• Til forsvar for ægteskabet
    Vagttårnet – 1951 | 15. juli

    • jer.“ Men ligger det over vore evner at modstå disse fristelser? Nej, ikke hvis vi er klar over fristelsen og beder den almægtige Gud om at komme os til undsætning: „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ — 1 Kor. 10:8, 11-13, NW.

      Kvindelig såvel som mandlig indflydelse

      18. Hvordan advarede Jesus mod kvindelig indflydelse, der kan føre til fordærv for menigheden nu?

      18 Modstanderen kan gøre brug af mandlig indflydelse i menigheden som et modstykke til Bileam. Han kan også bruge kvindelig indflydelse til at fordærve dem, som hører med til Guds folk. Jesus hentydede til denne kvindelige indflydelse i sine budskaber til de syv menigheder i provinsen Asien. Kvindelig indflydelse er noget, som han kan have imod en menighed i dag, ligesom han havde noget imod det i menigheden i Tyatira og til den sagde: „Dog er der dette, jeg har imod dig, at du finder dig i kvinden Jesabel, som kalder sig selv profetinde og optræder som lærer og forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. Jeg har givet hende tid til at angre, men hun er ikke villig til at angre sin utugt. Se! Jeg kaster hende på sygelejet og fører stor trængsel over dem, der begår ægteskabsbrud med hende, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger. Og hendes børn vil jeg dræbe med dødbringende pest, så alle menighederne vil kende, at jeg er den, som ransager de inderste tanker og hjerterne, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger.“ — Åb. 2:20-23, NW.

      19. Imod hvad søger Satan at bruge denne fordærvende indflydelse?

      19 Jesabel var en ba’alstilbeder, der blev kong Akab af Israels dronning. Hun herskede over ham og tvang gennem sin indflydelse ti-stammeriget til at gå over til den utugtige ba’alsdyrkelse. Hendes indflydelse havde samme virkning som Bileams råd til kong Balak imod israelitterne. Modstanderen kan derfor benytte begge køn til at lede i fristelse. Hans hensigt er ikke bare at bringe nogle enkelte til fald, men at fordærve hele organisationen og bringe forsmædelse over den og dens Gud og derved skabe fordom imod den blandt oprigtige mennesker.

      20. Hvorfor bør vi være på vagt imod at blive trukket ned i fordærv igen?

      20 Der er al grund for os til at bede og være på vagt over for fristelser til umoralsk opførsel, især nu da vi står lige over for den nye verden. Dersom vi er kommet fri af denne verdens råddenskab og fordærv, hvorfor så lade os trække ned i det igen under falske og gyldne løfter om „fri kærlighed“ og letkøbt tilgivelse fra en barmhjertig Gud for vor umoralske adfærd? Lad jer ikke fange af løfter om frihed til at gøre, som I vil. Det betyder trældom under fordærv, der kun fører til undergang. I denne samme forbindelse understreger Peter dette og siger: „De lover dem frihed, skønt de selv lever som trælle af fordærvelsen. Thi enhver, som overvindes af en anden, er træl af denne. Dersom de efter at have undflyet verdens besmittelse ved en nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren, Jesus Kristus, igen lader sig indvikle deri og overvinde deraf, så er de sidste tilstande blevet værre for dem en de første. Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej nøjagtigt at kende end efter at have kendt den til fulde at vende sig bort fra den hellige befaling, der er blevet betroet dem. Det er gået dem, som det sande ordsprog siger: „Hunden vender sig om til sit eget spy, og den vaskede so vælter sig atter i sølen.““ — 2 Pet. 2:19-22, NW.

      (The Watchtower, 15. april 1951)

  • „Hold ægteskabet i ære blandt alle“
    Vagttårnet – 1951 | 15. juli

    • „Hold ægteskabet i ære blandt alle“

      1. Hvorfor var Hebræerne 13:4 en passende afslutning på Paulus’ brev?

      HELE hovedindholdet af apostelen Paulus’ brev til hebræerne går ud på at opbygge Guds folk imod et tilbagefald til den syndige levevis i den verden, vi har forladt. Det var derfor med god grund, at han ved slutningen af sit brev indflettede denne formaning: „Hold ægteskabet i ære blandt alle og ægtesengen uden besmittelse, thi Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebr. 13:4, NW) Dette brev blev skrevet direkte til hebraiske kristne. De havde haft den fordel at have moseloven med dens befalinger imod umoralitet, med bud som disse: „Du må ikke bedrive hor!“ og „Du må ikke begære dine næstes hustru.“ I den kristne tidsalders århundreder er de gode nyheder blevet forkyndt for alle nationer og folk, derfor også for dem, der ikke er under moseloven og dens morallære. Det er sket i den hensigt at frelse syndere, hvilket også vil sige utugtige og ægteskabsbrydere. Utugtige er ugifte personer, der gør sig skyld i umoralsk opførsel. Ægteskabsbrydere er gifte personer, der frivilligt har kønslig omgang med en eller flere af det modsatte køn, som ikke er vedkommendes lovformelige ægtemage.

      2. Når nogen, der før har levet umoralsk, kommer til kundskab om sandheden, hvad må de så gøre?

      2 Selv Paulus i sin tid sagde, at han havde forkyndt sandheden for og ført ind i sandheden utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, sodomitter eller mænd, der lader sig bruge til unaturlige lyster, og mænd, der har omgang med mænd, o.s.v. Alle overtrådte de moralloven på det groveste. Jesus fortalte de tilsyneladende moralske præster og religiøse ældste, at skatteopkrævere og skøger gik ind i Guds rige forud for dem. (1 Kor. 6:9-11, NW; Matt. 21:31, 32) Men nu var de blevet renset ved sandheden. De kunne derfor ikke længere skikke sig lige med denne verden i levevis, men måtte omstille deres tanker, kærlighed og adfærd i harmoni med Guds sandhed og befalinger. Når disse derfor kommer i sandheden,