Kan du udholde prøvelser?
„I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ — Jak. 1:2, 3.
1. Hvilke spørgsmål kunne vi stille når vi læser om de prøvelser som kristne har udholdt og stadig må udholde?
„Jeg gad vide om jeg kunne have udholdt det,“ hører man somme tider nogle sige når de læser om de prøvelser de kristne i det første århundrede blev udsat for, eller de lidelser som Guds tjenere har måttet gennemgå i de nazistiske lande under den anden verdenskrig og, her i nyere tid, i mange lande rundt om i verden. Selv i den kristnes hverdag kan der imidlertid opstå problemer som det ikke alene er svært at bære, men ofte meget vanskeligt at løse. Er det muligt for dem der tror på Kristus og som tjener Gud at holde ud? Kan de have fuld tillid til at de, når de kommer ud for prøvelser og problemer, vil kunne stå dem igennem?
2, 3. Hvorfor var Jakobs brev betimeligt og på sin plads?
2 Det var til kristne der gennemgik prøvelser og for hvem sådanne spørgsmål var aktuelle, at Jakob, Jesu Kristi halvbroder, skrev. Hans ord er til stor trøst, for han skrev sit brev dengang de kristne ikke alene var udsat for en voldsom forfølgelse, men også stod over for en tid hvor forholdene i romerriget ville blive endnu vanskeligere for de kristne.
3 Kun kort tid efter at Jakob havde skrevet sit brev, ville de kristne i Rom falskeligt blive anklaget af den romerske kejser Nero for at have påsat den voldsomme ildebrand som i år 64 ødelagde store dele af byen. Dette ville naturligvis resultere i at de kristne blev forfulgt overalt i riget. Kort tid efter, i år 70, ville Jerusalem og Judas land blive lagt øde af de romerske hære. De kristne i Jerusalem som adlød Kristi advarsel, ville flygte tværs over Jordanfloden før byens ødelæggelse og således redde livet, men miste deres ejendele og blive udsat for mange trængsler.
4. Hvordan er Jakobs brev en hjælp for de kristne til at undgå den forkerte indstilling der kommer til udtryk i Salme 73:2, 3, 5, 11-13?
4 Jakobs brev var derfor betimeligt. Men hvad enten kristne er udsat for hård forfølgelse eller ikke, har de brug for udholdenhed, for de må leve i en verden der lader hånt om kristne principper, og desuden må de kæmpe med sygdom og mange andre problemer. I Salme 73 taler Asaf om nogle vanskeligheder som Guds tjenere også i dag kommer ud for i modsætning til dem der ikke er kristne. Hvorfor denne forskel? Fordi de ikke-kristne i regelen er ligeglade med Gud. De har ikke det håb og den tro på Gud som de kristne har, og de er ikke interesseret i at behage ham. Jakobs brev hjælper de kristne til ikke at få den indstilling som Asaf for en tid havde haft. Asaf sagde:
„Mine fødder var nær ved at snuble, mine skridt var lige ved at glide; thi over dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel; de kender ikke til menneskelig nød, de plages ikke som andre. De siger: ’Hvor skulle Gud vel vide det, skulle den Højeste kende dertil?’ Se, det er de gudløses kår, altid i tryghed, voksende velstand! Forgæves holdt jeg mit hjerte rent og tvætted mine hænder i uskyld.“ — Sl. 73:2, 3, 5, 11-13.
5. Jakobs brev er skrevet til „de tolv stammer der er spredt rundt omkring“. Hvem skrev han til?
5 Jakob begynder sit brev på en beskeden måde, idet han ikke hentyder til sit slægtskab med Jesus Kristus, men omtaler sig selv som „en Guds og Herren Jesu Kristi træl“. Han „sender hilsen til de tolv stammer der er spredt rundt omkring“. (Jak. 1:1) Disse er ikke det kødelige Israels tolv stammer. Det fremgår af brevets indhold. Jakob ville ikke have skrevet som han gjorde hvis hans læsere udelukkende havde været kødelige jøder. Denne form for hilsen var desuden almindelig blandt kristne, især blandt dem der var af jødisk afstamning ligesom Jakob. Paulus kalder den kristne menighed for „Guds Israel“. (Gal. 6:16; jævnfør Romerbrevet 2:28, 29.) På det tidspunkt var de kristne spredt rundt om i hele romerriget. Apostelen Paulus’ nidkære forkyndelse i den vestlige del af den civiliserede verden, og Peters indsats i området omkring Babylon mod øst bidrog i høj grad til den vækst som de kristne kunne glæde sig over. Peter stilede sit første brev til „de midlertidige indbyggere der er spredt rundt om“ i forskellige dele af Lilleasien. — 1 Pet. 1:1.
Værdien af prøvelser og udholdenhed
6. Hvorfor bør en kristen „regne det for lutter glæde“ når han kommer ud for prøvelser, og hvilken værdi har prøvelser for ham?
6 Jakob fortsætter: „I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser.“ (Jak. 1:2) I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ (Matt. 5:11, 12) Ja, ikke alene er belønningen stor i himlene, men allerede nu kan prøvelser udvirke noget godt, sådan som Jakob også tilføjer: „idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ (Jak. 1:3) Den tro der har holdt ud under prøvelser er mere værdifuld — det er en prøvet tro. Denne form for tro udvirker større udholdenhed til den næste prøvelse.
7. Hvorfor bør den kristne ikke søge at undgå prøvelser eller miste modet under prøvelser?
7 Den kristne bør ikke søge at undgå prøvelser eller føle at han nu har holdt ud længe nok. Jakob siger: „Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jak. 1:4) Det som udholdenheden kan udvirke i den kristne bør ikke hæmmes af klagen, knurren eller en oprørsk indstilling. Hvis den kristne trofast holder ud, uden at rette nogen klage mod Gud eller sine brødre, og uden at frygt eller modløshed får ham til at holde op med at fortælle andre om Guds hensigter i forbindelse med sit rige, vil han blive fuldendt og hel i enhver henseende. En sådan udholdenhed vil hjælpe ham til at forny sin personlighed. Han vil blive en der kan hjælpe andre, for han vil være rimelig, medfølende og barmhjertig. Hvis man ikke har vist udholdenhed under sine prøvelser, har man ikke disse forudsætninger. Man kan ikke være en fuldendt kristen. — Jævnfør Mattæus 5:48; 24:13.
Visdom til at udholde prøvelser
8, 9. Hvor sikre kan vi være på at vi vil få den fornødne visdom til at holde ud under prøvelser?
8 Hvor sikre kan vi være på at vi vil have den styrke og visdom der er nødvendig for at holde ud når vi står over for et eller andet problem eller kommer ud for en eller anden prøvelse? Jakob siger: „Men hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jak. 1:5) Vi kan derfor være sikre på at hvis vi beder om visdom til at løse et eller andet problem eller til at holde ud under en eller anden prøvelse, vil den blive givet os.
9 Det betyder ikke at vi vil blive fri for problemet eller at det straks vil blive løst, men at vi vil kunne følge en kurs der åndeligt vil gavne os og andre som det måtte berøre. Vi vil kunne stå prøvelsen igennem og komme ud af den som bedre kristne end før vi blev udsat for denne prøve. Dermed vil vi også kunne hjælpe andre som iagttager os og som har en ret indstilling.
10. (a) På hvilken måde bliver vores bøn ofte opfyldt når vi har bedt om noget bestemt? (b) På hvilke måder vil vores bøn om visdom til at holde ud under prøvelser, kunne blive besvaret?
10 Mange af vore bønner bliver måske ikke opfyldt på den måde vi kunne ønske det, men på en helt anden måde end vi har forventet; det vil under alle omstændigheder være i overensstemmelse med det Gud véd tjener os bedst. Noget af det vi beder om ville måske i virkeligheden ikke være til gavn for os hvis det gik som vi bad om eller ønskede. Men én ting er sikker: Vi kan nære absolut tillid til Guds løfte om at han vil give os visdom til at holde ud når vi prøves. Vi kan være sikre på at få den nødvendige visdom hvis vi beder derom. Den vil blive givet os på en eller flere af følgende tre måder: (1) Gennem vort bibelstudium eller gennem vore brødre kan vores opmærksomhed blive henledt på visse skriftsteder som indeholder det svar vi har brug for. (2) Gud kan lede omstændighederne og begivenhederne på en sådan måde at vi klart vil kunne se hvad vi skal gøre. Visse forhindringer vil måske blive fjernet. (3) Guds hellige engle kan lede os på den rette vej.
11. Hvordan giver Gud ’gavmildt og uden at bebrejde’?
11 Gud giver gavmildt, det vil sige uforbeholdent og rundhåndet, langt ud over hvad vi beder om. (Ef. 3:20; 1 Joh. 5:14, 15) Han gør det uden at bebrejde. Beder man derimod et menneske om noget, svarer vedkommende måske: ’Det var da en dum anmodning.’ Han ser måske endda ned på os med foragt, eller bliver, efter flere anmodninger fra vores side, utålmodig og affærdiger os med et skarpt svar. Men sådan er Gud ikke. Han siger aldrig: ’Hvilken tåbelig anmodning!’ Han får os ikke til at føle os mindreværdige og bebrejder os ikke den adfærd vi tidligere har lagt for dagen, sådan som mennesker er tilbøjelige til at gøre. Han sætter stor pris på den der har en sådan tro og tillægger bønnen en så stor betydning at han gang på gang beder om en bestemt ting. — Jævnfør Lukas 18:1-14.
12. Hvilken forsikring ligger der i Jakobs ord: „Den vil blive givet ham“?
12 „Den vil blive givet ham.“ Den visdom vi kan tilegne os under Guds ånds ledelse, er en af de ting Gud meget gerne giver sine tjenere. Det glæder ham når vi beder om visdom. Det vil altid være til gavn for os og hjælpe os at vi beder om at måtte forstå Guds ord og anvende det i forbindelse med den situation vi befinder os i. (1 Kor. 2:9, 10) Jesus sagde: „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ — Luk. 11:13; Mark. 11:24.
Tvivlens ødelæggende virkning
13. Hvilken indstilling må man have når man beder om visdom, og hvorfor?
13 „Men lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring.“ (Jak. 1:6) Den der beder må have en stærk tro på Gud og hans søn og på deres villighed til at give ham hvad han har behov for, og han må ikke have tanke for andet end de interesser der angår den kristne tro og Guds hensigter. Han må ikke bede om én ting og halvvejs ønske noget andet. Hans bøn må komme dybt inde fra hjertet. Ellers er han som en havets bølge der bevæger sig frem og tilbage og op og ned. Enhver vind — enhver indflydelse udefra, enhver frygt — får ham til at vakle og blive usikker.
14. Hvad siger Jakob videre om den der tvivler?
14 Om en sådan drager Jakob følgende slutning: „Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom [græsk: „tosjælet“] mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ (Jak. 1:7, 8) Han er tvesindet, idet han forsøger at følge to veje på samme tid og står splittet mellem det der hører denne verden til og det der hører Gud til; han lader sig ikke blot påvirke af Guds ord men mener snart ét og snart noget andet. (Jævnfør Mattæus 6:24.) Han tøver måske endda med at lægge sagen frem for Gud i bøn. Det ene øjeblik er han begejstret og det næste øjeblik mismodig. Dette gælder ikke blot i forbindelse med bønnen, men også i forbindelse med andre ting vedrørende troen. Han er ikke et stabilt, pålideligt vidne for Jehova. Tværtimod, for Bibelen siger: „Uden tro er det umuligt af have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han bliver deres belønner som ivrigt søger ham.“ — Hebr. 11:6.
Vejledning til rige og fattige
15. Hvordan kan den broder som er ringe „juble over sin ophøjelse“?
15 Jakob, der stadig har de kristnes prøvelser i tanke, omtaler dernæst en form for prøvelse som mange må udholde: „Lad den broder som er ringe, juble over sin ophøjelse.“ (Jak. 1:9) De fleste kristne var — og er i dag — folk af jævn herkomst. (1 Kor. 1:26) Da deres indtægt ikke er særlig stor kan det være svært for dem at klare sig økonomisk når der opstår forfølgelse. Nogle, der måske førhen har været rige, er også blevet fattige på grund af forfølgelse. Men de kan alligevel glæde sig over at deres beskedne kår ikke er en hindring for dem i den kristne menighed. De er Guds børn, „de helliges medborgere og medlemmer af Guds husstand“. (Ef. 2:19) Den fattige kan glemme sin jordiske fattigdom for den overvældende rigdom der er blevet ham til del på grund af hans forhold til Gud og Kristus, og hans kristne brødres kærlighed. Og han kan være lykkelig over at han er i stand til at hjælpe andre ved at forkynde „den gode nyhed“ for dem. Alt dette kan han glæde og fryde sig over.
16. Hvordan kan den rige broder „juble over sin ydmygelse“?
16 Den rige der er blevet kristen kan juble over „sin ydmygelse“. Nu er det ikke hans velstand der virkelig betyder noget. I modsætning til den hovmodige holdning man ofte møder hos rige, kommer Kristi ånd til udtryk i en ydmyg og beskeden indstilling. (Fil. 2:3-8) Den rige kan glæde sig over at forstå at han nu, ved Guds ufortjente godhed, har fået øjnene op for „rigdommens bedragende magt“ og for at det ikke er penge man skal sætte sin lid til. (Matt. 13:22) Han er også blevet klar over at det er spild af tid og kræfter at samle sig verdslige rigdomme, og at det ofte ødelægger et menneskes åndelighed og helbred. Jakob forklarer hvorfor: „For ligesom græssets blomst vil den rige forsvinde.“ Han ved at hans rigdom ikke kan forlænge hans levetid. „For solen står op med sin brændende hede og får græsset til at visne, og dets blomst falder af og dets udseendes skønhed går til grunde. Således vil også den rige sygne hen på sine veje.“ — Jak. 1:10, 11.
17. Hvordan beskriver Jakob det der sker med den rige og hans „skønhed“?
17 Solen får græsset til at visne, og dets skønhed går til grunde. På samme måde forholder det sig med den rige når han bliver gammel og dør; den rigdommens pragt han omgav sig med og som kastede glans over ham, er forsvundet. Den fattige dør naturligvis også, men han har aldrig omgivet sig med den skønhed og pragt der kendetegnede den rige. Den „skønhed“ der har tilhørt den rige, overgår imidlertid til hans arvinger og til andre; det ’imperium’ han har opbygget, går ofte til grunde og de mål han stræbte efter, bliver opgivet. Mens han befinder sig „på sine veje“, måske på en forretningsrejse eller mens han er i færd med at føre en plan ud i livet for at opnå større rigdom, dør han. I mange tilfælde indtræffer den riges død før han har haft lejlighed til at nyde godt af sin rigdom. Den rige der bliver kristen har derimod lejlighed til også at glæde sig over sine materielle rigdomme, for han bruger dem til at fremme Guds riges interesser. Han kan i regelen indrette sit liv på en sådan måde at han kan bruge mere tid til at forkynde „den gode nyhed“, og han kan støtte opretholdelsen af de kristnes mødesale og være med til at fremme Rigets arbejde i hele verden.
Belønningen for udholdenhed
18. Hvordan vil Gud, ifølge Jakob, belønne den der trofast udholder prøvelser?
18 Mens Jakob i vers 3 og 4 peger på de øjeblikkelige goder udholdenheden medfører, understreger han i vers 12 hvad den virkelig fører til eller resulterer i — belønningen for trofast at holde ud under prøvelser. Han skriver: „Lykkelig er den mand som bliver ved med at udholde prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone, som Jehova har lovet dem der fortsat elsker ham.“ (Jak. 1:12) „Livets krone“ er den livets gave som Gud skænker dem der „fortsat elsker ham“ igennem de mange prøvelser som Gud tillader for at fuldkommengøre sine tjenere, hvis de trofast og uden at klage holder ud og, ved hans hjælp, står dem igennem. (Rom. 8:28) Det vil ikke sige at den kristne ved sine gerninger eller sin udholdenhed har gjort sig fortjent til livet, for livet er Guds frie gave gennem troen på Kristus Jesus. Men den kristne der holder ud har bevist at han har denne tro. Det er en prøvet tro som har vist sig at være stærk og fuldendt.
19. Hvad er derfor det rette kristne syn på prøvelser?
19 Uanset hvilke prøvelser den kristne kommer ud for, er det altså muligt for ham at udholde dem. Han bør ikke mene at han kan holde ud i egen kraft og styrke. Han må søge Guds visdom og styrke ved at bede til Ham gennem Jesus Kristus, som var et fuldkomment eksempel på udholdenhed da han levede her på jorden. Den kristne kan have fuld tillid til apostelen Peters trøstende ord: „Efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i samhørighed med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Pet. 5:10; Rom. 8:35-39.