Opnå det evige liv — udvis tro!
1. Hvorfor er det, i betragtning af at Djævelen kun har „en kort tidsperiode“, bydende nødvendigt at de der gør Guds vilje udviser tro?
Den ’korte tidsperiode’ i hvilken Satan Djævelen og hans hærskare af dæmoner er begrænset til jordens nærhed, nærmer sig nu sin afslutning. (Åb. 12:7-12) Vi kan derfor regne med at han vil intensivere sin krigsførelse mod „de øvrige“ af Guds himmelske kvindes „sæd“ og mod ’den store skare’ som forkynder Guds messianske rige sammen med dem. De der gør Guds vilje må nødvendigvis lægge en stærk tro for dagen for at kunne holde ud under fjendens heftige angreb.
2, 3. Hvilket råd af Paulus til de hebraiske kristne må vi der er genstand for Satans angreb, nødvendigvis følge, selv om Satan kun har kort tid tilbage?
2 Alle vi der nu er genstand for Satans angreb, opfordres kraftigt til at forblive trofaste mod vor suveræne Herre Jehova indtil fjenden uskadeliggøres. Dette vil uden tvivl snart ske, især i betragtning af at det nu er mere end syvoghalvtreds år siden at den symbolske drage og dens hærskare af dæmoner blev kastet ud af himmelen til jordens nærhed, for blot at have frit spil her i „en kort tidsperiode“. Til trods for denne tidsperiodes korthed må vi stadig følge apostelen Paulus’ råd i Hebræerbrevet 10:36, 37:
3 „I behøver udholdenhed for at I, efter at have gjort Guds vilje, kan erfare opfyldelsen af løftet. For endnu ’en ganske lille tid’, og ’han som kommer vil ankomme og vil ikke tøve’.“
4. Hvordan vil Gud opfylde sit løfte om snart at udfri sine tilbedere?
4 Ifølge disse citater, som Paulus har hentet fra Habakkuk 2:3 og Haggaj 2:6, vil Jehova ’komme’; ja han vil ’ankomme og ikke tøve’. Som den uovervindelige kriger han er, vil han vinde sejr over dem der fører krig mod hans tilbedere og som længe har plaget dem. Ved sin storslåede sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon vil han opfylde sit løfte om at bringe sine hårdt trængte tilbedere varig udfrielse.
5. Hvorfor er Satan og hans hærskare af dæmoner nu tvunget til at bruge synlige, jordiske redskaber, og hvad er det symbolske „vilddyr“, den syvende verdensmagt og „vilddyrets billede“?
5 Dragen, Satan Djævelen, og hans hærskare af dæmoner er afskåret fra at materialisere sig synligt i kødet for at føre krig mod Jehovas kristne vidner i dag. Derfor er de tvunget til at benytte jordiske repræsentanter — verdslige mennesker, organisationer og politiske regeringer — som de usynligt behersker. De politiske elementer der er inddraget i denne krigsførelse udgør det verdensomfattende politiske system der i Åbenbaringen 13:1-10 skildres som et glubsk „vilddyr“. Dette omfatter også den nutidige angloamerikanske dobbeltverdensmagt, den syvende verdensmagt der omtales i bibelprofetien. Som en opfyldelse af profetien har denne syvende verdensmagt virket til fremme for skabelsen af et afguderisk „billede“ af det politiske „vilddyr“. (Åb. 13:11-15) I mere end seksoghalvtreds år har dette „billede“ nu tiltrukket sig verdens opmærksomhed. Det er den internationale organisation for verdensfred og sikkerhed, først i form af Folkeforbundet og nu som De forenede Nationer.
6. Hvilket symbolsk „mærke“ har de patriotiske tilbedere af „vilddyret“ fået, og hvad betegner dette „mærke“?
6 De der patriotisk sætter deres lid til national suverænitet og menneskeskabte former for politisk herredømme over jorden, tilbeder i virkeligheden det politiske „vilddyr“. De stoler på dette vilddyrs „billede“ fremfor på Jehovas suveræne herredømme ved Kristus. Nationalistisk støtter de, både fysisk og mentalt, disse menneskeskabte foranstaltninger til verdensherredømme. Det fører til at de får et „mærke“ der tydeligt viser at de ikke tjener Guds riges interesser, men går ind for menneskers herredømme. De skammer sig ikke over at blive sat i forbindelse med det betydningsfulde tal seks hundrede og seksogtres, det tal som kendetegner det politiske „vilddyr“. I Bibelen bruges tallet seks til at betegne menneskelige mangler, menneskelig ufuldkommenhed. Følgelig betegner 600 plus 60 plus 6 menneskelig ufuldkommenhed og utilstrækkelighed i forstærket grad, navnlig i forbindelse med det herredømme der udøves over jorden. I dag ser vi tydeligere end nogen hvor fejlslagent menneskers herredømme er på grund af dets korruption, ufuldkommenhed og utilstrækkelighed. Det er mangelfuldt i Guds øjne. — Åb. 13:16-18.
7. Hvad forsøger politiske patrioter at tvinge andre til, og hvis trofasthed sættes således på en prøve?
7 Patrioter som tilbeder „vilddyret“ og dets „billede“, bærer stolt „dets navns tal [666]“. De lægger pres på alle andre for at tvinge dem til at deltage i tilbedelsen af „vilddyret“ og derved blive mærket som nogle der tilhører — ikke Gud, men den menneskeskabte politiske stat. De tyr til forskellige former for forfølgelse af Jehovas kristne vidner. Hvorfor? Fordi disse vidner nægter at tage del i den afguderiske tilbedelse af de menneskeskabte systemer. Dette sætter alle som ønsker at hævde Jehovas universelle suverænitet, på en alvorlig prøve. Derfor sagde den engel som apostelen Johannes så i sit syn: „Her gælder det de helliges udholdenhed, de som holder sig til Guds bud og Jesu tro.“ — Åb. 14:12.
8. Hvad gør vi som holder os til Guds bud og Jesu tro, og hvad ville det betyde for os hvis vi fik „vilddyrets mærke“?
8 Vi der holder os til Guds bud, adlyder Gud som vor hersker mere end mennesker, selv om det koster os lidelse og forfølgelse. Vi holder fast ved vor tro på Jesus som Messias eller Kristus og forkynder at han er den salvede konge som Jehova kronede og indsatte på tronen ved udløbet af hedningernes tider i 1914. Af denne vigtige grund afholder vi os fra at tage del i denne verdens politik og i de voldelige stridigheder som „vilddyret“ og den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, der fra og med efterkrigsåret 1919 har virket til fremme af „vilddyrets billede“, deltager i. Vi er ikke uvidende om hvad det ville betyde for os at bære „mærket, vilddyrets navn eller dets navns tal“. Det ville være ensbetydende med at vi kom til at „drikke af Guds harmes vin som er skænket ufortyndet i hans vredes bæger“ og at vi blev pint „med ild og svovl for de hellige engles øjne og for Lammets [Jesu Kristi] øjne“. Det ville betyde evig tilintetgørelse, „den anden død“, for os. Vi ville blive kastet i den symbolske ’ildsø som brænder med svovl’. (Åb. 14:9-11; 13:16, 17; 19:20; 21:8) Ønsker vi at det skal ske for os? Nej!
9. (a) Hvilken egenskab kræves der af os under de nuværende forhold? (b) Hvad animerer os til at forblive trofaste, og hvilken tillid har vi til Gud?
9 Under de nuværende forhold, hvor den yderliggående nationalisme og tilbedelsen af den politiske stat er blevet verdensomfattende, kræver det i sandhed udholdenhed at ’holde sig til Guds bud og Jesu tro’. Men det er Guds vilje at vi skal være urokkeligt lydige mod „Guds bud og Jesu tro“. Det er først efter at vi på denne måde har gjort hans vilje at vi vil erfare opfyldelsen af hans løfte til os. Eftersom det kun varer „en ganske lille tid“ inden „han som kommer“ vil ankomme uden tøven, ville det være tåbeligt af os at opgive vor udholdenhed for at opnå udfrielse på en selvisk måde før han kommer for at tage hævn over dem der søger at forhindre os i trofast at gøre hans vilje indtil enden. Det Jehova har lovet, animerer os til at fortsætte med at gøre hans vilje af kærlighed til ham. Løftets opfyldelse er stillet os i udsigt, men vi må udvise en stærk tro på løftets Giver, i tillid til at han både kan og vil opfylde hvad han har lovet.
Opnå evigt liv ved tro
10. (a) Hvorfor glæder Gud sig over at belønne vor tro på ham? (b) På grund af hvilken egenskab skal Guds retfærdige leve, i modsætning til den der er opblæst af selvsikkerhed?
10 Har vi en sådan tro? Det er nødvendigt for at vi kan holde ud indtil Guds løfte opfyldes. En sådan tro fra vor side er til ære for Gud, for den viser at vi har tillid til at han vil opfylde sit løfte. Vor urokkelige tro er således Gud til behag. Han glæder sig over at belønne en sådan tro. (Hebr. 11:6) For at minde os om hvilken væsentlig rolle troen spiller for at vi kan bevare vor integritet og blive regnet for værdige til evigt liv i den retfærdige nye ordning, citerer apostelen Paulus endnu nogle ord fra Habakkuks profeti. I denne profeti taler Jehova først om den gudløse der er opblæst af stolthed, egoisme og selvsikkerhed. Den gudløse er ikke en redelig sjæl; han er ikke redelig over for den eneste levende og sande Gud. Efter at have omtalt den uredelige sjæl fremsætter Jehova så den erklæring der citeres af Paulus: „Men min retfærdige skal leve som følge af tro“. (Hebr. 10:38; Hab. 2:4) Troen bevirker at den „retfærdige“ er trofast, retskaffen og redelig.
11, 12. (a) I hvilken grad må vi udvise tro for at opnå det evige liv der er lovet os? (b) Hvilket eksempel henviser Paulus til efter at have givet en kortfattet beskrivelse af fortidige menneskers trosgerninger?
11 Sandt nok siger Paulus i Andet Korinterbrev 5:7: „Vi vandrer efter det vi tror, ikke efter det vi ser“. Og det betyder at vi lever med tro på Gud. Men for at kunne holde ud og opnå det evige liv som en opfyldelse af Guds løfte, er det nødvendigt at vi udviser tro lige til afslutningen af vort liv i denne onde og gudløse tingenes ordning, som Satan Djævelen behersker. (1 Joh. 2:25; Joh. 12:31) Vi må lægge tro for dagen i samme grad som de trofaste mænd der levede i ’tidligere tider’. De beviste deres trofasthed lige til døden, til trods for at de ikke dengang erfarede opfyldelsen af det særlige løfte de havde fået. Apostelen Paulus beskriver kort deres mønsterværdige trosgerninger i det følgende kapitel, kapitel elleve, i Hebræerbrevet. Efter at have beskrevet en lang række troende mænd og kvinder der fik et godt vidnesbyrd fra Gud, henviser Paulus til det største eksempel på tro, idet han siger:
12 „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ — Hebr. 12:1-3.
13. Hvorfor må vi i særdeleshed nu, i denne „ganske lille tid“ som nærmer sig sin afslutning, ufravendt se hen til vort fuldkomne forbillede og desuden huske på Paulus’ advarsel i Hebræerbrevet 10:38?
13 Det påhviler os i særdeleshed nu at se hen til vort fuldkomne forbillede, Jesus Kristus, for i dag sidder han ikke alene ved højre side af Guds trone, men regerer også som den indsatte messianske konge. Selv i denne „ganske lille tid“ der er tilbage før Jehova snart kommer som Hævner, kan vi miste vor tro og dermed begå den synd som så let omklamrer os. For nitten hundrede år siden benyttede Paulus lejligheden til at advare de kristne hebræere mod denne fare, idet han tilføjede endnu et citat fra Habakkuks profeti: „Og, ’hvis han unddrager sig har min sjæl ikke behag i ham’.“ — Hebr. 10:38.
14. I hvilken rækkefølge viser Habakkuk 2:4 modsætningen mellem to forskellige slags mennesker, men hvordan citerer Paulus det i Hebræerbrevet 10:38?
14 I Habakkuks profeti siger Jehova ifølge den første græske oversættelse, Septuaginta: „Hvis nogen unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham. Men den retfærdige skal leve ved tro på mig.“ (Hab. 2:4, efter Thomsons engelske oversættelse) Den der mister troen og unddrager sig, opnår Jehovas mishag. I modsætning hertil nævnes den kristne som holder fast ved sin tro på Jehova og opnår det evige liv. I sit citat bytter Paulus om på de to dele af Habakkuk 2:4. Han citerer den sidste del først.
15. Hvilken advarsel giver Paulus os, og hvorfor er den meget betimelig?
15 Paulus gør dette for at advare os der for øjeblikket har den kristne tro, for selv nu er der fare for at nogle vil unddrage sig og falde fra. „Lad derfor den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Kor. 10:12) Efterhånden som Satans verden bliver mere diktatorisk, øges presset på os. Når vi ser den endelige prøve på vor trofasthed rejse sig truende foran os idet „den store trængsel“ nærmer sig, kunne vi beslutte os til ikke at møde den. Vi kunne miste vor tro på og tillid til Gud. Derfor unddrager vi os. Vi ophører med at udholde prøvelser.
16. Hvordan handler den der tvivler på Gud, forhastet?
16 Den latinske Vulgata-oversættelse af Habakkuk 2:4 siger meget betegnende: „Se, den der er vantro, hans sjæl vil ikke være ret i ham; men den retfærdige skal leve ved sin tro.“ (Efter den engelske Douay-oversættelse) Den romersk-katolske New American Bible giver udtryk for at den kristne er ’forhastet’ hvis han opgiver sin tro på grund af de store vanskeligheder der ligger foran ham, med det resultat at han bryder sin integritet over for Gud. Den siger: „Den forhastede har ingen integritet, men den retfærdige skal leve på grund af sin tro.“
17. Handler man ’forhastet’ hvis man i tro ufortrødent fortsætter mod „den store trængsel“?
17 Den kristne der uden at vakle fortsætter i tro mod „den store trængsel“, handler ikke ’forhastet’. Den forhastede, som er opblæst af selvsikkerhed, er den der af mangel på tillid til den almægtige Gud giver op på halvvejen. Han springer fra før belønningen, før opfyldelsen af Guds løfte til de trofaste. Jehova Gud har ikke behag i sådanne der springer fra.
18. Hvilken kurs fastsætter apostelen Paulus i Hebræerbrevet 10:39 for de trofaste?
18 Hvad skal vi da gøre, vi der befinder os i den mest urolige tid i Jehovas hengivne folks historie? Hvad er vi besluttede på? Det være langt fra os at være feje og at unddrage os! Ved Guds ufortjente godhed fastsættes den rette kurs for os af apostelen Paulus, der taler på de trofastes vegne og siger: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ — Hebr. 10:39.
19. Hvis vi erklærer at vi ikke unddrager os, hvad skal vi da gøre med hensyn til møderne og vor „frimodighed i tale“?
19 Tiden er inde til at vi må træffe vor beslutning. Vil vi forblive urokkelige i vor trofasthed mod Gud, idet vi med apostelen Paulus beslutsomt siger: „Vi hører ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde“? Hvis vi erklærer at vi ikke hører til den slags lidettroende kristne, vil vi „ikke forsømme at komme sammen“, sådan som de der unddrager sig har for skik, men vi vil altid komme sammen for at opmuntre hinanden, om vi så må virke under jorden, ’og det så meget mere som vi ser dagen nærme sig’. Vi vil ikke kaste vor frimodighed i tale bort, for „den har en stor løn at få udbetalt“, men vi vil dristigt blive ved med at forkynde Jehovas teokratiske regering ved Kristus som det eneste håb for hele menneskeheden. — Hebr. 10:25-35; Matt. 24:14; Mark. 13:10.
20. Hvis vi ønsker evigt liv, hvad vil vi da positivt erklære?
20 Vi ønsker ikke at gå til grunde, men at opnå evigt liv. Derfor taler vi ikke negativt men positivt, idet vi siger: „Nu hører vi . . . til dem som har tro, så sjælen bevares i live. Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses. Ved denne fik tidligere tiders mænd [deriblandt Abraham] jo godt vidnesbyrd.“ — Hebr. 10:39 til 11:2
21. Hvad sætter tro på Guds løfte os i stand til at gøre, og med hvilken forventning?
21 Det er umuligt for Gud at lyve, og vor tro på hans løfte sætter os i stand til at holde ud. Tro og udholdenhed hører sammen, som det udtrykkes i Åbenbaringen 13:10: „Her gælder det de helliges udholdenhed og tro.“ Indtil nu har vi måske holdt ud i lang tid i forventningen om at Guds løfte vil blive opfyldt, men vor forventning er sikker og bestyrket, ja så stærk at vi er fuldstændig overbevist om at Gud ikke vil skuffe os.
22. Hvad tror vi med hensyn til de ting vi ikke kan se i forbindelse med Guds løfte, og hvordan vil han belønne os så vi kan glæde os over opfyldelsen af løftet?
22 Endnu ser vi måske ikke de ting Gud har lovet os og som vi håber på, men vi ved at de er „virkeligheder“, eftersom vi har ’klare beviser’ fra den almægtige Gud på deres eksistens. For at få del i opfyldelsen af Guds løfte må vi være i besiddelse af livet; vi må bevare vor sjæl i live. Det kan vi kun gøre ved at holde fast ved vor tro. Vi ønsker inderligt at erfare opfyldelsen af Guds løfte for evigt. Lad os derfor aflægge enhver tanke om eller tendens til at unddrage os på grund af frygt eller af mangel på tro! Lad os tro, og vise troen i gerning! Som belønning herfor vil Jehova Gud, livets Giver, bevare vor sjæl i live for evigt. — 1 Joh. 2:25.
23. Hvordan vil Gud opfylde sit løfte for dem der trofast og udholdende gør hans vilje?
23 „Den Gud som skænker udholdenhed“ vil med usvigelig sikkerhed opfylde sit løfte til dem der trofast og udholdende gør hans vilje. (Rom. 15:5) Med glæde vil han føre os ind til de evige velsignelser og privilegier under sit rige ved sin søn Jesus Kristus. Det vil ikke være forgæves at vi har forkyndt dette rige „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ før „enden“ kom. — Matt. 24:14.
[Illustration på side 116]
Kun de der til stadighed udviser tro vil overleve afslutningen på den nuværende ordning og opnå evigt liv som en opfyldelse af Guds løfte