Tillid i en verden fuld af tvivl
„Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er.“ — Bibelen
’En let og kølig skepsis er den holdning man venter af en dannet voksen.’ — Verdslig filosofi
1, 2. Hvilken holdning indtog visse grækere i oldtiden og hvad har denne verdens højere læreanstalter frembragt?
„HVAD er sandhed?“ Dette svar, som Pontius Pilatus gav Jesus Kristus, er typisk for den skeptiske indstilling man møder hos mange mennesker. (Joh. 18:38) Om skeptikerne i oldtidens Grækenland er det blevet sagt at de „stilede efter en uforstyrret sindsro ved konstant at afveje modargumenter mod hinanden, så alt endte i en tilstand af uvished og tvivl“.
2 Tættere på vor tid har denne skepticisme fundet varierende former hos filosoffer som franskmanden René Descartes, hollænderen Baruch Spinoza, skotten David Hume og tyskeren Immanuel Kant. Under indflydelse af disse og mange andre er systematisk tvivl blevet en af den højere lærdoms trosartikler, med det resultat at universiteter og læreanstalter i alle lande har frembragt en generation af tvivlere for hvem „alt er relativt“.
3. (a) Hvad har den systematiske tvivl medført? (b) Hvilken bedre holdning anbefales i Bibelen?
3 Hvad virkningen af denne systematiske uvished angår, siger et opslagsværk at „en konsekvens af relativismen og skepticismen i vor egen tid ganske simpelt er mangel på ærbødighed for begrebet sandhed“. Dette værk siger videre:
Ærbødighed for sandheden kan ikke sidestilles med vor tids pseudo-kynisme som søger at „afsløre“ alt, ud fra den formodning at ingen og intet har ret til at antage navn af sandhed. Det er derimod den indstilling der forbinder en positiv tillid til at sandheden virkelig kan findes, med en ydmyg anerkendelse af sandheden når som helst og hvor som helst den måtte vise sig. En sådan åbenhed for sandheden kræves af dem der tilbeder sandhedens Gud. . . . Dette er den holdning . . . som både Det gamle Testamente og Det nye Testamente vidner om. — New International Dictionary of New Testament Theology, 1978, bind 3, side 900, 901.
Positiv tillid til sandheden
4, 5. (a) Hvordan kan man sige at Bibelen indgyder tillid og ikke tvivl? (b) Hvad medfører det hvis man er åben for Bibelens „sunde ord“?
4 Ja, hele vejen gennem Bibelen indgydes læseren tillid, ikke tvivl. I De hebraiske Skrifter læser vi: „Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er.“ (Jer. 17:7) Og i De kristne græske Skrifter siger Paulus: „Jeg har ikke mistet tilliden, for jeg ved hvem det er jeg har sat min lid til, og jeg nærer overhovedet ingen tvivl om at han kan tage vare på alt det jeg har betroet ham indtil den Dag.“ Her var ingen skepsis! — 2 Tim. 1:12, Jerusalem-Bibelen.
5 Efter således at have udtrykt sin fulde tillid til Gud siger Paulus videre: „Bevar mønsteret af de sunde ord som du har hørt fra mig med den tro og kærlighed der er i forbindelse med Kristus Jesus.“ (2 Tim. 1:13) Når vi er åbne for „de sunde ord“ der findes i Bibelen øges vor tro og kærlighed, og vi får en positiv tillid til at alle de dyrebare løfter Jehova har givet os, er sandfærdige. Derved styrkes vort håb, som er „et sjælens anker, både sikkert og fast“. — Hebr. 6:17-19.
6. Hvad må vi selv have for at kunne forkynde den gode nyhed for andre?
6 Det er denne positive tillid til sandheden der sætter os i stand til at gå ud og forkynde den gode nyhed om Guds rige som menneskets eneste håb. For at forkynde håbets budskab for andre må vi selv være grundigt overbevist om dets sandfærdighed. Til dem der lytter kan vi derfor sige: „Den gode nyhed vi forkynder, kom ikke til jer med ord alene, men også med kraft og med hellig ånd og med fuld og fast forvisning.“ „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Tess. 1:5; 2:13.
7, 8. Hvem i den første kristne menighed hjalp deres medkristne til at overvinde tvivl?
7 I den første kristne menighed var der trofaste tilsynsmænd som hjalp deres medkristne til at overvinde tvivl og være faste i troen. Ved den hellige ånds hjælp kunne et styrende råd, bestående af apostlene og de ældste i menigheden i Jerusalem, træffe afgørelser, vedtage bestemmelser og udsende trofaste mænd til at opbygge brødrene. I bogen Apostelgerninger i Bibelen læser vi: „Som de [Paulus, Silas og deres rejsefæller] nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem. Så blev menighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag.“ — Apg. 16:4, 5; 15:23-29.
8 I sit brev til menigheden i Kolossæ skrev Paulus om den trofaste Epafras at „han altid kæmper energisk for jer i sine bønner, for at I til sidst må stå fuldendte og med en fast overbevisning om hele Guds vilje“. (Kol. 4:12) End ikke på dette tidlige tidspunkt var der plads for tvivl eller skepsis. De kristne dengang måtte være ’stærke i troen’; de måtte have „en fast overbevisning“.
Hvordan man overvinder tvivl
9. Hvorfor er det navnlig i dag vigtigt at nære tillid som kristen?
9 Er det mindre vigtigt at nære kristen tillid i dag, i en verden hvor, for at citere den britiske filosof Bertrand Russell, ’en let og kølig skepsis er den holdning man venter af en dannet voksen’? Nej. En fast overbevisning har om muligt endnu større betydning nu, fordi „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“ søger at så mistillid og tvivl som aldrig før. (Ef. 2:2) En kristen der gribes af tvivl bør derfor erkende faren og tage de skridt der er nødvendige for at han igen kan ’stå fuldendt og med en fast overbevisning’.
10, 11. (a) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv hvis tvivlstanker begynder at slå rod i vort sind? (b) Hvordan vil over 2.000.000 mennesker besvare disse spørgsmål?
10 Hvis det nogen sinde skulle ske for en kristen at tvivlstanker begynder at snige sig ind i hans sind, gør han klogt i først at vurdere situationen og stille sig selv nogle koncise spørgsmål:
Hvem har lært mig at Guds navn er Jehova, og hvem har vist mig hvad dette navn betyder, hvad Guds kærlige hensigt er med menneskene, og hvorfor Gud har tilladt lidelser at fortsætte så længe på jorden? — Sl. 83:19; Åb. 21:3, 4; 2 Pet. 3:9, 13.
Hvem har lært mig at Jesus Kristus ikke er en del af en treenig guddom men Jehovas enestefødte søn, og hvem har hjulpet mig til at forstå alt hvad det indebærer at synder tilgives på grundlag af Kristi genløsningsoffer? — Joh. 3:16; 14:28; 1 Kor. 15:27, 28.
Hvilket trossamfund har givet mig klarhed over at den hellige ånd ikke er en person men Jehovas virksomme kraft, og hvor har jeg fundet en skare mennesker der oprigtigt bestræber sig for at bære åndens frugt? — Apg. 2:33, Gal. 5:22, 23; Kol. 3:12-14.
Hvilken religiøs retning har afsløret den hedenske forestilling om menneskesjælens udødelighed for mig ved at vise mig ud fra Bibelen at sjælen er dødelig, så jeg har fået forståelse af Bibelens lære om opstandelsen og har kunnet afvise den gudvanærende lære om et brændende helvede? — Ez. 18:4; Apg. 24:15; Rom. 6:23.
Hvem har forkyndt Guds rige som menneskenes eneste håb, og hvem har hjulpet mig til at blive klar over at vi lever i „de sidste dage“ og at vi må være vågne og agtpågivende af hensyn til Menneskesønnens komme? — Mark. 13:10, 33-37; Luk. 21:34-36; 2 Pet. 3:3-7.
Hos hvem har jeg fundet livets sande mening, „Guds fred“, beskyttelse mod denne verdens fristelser og faldgruber, samt praktisk visdom til at løse hverdagens problemer? — Matt. 24:45-47; 1 Tim. 3:15; Fil 4:6-9.
Og endelig, hvilken gruppe kristne er det der har ægte „kærlighed til hinanden“ (Joh. 13:34, 35), som virkelig respekterer principperne i Johannes 17:14, 16 og Esajas 2:4, og som forfølges, ikke fordi de blander sig i politik, men ene og alene på grund af Jesu navn, altså fordi de er ægte kristne? — Matt. 24:9; Joh. 15:18, 19.
11 For over 2.000.000 mennesker som bor spredt i mere end 200 lande og øområder, vil det ærlige og oprigtige svar på disse spørgsmål være: Jehovas Vidner, som får deres åndelige næring gennem ’den trofaste og kloge trælleskare’ og dens styrende råd. — Jævnfør Lukas 12:42-44.
Bevar en positiv indstilling
12. Hvor begynder tvivlen?
12 For at undgå at blive grebet af verdens ånd, en ånd der udstråler skepsis, mistillid og mistænksomhed, må vi passe på vor indstilling. Da de 11 trofaste apostle foruden andre disciple havde svært ved at tro at Kristus virkelig var opstået fra de døde, sagde han til dem: „Hvorfor er I foruroligede, og hvordan kan det være at der er opstået tvivl i jeres hjerte?“ (Luk. 24:38) Ja, det er dér tvivlen begynder — i hjertet.
13, 14. (a) Hvad kan tvivl være et tegn på? (b) Hvad kan vi lære af de troløse israelitter?
13 Hvis vi på noget tidspunkt begynder at blive foruroliget af tvivl, må vi altså først undersøge hvilke motiver eller bevæggrunde der ligger bag. Er tvivlen ægte, eller er den blot et påskud for at sløje af? Er den måske et udtryk for at vi mangler udholdenhed? Kunne den vidne om at vi mangler tro på Guds magt til at tilgive? Er det andre der har sået tvivlen i os? (1 Joh. 1:9; Apg. 20:30) Paulus skriver: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud; . . . ’forhærd ikke jeres hjerter.’“ — Hebr. 3:12-15.
14 Hvis vi bevarer en positiv indstilling og husker på alt hvad Jehova har gjort for os gennem sin søn Jesus Kristus og alt hvad vi har lært om hans løfter og hensigter i kraft af den åndelige føde der er blevet tilvejebragt af „den trofaste og kloge træl“, vil vi ikke blive utaknemmelige som israelitterne, om hvem Jehova sagde: „En okse kender sin ejer, et æsel sin herres krybbe; men Israel kender intet, mit folk kan intet fatte.“ — Es. 1:3.
Nogle som genvandt tilliden
15. Hvordan blev en ældste hjulpet til at overvinde sin tvivl?
15 En ældste i Vestfrankrig begyndte engang at komme i tvivl om hvorvidt det var Guds sande menighed han var tilsluttet, fordi, som han sagde, den åndelige føde der blev serveret forekom ham at være den samme hele tiden. Der var ingen variation, syntes han. Derfor bad han om at blive fritaget for sine pligter som ældste. Men hans familie og de andre ældste i menigheden behandlede ham ikke som en frafalden. De hjalp ham kærligt gennem bøn og opbyggende samtaler. Lidt efter lidt blev broderen hjulpet til at indse at der ikke kan komme nye forklaringer hele tiden, lige så lidt som en husmoder kan servere noget helt nyt hver eneste gang, tre gange om dagen, 365 dage om året. Det er altid de samme grundbestanddele der benyttes igen og igen, blot i varierende sammensætninger — og alligevel nyder man maden med værdsættelse, fordøjer den og henter styrke fra den. Broderen blev også gjort opmærksom på den knaphed på åndelig føde der råder andre steder. Langsomt genvandt han tilliden, fik større værdsættelse af de gode ting han lærte i Vagttårnets publikationer, fik sin åndelige styrke tilbage og oplevede en helt ny glæde i Jehovas tjeneste. Nu tjener han igen som kristen ældste i sin menighed.
16. Hvordan begyndte en ung franskmand at komme i tvivl, og hvordan fik han tingene sat på plads igen?
16 En ung forkynder i Sydfrankrig der før han kom i sandheden var gået ind for visse frihedsideer, fik tilfældigvis fat i en bog om anarkisme (den teori at enhver form for regering uretmæssigt griber ind i den enkeltes frihed og bør erstattes af frivillige sammenslutninger af frie individer). Han læste den, fandt den interessant, købte flere bøger om samme emne, og mens han læste dem, begyndte han at miste troen og at få tvivl. Men, som han selv siger, ’pludselig gik det op for mig at jeg var ved at lade dårlig åndelig føde genoplive noget af min gamle personlighed, blandt andet oprørets ånd.’ Ved at læse to artikler i Vagttårnet fik han tingene sat på plads igen: „Livets vej — snæver men fri“ i udgaven for 15. januar 1978 og „Hvordan Guds rige kan gavne dig“ i udgaven for 1. maj 1978. Han genvandt tilliden til sandheden, begyndte i heltidstjenesten og virker nu som specialpioner.
Tillid bringer lykke
17, 18. Hvad siger Jakob om dem der tvivler, og hvilket råd giver han dem?
17 Dette er blot to eksempler på kristne der har næret tvivl, men som har overvundet tvivlen og genvundet deres glæde og lykke i tjenesten for Gud. Hvis de havde givet efter for deres tvivl, ville de i dag have været ulykkelige og uden håb. Bibelen siger: „Den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring.“ (Jak. 1:6) Ja, tvivl gør os svage og åbne for angreb. Jakob tilføjer at tvivleren er „en ubeslutsom mand . . ., ustadig på alle sine veje“. — Jak. 1:8.
18 Stærk tillid til Jehova, hans ord og hans organisation jager tvivlen på flugt og bringer sand lykke. Det er den sande visdoms vej. Jakob siger: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham. Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle.“ — Jak. 1:5, 6.
19. Hvorfor bør vi undgå „verdens ånd“, og hvad vil hjælpe os til at ’fastholde den tillid vi havde fra begyndelsen’?
19 Hvis vi tillægger os „verdens ånd“ vil tvivlen blive en del af vort tankemønster. Men Paulus skriver at „vi ikke [har] fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud, for at vi kan kende det som Gud i sin godhed har givet os“. (1 Kor. 2:12) Hvis vi er os fuldt bevidst hvad „Gud i sin godhed har givet os“, og ærligt erkender at vi har lært dette at kende ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner, vil vor dybe taknemmelighed mod Jehova få os til at jage tvivlen på flugt og ’standhaftigt fastholde den tillid vi havde fra begyndelsen’. — Hebr. 3:14.
20. Nævn to ting vi bliver belønnet med hvis vi fastholder vor tillid.
20 Hvis vi fastholder vor tillid til Gud, til hans ufejlbarlige ord og til hans jordiske organisation som ledes af Kristus, vil vi blive rigt belønnet både nu og i fremtiden. En af de ting vi bliver belønnet med, og som ikke må underkendes, er fred i sindet. Salmisten skrev: „Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ (Sl. 119:165; se også Kolossenserbrevet 3:15.) Desuden kan vi nyde det berigende og opbyggende samvær med trofaste medkristne som værdsætter „det som Gud i sin godhed har givet os“ gennem sin ånd, sit ord og sin synlige organisation. — Sl. 1:1-3; 2 Tess. 3:6, 14; Hebr. 10:24, 25.
21, 22. (a) Hvilke goder medfører tilliden til Gud også? (b) Hvad vil vi komme ind på i den følgende artikel?
21 Når vi „fastholder den tillid vi havde fra begyndelsen“, kan vi også være nidkære i tjenesten og derved glæde såvel Jehova som os selv. (Ordsp. 27:11) Den glæde vi føler, er en løn i sig selv (Matt. 25:23), og desuden er den en beskyttelse eller et værn for os. (Neh. 8:10) Den glæde vi opnår i Jehovas tjeneste, giver os en positiv holdning som bliver stadig stærkere efterhånden som vi ser profetierne gå i opfyldelse. Vi ser at vort liv har en mening. Vi ved hvor det bærer hen. Vi har et storslået håb, et håb som knytter sig til den „by“ eller det rige som Abraham så frem til. — Hebr. 11:10, 16.
22 Imidlertid siger „den inspirerede udtalelse . . . udtrykkeligt at nogle i senere tidsperioder vil falde fra troen“. (1 Tim. 4:1) Hvad er grunden til at dette sker, og hvorfor skulle det ikke bekymre os unødigt? Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.