Troens prøvede ægthed udvirker udholdenhed
„Den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ — Jak. 1:3
1. Hvad er tro, ifølge Bibelen?
HVAD er tro? Den mest dækkende definition eller beskrivelse findes i det ellevte kapitel i Hebræerbrevet. Vi læser: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ — Hebr. 11:1.
2, 3. (a) Hvad ligger der i udtrykket „den sikre forventning“? (b) Hvordan er troen „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“?
2 Udtrykket ’sikker forventning’ er oversat fra et græsk ord der betyder „tilgrundliggende“. (Kingdom Interlinear) Det betyder grund, grundlag, støtte, fundament, tillid, og desuden virkelighed, realitet, i modsætning til det der er uvirkeligt eller imaginært.
3 Jesus sagde til en samaritansk kvinde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed,“ ikke i overensstemmelse med fabler eller indbildte forestillinger. (Joh. 4:24) Forfatteren til Hebræerbrevet skrev også videre at tro er „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. Troen får altså et menneske til at handle som om de ting der ikke ses var virkelige, som om de var tydelige at se. Grunden er at de netop er virkelige, og dét er den der har en ægte tro klar over, selv om tingene ikke kan ses for øjeblikket. Det man kalder „tro“ men som ikke er grundlagt på virkelighed, er ikke virkelig tro men lettroenhed. — Jævnfør Hebræerbrevet 11:27.
4. Giv et eksempel fra hverdagen på hvad tro er.
4 Vi tror for eksempel på at bestemte byer som Moskva og Peking eksisterer, selv om vi måske aldrig har været der. Måske har vi ikke engang set et billede af disse byer. Men vi har hørt om dem i nyhedsudsendelser, læst om dem i avisen og set på verdenskortet hvor de ligger. Fordi vores faste tro på disse byers eksistens ikke er grundlagt på formodninger eller indbildning, ville vi sikkert ikke tøve med at gå om bord i en flyvemaskine for at flyve til en af disse byer, hvis vi fandt det nødvendigt at foretage en sådan rejse. Vi ville være sikre på at vort håb om at se byen ville blive indfriet når flyet landede. Et andet eksempel: Hvis vi har en kær og pålidelig ven som aldrig har svigtet vores tillid, tror vi på det han siger, og vi vil gå så langt som til at handle efter det han siger, medmindre hans ord er i direkte modstrid med de foreliggende kendsgerninger og med hans personlighed, som vi kender godt. Vi har nemlig utallige tidligere eksempler på hans sanddruhed som støtte for vores tro.
5. Hvad viser bibelskribenten vedrørende troen når han siger at den er „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“?
5 For at vise endnu klarere hvad tro er, bruger apostelen det græske ord for „retledning“ eller „at retlede“, der af forskellige oversættere gengives med ’klart bevis’, „overbevisning“, ’bringe for dagen’, og lignende udtryk. (Hebr. 11:1; 2 Tim. 3:16; NV, da. aut. , Seidelin) Når man retleder en, behandler man sagen grundigt og betragter den fra alle synsvinkler. Man fremholder kendsgerninger og stærke argumenter som beviser hvordan tingene forholder sig, så den der lytter bliver overbevist af de vægtige vidnesbyrd og ikke længere har nogen grund til tvivl. Troen må altså være baseret på overbevisende vidnesbyrd. Følelser er ikke tro. Troen må støttes af noget man kan have tillid til, af kendsgerninger, tidligere erfaringer eller uigendrivelige vidnesudsagn. Da vil de ting man tror på eller håber på, holde stik. Man vil ikke blive skuffet. — Jævnfør Romerbrevet 9:33; 10:11.
Tro kræver klare vidnesbyrd
6, 7. Nævn to, ja tre, ’vidner’ som underbygger troen på at Gud er til.
6 For at kunne tro på noget man ikke kan se, må man have vidnesbyrd fra pålidelige kilder. At Gud, Skaberen, er til, fremgår af skaberværket — som er alt for enestående til at vi små mennesker fuldt ud kan fatte det. Vi kan betragte livet på jorden, hvis skabninger er indbyrdes afhængige og har betydning for hinanden. Desuden har vi Bibelen, som fortæller os at Gud skabte disse livsformer og hvad hans formål var med at gøre det. Det vil altså sige at vi har selve skaberværkets vidnesbyrd, og vi har Guds ord, som ikke er kommet til os gennem ét menneske, men gennem mange loyale og trofaste mænd. — Rom. 1:19, 20; Apg. 4:24.
7 Vi har også vor logiske sans, der siger os at en Skaber naturligvis må overgå sine skabninger i fatteevne. Når vi betragter det uendelige fysiske univers som vi lever i, kan vi kun fatte en ganske lille del af det. Må dets Skaber ikke stå langt over det, ja være usynlig for os!? Denne kendsgerning bekræftes af Gud gennem profeten Esajas: „Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje?“ „Med hvem vil I ligne Gud, hvem stiller I op som hans lige?“ — Es. 40:12, 18.
8. Hvilke to stærke grunde havde Gud givet Abraham for at tro på en opstandelse?
8 Da Abrahams tro blev stillet på prøve i forbindelse med at han skulle bringe sin søn Isak som et offer, troede han af mindst to grunde at Gud ville oprejse Isak. Han havde Guds ord for at der skulle komme en stor nation gennem Isak, hvilket naturligvis var tilstrækkeligt. Men han vidste også at han havde fået Isak ved et mirakel, idet hans og Saras forplantningsevne var blevet genoplivet med dette formål for øje. Denne handling fra Guds side var lige så stort et mirakel som en opstandelse. Af disse grunde, og på grund af Guds loyalitet og kærlighed, regnede Abraham med at Gud ville oprejse hans elskede Isak. — Rom. 4:17-21; Hebr. 11:17-19.
Guds ånd nødvendig for at eje sand tro
9, 10. (a) Hvordan kan de der ingen tro har, betragte de vidnesbyrd der ellers underbygger troen? (b) Hvilken slags tro ønsker Gud at hans tjenere skal have? (c) Hvordan belyser Salme 27:1-3 denne tro? (d) Hvilken begrundelse giver Jesus i Mattæus 13:11-15 for at ’troen ikke er alles’, som der står i Andet Tessalonikerbrev 3:2?
9 Et karakteristisk træk ved troen på de ting der har forbindelse med Gud — det han lover, opfyldelsen af hans profetier og så videre — er at kendsgerningerne for den der intet kender til Gud overfladisk set kan synes at være i modstrid med den sande kristnes tro. Sådan er det fordi Gud ønsker at hans tjenere skal stole på ham ligesom børn stoler på deres fader, og at de skal bevise deres tro selv om det han har lovet ser ud til at være umuligt eller at ligge langt ude i fremtiden. Han ønsker ikke den slags tilbedere der skal se alt med egne øjne før de tror det. Tænk på at Jesus ofte fortalte lignelser som han senere forklarede for dem der var tilstrækkelig interesserede — havde tilstrækkelig tro på ham til at spørge. Men de der ikke havde et oprigtigt, søgende hjerte — de der ikke nærede nogen tro — gik deres vej uden at forstå og uden at få tro. Jesus sagde til sine disciple:
10 „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. For den der har, ham skal der gives mere og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I vil høre og høre men slet ikke få fat i meningen; og I vil se og se men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt.’“ (Matt. 13:11-15) Og dog var jøderne alle vegne omgivet af en overflod af vidnesbyrd om at Messias virkelig var kommet.
11, 12. Giv et eksempel på at ’et klart bevis på virkeligheder’ er skjult for verden i almindelighed.
11 I dag er bibellæsere overalt omgivet af begivenheder som viser at det messianske rige er nær. Men for dem der sætter deres lid til denne verden ser det ud som om det hele vil fortsætte som det altid har gjort. Da Jesus var på jorden var situationen den samme, selv om afslutningen på den jødiske tingenes ordning kun lå nogle få år fremme i tiden. Jesus sagde til dem:
12 „Når I ser en sky stige op i vest, siger I straks: ’Der er regnvejr på vej,’ og det holder stik. Og når I ser at det blæser fra syd, siger I: ’Der kommer en hedebølge,’ og den kommer. Hyklere, jordens og himmelens udseende forstår I at bedømme, men hvordan kan det være at I ikke forstår at bedømme denne særlige tid?“ — Luk. 12:54-56
13. Hvordan forklarer Første Korinterbrev 2:12-14 grunden til at det sjælelige menneske ikke kan se de ting der er åbenbare for den kristne?
13 Nu vil nogle måske spørge: ’Hvis troen er grundlagt på sådanne stærke vidnesbyrd, hvordan kan det da være at andre mennesker ikke kan se tingene på samme måde som den kristne kan?’ Apostelen gav følgende forklaring: „Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud, for at vi kan kende det som Gud i sin godhed har givet os. . . . Men et sjæleligt [kødeligsindet] menneske tager ikke imod det der kommer fra Guds ånd, for det er tåbelighed for det; og det kan ikke fatte det, fordi det bedømmes åndeligt.“ — 1 Kor. 2:12-14.
14. Vis med et eksempel hvorfor de der ingen tro har, udlægger tingene forkert.
14 Det er for eksempel en almindelig religiøs lære at når nogen dør, især hvis det drejer sig om et barn, er det Gud der har kaldt vedkommende bort. Derfor hører man folk sige: ’Hvorfor skulle Gud tage mit barn (eller min mand) bort?’ Overfladisk set kan det godt se ud som om at alt hvad der sker, sker på Guds befaling, eftersom han er almægtig. Imidlertid tænker disse mennesker ikke på at det var Adam, og ikke Gud, der førte døden ind i menneskeslægten, idet han forsætligt gjorde oprør mod Gud og mistede retten til livet for sig selv og sine efterkommere. (Rom. 5:12) De ser ikke at Satan Djævelen dengang drog Guds suverænitet i tvivl, idet han sagde at ingen mennesker ville bevare deres integritet over for Gud hvis de blev stillet på prøve. (Job 2:4, 5) De forstår ikke at Gud har tilladt ondskaben og sorgen i et begrænset tidsrum på grund af dette stridsspørgsmål. De ved ikke at de døde hviler i graven og venter på opstandelsen ved Jesus Kristus — en barmhjertig foranstaltning fra Guds side. (Joh. 11:11-14, 24) Men først og fremmest kender de ikke Guds personlighed, hvis de kan tro han ville gøre noget så grusomt og selvisk som at berøve dem en ægtefælle eller et barn de elsker. — 2 Mos. 34:6, 7.
Hvorfor troen må være stærk og udholdende
15. Hvordan kan vi sige at svaghed i troen eller tab af troen er ensbetydende med „den synd som let omklamrer os“?
15 Eftersom den kristnes integritet og handlemåde er grundlagt på tro, og enhver afvigelse fra den rette kurs røber en svaghed i hans tro, fortsætter apostelen sin behandling af emnet med at henvise til en række eksempler, hvorefter han siger: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebr. 12:1) Den kristnes tro må derfor være ægte, af høj karat.
16, 17. Nævn to grunde til at de der håber at overleve „den store trængsel“ må have en tro og integritet af meget høj karat.
16 Hvorfor er det vigtigt at den kristnes tro er af en sådan ægthed at den kan modstå et hvilket som helst angreb fra enhver kant? Lad os til eksempel betragte dem der udgør ’den store skare’, som overlever „den store trængsel“ når den nuværende verdensordning går til grunde. (Åb. 7:9-14) Når de træder ud på den rensede jord vil de udgøre grundvolden for ’den nye jord’, det nye menneskesamfund. Da de udgør en grundvold må de være stærke. De må repræsentere den universelle Suveræn, Jehova, uden vaklen. De vil opleve opfyldelsen af Åbenbaringen 20:11-15, og de vil derfor være ansvarlige for at undervise de opstandne i den rette vej og indgive dem forståelse af Jehova og af hans søn Jesus Kristus. Blandt de opstandne, der kommer fra alle samfundslag og fra alle tidsperioder i historien, vil der uden tvivl være nogle som vil yde modstand mod sandheden, og derfor må ’den store skares’ medlemmer være urokkelige i troen. De vil ikke lade sig lede bort fra en trofast kurs som følge af pres eller personlige følelser.
17 Ved afslutningen af Kristi tusindårige styre vil den endelige prøve, der finder sted når Satan løslades, prøve troen hos alle på jorden. Ved denne lejlighed vil hver enkelts fortsatte integritet og trofasthed over for Gud blive prøvet, ja selv den allermindste overvejelse af tanken om at være utro. Dette er nødvendigt, for de der består denne prøve vil få tildelt evigt liv. Når de lægger en ubrydelig tro for dagen vil Jehova og alle i hele universet vide at de aldrig vil blive svage eller vende sig bort fra troen. — 1 Kor. 15:24-28.
18. Hvordan viser Peter og Jakob at den kristne ikke skal blive overrasket selv om hans tro prøves på forskellig måde, endog alvorligt?
18 Eftersom vor tro skulle kunne modstå ethvert angreb, skal vi ikke blive overraskede over de ting der muligvis vil ske til vor prøvelse — selv ting der er stik imod hvad vi nogen sinde forventede ville ske. Apostelen Peter gjorde dette klart for de kristne da han sagde: „I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt.“ (1 Pet. 4:12) Jesu halvbroder Jakob gav udtryk for samme tanke: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ — Jak. 1:2, 3.
19. Hvordan kan den kristne prøve sin egen tro?
19 Troen kan altså have forskellig ægthed. Vi kan hver især granske vor egen tro. Apostelen Paulus giver dette råd: „Bliv ved med at prøve jer selv om I er i troen, bliv ved med at prøve jer selv.“ (2 Kor. 13:5) Den kristne kan tænke tilbage på de prøvelser og problemer han har været ude for, og tænke på hvordan han har klaret dem. Han kan overveje hvordan han klarer sine nuværende problemer og forpligtelser. Gør han fremskridt med hensyn til at lægge åndens frugter for dagen? Gør han hvad han kan for at hjælpe andre? Er hans handlemåde over for sine brødre altid dikteret af hvad der vil være til gavn for dem? Bekender han offentligt sin tro?
Gud belønner udholdenhed med sin godkendelse
20. Hvad opnår den kristne ved at holde ud under prøve?
20 Jakob siger at den prøvede, beviste ægthed af troen udvirker udholdenhed. Apostelen Peter omtaler de prøvelser de kristne udsættes for og siger hvad grunden er: „For at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Pet. 1:7) Jo flere prøver på vor tro vi består, jo stærkere er vi — vi kan holde ud. Vi får også Jehovas godkendelse og gør ham og hans søn lykkelige fordi vi står som vidner for Jehova i spørgsmålet om hans fornuftbegavede skabningers integritet. — Rom. 5:3, 4
21. Hvor værdifuld er en udholdende tro?
21 Dette at have en stærk og udholdende tro er i virkeligheden bedre end at være en stor sejrherre, for apostelen Johannes siger: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ (1 Joh. 5:4) Det er et spørgsmål om integritet, ikke om magt. Når vi holder ud i tro følger vi det eksempel der er sat af ham der ejer den største tro, ham som har besejret verden, Jesus Kristus. — Joh. 16:33.
22. Hvor holdbar er en prøvet tro, ifølge Første Petersbrev 1:7, og hvor længe vil den der ejer en sådan tro forblive?
22 Alle materielle ting, selv guld, kan forgå, idet de enten kan slides bort eller opløses af visse kemikalier. Men den tro der er blevet prøvet og har vist sig at være stærk og ægte, er uforgængelig. Den kan ikke ødelægges, for den er grundlagt på den evige Gud, den Almægtige. Apostelen siger at det er umuligt at behage Gud uden tro. (Hebr. 11:6) Et menneske uden tro kan ikke acceptere sandheden. Det overser den største sandhed i universet, at Jehova Gud er den retmæssige Suveræn. Det kan ikke behage Gud, for det det gør er ude af harmoni med Guds univers. Den mand eller kvinde der har en prøvet tro vil forblive for evigt, for den evige Gud elsker og beskytter et sådant menneske. — Sl. 145:18-20; Åb. 7:15-17.
[Illustration på side 561]
Jehova tog ikke Abrahams tro for givet men satte ham på prøve i forbindelse med ofringen af hans søn Isak.