoteusbrev 3:5, giver ikke rum for samvær med nogen der vender sig bort fra sandheden. Det vil heller ikke være rigtigt af os at købe eller læse deres skrifter. Der er mange der gerne vil lytte til sandheden, og det er dem vi som kristne bør komme sammen med. — 1 Timoteus 6:20, 21.
12. Hvorfor vil kristne tjenere tage dette afgjorte standpunkt med hensyn til frafaldne?
12 Paulus gav følgende vejledning: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ (2 Timoteus 3:13) I lyset af denne forhåndsadvarsel vil en kristen tjener ikke slutte sig til sådanne mennesker eller støtte deres ideer. Han vil følge apostelens gode råd: „Du, derimod, bliv i de ting du har lært og er blevet overbevist om, da du ved hvilke personer du har lært dem af, og da du fra den spæde barndom af har kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen i forbindelse med Kristus Jesus. Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ (2 Timoteus 3:14-17) Et regelmæssigt studium af Guds ord vil være en stor hjælp for dem der bestræber sig på at fuldføre deres tjeneste.
Velsignelserne ved kristent fællesskab
13. Hvordan nød Timoteus gavn af samarbejdet med Paulus, og hvad kan hjælpe os?
13 Det var en stor velsignelse for Timoteus at kunne ledsage Paulus i nogle år. Han fik derved mulighed for at iagttage hvordan en trofast, moden tjener for Gud handler i forskellige situationer. Paulus brugte deres fælles oplevelser som baggrund for en god formaning til Timoteus: „Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, mine forfølgelser, mine lidelser, den slags som hændte mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, den slags forfølgelser jeg har udholdt; og Herren har friet mig ud af dem alle. Ja, alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:10-12) I dag har vi ikke direkte forbindelse med Paulus, men Bibelens beretning om hans adfærd kan hjælpe os.
14. Hvorfor må vi være rede til at lide ondt?
14 Paulus skrev om de forfølgelser og lidelser han måtte gennemgå, og rådede andre kristne tjenere til ligeledes at være villige til at lide ondt. (2 Timoteus 4:5) I mange tilfælde vil det at fuldføre vor tjeneste indebære at vi må udholde en eller anden form for forfølgelse. Det er et privilegium for os at bevare vor integritet under prøver og derved glæde Jehovas hjerte. (Ordsprogene 27:11) Et vidnesbyrd til Jehovas pris kan blive resultatet.
En evangelieforkynders gerning
15. Hvorfor må vi nødvendigvis tage del i forkyndelsen når vi søger at fuldføre vor tjeneste?
15 Forkyndelsen optager en god del af den trofaste kristne tjeners tid. Jesus sagde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ (Markus 13:10) Han understregede at enden ikke ville komme før den gode nyhed var blevet forkyndt i tilstrækkelig stort omfang. Paulus havde det privilegium at dele den gode nyhed med mange i hele romerriget. Det førte til at mange blev troende, nye menigheder blev oprettet og tilsynsmænd blev udnævnt. Sammen med deres kristne brødre og søstre tog disse tilsynsmænd del i forkyndelsesarbejdet og bidrog til at den gode nyhed blev forkyndt vidt og bredt. Som Paulus sagde, består en stor del af dette arbejde af ’undervisning offentligt og fra hus til hus’. (Apostelgerninger 20:20) Denne metode gav gode resultater i fortiden og gør det også i dag, nu da det kristne håb forkyndes over hele jorden. — Johannes 14:12.
16. Hvad vidner om at mange følger Paulus’ vejledning i Andet Timoteusbrev 4:5?
16 I tro griber mange muligheden for at øge deres andel i forkyndelsesarbejdet. Tusinder har taget missionærtjenesten op, og hundredtusinder deltager i en form for pionertjeneste. I 205 lande er der nu over 2.650.000 forkyndere fordelt på over 46.000 menigheder, og tallene stiger stadig. Dette er et vidunderligt vidnesbyrd om at Jehovas indviede tjenere har taget sig formaningerne fra Gud til hjerte og ønsker at fuldføre deres tjeneste.
Vi fuldfører vor tjeneste
17. Hvad ønsker Jehova at hans tjenere gør med hensyn til det arbejde de har fået tildelt i nutiden?
17 Jehova har givet sine salvede en tjenesteopgave, og ’den store skare’ arbejder skulder ved skulder med dem. I Ezekiels bog, kapitel 9, sammenlignes dette arbejde profetisk med det at sætte et mærke på panderne af dem der sukker og jamrer. Vi ved fra denne profeti at der vil komme et tidspunkt hvor manden med skrivetøjet vil sige: „Jeg har gjort, som du bød.“ Jehova har behag i sine tjenere når de gør som han byder. — Ezekiel 9:4, 11; 1 Mosebog 6:22; 1 Korinter 4:2.
18, 19. På hvilke måder kan vi følge Paulus’ tilskyndelser i Andet Timoteusbrev 4:1-5?
18 Når vi nu ser verdensforholdene udvikle sig i overensstemmelse med profetierne om de sidste dage, kan vi ikke undgå at føle at forkyndelsesarbejdet haster. Det drejer sig om liv eller død. Indsamlingen foregår nu, og Jehova vil fremme den i hast når tiden er inde. (Esajas 60:22) Uanset hvilket ansvarsområde du har som en indviet tjener for Jehova, bør du derfor arbejde på at behage ham fuldt ud. (Kolossenserne 1:10; 3:23, 24) Hold dig hele tiden for øje hvilken opgave du har fået og bestræb dig på at fuldføre den. Hvis du har fået overdraget nogle pligter i rigssalen, så gør dit arbejde godt. Hvis du leder en bogstudiegruppe bør du arbejde nært sammen med dens medlemmer så I kan tilskynde og opmuntre hinanden. Hvis du er pioner eller missionær bør du gøre alt hvad du kan for at udføre den tjeneste du har påtaget dig. — Romerne 12:6-9.
19 Vi kan hver især spørge os selv: Kan jeg gøre mere for at hjælpe og opbygge andre kristne, navnlig de nye i menigheden? Hvis en del af din tjeneste består i at virke som ældste i en menighed, så vid hvordan hjorden har det og drag omsorg for alle dem der hører hjemme i den. Vær opmærksom på hjordens enkelte medlemmer så ingen bliver inaktive eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus. (2 Peter 1:5-8) Fremfor alt bør vi alle give agt på vor forkyndelse så vi kan ’fuldføre vor tjeneste’.
Husker du disse punkter?
■ Hvordan var Paulus’ situation da han skrev Andet Timoteusbrev?
■ Hvorfor er det livsvigtigt at vi forkynder ordet?
■ Hvorfor har tilskyndelser så stor betydning?
■ Hvordan bør vi forholde os til falske lærere?
■ Hvorfor er det så vigtigt at der bliver forkyndt i vor tid?
[Illustration på side 16, 17]
Gennem sit andet brev til Timoteus hjalp Paulus denne til at ’fuldføre sin tjeneste’