Hvad er der sket med troen?
Er troen ved at blive kvalt af materialisme? Kan en stærk kristen tro leve i vor tid?
TRO er ikke en gave som skænkes nogle mennesker og forholdes andre. Ingen har fået troen i vuggegave; den må opdyrkes. De mænd som i fortiden gjorde sig bemærkede ved deres tro var ikke overmennesker. De var mennesker som du og jeg. De måtte opøve deres tro så den blev stærk, alt mens de voksede i kundskab om og forståelse af Jehova Gud. De kunne se at skaberværket vidnede om hans visdom og magt, og de vidste hvordan han havde handlet med mennesker førhen. Deres egne erfaringer bidrog også til at opbygge deres tro. På grundlag af den kundskab de tilegnede sig om ham opdyrkede de en ubetinget tillid til ham.
Det var i kraft af sin tro på Jehova at Moses tillidsfuldt kunne sige til de flygtende israelitter: „Frygt ikke! Hold blot stand, så skal I se [Jehovas] frelse, som han i dag vil hjælpe Eder til, thi som I ser ægypterne i dag, skal I aldrig i evighed se dem mere. [Jehova] skal stride for Eder, men I skal tie!“ (2 Mos. 14:13, 14) Det krævede tro at føre to millioner eller flere over Det røde Hav og ind i en ørken hvor der var knapt med føde og vand, men Moses stolede på at Gud var med dem, for han gjorde som Gud havde befalet ham.
Mange mænd har i tidens løb opøvet en stærk tro som satte dem i stand til at udføre store bedrifter til ære for Jehova. „Hvorfor sige mere? Tiden vil jo ikke slå til, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, om David og Samuel og profeterne, som i kraft af deres tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede ilds magt, undflyede sværds od, fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog fjendehære på flugt.“ (Hebr. 11:32-34) Deres tro satte dem i særklasse.
Hvor er troen i dag?
Hvad tænker du når du læser Bibelens beretning om den stærke tro mænd i fortiden lagde for dagen? Spekulerer du på hvor troen er henne i dag? Spørger du dig selv hvad der er sket med troen? Hvor findes der mennesker som ejer Noas, Abrahams, Moses’, Davids og Jeremias’ tro? Se dig omkring i nutidens verden. Du finder så uendelig lidt af den ægte, oprigtige tro på menneskets Skaber. Verden domineres af en materialistisk tankegang, og det i en sådan grad at der stoles mere på menneskers meninger end på Guds ord, mere på menneskers love end på Guds love, og mere på menneskers styrke end på Guds magt.
Folk i den nuværende generation røber at de ikke tror på den øverste Hersker, for de sætter deres lid til at menneskelig visdom og militærmagt skal beskytte dem. „Så siger [Jehova]: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra [Jehova]. Han bliver som ødemarkens ene og får ej lykke at se.“ — Jer. 17:5, 6.
Jesus vidste forud at verden ville blive fyldt med navnkristne der holdt sig nær til Gud med læberne men som i hjertet var fjernt fra ham. Derfor sagde han: „Når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?“ (Luk. 18:8) Han finder den ikke i kristenhedens religioner, for de har gjort sig til nære venner med denne verdens regeringer. De er hurtige til at give udtryk for deres tro på menneskelige ledere og på menneskers fredsplaner, men det er så som så med deres tillid til Guds rige som menneskehedens eneste håb.
Tro på Guds rige og tillid til hans beskyttende magt er imidlertid at finde i den nye verdens samfund af Jehovas vidner. De holder ikke kød for deres arm eller sætter deres lid til at mennesker skal skabe fred i verden. De sætter helt og holdent deres lid til Jehova Gud.
En stærk tro
Hvis du er en indviet kristen, tilsluttet den nye verdens samfund, må du bestandig stræbe efter at opdyrke og bevare en stærk tro. Selv om du lever i en verden uden tro kan du ikke tillade dig at forsømme at opøve din tro. Du må ikke lade materialisme gribe så meget ind i dine interesser og din tid at din tro svækkes. Du har til enhver tid nødig at have samme indstilling som Jesu efterfølgere der sagde: „Giv os mere tro!“ — Luk. 17:5.
Hvordan er din tro, sammenlignet med Moses’ eller apostelen Paulus’? Har du den samme tro som gav Paulus kraft til at udstå mange farer for tjenestens skyld? „Tre gange er jeg blevet pisket, een gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet; ofte på rejser, i farer på floder, i farer blandt røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i ørken, i farer på havet, i farer blandt falske brødre; under slid og møje, ofte under nattevågen, under sult og tørst, ofte under faste, i kulde og uden klæder.“ (2 Kor. 11:25-27) Har du den tro som er nødvendig for at kunne udholde sådanne farer og fysiske ubehageligheder for Guds tjenestes skyld? Er tjenesten for ham af lige så stor betydning for dig? Hvis ikke, hvad er der da sket med din tro? Har du forsømt at vedligeholde og opøve den?
Paulus bevarede en stærk tro på Jehova lige til den dag han døde, cirka tredive år efter at han var blevet kristen. Lang tids tjeneste fik ikke lov at kølne hans nidkærhed eller at svække hans tillid til Gud. Han undlod ikke at yde sit bedste i tjenesten. Kan du sige det samme om dig selv?
Giv dig selv
Din tro kan til en vis grad måles efter hvor meget du yder i den kristne tjeneste. Hvis du ikke gør dig ret megen anstrengelse for at tjene Gud, men lader andre interesser optage det meste af din tid og din opmærksomhed, da er din tro meget svag. Din manglende begejstring for tjenesten tyder på at du ikke nærer fuld tillid til at Gud vil opfylde sine løfter. Du trænger til at få din tro opbygget, at få den gjort stærk gennem opøvelse. Det er en betingelse for at du fortsat kan leve og vinde Guds godkendelse. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.
Vægrer du dig ved at holde elevforedrag i den teokratiske skole eller ved at påtage dig en ansvarsfuld stilling i menigheden fordi du ikke føler dig kvalificeret? Følte Moses sig ikke uegnet til den opgave Gud gav ham? Følte Jeremias sig ikke som et barn da han hørte at han skulle påtage sig det ansvarsfulde hverv at tjene som Guds profet? Dog gennemførte de i kraft af tro det de ikke mente sig i stand til. Ved den samme tro kan du udføre den tjeneste som du måske ikke føler dig dygtig nok til. Hvis du afslår et tjenesteprivilegium skulle du spørge dig selv: Hvad er der sket med min tro? Har jeg ikke tillid til at Gud vil hjælpe mig ved sin ånd? „Har nogen en tjeneste, skal han tjene, alt efter den styrke, Gud skænker.“ — 1 Pet. 4:11.
Medlemmer af den nye verdens samfund har lejlighed til at ofre en stor del af deres tid i tjenesten som pionerer. Mange siger at de gerne vil være pionerer, men de tøver med at skille sig af med nogle af deres materielle ejendele og at få deres verdslige arbejde lagt til rette så de kan tage denne tjeneste op. Er det fordi deres tro er svag? Er de uvillige til at vise samme tro som Paulus og tilbyde at tjene Gud direkte det meste af deres tid, ligesom apostelen? Hvis det er grunden til at de holder sig tilbage bør de ransage sig selv og opbygge deres tro. Bekræft din tro ved at vi din tid til pionertjenesten for Gud, såfremt du ikke er bundet af forpligtelser som du ikke kan frigøre dig fra. Opøv den samme tillid til Gud og den samme nidkærhed for ham som Paulus var besjælet af.
Trofaste mænd i fortiden gav sig selv i tjenesten for Gud fordi de vidste at det var ret af dem at gøre det. De vidste at det arbejde de udførte var til bedste for mennesker og til ære for Jehova Gud. Bevæger din tro dig til at handle som de? Skønt deres trofasthed ikke dengang blev belønnet med opfyldelsen af de guddommelige løfter, vil den blive det når tiden er inde til det, for disse mænd vil opstå fra de døde. Om Abraham, Isak og Jakob læser vi: „I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden.“ (Hebr. 11:13) De vidste at deres tjeneste for Jehova ikke var forgæves og at han ville opfylde alle sine løfter til dem. Du kan nære den samme tillid, og du vil heller ikke blive skuffet. Du kan lægge planer for fremtiden „fordi der er håb om evigt liv, som Gud, der ikke lyver, har forjættet fra evige tider“. — Tit. 1:2.
Den stærke tro som mænd i fortiden ejede kan virkelig leve i vor tid. Den kan opdyrkes gennem nøjagtig kundskab fra Bibelen, aktiv tjeneste for Gud og kærlighed til ham. Skønt verden i almindelighed „holder kød for sin arm“, det vil sige, sætter sin lid til mennesker, har alle i den nye verdens samfund som opdyrker deres tro, ubetinget tillid til Guds arm. Han er deres styrke, deres beskyttelse og deres håb, og de vil ikke lade materialisme eller noget andet kvæle deres tro på ham. Ligesom fortidens mænd sætter de deres lid til ham og de ofrer deres kræfter i tjenesten for ham. „Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er.“ — Jer. 17:7.