Rensede og nidkære for gode gerninger
’Jesus Kristus gav sig selv for at rense sig et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger.’ — Titus 2:13, 14.
1. Hvorfor må Jehovas vidner være rene og nidkære?
JEHOVA er hellig, god og retskaffen. Han og hans søn udfører desuden med nidkærhed et storslået arbejde. (3 Mosebog 19:2; Salme 25:8; Johannes 5:17) Følgelig må alle Jehovas vidner være rene og nidkære for gode gerninger.
2. (a) Hvordan forbandt apostelen Paulus renhed med nidkærhed? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu betragte?
2 Apostelen Paulus nævnte både renhed og nidkærhed da han skrev at Jesus ved Guds ufortjente godhed „gav sig selv for os, for at han kunne udfri os fra enhver form for lovløshed og rense sig et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger“. (Titus 2:11-14) Hvad kræves der af dem som Jesus har renset? Hvilke gode gerninger skal vi være nidkære for? Og hvilke velsignelser kan rensede og nidkære vidner for Jehova glæde sig over?
Åndelig renhed nødvendig
3. (a) Hvilken norm for renhed må Jehovas tjenere bevare? (b) Hvordan blev nødvendigheden af renhed understreget da de landflygtige jøder blev udfriet fra Babylon?
3 Jehovas tjenere må bevare en høj standard med hensyn til fysisk, moralsk og åndelig renhed. (2 Mosebog 30:17-21; 5 Mosebog 23:12-14; Efeserne 5:25-27; 2 Korinther 7:1) Dette grundlæggende krav blev understreget i det sjette århundrede f.v.t., da de landflygtige jøder blev udfriet fra Babylon. (Ezra 1:1-4) Snart skulle de begynde rejsen til deres hjemland, og til deres store glæde skulle de medbringe de hellige redskaber som kong Nebukadnezar havde taget fra Guds tempel i Jerusalem. Hvor vigtigt var det ikke at disse genstande kun blev båret af rene tilbedere af Jehova! Det var derfor på sin plads at der blev sagt til dem: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ (Esajas 52:11) Disse bærere måtte være rensede for al den besmittelse der hidrørte fra Babylons religiøse og moralske urenhed.
4. Hvad kræves der, i overensstemmelse med Andet Korintherbrev 6:14-17, af alle Jehovas vidner?
4 Apostelen Paulus overførte dette krav om renhed på de salvede kristne der forlader Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. Han skrev: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? . . . ’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene.’“ (2 Korinther 6:14-17; Åbenbaringen 18:4, 5; Jeremias 51:45) Ja, Jehova kræver åndelig renhed af Jesu salvede disciple og deres medarbejdere, ’den store skare’. — Åbenbaringen 7:4-9.
„At sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker“
5. Hvad skulle man kunne sige om vor tjeneste, ifølge Andet Korintherbrev 4:2?
5 De der tjener som åndeligt rene Jehovas vidner formanes blandt andet til at „sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker“. (Titus 2:11, 12) Som Paulus siger et andet sted: „Vi har frasagt os de skjulte ting som man ville skamme sig over, idet vi ikke vandrer med underfundighed og heller ikke forfalsker Guds ord, men ved at gøre sandheden kendt anbefaler vi os til ethvert menneskes samvittighed for Guds øjne.“ (2 Korinther 4:2) Ligesom apostelen må nutidens kristne vise at de er udadlelige i deres tjeneste, så ingen med rette kan anklage dem for at handle lastefuldt, underfundigt eller uærligt. (2 Korinther 8:20, 21; Salme 101:1-8) De må ikke lade sig lede af verdens visdom og selviske, syndige ånd eller stræben. — 1 Korinther 1:21; 2:12; 3:19; Efeserne 2:1, 2.
6. Hvad kan vi gøre hvis vi kæmper imod tilbøjeligheder som underfundighed og urette kødelige ønsker?
6 Mennesker som har en verdslig ånd, griber ofte til underfundige metoder for at nå deres mål. Men hvis en der hævder at være kristen gør dette, har han ikke ’sagt nej til ugudelighed’, og han har ikke Jehovas fortrolighed. (Ordsprogene 3:31, 32) Og hvis nogen lader sig beherske af urene kødelige begæringer, har han ikke ’sagt nej til verdslige ønsker’. (Galaterne 5:19-21; 1 Johannes 2:15-17) Men hvad skal vi gøre hvis vi kæmper mod sådanne uåndelige tilbøjeligheder som underfundighed og urette kødelige ønsker? I så fald vil det være på sin plads at bede ligesom David, der sagde: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre. Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig.“ (Salme 51:10, 11; Johannes 15:19) Hvis vi beder på denne måde og til fulde udnytter den hjælp vi får gennem Guds ord, hans ånd og hans organisation, vil vi kunne rette vor tænkemåde og således blive i stand til trofast at tjene som Jehovas rene tilbedere.
7. Hvorfor må forhærdede syndere udstødes?
7 Hvis nogen iblandt os forhærdet følger en fordærvet og uren kurs, må de udstødes; dette sker for at Jehovas navn ikke skal blive vanhelliget. Samtidig bevares hans organisation ren, og hans trofaste tjenere bliver beskyttet og får indprentet hvor alvorlig en sådan uret handlemåde er. (3 Mosebog 22:31-33; 5 Mosebog 13:6-11) Allerede for mange år siden erkendte Guds folk at en forhærdet synder ikke længere fortjener at være med i det kristne fællesskab. I 1904 skrev Vagttårnsselskabets første præsident, Charles Taze Russell, for eksempel: „Menigheden skal undlade at have Samfund med ham og ikke vise ham noget som helst Tegn paa Broderskab.“ (Den nye Skabning, side 321) I dag følger Jehovas folk også Bibelens råd om at ’fjerne det onde menneske fra sig selv’. — 1 Korinther 5:9-13.
8. Hvordan berører det der siges i Lukas 3:8 og Galaterne 6:1 den måde hvorpå ældste behandler overtrædere?
8 De udnævnte ældste er i høj grad opmærksomme på at holde Jehovas organisation ren. De må naturligvis være barmhjertige når der findes „frugter som stemmer med sindsændringen“, idet Jehova også viser barmhjertighed når det er på sin plads at gøre det. (Lukas 3:8; Salme 86:15; 130:3, 4) Og hvis en medtroende begår et fejltrin før han er klar over det, må de der har åndelige kvalifikationer „i mildhedens ånd“ prøve at hjælpe ham på fode igen. — Galaterne 6:1.
Hvordan ældste kan hjælpe
9. På hvilke to måder kan ældste blandt andet hjælpe deres medkristne åndeligt?
9 Hvordan kan menighedens tilsynsmænd hjælpe andre kristne til at holde sig åndeligt rene? Én mulighed er at holde opbyggende foredrag. En anden er personlige samtaler og hyrdebesøg. (1 Peter 5:1-4) Ved sådanne lejligheder er det på sin plads at de ældste bruger Bibelen for at undervise, påminde, tilskynde og endog retlede deres trosfæller.
10. (a) Hvilken indstilling bør ældste have til det at tale offentligt? (b) Hvorfor bør åndelige hyrder flittigt studere Bibelen?
10 Nødvendigheden af at undervise blev understreget af Paulus da han opfordrede sin medarbejder Titus til at „blive ved med at fremholde hvad der stemmer med den sunde lære“. (Titus 2:1) Ydmyge kristne ældste søger ikke ære som offentlige talere, men er ivrige efter at bruge Bibelen på rette måde i deres undervisning. (Ordsprogene 25:27) Interessant nok har en tidligere præsident for De forenede Stater, John Quincy Adams, udtalt: „Jeg har i mange år gjort det til en vane at læse Bibelen igennem én gang om året.“ I Israel skulle alle konger tage en afskrift af Guds lov og ’læse i den alle deres levedage’. Josua fulgte lignende anvisninger. (5 Mosebog 17:14-20; Josua 1:7, 8) Hvordan kunne sådanne mænd i fortidens Israel have handlet klogt eller hjulpet andre åndeligt uden den kundskab de på denne måde tilegnede sig? Har du som udnævnt ældste læst hele Bibelen, måske mange gange? Dette ville utvivlsomt forbedre din evne til at vejlede andre, deriblandt indviede kristne som måske selv har læst Bibelen igennem mange gange. De der tjener som åndelige hyrder må flittigt studere Guds ord, grundlaget for „den sunde lære“.
11. (a) Hvad var det i det første århundrede nødvendigt at minde de kristne på Kreta om? (b) Hvad bør udnævnte ældste være kvalificerede til at gøre, i forbindelse med bibelske påmindelser?
11 Paulus skrev også til Titus: „Bliv ved med at minde dem om at underordne sig regeringer og myndigheder og adlyde dem som herskere, at være rede til enhver god gerning, ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, [men] at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker.“ (Titus 3:1, 2) I det første århundrede måtte de kristne på øen Kreta mindes om disse ting. Når der i dag opstår et problem må de ældste også kunne henvise til passende bibelske påmindelser. Måtte vi altid være taknemmelige når vi bliver mindet om Jehovas formaninger. — Salme 119:99, 129.
12. Med hvilken indstilling bør man tilskynde?
12 Titus fik endvidere følgende råd: „Bliv på samme måde ved med at tilskynde de yngre mænd til at være sunde i sindet.“ (Titus 2:6) Paulus’ ægte kærlighed og omsorg bevirkede at han ikke selv holdt sig tilbage når det var nødvendigt med tilskyndelser. Han kunne endda sige til de ældste i Efesus: „Hold jer derfor vågne, og husk at jeg i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane [tilskynde, The Riverside New Testament] hver enkelt med tårer.“ (Apostelgerninger 20:31) Ældste i vor tid som lægger den samme indstilling for dagen og som giver passende formaninger eller tilskyndelser, er i sandhed en velsignelse for menigheden!
13. (a) Hvad indebærer det at retlede? (b) Med hvilken indstilling skal ældste retlede?
13 Paulus nævnte også retledning, idet han opfordrede Titus: „Du [skal] blive ved med at retlede dem med strenghed, så de kan blive sunde i troen og ikke agte på jødiske fabler og bud givet af mennesker som vender sig bort fra sandheden.“ (Titus 1:13, 14) At retlede vil sige at „lede paa rette vej; hjælpe til at finde den rette fremgangsmaade, løsning; . . . regulere; korrigere“. (Ordbog over det danske Sprog) Paulus talte om at retlede, men med et ædelt mål i tanke — „så de kan blive sunde i troen“. I vor tid undgår ældste ligeledes ukristen hårdhed og strenghed. I modsætning til frafaldne der knurrer og klager, forsøger sande kristne ældste ikke at opkaste sig til „herrer“ over deres trosfællers liv og tro, men de tjener som husholdere og medarbejdere til gavn for dem, idet de hjælper dem til at stå fast. — 2 Korinther 1:24; 1 Korinther 4:1, 2.
14. Hvad vil hjælpe os til at forblive åndeligt rene?
14 Så længe vi giver agt på Bibelens lære, påmindelser, tilskyndelser og retledning, vil vi kunne forblive åndeligt rene. Derved bliver vi egnede til Guds hellige tjeneste. Men i hvilken ånd bør vi udføre denne tjeneste?
Vær ’nidkær for gode gerninger’
15. (a) Hvordan kan nidkærhed defineres? (b) Hvad er det mest storslåede arbejde en kristen kan udføre?
15 Som en organiseret skare af indviede kristne er Jehovas Vidner ’nidkære for gode gerninger’. At man er nidkær vil sige at man „med iver, begejstring arbejder for noget, gaar helt op i en gerning“. (Ordbog over det danske Sprog) Ifølge Paulus’ brev til Titus må alle kristne alvorligt bestræbe sig for at udføre mange forskellige „gode gerninger“. Unge kvinder må være et eksempel i renhed; de må være huslige og underordne sig under deres mænd. Titus skulle være „et eksempel med hensyn til gode gerninger“, idet han skulle vise ufordærvethed i sin undervisning, bruge sund tale og så videre. (Titus 2:1-14) Den mest storslåede gerning en kristen kan udføre, er naturligvis den at hjælpe andre til at lære Gud at kende og at tjene ham. Bestræber du dig som et Jehovas vidne oprigtigt på nidkært at udføre denne ’gode gerning’? De kristne i det første århundrede var fyldt med nidkærhed for udbredelsen af evangeliet, og det til trods for forfølgelse. — Apostelgerninger 11:19-21.
16. (a) Hvad er en væsentlig grund til at den kristne menighed er blevet oprettet? (b) Hvad har man sagt om Jehovas Vidners forkyndervirksomhed?
16 Jehovas vidner bliver også forfulgt i dag, men Guds ånd driver dem til at udføre den opgave de har fået overdraget, nemlig forkyndelsen af Riget — en væsentlig grund til den kristne menigheds eksistens. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Esajas 61:1, 2) I lighed med de første kristne tager de nidkært del i forkyndelsen af „den gode nyhed“ fra hus til hus og på anden vis. (Apostelgerninger 5:41, 42; 20:20, 21) I sin bog Evangelism, Inc. omtaler G. W. Target forskellige forkyndelsesmetoder, deriblandt „evangelieforkyndelsen på dørtrinnet“, og bemærker at „mange til og med vil kalde det den mest almindelige metode — især efter det seneste besøg af Jehovas Vidner. . . . Andre tager hurtigt ideen op, men Jehovas Vidner fører an“. Om brugen af bibelsk læsestof indrømmer Target: „Også her fører Jehovas Vidner an. . . . Faktisk er det kun forholdsvis få trossamfund der udgiver skrifter til evangelisering.“ De kristne publikationer der — takket være Guds hellige ånds hjælp — bliver fremstillet og som mod et bidrag kan fås hos Jehovas Vidner, hjælper retsindige mennesker til at lære Guds vilje at kende og leve efter den.
17. Hvoraf fremgår det at Gud har velsignet Jehovas Vidners forkyndergerning?
17 Jehova velsignede de første kristne med fremgang i deres forkyndergerning. Derfor blev der oprettet menigheder det ene sted efter det andet — i Rom, Korinth, Efesus, Filippi, Kolossæ, Thessalonika og andre steder. På samme måde velsigner Jehova sine nutidige tjeneres forkyndergerning, så der i dag findes over 47.000 menigheder af Jehovas Vidner i hele verden. Æren for denne storslåede vækst tilkommer Gud. — Esajas 60:22; 1 Korinther 3:6, 7.
Vore mange velsignelser
18-20. Nævn nogle af de velsignelser vi som Guds tjenere kan glæde os over.
18 I dag kan Jehovas folk glæde sig over de mange velsignelser og forrettigheder der er forbundet med en ren og nidkær tjeneste. (Ordsprogene 10:22) Som Guds rensede tjenere har vi for eksempel den tilfredsstillelse at vide at vi behager ham. (1 Peter 1:13-16) Guds sandhed har frigjort os fra Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 18:4, 5) Vi er ikke ofre for overtro, frygt for de døde eller andre babyloniske opfattelser. (Prædikeren 9:5, 10; Johannes 8:32) ’Guds fred beskytter vore hjerter og sind.’ (Filipperne 4:6, 7, 13) Vort regelmæssige samvær med rene tilbedere giver os en følelse af tryghed som „en hjord i folden“. (Mika 2:12) Guds hellige ånd sætter os i stand til at bære dens frugter, nemlig kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Alt dette skulle i sandhed gøre os lykkelige!
19 Som nidkære Rigets forkyndere tjener vi universets Suveræn — den største forret noget menneske kan have. Vi er optaget af „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. Ingen anden jordisk stræben bringer så stor en glæde som det at forkynde „den lykkelige Guds“ budskab og hjælpe andre til at lære ham at kende. — Romerne 15:16; 1 Timoteus 1:11.
20 Endnu en ting vi kan glæde os over er vort nære forhold til Gud. Vi kan bede til ham i tillid til at han hører os. (1 Johannes 5:14, 15) Hvor vidunderligt er det ikke at være Jehova så nær! Som salmisten udtrykte det: „At leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ — Salme 73:28, da. aut.
21. Hvad bør vi som Jehovas rensede og nidkære folk være besluttede på at gøre?
21 Lad os derfor, med tanke på vore mange velsignelser som Guds rensede og nidkære folk, være besluttede på at forblive åndeligt rene og opfyldt af gudfrygtig nidkærhed. Når det er tilfældet kan vi være overbevist om at Jehova vil støtte og lede os som sine vidner. Renhed og nidkærhed i Guds hellige tjeneste i disse sidste dage vil desuden, ved hans ufortjente godhed, åbne vejen for os så vi i al evighed kan udføre rene og nidkære gerninger til Jehovas pris.
Hvordan vil du svare?
■ Hvad kræves der for at man kan tilhøre Jehovas rensede folk?
■ Hvordan kan udnævnte ældste hjælpe andre til at bevare sig åndeligt rene?
■ Hvilken storslået gerning skulle Guds tjenere især være nidkære for?
■ Hvilke velsignelser kan Jehovas rensede og nidkære vidner glæde sig over?
[Illustration på side 24]
Ældste bør flittigt studere Bibelen og bruge den som et redskab til at undervise, påminde, tilskynde og retlede