„Hold jeres færd fri for kærlighed til penge“

Ikke penge, men kærlighed til penge er „en rod til alt ondt“. Hvad er det for onder?

DEN almægtige Gud ved hvad der skal til for at gøre mennesket lykkeligt. I sit ord, Bibelen, giver han mange råd der, hvis de følges, kan spare mennesker for et liv fyldt med ængstelse, bekymringer, hjertesorger og tragedier. En af de formler for lykke som man finder i Guds ord er: „Hold jeres færd fri for kærlighed til penge.“ I sandhed, kun få af kristenhedens såkaldte kristne følger dette råd. Hvor megen græmmelse kunne ikke undgås hvis alle holdt deres færd fri for kærlighed til penge! Hvilken sorgens sky indhyller ikke dem der ikke holder deres „færd fri for kærlighed til penge“? — Hebr. 13:5.

Apostelen Paulus fortæller os hvorfor det er så vigtigt for kristne at holde deres færd fri for kærlighed til penge. Han skriver: „De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Tim. 6:9, 10) Den pengekære behøver ikke absolut at være rig; han kan høre til de millioner af mennesker der har små midler men er besluttede på at ville være rige. Denne beslutning om at ville være rig er et af symptomerne på kærlighed til penge. Han sætter sig for at samle sig penge og rigdomme.

Et andet symptom på kærlighed til penge viser sig når man ikke længere er sig sit åndelige behov bevidst. Materialisten lader hele tilværelsen dreje sig om ham selv, hans ønsker og materielle ting. I modsætning hertil må den kristne bygge sit liv op om Jehova Gud, hans ord, hans vilje, tjenesten for ham, han må gøre det åndelige til midtpunktet i sin tilværelse. Det største onde som kærligheden til penge fører med sig er altså at den ødelægger det gode forhold til Jehova Gud. Lad os engang betragte hvordan det sker.

Bibelen fremholder visse krav som kristne må opfylde. De skal (1) efterligne Gud, (2) stole på Gud, (3) adlyde Gud og (4) elske Gud. De der elsker penge håner i virkeligheden disse guddommelige krav.

Verdens efterlignere

„I skal . . . ligne Gud,“ er den guddommelige vilje. (Ef. 5:1) Men kærlighed til penge sniger sig ind på en og driver en til at ligne denne onde verden og følge dens veje. I stedet for at efterligne Guds egenskaber — hans mildhed, hans langmodighed, hans miskundhed, hans barmhjertighed, hans gavmildhed, hans trofasthed — følger den pengekære selviske, begærlige, ubarmhjertige og hensynsløse fremgangsmåder. Venlighed og kærlighed står ham i vejen når han skal tjene penge, og sådanne menneskekærlige egenskaber undertrykker han derfor; han tvinger sig til at være hård og ubarmhjertig og vænner sig til enhver form for uvenlighed han i sin opfindsomhed kan udtænke.

Efterhånden som den pengekære mere og mere efterligner denne verden, vil han måske endog begynde at stjæle og røve. For nogen tid siden fangede man fire tyve der havde plyndret en bank i New York for $72.231. Tre af dem fortalte politiet at de begyndte at stjæle fordi de havde gæld, men den fjerde tyv gav en helt anden forklaring: „Ganske rigtigt havde de gæld, men hvem har ikke det? . . . Det var mere et begær efter penge end et behov.“ (New York Journal-American, 10. marts 1959) Mangfoldige forbrydelser, frygtelige gerninger, skrækkelige handlinger begås på grund af begær efter penge.

Forrådte Judas Iskariot ikke sin bedste ven, Herren Jesus Kristus, til morderne for tredive sølvpenge? Jo, og Bibelen siger om denne pengekære mand: „Han var en tyv; og da han havde pengepungen, stak han jævnlig til sig, hvad der blev lagt i den.“ (Joh. 12:6) Judas fik sandelig et ulykkeligt endeligt. Hvor meget anderledes ville det ikke have været hvis han havde holdt sin „færd fri for kærlighed til penge“!

Lad os antage at en beslutter sig til at ville være rig, men på en ærlig måde. Kan han så ikke undgå at falde i „fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer“? Kan han ikke undgå at volde sig selv „megen bitter smerte“? Kan han ikke undgå at efterligne denne verden? Guds inspirerede ord siger: „Ærlig mand velsignes rigt, men jag efter rigdom undgår ej straf. Misundelig mand vil i hast vinde gods; at trang kommer over ham, ved han ikke.“ — 1 Tim. 6:9, 10; Ordsp. 28:20, 22.

Den pengekære elsker ikke Jehova Gud og hans elskede søn, og derfor bliver han tynget af bekymringer, uro, forstyrrelser, og utilfredshed. Han kan aldrig få nok. I Amerika har nogle sociologer foretaget en undersøgelse blandt mennesker med forskellig indkomst. Dø viste at de der tjente $5000 om året ville tjene $10.000, og at de der tjente $10.000 ville have $20.000. Selv de der havde millioner af dollars ville have flere millioner. „Den almindelige regel er,“ lød det i rapporten, „at jo flere penge et menneske har des flere ønsker det.“ Der er ingen virkelig tilfredsstillelse ved den pengekæres velstand eller hans stolthed over det han ejer: „Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed.“ — Præd. 5:9.

Den pengekære, der er indviklet i en mængde forskellige beskæftigelser, har hverken tid eller lyst til at samle sig skatte i himmelen. „Saml jer skatte i Himmelen,“ rådede Jesus. Men den pengekære efterligner ikke Jesus i denne henseende; han efterligner denne verden ved at samle sig skatte på jorden hvor, som Jesus sagde, „møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler“. — Matt. 6:19, 20.

Tillid til rigdom

Den kristne skal stole på Gud og ikke sætte sin lid til usikker rigdom. Men er man forblindet af kærlighed til penge, føler man at ens liv afhænger af rigdom og gods. I en lignelse viser Jesus hvor skadeligt det er at sætte sin lid til rigdom: „Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: ’Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.’ Og så sagde han: ’Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!’ Men Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?’ — Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ — Luk. 12:16-21.

Hvor frygteligt at dø uden at være rig hos Gud! Men den der elsker penge dør, ligesom manden der i Jesu lignelse havde samlet sig skatte. Jesus advarede mod denne ufornuftige handlemåde og sagde: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ — Luk. 12:15.

Troen på at selve livet afhænger af det man ejer, volder sandelig stor skade! Hvad sker der hvis et menneske der tror sådan, ved en ulykke eller lignende mister alt hvad det ejer og alt hvad det har sat sin lid til? Ja, hvad skete der for eksempel ved Wall Street bankerotten i 1929? Mange af dem der mistede de rigdomme de satte deres lid til, kunne nu ikke længere holde ud at leve. En tjener på en frokostbar i nærheden af Wall Street fortalte en journalist hvordan bankerotten virkede på dem der havde sat deres lid til rigdom: „De kan ikke forestille Dem hvordan det var. Den ene dag kom der mænd ind der var gode for en million dollars, og den næste dag sprang de ud ad vinduet.“ Selvmord — endnu et onde som kærligheden til penge har ført med sig. Hvor helt anderledes forholder det sig ikke for dem der sætter deres lid til Gud! Den der sætter sin lid til Gud kan miste alt hvad han ejer, og tanken om selvmord ville ikke for et øjeblik falde ham ind; hvilken byrde han end måtte bære ville han aldrig ty til selvudslettelse, men ville følge det guddommelige råd: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ Jehova der opretholder et helt univers vil også opretholde den der stoler på ham; men den pengekære kan ikke sige: „Jeg . . . stoler på [Jehova] uden at vakle.“ — Sl. 55:23; 26:1.

Umuligt at tjene to herrer

Videre er der det guddommelige krav om at adlyde og elske Jehova Gud. Nærer man kærlighed til penge bliver man rigdommens træl, og kommer til at lyde og tjene denne verden. Hvilket stort onde fører det nu med sig? At man kommer til at foragte Jehova Gud! Hvordan det? Fordi den pengekære ikke kan lyde, tjene og elske to herrer. Jesus viste det fuldstændig umulige i at tjene to herrer. Han sagde: „Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.“ (Matt. 6:24) Denne guddommelige regel har ikke ændret sig, og der er ingen undtagelser fra regelen; „ingen“ kan tjene, lyde og elske to herrer. Ved at holde sig til rigdom og gøre den til sin gud, viser den pengekære at han foragter Jehova.

Verden synes måske han har succes, men i Guds øjne er hans liv en fiasko! Sand succes i livet opnås ved at leve op til det bud som Jesus sagde var det største af alle: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.“ (Matt. 22:37) Men den der elsker penge optager hele sindet med at tjene penge og arbejder af hele sin sjæl mod dette mål; han har givet pengene den plads i sit hjerte som Gud alene skulle have.

Når kærligheden til penge kan volde så meget ondt er det ikke overraskende at den pengekære antager et gudfrygtigt skin. Hykleri er resultatet! Farisæerne på Jesu tid var øjensynlig religiøse, men hvordan var deres hjertetilstand? Da Jesus havde fortalt farisæerne at man ikke kan tjene to herrer, viste farisæerne deres sande jeg, som Bibelens beretning viser: „Alt dette hørte farisæerne, som var pengekære, og de gjorde nar af ham. Da sagde han til dem: ’I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter.’“ (Luk. 16:14, 15) Farisæerne prøvede at tjene to herrer; de elskede penge og var altså hykleriske i deres tilbedelse af Jehova Gud. Nogle pengekære mennesker i dag kan måske bedrage mennesker, men som Jesus viste: Gud kender deres hjerter.

I sandhed, kærlighed til penge er „en rod til alt ondt“. Den får mennesker til at efterligne denne verden, til at stole på rigdom og til at lyde og tjene denne verden med dens rigdomme. Det er lige det stik modsatte af hvad Gud forlanger. Intet under at sådanne onder er katastrofale, de styrter mennesker „i undergang og fortabelse“!

Hvordan kan man værne sig mod ulykke og ødelæggelse? Ved at følge det guddommelige råd: „Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.’“ (Hebr. 13:5) Apostelen Paulus giver et lignende råd i 1 Timoteus 6:7, 8: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“

Alle er kommet tomhændet ind i denne verden. Er vi kommet ind på denne måde har vi heller ikke pligt til at tage noget med os herfra. Men selv om vi er tomhændede kan vi berige verden. Hvordan? Ikke rent materielt; men vi kan berige verden ved at bruge vore åndelige rigdomme og således hjælpe andre til at lære Guds sandhed at kende og opnå evigt liv i hans retfærdige nye verden. Ingen kan købe sig liv i den nye verden: „De, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum.“ — Sl. 49:7, 8.

Så hvorfor spilde tid, kræfter og energi på at prøve at blive rig? Hvorfor stræbe efter jordisk rigdom? En sådan rigdom gør ikke et menneske velhavende i Guds øjne. Den eneste vej til virkelig succes er at behage Jehova Gud ved at gøre hans vilje. Så vil vi i sandhed blive rige; og når ’vi nøjes med det vi har’ opnår vi en sand følelse af rigdom og lykke.